Kurser på busområdet

Efteruddannelse for buschauffører - obligatorisk del

Efteruddannelseskursus godkendt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Varighed: 3 dage
Kursuskode: 40530


Deltageren kan, efter gennemført uddannelse og suppleret med yderligere 2 dages uddannelse, på lovlig vis bestride jobbet som buschauffør, jf. gældende regler, på grundlag af sin viden om færdselsregler, regler for arbejdstid, køre- og hviletid, transportlovgivning samt kendskab til trafiksikker, defensiv og energirigtig kørsel.


Deltageren kan endvidere udføre hjerte-lunge-redning.


 

Befordring af bevægelseshæmmede

Efteruddannelseskursus godkendt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Varighed: 5 dage (tæller for 2 dage)
Kursuskode: 45266
Deltageren kan, efter gennemført uddannelse, gennem teori om forskellige handicap, sygdom og aldring, betjene den bevægelseshæmmedes personlige hjælpeudstyr, betjene køretøjers specielle udstyr, anvende korrekt løfte- og bæreteknik og gennemføre en komfortabel personbefordring i køretøj.


Arbejdet omfatter betjening af trappemaskiner, kommunikation med bevægelseshæmmede på en måde, som tager hensyn til deres specielle fysiske og psykiske situation.


Endelig kan deltageren reagere hensigtsmæssigt i tilfælde af færdselsuheld/ulykke eller sygdom, foretage alarmering og evt. anvende almindeligt forekommende brandslukningsmateriel samt foretage evakuering fra køretøj.


 

Befordring af fysisk handicappede passagerer

Efteruddannelseskursus godkendt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Varighed: 2 dage
Kursuskode: 48105
Deltageren kan gennem teori om forskellige fysiske handicap betjene den bevægelseshæmmedes personlige hjælpeudstyr, betjene køretøjers specielle udstyr, anvende korrekt løfte- og bæreteknik samt gennemføre en komfortabel personbefordring i køretøj indrettet til befordring af fysisk handicappede passagerer.


Deltageren kan betjene trappemaskiner, hydraulisk lift i køretøjer og foretage fastspænding af kørestole og handicappede, korrekt og professionelt under hensyn til gældende regler for arbejdets udførelse. Endelig kan deltageren kommunikere med den bevægelseshæmmede på en måde, som tager hensyn til deres specielle fysiske og psykiske situation. 
 
 

Befordring af handicappede i ordinær rutetrafik

Efteruddannelseskursus godkendt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen 
Varighed: 1 dage 
Kursuskode: 40883

Buschaufføren kan, på baggrund af kendskab til handicappedes behov for assistance med hjælpemidler som fx kørestol, rollator og anerkendte hjælpehunde, gennemføre en pålidelig og professionel befordring under hensyn til passagerernes sårbarhed under rejse.

 

Buschaufføren har forståelse for de holdnings- og omgivelsesmæssige barrierer, som fysisk og psykisk handicappede står over for, og kan udvise hensigtsmæssig adfærd i befordringsmæssige sammenhænge.

 

Buschaufføren har kendskab til kommunikationsmetoder i relation til syns- og hørehæmmede passagerer, og kan skelne mellem, hvad passagerer med nedsat mobilitet, kommunikations- og orienteringsevne selv er i stand til at gøre.

 

Uddannelsen opfylder uddannelseskravet jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 181/2011 af 16. februar 2011 om buspassagerers rettigheder.

Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer

Efteruddannelseskursus godkendt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Varighed: 2 dage
Kursuskode: 48104


Deltageren kan med sin viden om forskellige sygdomme og alderssvækkelse, under hensyn til passagerernes særlige handicap og fokus på egne arbejdsstillinger, håndtere passagerer på en måde, som tager hensyn til deres specielle fysiske og psykiske situation. På baggrund af sin viden om særlige passagerers behov for supplerende ilt, kan chaufføren befordre denne gruppe passagerer sikkert og professionelt.
Endelig kan deltageren reagere hensigtsmæssigt i tilfælde af færdselsuheld/ulykke eller sygdom, foretage alarmering og evt. anvende almindeligt forekommende brandslukningsmateriel samt foretage evakuering fra køretøj. 


 

Billettering og check af rejsehjemmel

Efteruddannelseskursus godkendt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Varighed: 1 dag
Kursuskode: 45580


Deltageren kan, efter gennemført uddannelse, selvstændigt foretage normalt forekommende opgaver ved check af rejsehjemmel og udstedelse af billetter inden for offentlig personbefordring, herunder anvende billetmaskine og -systemer.


