Trafikken på de statslige baner køres på forskellige betingelser. Størstedelen er persontrafik, der udføres som ”offentlig servicetrafik”. Det vil sige trafik, hvor der kan ydes offentligt driftstilskud. Derudover køres der fri trafik (dvs. trafik som ikke køres på kontrakt med staten) samt godstrafik.

For trafikken på det statslige jernbanenet gælder, at staten fastlægger rammerne for trafikken, herunder den økonomiske ramme. Transportministeriet vurderer hvilket betjeningsomfang, der skal være, og dette fastlægges i en kontrakt efter enten forhandling eller udbud. Inden for Banedanmarks kapacitetstildeling og rammerne af kontrakten planlægger operatøren selv trafikken, herunder den præcise køreplan.

På strækninger med forhandlet trafik aftaler Transportministeriet med DSB hvilket betjeningsomfang, der skal køres, og DSB har således opgaven med at køre togene, sælge billetter mv.

På de udbudte strækninger byder operatørerne ind på et bestemt betjeningsomfang. Togoperatøren har derudover samme opgaver som DSB, dvs. køre tog, sælge billetter mv.

Offentlige serviceoperatører på det statslige jernbanenet

DSB

DSB er den største jernbaneoperatør i Danmark. DSB er en statsejet selvstændig offentlig virksomhed, der drives på forretningsmæssige vilkår. DSB kører Intercity-, regionaltogs- og S-togstrafik på forhandlet kontrakt med staten (Transportministeriet). Den nuværende kontrakt løber til og med 2024.

Arriva

Arriva Tog A/S har siden 2003 kørt tog på de midt- og vestjyske strækninger. I foråret 2009 vandt Arriva genudbuddet af de midt- og vestjyske strækninger frem til 2018, hvilket efterfølgende er blevet forlænget til 2020. Arriva Tog A/S’ moderselskab blev i 2010 opkøbt af Deutsche Bahn (DB).

I 2018 genvandt Arriva kontrakten for perioden 2020-2028 med en option på yderligere to år. Arriva har i den nye kontrakt ligeledes ansvaret for at betjene strækningerne Odense-Svendborg og Vejle-Struer, der hidtil har været betjent af DSB. DSB kører dog fortsat enkelte fjerntog på strækningen Vejle-Struer.

Arriva er ligeledes operatør på Vestbanen (Varde-Nr. Nebel). I flere år har mange af togene på Vestbanen kørt direkte til og fra Esbjerg. Arriva kører desuden, i forlængelse af togene Esbjerg – Tønder, til Niebüll i Tyskland, syd for Tønder.

Figur 1.1 Togoperatører på statens baner og øvrige baner 2021

Kilde: Trafikstyrelsen

Nordjyske Jernbaner

Fra 6. august 2017 overtog Nordjyske Jernbaner (NJ) driften i Nordjylland fra DSB. NJ kører nu en sammenhængende togbetjening fra Skørping i syd til Skagen og Hirtshals i nord – delvist på statens baner.

Lokaltog

Fra 13. december 2020 har Lokaltog overtaget driften på den nordlige del af Østbanen fra Køge til Roskilde, som hidtil har været varetaget af DSB. Således kører Lokaltog nu på hele strækningen fra hhv. Rødvig og Faxe Ladeplads via Køge til Roskilde.

Midtjyske Jernbaner

Fra 13. december 2020 har Midtjyske Jernbaner overtaget driften på strækningen Holstebro-Skjern, som hidtil har været kørt af Arriva Tog. Midtjyske Jernbaner kører desuden på strækningen fra Vemb til Thyborøn.

Øvrige operatører på den statslige jernbane

Ud over offentlig servicetrafik, den kontraktbundne trafik, køres også kommerciel trafik. Det vil sige trafik, som ikke køres på kontrakt med staten, men som køres på kommercielle vilkår og uden driftstilskud. Denne trafik omfatter København–Stockholm, hvor SJ er operatør.

