Indledning
Læsevejledning
Trafikstyrelsens årsrapport 2022 er struktureret i to hoveddele: Beretning og regnskab. Årsrapporten indeholder derudover påtegning og bilag. Efter påtegningen (afsnit 1) følger beretningen (afsnit 2) og regnskabet (afsnit 3). I afsnit 2 præsenteres Trafikstyrelsens faglige og finansielle resultater. Afsnit 3
omfatter resultatopgørelsen, bevillingsregnskabet mm.
Statens Koncernsystem (SKS), Statens Bevillingslovssystem (SB) og Navision STAT (NS) er kilde til
alle økonomidata i rapporten. Der er angivet noter de steder, hvor tabellerne afviger fra SKS, SB og
NS.
Påtegning
Årsrapporten er aflagt i henhold til bekendtgørelse nr. 116 af 19. februar 2018 om statens
regnskabsvæsen.
Årsrapporten omfatter alle de hovedkonti på finanslov 2022, som Trafikstyrelsens virksomhed (CVR nr.
27 18 63 86) er ansvarlige for, herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå
Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for 2022.
Det gælder følgende hovedkonti:
§ 28.51.01. Trafikstyrelsen (Driftsbev.)
§ 28.51.03. Betalingsordning for lokomotivføreruddannelsen (Reservationsbev.)
§ 28.51.04. Udlånte tjenestemænd (Driftsbev.)
§ 28.51.07. Trafikstyrelsens tilskudspulje (Reservationsbev.)
§ 28.51.10. Taksationskommissioner (Driftsbev.)
§ 28.51.11. Udligningsordning på postområdet (Reservationsbev.)
§ 28.51.13. Tilskud til Søby Havn (Reservationsbev.)
§ 28.51.15. Havnepuljer (Reservationsbev.)
§ 28.51.16. Erstatningskommissioner (Driftsbev.)
§ 28.52.14. Investeringstilskud mv. vedrørende privatbanerne og Lille Nord (Anlægsbev.)
§ 28.52.15. Driftstilskud til lokal og regional jernbanetrafik (Reservationsbev.)
§ 28.53.01. Takstnedsættelse i den kollektive trafik (Reservationsbev.)
§ 28.53.02. Puljer til den kollektive trafik (Reservationsbev.)
§ 28.53.03. Rabatter til passagergrupper på fjernbusruterne (Reservationsbev.)
§ 28.53.04. Ungdomskort (Reservationsbev.)
§ 28.53.05. Puljer til den kollektive trafik mv. (Reservationsbev.)
§ 28.53.06. Efterregulering af kompensation til offentlig service operatører som følge af Covid-19
(Reservationsbev.)
§ 28.55.02. Initiativer til nedsættelse af transportsektorens energiforbrug og CO2-udledning
(Reservationsbev.)
§ 28.56.01. Lufttrafiktjeneste (Reservationsbev.)
§ 28.56.02. Tilskud til Hans Christian Andersen Airport og Sønderborg Lufthavn (Reservationsbev.) §
28.56.03. Lufthavnsdrift (Driftsbev.) § 28.56.04. Puljer til luftfart (Reservationsbev.)
§ 28.56.04. Puljer til luftfart (Reservationsbev.)
§ 28.56.05. Internal tax (Anden bev.)
Det tilkendegives hermed:
- At årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende.
- At de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgående aftaler og sædvanlig praksis, og
- at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten.
Beretning
Om Trafikstyrelsen
Trafikstyrelsen arbejder med mobilitet, trafiksikkerhed og grøn transport i luften, på bane samt i andre dele af den kollektive trafik. Styrelsen løser desuden en række opgaver på post-, VVM- og havneområdet samt i forbindelse med klagesagsbehandling på Transportministeriets område. Under Trafikstyrelsen hører desuden Bornholms Lufthavn, Taksationssekretariatet og Minksekretariaterne.
I 2022 arbejdede Trafikstyrelsen og Minksekretariaterne med den fortsatte opbygning af sekretariaterne samt selve arbejdet med at behandle erstatningssagerne til minkerhvervet. Minksekretariatets 2. instans åbnede blandt andet nyt kontor i Skanderborg.
