Normalkøreplan på Kystbanen
30.04.2009

Fra den 1. maj 2009 køres der efter den udbudte normalkøreplan på Kystbanen. For at stabilisere trafikafviklingen på Kystbanen har DSBFirst siden den 13. januar kørt efter en særkøreplan.

Særkøreplanen har betydet ændringer i myldretiden på den nordligste del af Kystbanen især i uaktuel retning, dvs. i retning mod Helsingør om morgenen og i retning mod København om eftermiddagen. Trafikstyrelsen har accepteret, at DSBFirst har anvendt denne særkøreplan frem til 1. maj 2009, hvor den udbudte normalkøreplan igen køres i fuldt omfang.

Normalkøreplanen indeholder i forhold til særkøreplanen 3 ekstra morgentog fra Helsingør mod København. Desuden standser alle myldretidstog mellem Helsingør og Nivå igen på Humlebæk og Espergærde, og der er dermed fuld 10 minutters betjening af disse to stationer i begge retninger.

For at øge normalkøreplanens robusthed har DSBFirst gennemført mindre minutjusteringer på nogle af mellemstationerne. Afgangstiderne fra udgangsstationer og ankomsttider til endestationer er dog uændret.

Mere information

Mere information

Se køreplanen hos DSBFirst »

Se status 1. kvartal 2009 »

Kontakt

Kontakt

Trafikchef Jeppe Gaard

kan kontaktes via

Kommunikationsmedarbejder
Hanne Rimer
Telefon: 7226 7159

Sidst opdateret: 22.03.2017