Trafikstyrelsens logo

Branchepanel for interoperabilitet og sikkerhed

Et tæt samarbejde mellem Trafikstyrelsen og branchen er afgørende for at kunne realisere målet om en sikker jernbane i vækst. Derfor har Trafikstyrelsen nedsat et branchepanel som en del af dialogen med branchen.

Jernbanen skal i stigende grad operere på et fælleseuropæisk grundlag, så vi får en sammenhængende (interoperabel) jernbane på tværs af landene, samtidig med at sikkerheden bevares.

Vi skal sikre, at Danmark opnår maksimale fordele og minimale ulemper ved regelreformen. Et tæt samarbejde mellem Trafikstyrelsen og branchen er et vigtigt skridt på vejen til at løse de opgaver jernbanen står overfor. Trafikstyrelsen har i februar 2009 etableret et branchepanel som et forum, hvor deltagerne kan drøfte strategiske emner på jernbaneområdet.

I samråd med relevante brancheorganisationer er der udpeget repræsentanter fra hele jernbanebranchens værdikæde: Fra jernbanevirksomheder og infra-strukturforvaltere til leverandører, entreprenører og medarbejderrepræsentanter.

Branchepanelet skal:

• Være sparringspartner for Trafikstyrelsen ved gennemførelsen af de nye regler og metoder i Danmark, herunder drøfte overgangsperioder og vurdere konsekvenserne for økonomi og sikkerhed ved de nye EU-regler.
• Bistå Trafikstyrelsen i indsatsen for at påvirke de fælleseuropæiske regler og påpege behov for supplerende danske regler.
• Drøfte generelle forhold om godkendelser, tilsyn og sikkerhedsledelse, herunder gensidig anerkendelse, krav til kvalitetssikring og assessering, tilsynsplaner mv.

Sidst opdateret 14. juli 2010
Dialog

Kontakt

Julie Agersnap Kristensen 
juk@trafikstyrelsen.dk
tlf. 72 26 71 62

© Trafikstyrelsen   ·   Gammel Mønt 4
DK-1117 København K   ·   7226 7000