Sikkerhedsrapport
Alle jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere skal udarbejde en årlig sikkerhedsrapport. Også Trafikstyrelsen udarbejder en sikkerhedsrapport
I virksomhedernes sikkerhedsrapport redegør jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne for udviklingen inden for jernbanesikkerhed.
Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport informerer om sikkerhed på jernbanen og danner udgangspunkt for at vurdere, hvordan jernbanesikkerheden kan opretholdes og forbedres.
Sikkerhedsrapport fra infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder
Den årlige sikkerhedsrapport fra infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder skal dække organisationens aktiviteter og resultater inden for jernbanesikkerhed. Rapporten skal være Trafikstyrelsen i hænde senest den 30. juni for det foregående kalenderår.
Rapporten skal blandt andet indeholde:
• oplysninger om de samlede sikkerhedsmål og sikkerhedsplaner
• oplysninger om fælles og nationale sikkerhedsindikatorer
• resultater af intern sikkerhedsrevision
• bemærkninger om fejl og mangler ved driften, som kan være relevante for Trafikstyrelsen
Sidst opdateret 21. maj 2010