I 2022 var det Trafikstyrelsens mission at skabe attraktive rammer for transport på bane, i luften og med kollektiv trafik, der fremmer sikre, bæredygtige og sammenhængende transportløsninger for borgere og virksomheder. Styrelsen er sat i verden for at udvikle og fastsætte rammebetingelser, mens det er virksomhederne, der konkret leverer mobiliteten og har ansvar for sikkerheden. Gode rammebetingelser er en væsentlig faktor for at skabe grundlag for et tilgængeligt, pålideligt, sammenhængende og åbent marked, der efterlever samfundets behov på transportområdet. Som en del af arbejdet med at udvikle rammebetingelser understøtter styrelsen Transportministeriet i politikudvikling inden for bane, luftfart og kollektiv trafik, ligesom styrelsen arbejder for at sikre dansk
interessevaretagelse og indflydelse i internationale beslutningsfora.
Trafikstyrelsens vision er ”At vi skal sikkert og grønt fremad”. Trafikstyrelsen arbejder for at fremme
mobiliteten ved særligt at understøtte, at virksomhederne er:
- Sikre, dvs. kan tilbyde passagerne og øvrige brugere en høj sikkerhed.
- Grønne, dvs. leverer bæredygtig mobilitet med mindst mulig CO2-udledning, luftforurening og
støj- og klimapåvirkning. - Effektive og innovative, dvs. leverer den mest hensigtsmæssige kollektive trafik for offentlige
tilskudsmidler
Ledelsesberetning
Trafikstyrelsens mål- og resultatplan for 2022 består af i alt ni mål, hvoraf seks vurderes fuldt opfyldt, mens to vurderes at være delvist opfyldt. Styrelsen har dermed opnået 86,8 ud af 100 mulige point.
Trafikstyrelsen finder årets resultat tilfredsstillende.
Trafikstyrelsen har i 2022 blandt andet:
- Udarbejdet materiale til og udmøntet ”Pulje til grøn omstilling af indenrigsfærger”
- Bidraget til analysearbejdet vedr. etablering af en grøn indenrigs luftfartsrute, herunder dialog om rammerne herfor med Europa-Kommissionen
- Bidraget til udformning af dansk holdning til Fit for 55/ReFuelEU med viden fra det sideløbende arbejde i ICAO med CORSIA
- Gennemført screeninger af mere end 40 pct. af bekendtgørelserne/BL’erne der er udstedt i medfør af luftfartsloven
- Udarbejdet en plan for konkret tilretning af de administrative forskrifter der er udstedt i medfør af luftfartsloven, som ovenfor nævnte screening identificerede behov for
- Bidraget til udrulningen af Signalprogrammet (CBTC) på S-banen
- Opsat et system for at kunne følge og evaluere sagsbehandlingstiden af minksagerne, samt afrapportering til styregruppe/Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri efter behov og ønske
- Åbnet nyt kontor for Minksekretariatets 2. instans i Skanderborg
- Udført tilsyn og godkendelser på bane- og luftfartsområdet, herunder blandt andet godkendt 1. etape af ny landingsbane i Nuuk
- Gennemført undervisning for styrelsens medarbejdere for at give medarbejdere et bedre indblik i forvaltningsloven
- Varetaget Trafikstyrelsens kerneforretning; reguleringer, godkendelser og tilsyn på bane- og luftfartsområdet
Årets økonomiske resultater
Tabel 1: Trafikstyrelsens økonomiske hoved- og nøgletal
| Hovedtal | |||
| Mio. kr. | 2021 | 2022 | Budget 2023 |
| Resultatopgørelse | |||
|
Ordinære driftsindtægter - Heraf indtægtsført bevilling - Heraf eksterne indtægter - Heraf øvrige indtægter Ordinære driftsomkostninger - Heraf løn - Heraf afskrivninger - Heraf øvrige omkostninger Resultat af ordinære drift Resultat før finansielle poster Årets Resultat |
-274,4 -172,6 -99,8 0,0 342,4 195,6 12,1 134,7 70,0 65,8 70,3 |
-411,0 -191,5 -219,5 0,0 476,2 232,4 10,0 233,8 65,2 54,4 58,4 |
-141,8 -265,6 -321,9 0,0 547,4 331,6 11,2 204,6 -40,1 -3,9 0,0 |
| Balance | |||
|
Anlægsaktiver Omsætningsaktiver Egenkapital Langfristet gæld Kortfristet gæld Lånerammen Træk på lånerammen |
75,1 170,2 114,1 85,3 70,3 103,9 97,3 |
69,1 64,5 40,0 73,9 60,6 77,9 69,1 |
64,5
40,0 67,0
87,9 73,2 |
| Finansielle nøgletal | |||
|
Udnyttelsesgrad af lånerammen Overskudsgrad Bevillingsandel |
93,6% -25,8% 63,4% |
88,7% -14,2% 46,6% |
83,6% 0,0% 45,2% |
| Personaleoplysninger | |||
|
Antal årsværk Årsværkspris (hele t.kr.) Lønomkostningsandel Lønsumsloft Lønforbrug inden for lønsumsloftet Lønforbrug uden for lønsumsloftet |
338 578 71,8% 236,6 186,7 8,4 |
383 605 56,5% 209,9 198,5 33,3 |
480 691 56,4% 326,3 229,1 102,5 |
Noter: Lønforbrug på §28.51.16.10, §28.51.16.20 og §28.56.03.90 ligger uden for lønsumsloftet og er derfor opgjort separat.
