Mange ansøgninger til buspuljernes 6. runde
24.08.2011

Trafikstyrelsen har modtaget 52 ansøgninger til de to buspuljer i 6. runde. Heraf var de 31 ansøgninger til Fremkommelighedspuljen på i alt 259,4 mio. kr., og 21 ansøgninger til Passagerpuljen på i alt 76,5 mio. kr.

Til information er der for 6. runde 58,1 mio. kr. tilbage i Fremkommelighedspuljen og 62,5 mio. kr. i Passagerpuljen.

Indtil videre har 121 projekter fået 330,8 mio. kr. i støtte fra Fremkommelighedspuljen, mens 77 projekter har fået 160,8 mio. kr. fra Passagerpuljen

Du kan se en oversigt over ansøgningerne til buspuljernes 6. runde i højre side.
Sidst opdateret: 17.07.2015