Den offentlige bustrafik finansieres – foruden billetindtægter – af kommuner og regioner. Regionerne finansierer privatbanerne og de regionale busruter, mens kommunerne finansierer de kommunale busruter. Dertil yder staten tilskud via en række passagerrabatordninger samt via tilskud til privatbanerne.

Trafikselskaberne blev i 2007 oprettet af regionerne, og hver kommune deltager i trafikselskabet. Fra 2015 og frem har tre ø-kommuner – Ærø, Samsø og Fanø – udmeldt sig fra det regionale trafikselskab og driver nu selv bustrafikken.

Arriva er den klart største busoperatør med 1,9 mio. køreplantimer i køreplanåret 2021/22, jf. figur 1.2. Keolis Danmark A/S, Tide Bus Danmark A/S, Nobina A/S, Umove Vest A/S og AarBus har alle over 500.000 køreplantimer. Kategorien ”Øvrige entreprenører” består af små entreprenører, som hver især har mindre end 50.000 køreplantimer i køreplanåret.

Metro

Metroselskabet ejes af staten, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. Bestyrelsen består af ni medlemmer, som udpeges af hhv. ejerne og Metroselskabets medarbejdere. Metroselskabet har det overordnede ansvar for driften af metroen i København og står også for anlægget af Sydhavnsmetroen. Den daglige drift af metroen varetages af Metro Service på en kontrakt, som har været udbudt.

Cityringen (M3) åbnede i september 2019, mens M4 til Nordhavn åbnede i marts 2020. Begge linjer har derfor kort efter deres åbning været præget af COVID-19. Passagertallet i metroen var også i 2021 påvirket af COVID-19, men var dog højere end i 2020, jf. afsnit 2.3. Metroselskabet har i 2021 modtaget fuld kompensation for selskabets tab som følge af COVID-19 på 709 mio. kr.

Letbaner

Aarhus Letbane ejes ligeligt af Region Midtjylland og Aarhus Kommune. Den indre strækning af letbanen gik i drift ultimo 2017, mens Odderbanen åbnede i 2018. Grenaabanen gik i drift i 2019. Bestyrelsen består af syv medlemmer, som er udpeget af Aarhus Kommune og Region Midtjylland.

Odense Letbane gik i drift i maj 2022 og kører igennem Odense Midtby mellem Tarup Center i Nord og Hjallese St. i syd. Odense Letbane ejes af Odense Kommune og har en bestyrelse på tre medlemmer udpeget af Odense Kommune.

Hovedstadens Letbane ejes af Region Hovedstaden og 11 hovedstadskommuner. Bestyrelsen består af ni medlemmer, som er udpeget af ejerne. Hovedstadens Letbane kommer til at køre fra Lundtofte St. i nord til Ishøj St. i syd, og forventes at være i drift fra 2025.

I 2021 udgjorde den kollektive trafik 6,2 mia. personkm ud af det samlede transportarbejde på 75,5 mia. personkm (ekskl. turistbusser og fjernbusser i fast rutefart).

Antal personkilometer for tog har haft en let faldende tendens fra 2017 til 2019, mens niveauet ligger betydeligt lavere i både 2020 og 2021, jf. figur 2.1. Transportarbejdet for de offentlige busser er også faldet over tid, herunder særligt i 2020 og 2021 som følge af COVID-19.

Transportarbejdet for den kollektive trafik er dog steget fra 6,0 mia. personkm i 2020 til 6,2 mia. personkm i 2021, hvilket svarer til en stigning på 3 pct. Til sammenligning er det samlede transportarbejde med alle transportmidler steget med 2 pct. i samme periode.

Den kollektive trafiks andel af det samlede transportarbejde er dermed faldet fra 11,1 pct. i 2019 til hhv. 8,1 pct. i 2020 og 8,2 pct. i 2021, jf. figur 2.2. Det bemærkes, at tallene i dette kapitel er behæftet med en vis usikkerhed.

