Sikkerhedskonference 2010
06.10.2010

Hvordan kan den høje sikkerhed på den danske jernbane opretholdes? Og hvilke udfordringer giver omstillingen mod interoperabilitet i en liberaliseret jernbanesektor? Det var hovedtemaerne da mere end 200 deltagere fra jernbanebranchen 5. oktober mødtes til Trafikstyrelsens årlige sikkerhedskonference.

Gennem otte sessioner havde virksomheder og sikkerhedsmyndighed mulighed for tæt dialog om bl.a. arbejdet med risikovurdering, strategi- og praksis for tilsynsarbejdet og den danske jernbaneindsats i EU.

Jesper Rasmussen, sikkerhedsdirektør i Trafikstyrelsen ser konferencen som meget værdifuld for arbejdet med jernbanesikkerhed i Danmark:

- På sikkerhedskonferencen mødes alle grene af branchen til faglig dialog og videndeling om sikkerhed og interoperabiltet. Og for Trafikstyrelsen som sikkerhedsmyndighed er mødet helt nødvendigt, fordi det giver mulighed for en tæt dialog med branchen om udviklingen inden for jernbanesikkerhed og ikke mindst for  respons på myndighedsarbejdet.

Indlæg fra konferencen kan hentes her på hjemmesiden via det grå felt øverst til højre.

Sidst opdateret: 24.01.2014