Bekendtgørelse om udåndingsprøver
30.03.2010

Den 1. april 2010 træder bekendtgørelse om udåndingsprøver efter lov om jernbane i kraft.

I situationer, hvor en jernbanevirksomhed eller infrastrukturforvalter formoder, at en sikkerhedsklassificeret person, f.eks. en lokomotivfører, togfører eller trafikleder, har en alkoholkoncentration i blodet på 0,20 promille eller derover, bør jernbanevirksomheden eller infrastrukturforvalteren tilkalde politiet, så politiet kan foretage en udåndingsprøve af personen.

Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der beskriver de nærmere omstændigheder, der skal være til stede, når politiet foretager en udåndingsprøve. F.eks. skal udåndingsprøven foretages så diskret som muligt, ligesom politiet kan tilbageholde en person i et tidsrum, der er nødvendigt til prøvens gennemførelse.

 

Mere information
Kontakt

Kontakt

Specialkonsulent
Mona Lagrelius
ml@trafikstyrelsen.dk

Sidst opdateret: 22.03.2017