Figur 2.1 Transportarbejde i mio. personkm på transportmidler, 2017-2021

Note: Transportarbejdet er ekskl. turistbusser og fjernbusser.

Kilde: Vejdirektoratet, Danmarks Statistik og Trafikstyrelsen (bus)

Figur 2.2 Fordeling af transportarbejdet (personkm) på transportmidler, 2017-2021

Note: Transportarbejdet er ekskl. turistbusser og fjernbusser.

Kilde: Vejdirektoratet, Danmarks Statistik og Trafikstyrelsen (bus)

Bustrafikken har i mange år haft faldende påstigertal. I 2020 faldt påstigertallet med ca. 105 mio., mens antal påstigere faldt med yderligere 9 mio. i 2021, jf. figur 2.3. Det samlede fald fra 2019 til 2021 er på ca. 38 pct, hvilket i høj grad må tilskrives COVID-19.

Bussernes transportarbejde målt på personkilometer er også faldet fra 2019 til 2021, jf. figur 2.4. Således blev der kørt 7 pct. færre personkilometer i 2021 end i 2020.

Figur 2.3 Antal påstigere i mio. i den offentlige bustrafik, 2017-2021

Note: Sydtrafik og NT har skiftet opgørelsesmetode i hhv. 2018 og 2019, hvorfor tallene før og efter disse skift ikke kan sammenlignes.

Note: ”I alt” er inkl. meget små påstigertal for Ærø, Samsø og Fanø.

Kilde: Trafikstyrelsen

Figur 2.4 Personkilometer i mio. i den offentlige bustrafik, 2017-2021

Note: NT benytter en ny opgørelsesmetode (baseret på bl.a. registrerede rejsekortdata) for antal påstigere og rejser, hvorfor der er store afvigelser ift. tallene for 2018.

Note: Sydtrafik har ændret opgørelsesmetode for passagertal og rejser fra 2018, hvorfor tallene ikke kan sammenlignes over årene.

Note: ”I alt” er inkl. meget små påstigertal for Ærø, Samsø og Fanø.

Kilde: Trafikstyrelsen

Omfanget af buskørslen kan måles i køreplantimer, der udtrykker, hvor meget busserne rent faktisk kører. Omfanget af køreplantimer har været nogenlunde konstant de seneste fem år, jf. figur 2.5. Fra 2020 til 2021 er der sket et mindre fald, dog i tråd med tendensen siden 2017. Faldet i antallet af køreplantimer fra 2019 til 2021 er relativt lille ift. faldet i antal påstigere og personkilometer. Trafikselskaberne har skulle sikre tilstrækkelig afstand mellem passagerer i busserne, og har derfor ikke kunne mindske kapaciteten på trods af færre påstigere.

Figur 2.5 Køreplantimer i tusinder i den offentlige bustrafik, 2017-2021

Note: ”I alt” er inkl. meget få køreplantimer for Ærø, Samsø og Fanø.

Kilde: Trafikstyrelsen

Det samlede passagertal i togene har haft en let stigende tendens fra 2017 til 2019. Fra 2019 til 2020 var der imidlertid et stort fald i antal rejser grundet COVID-19, mens antallet af rejser igen steg en smule fra 2020 til 2021. Stigningen fra 2020 til 2021 spænder dog over relativt store forskelle for de forskellige togtyper, hvor eksempelvis metroen og Øresundstog oplevede en stor stigning, mens togtrafikken vest for Storebælt og S-togene oplevede fald, jf. figur 2.6.

Transportarbejdet i togene har været nogenlunde konstant fra 2017 til 2019, jf. figur 2.7. Fra 2019 til 2020 faldt antallet af personkilometer med 26 pct., mens det igen steg fra 2020 til 2021. Det fulgte således udviklingen i antal rejser.

