Droneflyvning på Færøerne

Her på siden kan du læse mere om reglerne for droner på Færøerne. Dronerne kaldes også Unmanned Aircraft Systems (UAS). Endvidere ses hvordan du ansøger om at blive godkendt uddannelsessted.

Reglerne på Færøerne er uændrede i forhold til de tidligere regler i Danmark og bliver ikke umiddelbart påvirket af de nye regler i Danmark. Der udstedes stadig dispensation til dronevirksomheder efter BL 9-4/AIC B 08/14 (dispensationstilladelse).

Til uddannelsessteder på Færøerne
Virksomheder der ønsker at blive godkendt på Færøerne som uddannelsessted for droneførere kan henvende sig til Trafik- og Byggestyrelsen for nærmere information om forventede krav og godkendelsesproces.
Sagsbehandling af ansøgning om at blive godkendt som uddannelsessted for droneførere afregnes efter den gældende timesats for sagsbehandling i Trafik- og Byggestyrelsen. Ansøgningsskema findes her.

Hvilke regler gælder for flyvning med droner?
Reglerne for droner afhænger af en drones vægt og anvendelse.

Droner, som ikke vejer over 25 kg
For droner, som ikke vejer over 25 kg, gælder reglerne i BL 9-4, som du finder i boksen til højre.
Disse droner er inddelt i 3 kategorier.
• Kategori 1A – 0-1½ kg.
• Kategori 1B – 1½-7 kg.
• Kategori 2 – 7-25 kg.

Droner over 25 kg
Er der tale om en drone der vejer over 25 kg gælder reglerne i luftfartsloven.
Virksomheder/institutioner kan ansøge om dispensation fra både BL 9-4 og luftfartsloven, hvis dronen anvendes til:
• Test og/eller forskning
• Kommercielle formål

Flyvningen skal dog ske under behørig hensyntagen til luftfartens sikkerhed og almene interesser i øvrigt. I AIC B 08/14 kan du finde de specifikke krav og kriterier for at opnå en dispensation fra de gældende regler på området.

Hvordan ansøger jeg om dispensation?

Fra den 3. juli 2015 overtog dronecentret i Odense, under navnet UAS Test Center Denmark, behandlingen af ansøgninger. For at søge om dispensation, og dermed blive ’godkendt droneoperatør’, skal du indsende Ansøgningsskema– som findes i højre kolonne Trafik- og Byggestyrelsen på mailadressen: info@tbst.dk.

Efterfølgende skal du levere følgende dokumenter til UAS Testcenter Denmark (kontakt UAS Testcenter Denmark for nærmere information):
1. Ansøgningsskema – som findes i højre kolonne alt efter dronens vægt 
2. Dokumentation for tegningsberettigelse (Udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen) 
3. Beskrivelse af virksomhedens aktiviteter 
4. Beskrivelse og foto af drone-typen (benævnelse/fabrikant), dimensioner og øvrige tekniske specifikationer, samt en redegørelse for, hvordan de tekniske krav opfyldes 
5. Pilotens navn og personnummer, samt redegørelse for erfaring med flyvning af typen 
6. Kopi af ansvarsforsikring, som skal være i overensstemmelse med Europaparlamentets og Rådets forordning (EG) nr. 785/2004 af den 21. april 2004 
7. Virksomhedens driftshåndbog (er ikke det samme som luftfartøjets instruktionsbog), se evt. vejledning i højre kolonne.

Spørgsmål og svar

Vi opdaterer løbende listen.

Svar på ofte stillede spørgsmål

 

Kontakt
Ved spørgsmål om droner
info@tbst.dk eller +45 72218800

Ved dispensationsansøgning

Send ansøgning til: info@tbst.dk
Sidst opdateret: 10.07.2017