Offentliggørelse af forundersøgelse af ny bane mellem Aarhus og Silkeborg
11.10.2016

Som led i ’aftalen om en moderne jernbane - udmøntning af Togfonden DK’, har Trafik- og Byggestyrelsen udarbejdet en forundersøgelse af en ny bane mellem Aarhus og Silkeborg. Undersøgelsen er netop offentliggjort.

Forundersøgelsen viser, at  en ny dobbeltsporet bane vil halvere rejsetiden mellem Silkeborg og Aarhus i forhold til i dag, og rejsetiden mellem Herning og Aarhus kommer ned under en time.

Oven i de kortere rejsetider er der desuden mulighed for nye stationer i Galten, Låsby, Fremlev og i Aarhus-forstæderne Brabrand og Åbyhøj. Disse byområder samt en række byer vest for Aarhus vil dermed opnå kollektiv trafikbetjening med bane.

En dobbeltsporet bane kan anlægges for 3,1 mia. kr., mens en enkeltsporet bane vil koste 2 mia. kr.

Forligsparterne skal senest i 2024 tage beslutning om, hvorvidt projektet skal igangsættes og herunder, om der skal udarbejdes en VVM-undersøgelse i forbindelse med projektet.

Hent den fulde undersøgelse via linket i kolonnen til højre.
Kontakt
Chefkonsulent
Dorte Wadum
Sidst opdateret: 11.10.2016