Figur 2.6 Antal rejser i mio. i togtrafikken, 2017-2021

Kilde: Danmarks Statistik

Figur 2.7 Persontransport med tog i mio. personkilometer, 2017-2021

Note: DSB har ændret opgørelsesmetode for transportarbejdet i Øresundstog fra 2018, hvorfor tallene ikke kan sammenlignes over årene.

Kilde: Danmarks Statistik

Persontransporten med tog fordeler sig således, at lidt over halvdelen foregår øst for Storebælt (inklusive S-tog, metro og langt størstedelen af privatbanerne). 28 pct. af transportarbejdet krydser Storebælt, mens 16 pct. er regionaltrafik vest for Storebælt, jf. figur 2.8.

Figur 2.8 Procentvis fordeling af transportarbejdet med tog, 2017-2021

Note: DSB har ændret opgørelsesmetode for Øresundstogenes transportarbejde fra 2018, hvorfor tallene ikke kan sammenlignes over årene.

Kilde: Danmarks Statistik

På passagertal.dk kan man i stationskataloget under statsbaner bl.a. se antallet af rejser pr. station.

Nedenstående eksempel viser data for Esbjerg Station. Det fremgår bl.a., at den største rejserelation er Bramming, og at der har været en stigning i antallet af rejser foretaget med rejsekort frem til 2018, hvorefter antallet faldt i 2019 og 2020. I figuren nederst til venstre fremgår antal indbyggere og arbejdspladser i 2018 fordelt på afstand til stationen. Diagrammet nederst til højre viser antallet af de forskellige togoperatørers afgange fra stationen.

I Danmark kører vi nogenlunde lige så meget i tog som i de fleste af de europæiske lande, vi normalt sammenligner os med. Det ses dog, at togets andel af den samlede transport er større i sammenlignelige lande som Holland og Sverige, mens andelen er lavere i Finland og Norge, jf. figur 2.9.

Figur 2.9 Togets andel af det samlede transportarbejde i udvalgte europæiske lande i 2020.

Note: Data for 2021 var ikke tilgængelige på tidspunktet for rapportens udarbejdelse.

Kilde: Eurostat

Danmarks Statistik offentliggør data vedr. forbrugerprisudviklingen for forskellige typer af kollektiv trafik, bilhold, flytrafik mv.

Figur 4.4 Prisudvikling i den kollektive trafik og for bilhold, 2017-2021, (2017= indeks 100)

Kilde: Danmarks Statistik

I perioden fra 2017-2021 er priserne på kollektiv trafik steget mere end det generelle forbrugerprisindeks. Den største prisstigning ses for personbefordring med metro, der er steget med ca. 13 pct. i perioden, hvilket primært skyldes et kvalitetstillæg på 1 kr. ekstra pr. passager, som blev indført i 2019 i forbindelse med åbningen af Cityringen (M3). Prisen for befordring med bus er steget med 5,3 pct., mens prisen for befordring med tog er steget med 4,2 pct. Til sammenligning er forbrugerprisindekset steget med 3,9 pct.

Prisen for bilhold er også steget, hvor prisen på køb af personbil er steget med ca. 1 pct. Prisen på brændstof er steget med ca. 12 pct., mens prisen for reparationer mv. er steget med ca. 6 pct.

Trafikselskaberne har traditionelt set to indtægtskilder i form af passagerindtægter og tilskud fra kommuner og regioner. I 2021 fik Trafikselskaberne desuden udbetalt COVID-19 kompensation fra staten. Det totale tilskud inkl. kompensation udgjorde 5,2 mia. kr., jf. figur 5.1. Det er en lille stigning ift. 2020 og er generelt noget højere end de foregående år. Dette skyldes, at der, grundet COVID-19, har været færre passagerindtægter til at dække omkostningerne, som ikke er faldet tilsvarende.

Ifølge figur B i forordet er den samlede COVID-19 kompensation i 2021 opgjort til 1.047,8 mio. kr., hvoraf langt størstedelen omhandler offentlig buskørsel.

