Ny pulje til investeringer i mindre, regionale danske lufthavne
24.10.2019

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udsteder en bekendtgørelse, der fastsætter rammerne for en ny pulje, hvor mindre, regionale lufthavne i Danmark kan søge om tilskud til investeringer i sikkerhedsforanstaltninger (security-forhold).

Den nye bekendtgørelse fastlægger rammerne for en ny investeringspulje til mindre, regionale danske lufthavne, som kan søge om tilskud til sikkerhedsforanstaltninger. Bekendtgørelsen træder i kraft den 24. oktober 2019.

Hvem kan søge?

Puljen er for mindre, regionale lufthavne i Danmark, der har rutetrafik samt færre end 200.000 årlige passagerer. Disse mindre, regionale lufthavne vurderes til relativt set at have høje udgifter til sikkerheden per passagerer i forhold til de store lufthavne.

Der er afsat 3 mio. kr. pr. år i puljen. De første midler uddeles i 2019.

Der kan søges tilskud til:
  • materiel, som er nødvendigt for at leve op til krav til forebyggelse af forbrydelser mod luftfartens sikkerhed (security).
  • anlæg af infrastruktur, som er nødvendigt for at leve op til krav til forebyggelse af forbrydelser mod luftfartens sikkerhed (security).

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen til puljen er den 20. november 2019.

Læs mere om puljen
(nyt vindue).
Sidst opdateret: 24.10.2019