Trafikstyrelsens logo

Ulykker og hændelser

Som sikkerhedsmyndighed på jernbaneområdet er Trafikstyrelsen ansvarlig for at vurdere og beslutte, hvordan indsatsen omkring jernbanesikkerhed fremover kan opretholdes og forbedres

Jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere skal indberette oplysninger omkring ulykker, hændelser og sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder til Trafikstyrelsen.

Hvert år skal jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere fremlægge en sikkerhedsrapport, hvor der redegøres for udviklingen inden for jernbanesikkerhed.

Trafikstyrelsen udgiver hvert år en sikkerhedsrapport, som informerer om sikkerhed på jernbanen. Rapporten danner udgangspunkt for at vurdere, hvordan jernbanesikkerheden kan opretholdes og forbedres.

Løbende underretning om enkeltstående ulykker og hændelser
Infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder skal underrette Havarikommissionen, hvis der sker en ulykke eller hændelse af betydning for jernbanesikkerheden. Havarikommissionens opgave er at undersøge omstændigheder ved ulykker og hændelser, så de fremover kan undgås. Yderligere oplysninger kan ses på Havarikommissionens hjemmeside.

Hvis en infrastrukturforvalter eller jernbanevirksomhed skønner, at det er vigtigt at indgå i en umiddelbar dialog med Trafikstyrelsen omkring aktuelle sikkerhedsmæssige forhold, kan Trafikstyrelsen også underrettes om en enkeltstående ulykke, hændelse eller anden sikkerhedsmæssig uregelmæssighed.

Løbende indberetning fra enkeltpersoner
Personer, som udfører sikkerhedsklassificerede funktioner, kan løbende underrette Trafikstyrelsen om sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder under helt anonyme forhold.

Sidst opdateret 21. maj 2010
Overkørsel

Kontakt

Pia Messell
sik-rap@trafikstyrelsen.dk
tlf. 72 26 70 81

© Trafikstyrelsen   ·   Gammel Mønt 4
DK-1117 København K   ·   7226 7000