I 2021 udgjorde tilskud og kompensation, ligesom i 2020, ca. 70 pct. af trafikselskabernes samlede indtægter, jf. figur 5.2. Herudover giver staten tilskud via en række passagerrabatordninger (disse indgår dog under trafikselskabernes passagerindtægter og udgør ca. 5 pct. af disse).

Figur 5.1 Tilskud til trafikselskaberne for offentlig bustrafik i mio. kr. (løbende priser), 2017-2021

Note: For 2020 er COVID-19 kompensation til den offentlige bustrafik inkluderet i hhv. de regionale og de kommunale tilskud.

Kilde: Trafikstyrelsen

Figur 5.2 Trafikselskabernes samlede indtægter 2019-2021 fordelt på passagerindtægter og tilskud (inkl. COVID-19 kompensation i 2020 og 2021)

Kilde: Trafikstyrelsen

Staten (Transportministeriet) indgår kontrakter med DSB og Arriva, der begge kører tog på det statslige jernbanenet. I kontrakterne er fastsat den årlige betaling til de to operatører. Tilsvarende betaler regionerne driftstilskud til privatbanerne.

I 2021 blev der givet knap 6 mia. kr. i offentligt tilskud til togdriften i Danmark, jf. figur 5.3. De samlede tilskud til privatbanedrift steg markant fra 2017 til 2019, mens tilskuddet til DSB faldt. Det skyldes, at driften af nogle strækninger i Midt- og Nordjylland skiftede fra DSB til de lokale trafikselskaber. Kontraktbetalingen til DSB faldt desuden fra 2020 til 2021. Pr. december 2022 har DSB modtaget 1.448,6 mio. kr. i kompensation som følge af COVID-19 i 2021. Arriva har modtaget 78,9 mio. kr. i kompensation. Kompensationen er udbetalt under tre forskellige ordninger. Statens COVID-19 kompensation til privatbanerne udgjorde 68,4 mio. kr.

I 2021 udgjorde statens kontraktbetaling 57 pct. af DSB’s samlede indtægter, jf. figur 5.4.

Figur 5.3 Driftstilskud til togtrafikken i mio. kr. (løbende priser), 2017-2021

Note: Aarhus Letbane indgår sammen med privatbanerne fra 2019 og frem samt for den del af 2018, hvor den var i drift.

Note: COVID-19 kompensationen for DSB og Arriva er i Statsregnskabet for 2021 anført med et lavere beløb end det faktisk udbetalte af Transportministeriet. Tilskuddet er derfor opjusteret med differencen mellem disse.

Kilder: DSB og Arriva: Statsregnskabet. Privatbanerne: Trafikstyrelsen

Figur 5.4 DSB’s samlede indtægter 2019-2021 fordelt på passagerindtægter og kontraktindtægter (inkl. COVID-19 kompensation i 2020 og 2021)

Kilde: DSB’s årsregnskab 2021

Staten giver desuden tilskud til nedsættelse af prisen på en række billettyper, jf. figur 5.5. I 2021 gav staten tilskud på 694,0 mio. kr. til takstnedsættelser. Det var en stigning på 5 pct. ift. 2020. Stigningen skyldes primært en stigning i tilskuddet til off-peak rabat på rejsekort, som følger rejseaktiviteten på rejsekortet.

Figur 5.5 Tilskud til takstnedsættelser i mio. kr. (løbende priser) 2017-2021

Note: * Tilskuddet er også inkluderet i driftstilskuddet til DSB i figur 5.3.

Kilde: Statsregnskabet

Off-peak

Tilskud til off-peak rabat ydes, når kunden rejser regionalt på rejsekort i tidsrummet mandag-fredag kl. 11-13 og kl. 18-07 samt lørdag, søndag og helligdage. Stigningen i tilskud til off peak rabat skyldes blandt andet, at der generelt har været flere rejser i 2021 end i 2020.

