Helbredsgodkendelse
Personer, der skal udføre sikkerhedsklassificerede funktioner på jernbaneområdet, skal helbredsgodkendes
Der stilles blandt andet krav til syn, hørelse og bevægelighed. Desuden må man ikke lide af sygdomme, der medfører for eksempel svimmelhed og koncentrationsproblemer.
Lægeundersøgelsen foretages af egen læge samt en speciallæge i øjensygdomme, men det er Trafikstyrelsen, som udsteder helbredsgodkendelsen. Helbredsattest og synsattest, som skal udfyldes findes i højre side.
De udfyldte attester indsendes til Trafikstyrelsen, der derefter vurderer, om ansøgeren kan godkendes. Regningen skal sendes til arbejdsgiveren. Helbredsgodkendelsen udleveres til den sikkerhedsklassificerede person. Trafikstyrelsen opkræver et gebyr på 600 kr. for behandlingen af ansøgningen.
Hvis man mister dokumentet, skal Trafikstyrelsen underrettes med det samme.
Fornyelse
Helbredsgodkendelsen skal fornyes ved periodiske helbredsundersøgelser afhængig af, hvor gammel man er:
• ansatte til og med 45 år undersøges hvert femte år
• ansatte i alderen 46 til og med 59 undersøges hvert tredje år
• ansatte, der er ældre end 60, undersøges hvert år
Sidst opdateret 14. juli 2010