 

Billettering og god kundebetjening

Efteruddannelseskursus godkendt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Varighed: 1 dag
Kursuskode: 46863
Deltageren kan, på baggrund af sit kendskab til de kvalitetskrav, der stilles til vognmænd og chauffører, selvstændigt foretage korrekt udstedelse af billetter samt afregning over for virksomheden, og kan gennemføre en god og kompetent kundebetjening i forbindelse med billetteringen.


 

Billettering og kundeservice

Efteruddannelseskursus godkendt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Varighed: 3 dage (tæller som 2 dage)
Kursuskode: 45288
Deltageren kan, efter gennemført uddannelse, på baggrund af sit kendskab til organisationsstruktur for områdets trafikselskab samt de kvalitetskrav, der stilles til vognmænd og chauffører, selvstændigt foretage normalt forekommende arbejdsopgaver som fører af rutebil. Arbejdet omfatter korrekt udstedelse af billetter samt afregning over for virksomheden, hvilket foregår efter anvisninger fra vognmand og trafikselskab.


Endelig kan deltageren gennemføre en god og kompetent kundebetjening samt en korrekt mikrofonbetjening i forbindelse med kørslen.


 

Energiøkonomisk kørsel for erhvervschauffører

Efteruddannelseskursus godkendt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Varighed: 1 dag
Kursuskode: 47961


På baggrund af kørselserfaring i erhvervskøretøjer beregnet til erhvervsmæssig personbefordring eller erhvervsmæssig vejgodstransport, kan deltageren anvende tillært teori om de faktorer, der påvirker energiforbruget, i praktisk kørsel.                     


-    Deltageren kan opnå reduktion i forbruget af brændstof i forbindelse med
     erhvervsmæssig kørsel.

-    Deltageren kan anvende avanceret måleudstyr.

-    Deltageren har kendskab til de miljø- og sundhedsskadelige stoffer og partikler,
     der udledes gennem motorens udstødning.

-    Deltageren har viden om, hvilke faktorer, herunder tekniske, fysiske, trafikale
     og vejrmæssige forhold, som har indflydelse på brændstofforbruget.



 

Introduktion til offentlig servicetrafik

Efteruddannelseskursus godkendt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Varighed: 1 dag
Kursuskode: 47874

Deltageren har kendskab til lovgrundlaget for trafikselskabers og kommuners virke inden for offentlig servicetrafik, samt har viden om regelsættet for offentlig servicetrafik, herunder servicekrav, trafikstyring og ordninger for befordring af borgere med forskellige behov. Deltageren har kendskab til krav om egen uddannelse og kan agere korrekt som chauffør inden for den offentlige servicetrafik.

Kommunikation og kulturforståelse

Efteruddannelseskursus godkendt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Varighed: 2 dage
Kursuskode: 45644


Efter gennemført uddannelse, kan deltageren, på baggrund af egen kulturel selvforståelse samt kendskab til og forståelse for andre menneskers forskellige kulturelle, religiøse, sproglige og etniske baggrunde, kommunikere med passagererne.


Endvidere kan deltageren identificere kulturbetingede normer og forventninger, kommunikere i et letforståeligt sprog samt anvende internationalt kendt simpelt tegnsprog.


Deltageren kan desuden anvende værktøjer og interkulturelle handlemåder til at definere den tilbudte serviceydelse med henblik på at imødekomme passagerernes befordringskrav og -behov i et flerkulturelt og kulturkomplekst samfund.


 

Konflikthåndtering for personbefordringschauffører

Efteruddannelseskursus godkendt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Varighed: 2 dage 
Kursuskode: 43149
I forbindelse med jobbet som personbefordringschauffør kan deltageren afværge konflikt- og voldstruende situationer på en faglig, sikkerhedsmæssig og professionel måde, kan skelne mellem effektiv og ineffektiv kommunikation og kan, ved sin personlige fremtræden og adfærd, være med til at afværge, nedtrappe og forebygge uhensigtsmæssige konflikter i relation til passagerer og kolleger.