Hævet aldersgrænse og gratisgrænse

Staten yder tilskud til rabatter til børn, der enten kan rejse til halv takst eller gratis i selskab med en voksen. Tilskuddet er blevet ydet siden 1997, hvor ordningen blev harmoniseret, så der blev ens regler i hele landet.

Ø-kort

Beboere med folkeregisteradresse på de små øer kan købe et ø-kort, der giver dem ret til rabat med færgen til fastlandet.

Tilskud til særlige rabatter

Ud over den almindelige kontraktbetaling får DSB og Arriva et tilskud med det formål at yde rabatter til unge, pensionister og handicappede.

Ungdomskort

Ungdomskortet kan købes af elever på videregående uddannelser eller ungdomsuddannelser samt øvrige unge i alderen 16-19 år. Der gælder forskellige priser for de enkelte grupper. Ordningen er aktivitetsbaseret, og tilskuddet er faldet fra 2020 til 2021 grundet et fald i antal solgte ungdomskort.

Fjernbuskørsel i Danmark skal være godkendt af Færdselsstyrelsen. Indtil 1. juli 2019 var kravet, at den pågældende busrute skulle strække sig over mere end to trafikselskabers områder, over mere end området for trafikselskabet på Sjælland eller over mere end Bornholms Regionskommunes område.

Siden den 1. juli 2019 er kravet forsimplet, så der blot skal være 75 km mellem passagerernes på- og afstigning. Betjeningskravet blev øget ved samme lejlighed, så fjernkørselsudbydere nu skal garantere mindst én returrejse dagligt 5 dage om ugen. Tilsynsgrundlaget og sanktionssystemet er desuden skærpet for at sikre, at fjernbusselskaberne løbende lever op til kravene.

Fjernbusmarkedet er under fortsat forandring i et omfang der vil kunne påvirke passagertal og markedsandele. Det gælder både for de enkelte fjernbusoperatører og mellem fjernbusbranchen og de konkurrerende transportformer.

Der er sket en lang række ændringer på fjernbusmarkedet de seneste år. I hele eller dele af 2021 kørte følgende operatører fjernbusser internt i Danmark:

• Flixbus (flere ruter)
• KombardoExpressen (flere ruter)
• Gråhundbus (København-Bornholm)
• Vikingbus
• Madsens Bustrafik
• Rute 700
• Top Tourist
• Thinggaard Express
• Abildskou
• Johns turist- og minibus

Det samlede passagertal i fjernbusserne steg fra ca. 1,5 mio. i 2017 til ca. 2,1 mio. passagerer i 2019, jf. figur. 6.1. Det skyldes bl.a., at udbuddet af ruter blev større, og at priserne ofte var lavere end i toget. DSB’s udbud af billige orange-billetter er dog vokset meget de seneste år, så konkurrencen mellem toget og fjernbusserne er skærpet. I 2020 faldt antallet af passagerer til 1,1 mio. grundet COVID-19, og i 2021 var passagertallet faldet yderligere til lidt under 1 mio. (944.120 passagerer).

Fjernbusvognmændene har mulighed for at opnå kompensation for at yde rabatter til børn, studerende og pensionister. Til og med 2018 har fjernbusvognmændene kunne modtage kompensation for alle rejserelationer. Fra 2019 blev ordningen begrænset til kun at gælde rejser til eller fra et yderområde. Kompensationen administreres af Trafikstyrelsen, og operatøren skal indgå en kontrakt med Trafikstyrelsen for at opnå kompensationen.

Tilskuddet var i 2021 på 1,6 mio. kr., hvilket er væsentligt større end tilskuddet i 2020 på 1,1 mio. kr. I 2021 var der tre operatører, som havde indgået kontrakt med Trafikstyrelsen.

Som svært bevægelseshæmmet, blind eller stærkt svagsynet har man adgang til at benytte den individuelle handicapkørsel i stedet for den almindelige kollektive trafik. Borgeren visiteres af kommunen.