Budget 2023 er baseret på tal fra FFL23
Trafikstyrelsen har i 2022 et underskud på 58,4 mio. kr. svarende til en overskudsgrad på -14,2 pct. Det store underskud kan hovedsageligt tilskrives styrelsens luftfartsområder, hvor der er et samlet underskud på 68,3 mio. kr. Underskuddet fordeler sig med 55,5 mio. kr. på området ”Tilsyn med civil luftfart” og 12,8 mio. kr. på ”Lufttrafiktjeneste, Danmark”. Underskuddet videreføres som en del af Trafikstyrelsens samlede opsparing, som ultimo 2022 udgør -118,8 mio. kr., hvoraf gebyrområdernes andel udgør -167,6 mio. kr.
Resultaterne (over-/underskud) vedrørende de brugerfinansierede områder føres via kravet om balance i ordningerne tilbage til brugerne i de kommende år. Dette forhold gælder dog ikke safety10 bidraget, som er fastsat i luftfartsloven frem til udgangen af 2024. Ved udgangen af 2022 var der en negativ opsparing på safety-bidragsordningen på 116,7 mio. kr.
Ultimo 2022 har Trafikstyrelsen en udnyttelse af lånerammen på 88,7 pct., hvilket er et fald på 4,9 procentpoint i forhold til ultimo 2021.
Trafikstyrelsens bevillingsandel udgør i 2022 46,6 pct., hvilket er et fald på 16,8 procentpoint i forhold til 2021. Faldet i bevillingsandelen er et udtryk for, at gebyrindtægterne er steget 119,8 pct. i forhold til 2021, og bevillingen kun er steget med 11 pct. Stigningen i de brugerfinansierede indtægter skyldes primært merindtægter på safety-bidragsordningen og i lufttrafiktjeneste, Hvor indtægterne under COVID-krisen i 2020 og 2021 faldt drastisk, men i 2022 steg igen.
Trafikstyrelsens samlede årsværksforbrug i 2022 (inklusive Bornholms Lufthavn) udgør 383, hvilket er 45 årsværk mere end i 2022. Stigningen i årsværk kan primært tilskrives minkområdet, hvor der er tilføjet 29,6 årsværk i 2022. Dertil kommer en række ansættelser i luftfartsområdet. Den gennemsnitlige årsværkspris i 2022 er beregnet til 605.000 kr.
Tabel 2. Trafikstyrelsens omfang fordelt på drift, adm. ordninger og anlæg
| Hovedkonto | Mio. kr. | Bevilling | Regnskab |
Overførst/videre- førsel ultimo |
||
| FL | TB | I alt | ||||
| Drift |
Udgifter Indtægter |
419,7 277,9 |
48,1 -1,6 |
467,8 276,3 |
518,8 268,9 |
-118,8 |
| Administrerede ordninger |
Udgifter Indtægter |
1391,9 135,9 |
300,2 106,7 |
1692,1 242,6 |
1362,7 235,8 |
440,4 |
| Anlæg |
Udgifter Indtægter |
317,8 0,0 |
0,0 0,0 |
317,8 0,0 |
317,8 0,0 |
0,0 |
| Anden bevilling |
Udgifter Indtægter |
0,0 7,4 |
0,0 0,0 |
0,0 7,4 |
0,0 3,3 |
0,0 |
| I alt |
Udgifter Indtægter |
2129,4 413,8 |
348,3 105,1 |
2477,7 518,9 |
2199,4 504,7 |
321,7 |
Kerneopgaver og ressourcer
Nedenstående tabel 3 viser Trafikstyrelsen ressourcer fordelt på styrelsens hovedopgaver. Hovedopgaverne er tilrettet styrelsens nuværende hovedopgaver, og der er derfor ikke fuld overensstemmelse med specifikationen af primære opgaver på finansloven. Afvigelsen vedrører udelukkende §28.51.10 Taksationskommissioner og § 28.51.16 Erstatnings- og taksationskommissioner. Udgifterne på hovedopgaverne er en summering på tværs af underkonti på §28.51.01.
