Vejledning om ibrugtagningstilladelse for delsystemer i jernbaneinfrastrukturen
22.12.2011
Vejledningen supplerer bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1031 af 7. november 2011 om ibrugtagningstilladelse for delsystemer i jernbaneinfrastrukturen, der træder i kraft den 1. januar 2012.
Infrastrukturbekendtgørelsen er en såkaldt ”procesbekendtgørelse”, dvs. at den ikke indeholder specifikke tekniske krav, men fastsætter regler for processer, der skal følges i forbindelse med godkendelse af jernbaneinfrastruktur. Processerne anvender hovedprincipperne i interoperabilitetsdirektivet og CSM-RA for risikovurdering.
Vejledningen har til formål at hjælpe ansøgere i ansøgninger om ibrugtagningstilladelser til infrastruktur. I vejledningen foldes bekendtgørelsen ud ved at uddybe og forklare de enkelte bestemmelser.