Kørslen udføres af trafikselskaberne, jf. lov om trafikselskaber, § 11. Den individuelle handicapkørsel er et supplement til den kollektive trafik for svært bevægelseshæmmede, blinde og stærkt svagsynede.

Den visiterede har ret til mindst 104 enkeltture om året.

Den visiterede borger betaler selv en del af billetprisen. Det fremgår af lov om trafikselskaber, at egenbetalingen for turen ikke må være ”væsentlig højere” end prisen for at benytte øvrig kollektiv trafik.

Antallet af rejser med handicapkørsel er steget med 25 pct. fra 2020 til 2021. Antallet af rejser er dog stadig under niveauet for 2019. Passagerfinansieringsgraden var gennemsnitligt 18 pct. i 2021, jf. figur 7.1.

Figur 7.1 Nøgletal for individuel handicapkørsel, regnskab 2021

Kilde: Trafikstyrelsen

DSB og Arriva

Personer med et handicap, som er i besiddelse af et legitimationskort (Ledsagekort Danmark, DSB Legitimationskort – Ledsageordning, Medlemskort fra Dansk Blindesamfund eller Synscenter Refsnæs) kan medbringe en ledsager på rejsen. Ledsageren skal ikke have et legitimationskort. Begge rejser udbydes til ca. halv pris, således at der samlet betales for en billet.

Hvis en person med et handicap har brug for hjælp til rejsen, kan der bestilles assistance på de fleste stationer. Assistancen skal bestilles 12 timer før rejsen.

Som en del af regeringens initiativer blev der mulighed for gratis transport på alle indenrigsfærgeruter i sommeren 2021, gældende for gående passagerer, passagerer, der medtog cykler. Som noget ny ift. 2020 kunne biler med handicapparkeringskort også benytte ordningen. Alle indenrigsfærger kunne tilmelde sig ordningen, dog ikke havnebusser, turbåde eller oplevelsessejladser. Ordningen gjaldt fra juli til og med september, og den enkelte operatør besluttede, hvornår i perioden det skulle være gratis at sejle.  

53 indenrigsfærgeruter deltog i ordningen, og tiltaget blev taget godt imod af befolkningen. Således blev gratisordningen benyttet af 882.627 gående passagerer, 127.018 cykler og 23.308 biler med handicapparkeringskort.

Trafikstyrelsen administrerede ordningen, hvor der blev udbetalt kompensation til færgerne på i alt 62,9 mio. kr.

Derudover administrerede Transportministeriet en lignende ordning for ruten Rønne-Ystad.

En del af sommer- og erhvervspakken var det såkaldte Rejsepas, der gav mulighed for fri rejse med al kollektiv transport (tog, bus, metro, lokalbaner og letbane) i en periode på otte sammenhængende dage i perioden 27. juni – 9. august (skolernes sommerferie) til en fast lav pris på 399 kr. for voksne og 199 kr. for børn.

Der blev i sommeren 2021 solgt i alt 48.280 rejsepas til voksne og 3.469 rejsepas til børn. Statens tilskud til ordningen udgjorde i den forbindelse ca. 17,5 mio. kr.

En anden del af sommer- og erhvervspakken var indførelsen af to gratis ture på maksimalt 50 km med individuel handicapkørsel over sommeren. Turene skulle tilbydes alle, der var visiteret til individuel handicapkørsel og skulle således være uden egenbetaling.

Der blev afsat 8 mio. kr. til initiativet, som blev fordelt forholdsmæssigt til kommunerne efter indbyggertal. Der blev dog kun udbetalt til de kommuner, der kunne bekræfte, at midlerne var udmøntet. Flere kommuner brugte ikke ordningen, og andre kommuner kun i begrænset omfang, hvorfor der blev udmøntet 1,69 mio. kr., jf. nedenstående tabel.

Figur 10.2 Udbetaling til trafikselskaber vedr. gratis handicapkørsel, 2021

Kilde: Trafikstyrelsen