Tabel 3: Sammenfatning af økonomi for virksomhedens opgaver
| Mio. kr. |
Indtægtsført- bevilling |
Øvrige indtægter |
Direkte omkostninger |
Omkostninger i alt |
Resultat |
|
Generel ledelse og administration Regulering Godkendelser Tilsyn Taksationer Erstatningskommissioner Lufthavnsdrift |
0,0 76,2 -0,9 -4,6 2,6 94,1 24,1 |
8,6 10,9 36,7 163,4 7,6 0,0 14,0 |
106,6 63,2 30,7 166,3 5,6 71,8 47,0 |
* 92,8 44,5 205,0 8,8 84,4 47,0 |
-5,7 -8,7 -46,2 1,4 9,7 -8,9 |
| I alt | 191,5 | 241,2 | 491,2 | 482,5 | -58,4 |
Note: Manuel opgørelse. General ledelse og administration er inkl. hjælpefunktioner. Ved ”omkostninger i alt” er omkostningerne under generel ledelse og administration fordelt ud på de enkelte fagopgaver, se mere om omkostningsfordelingen i afsnit 3.1. ”Omkostningerne i alt” er 8,6 mio. kr. lavere end de direkte omkostninger, idet indtægter fra Generel ledelse og administration, så som IT-support til projektledelse til Færdselsstyrelsen, er fratrukket inden omkostningerne for dette område er fordelt.
Af ovenstående tabel kan ses at hovedopgaverne godkendelser, tilsyn og taksation hovedsageligt er finansieret ved øvrige indtægter, herunder gebyrindtægter og de resterende af Styrelsens hovedopgaver er bevillingsfinansieret. Det fremgår af tabellen af styrelsen i 2022 har et underskud på langt de fleste hovedopgaver. Underskuddet på tilsynsområdet skyldes primært styrelsens funktionstilsyn på luftfartsområdet som finansieres af safety-bidraget, som i 2022 giver et underskud på 52,4 mio. kr. I forhold omkostninger i alt fra finanslov 2022 på 419,7 mio. kr. viser ovenstående tabel at de realiserede omkostninger udgør yderligere 62,8 mio. kr. Merudgifterne vedrører primært generel ledelse og administration, tilsyn samt Erstatningskommissioner. I forhold til erstatningskommissionerne skal det bemærkes at dette område i 2022 har fået en ekstra bevilling på 48,4 mio. kr. i henhold til aktstykke 368 af 22. september 2022 Dette giver et resultat -58,4 mio. kr. på tværs af hovedopgaver.
Målrapportering
Nedenstående afsnit indeholder afrapporteringen af de ni resultatmål, der indgår i Trafikstyrelsens mål- og resultatplan for 2022. Denne mål- og resultatplan er indgået mellem Trafikstyrelsen og Transportministeriets departement. Farveindikatorerne for status på målopfyldelsen indikerer med grøn, gul eller rød om milepælen er henholdsvis opnået, delvist opnået eller ikke opnået.
