Nye ansøgningsfrister til buspuljerne
09.12.2010

Ansøgningsfristerne i 2011 for de to buspuljer, Fremkommeligheds-puljen og Passagerpuljen, er ændret.

I 2011 er der to ansøgningsfrister til Fremkommelighedspuljen og Passagerpuljen: d. 15. februar og d. 15. august. Ændringen er besluttet som led i aftalen ”Bedre mobilitet” fra 26. november 2010.

Der vil blive udarbejdet bekendtgørelser om ændringen i tidspunktet for ansøgningsfristerne, som bliver publiceret på Trafikstyrelsens hjemmeside hurtigst muligt.

Som led i lanceringen af Trafikstyrelsens nye hjemmeside er der publiceret en online ’vidensbank’ over de projekter der har fået støtte fra de to puljer. Formålet er at inspirere kommende ansøgere og dele viden om, hvordan den kollektive bustrafik forbedres.

Kontakt
Specialkonsulent
Per Darger
Sidst opdateret: 31.01.2018