I forbindelse med ikrafttræden af vejtransportpakken ændres samtidig de nuværende bus- og godskørselslove med tilhørende bekendtgørelser. I den forbindelse sker der flere ændringer.
- alle virksomheder skal have en transportleder (tidligere ansvarlig leder). Det omfatter også personligt drevne virksomheder, som fremover vil have ejeren som transportleder
- virksomheden skal råde over et forretningssted
- virksomheden skal have en lastbil/bus indregistreret
- tilladelser kan ikke længere bortfalde men tilbagekaldes.
Trafikstyrelsens vejledning er opdateret med de nye regler:
Nye fællesskabstilladelser
Fra den 4. december 2011 bliver de gamle fællesskabstilladelser erstattet af nye tilladelser med flere sikkerhedsforanstaltninger, bl.a. hologram. Virksomheder der får yderligere genparter, vil i perioden indtil fornyelsen af tilladelserne, have både nye og gamle genparter af den originale fællesskabstilladelse.