Høring over ny bekendtgørelse om fastsættelse af Københavns Havns søområde
26.10.2016

Trafik- og Byggestyrelsen har udarbejdet en ny bekendtgørelse om fastsættelse af Københavns Havns søområde. Bekendtgørelsen er netop sendt i høring med frist den 16. november 2016.

Trafik- og Byggestyrelsen er blevet gjort opmærksom på, at der i den hidtil gældende bekendtgørelse om fastsættelse af Københavns Havns søområde forekommer mindre uoverensstemmelser i koordinater og kortmateriale.

Styrelsen har på denne baggrund udarbejdet en ny bekendtgørelse, som afspejler de faktiske forhold.  Eventuelle bemærkninger til bekendtgørelsen skal sendes til styrelsen senest den 16. november 2016.

Se høringen på Høringsportalen via linket i højre kolonne

Sidst opdateret: 06.03.2017