 

Kørsel med specielle busser

Efteruddannelseskursus godkendt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Varighed: 2 dage
Kursuskode: 45317


Deltageren kan, efter gennemført uddannelse, på grundlag af sin viden om forskellige kontrol- og sikkerhedssystemer, foretage eftersyn, som chaufføren har ansvar for. Arbejdet omfatter manøvrering af køretøjet på en sådan måde, at der ikke opstår ulemper eller skade på øvrige trafikanter og på køretøjet. 
Endelig kan deltageren, under hensyn til passagerernes komfort og sikkerhed og ud fra trafikale problemstillinger, som anvendelse af det respektive specielle køretøj medfører, foretage rutebuskørsel med en speciel bus.


 

Ren- og vedligehold af busser

Efteruddannelseskursus godkendt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Varighed: 2 dage
Kursuskode: 47967
Deltageren kan, på grundlag af datablade og instruktioner samt kendskab til redskaber og teknikker, rengøre og vedligeholde såvel rutebiler som turistbusser ind- og udvendigt. Arbejdet omfatter planlægning og gennemførelse af både daglig og grundigere rengøring af busser. Endelig kan deltageren forestå rengøring af pantry og de sanitære installationer i en turistbus.



Rutebuskørsel

Efteruddannelseskursus godkendt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Varighed: 5 dage (tæller for 2 dage)
Kursuskode: 44436


Efter at have modtaget jobinstruktion kan deltageren selvstændigt udføre normalt forekommende arbejdsopgaver som fører af rutebus i erhvervsmæssig personbefordring, herunder føre bussen sikkert under hensyn til reglerne omkring dagligt-/ugentligt hvil, ligesom deltageren kan rapportere eventuelle fejl på bussen samt renholde bussen med brug af godkendte rengøringsmidler.


Endvidere kan deltageren køre til og fra stoppesteder til mindst gene for passagererne, benytte installeret kommunikationsudstyr, udstede korrekte billetter og udføre mikrofonbetjening.


Deltageren kender arbejdsfordelingen mellem trafikselskab og busselskab/vognmand samt trafikselskabernes kvalitetskrav. 



Sundhed for personbefordringschauffører

Efteruddannelseskursus godkendt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Varighed: 2 dage 
Kursuskode: 40857
Deltageren kan, efter endt uddannelse, arbejde sikkert som chauffør på baggrund af sin viden om kroppens behov for sund kost, sunde arbejdsstillinger, motion og arbejdsbevægelsers indflydelse på livskvalitet og mulighed for at forebygge sygdomme.


Endvidere foregår arbejdet på basis af chaufførens viden om WHO’s definition af sundhed, samt hvilke ernæringsmæssige, fysiologiske og ergonomiske faktorer der påvirker kroppen i positiv og negativ retning.


Endelig foregår arbejdet med indsigt i afspændingsteknikker, som kan bruges i hverdagen til at opnå bedre hvile og søvn, ligesom chaufføren opnår en grundlæggende viden om smerter, hvorfor de opstår, og hvordan smerter kan forebygges og afhjælpes. 


 

Turistbuschaufførens serviceydelser

Efteruddannelseskursus godkendt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Varighed: 2 dage 
Kursuskode: 47442


Deltageren har, gennem teori og viden om planlægning og informationssøgning, grundlag for at bidrage aktivt til afvikling af turistudflugter for busselskabets passagerer.


Deltageren kan ved afrejse og ankomst til destination, gennem anvendelse af grundlæggende kommunikationsprincipper og præsentationsteknik, formidle praktisk serviceinformation til passagererne, samt samarbejde med lokale guider, hoteller og øvrige samarbejdspartnere.


Deltageren kan organisere og formidle information omkring udflugter, samt effektuere busselskabets serviceydelser og værtskab.


Deltageren har endvidere viden om, hvordan man håndterer reklamation, konflikter, sygdom/dødsfald, samt kontakt til myndigheder og forsikringsselskaber. 


 

Uheldsforebyggelse for erhvervschauffører

Efteruddannelseskursus godkendt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Varighed: 1 dag
Kursuskode: 40065
Deltageren kan håndtere følgende manøvrer med køretøj, der er beregnet til erhvervsmæssig godstransport eller erhvervsmæssig personbefordring:


baglæns kørsel omkring hjørner fx til læsseramper eller lignende ved brug af spejle og bakkamera således at farlige situationer og bagendekollisioner undgås
indstille alle køretøjets spejle korrekt 
udføre korrekte højresving under påvirkning af distraktionsfaktorer 
aflæse orienterings- og advarselssystemer
afværge uheld med modkørende trafikanter

Sidst opdateret: 02.05.2018