Femern Bælt: Prækvalifikation
21.01.2010

Trafikstyrelsen har prækvalificeret en række virksomheder til at komme med tilbud på de to kontrakter 'Visualisering' samt 'Støj og vibrationer' i forbindelse med projektet Femern Bælt – danske jernbanelandanlæg.

Fem prækvalificeret til visualiseringer
Der indkom i alt 13 anmodninger om at blive prækvalificeret til visualiseringsopgaven i projektet om modernisering og udbygning af de danske jernbanelandanlæg i tilknytning til den faste Femern Bælt forbindelse. En anmodning opfyldte ikke de formelle krav, og blandt de 12 resterende har Trafikstyrelsen nu prækvalificeret fem virksomheder til at kunne komme med tilbud på opgaven.

Virksomhederne er:

  • CADPEOPLE A/S med Barker & Co. som underrådgiver
  • COWI A/S med Atkins A/S og Claus Bjarrum Arkitekter som underrådgivere
  • DISSING+WEITLING architecture med Rambøll Danmark A/S som underrådgiver
  • PLH Arkitekter A/S med CATWALK MEDIA AB som underrådgiver
  • Public Arkitekter a/s med B 14 som underrådgiver

Trafikstyrelsen har udsendt udbudsmateriale den 22. januar 2010, og fristen for fremsendelse af tilbud er den 24. februar 2010 kl. 14.

Fire prækvalificeret til støj og vibrationer
Der indkom i alt fire anmodninger om at blive prækvalificeret til at gennemføre støj- og vibrationsberegninger i projektet om modernisering og udbygning af de danske jernbanelandanlæg i tilknytning til den faste Femern Bælt forbindelse. Trafikstyrelsen har nu prækvalificeret alle fire virksomheder til at kunne komme med tilbud på opgaven.

Virksomhederne er:

  • Rambøll Danmark A/S med DELTA Akustik, Rambøll Sverige AB og Rambøll Finland OY som underrådgivere
  • NIRAS A/S med ÅF Ingemansson AB som underrådgiver
  • ALECTIA A/S med Tårnhøj Måleteknik som underrådgiver
  • COWI A/S med Atkins A/S som underrådgiver

Trafikstyrelsen har udsendt udbudsmateriale den 22. januar 2010, og fristen for fremsendelse af tilbud er den 24. februar 2010 kl. 14.

Kontakt

Kontakt
Projektsekretær
Lene Wandel
Tlf: 7226 7045
femern@trafikstyrelsen.dk

Sidst opdateret: 22.03.2017