Tabel 4. Årets resultatopfyldelse
| Resultatmål | Milepæle | Opnåede resultater | Status | Maksimalt | Resultat |
| 1. Tilpasninger af luftfartsloven og bekendtgørelser |
1. Trafikstyrelsen har inden udgangen af 1. kvartal 2022 udarbejdet en synopsis og metodik for screeningsarbejde t. |
Trafikstyrelsen havde rettidigt udarbejdet synopsis og metodik for screeningsarbejde t. |
OPNÅET | 2.5 | 2.5 |
| 2. Trafikstyrelsen har senest ved udgangen af 2022 gennemført screening af 40 pct. af bekendtgørelsern e/BL'erne (screening af de resterende 60 pct. gennemføres i 2023). |
Trafikstyrelsen havde ved udgangen af 2022 gennemført screening af mere end 40 pct. af bekendtgørelsern e/BL’erne. |
OPNÅET | 10 | 10 | |
| 3. Trafikstyrelsen har inden udgangen af 2022 udarbejdet en plan for konkret tilretning af de bekendtgørelser/ BL'er, som den gennemførte screening i 2022 har vist, der er behov for at tilrette. |
Trafikstyrelsen havde ved udgangen af 2022 udarbejdet en plan for tilretning af de administrative forskrifter. |
OPNÅET | 2.5 | 2.5 | |
| 2. Regulering og godkendelser på jernbaneområdet | 1. Signalprogramme t: Udrulninger af signalprogrammet på hhv. fjernbane og S-banenettet samt ombordudrustnin ger af køretøjer behandles i henhold til de med Banedanmark aftalte tidsplaner, herunder vedrørende Roll- Out 4 (Vejle)- Holstebro- Herning- (Skanderborg), Roll Out 1 (Vigerslev) – (Ringsted), Roll- Out Center Roc (Nordhavn)- Carlsberg/Sydhav n og Roll-Out South Ros ((Sydhavn)-Køge & (Carlsberg)- Frederikssund/Hø je Taastrup). |
Roll-Out 4 blev ibrugtaget den 14. august 2022. Roll-Out 1 blev udskudt af Banedanmark til april 2023. Roll-Out Center Roc blev ibrugtaget den 16. januar 2022. Roll-Out South Ros blev ibrugtaget den 25. september 2022. CBTC blev dermed fuldt udrullet på Sbanen. Banedanmark oplyste på statusmøde den 23. november 2022, at 186 (55 pct.) af i alt 338 køretøjer er færdige med ombordudrustnin gen. |
OPNÅET | 5 | 5 |
| 2. Køretøjsområdet: Der udarbejdes en plan for gennemførelse af et servicetjek og en evaluering på køretøjsområdet med henblik på en revision af de relevante dele af lovgivningen indenfor den fælleseuropæiske regulering, der understøtter en god proces mellem ansøger og sagsbehandler |
Servicetjekket blev gennemført, og der blev udarbejdet et notat med konklusionerne, som den 15. februar 2023 blev sendt til Transportminister iets departement |
OPNÅET | 5 | 5 | |
| 3. Selvforvaltning: Der udstedes regler og vejledning om selvforvaltning af tekniske og trafikale sikkerhedsregler samt iværksættes relevante tiltag for at understøtte branchen i overgangen til selvforvaltning, herunder informationsmød er/fyraftensmøder |
Der trådte én bekendtgørelse i kraft den 1. juli 2022 vedrørende de tekniske sikkerhedsregler. De trafikale sikkerhedsregler blev medtaget i forslag til ændring af jernbaneloven (blev ikke fremsat i 2022 grundet valget). Der blev afholdt informationsmød er om de trafikale sikkerhedsregler i København den 22. november og i Aarhus den 28. november 2022. Kommissionens endelige stillingtagen til den indførte overgangsperiode med udløb i 2024 afventes. |
OPNÅET | 5 | 5 | |
| 3. Cybersikkerhed |
1. Trafikstyrelsen skal inden udgangen af anden 2. kvartal 2022 have udarbejdet en ny sektorstrategi for cyber- og informationssikke rhed for perioden 2022-2024, som omhandler det sektorvendte arbejde i DCIS. |
Sektorstrategien blev sendt til Transportminister iets departement i juni 2022. |
OPNÅET | 7 | 7 |
| 2. Cyberregler for luftfarten/security trådte i kraft ved udgangen af 2021. I de kommende år forventes der desuden at blive vedtaget cyberregler for luftfarten/safety og via det reviderede NISdirektiv. Alt efter deres aktiviteter vil enheder i luftfarten være omfattet af et eller flere af de tre regelsæt. Med henblik på at sikre ensartede og sammenhængend e lovgivningskrav gennemfører Trafikstyrelsen inden udgangen af 2022 en kortlægning af sammenhæng (aktører og krav) mellem det reviderede NISdirektiv, cyberregler for luftfart/security og cyberregler for luftfart/safety. |
Kortlægningen blev sendt til Transportminister iets departement den 22. december 2022. |
OPNÅET | 3 | 3 | |
| 4. Trafikstyrelsen som ansvarlig arbejdsplads |
1. Trafikstyrelsen vil i 2022 tilpasse sit onboardingforløb for nye ansatte, så det i højere grad lægger vægt på god forvaltningsskik, GDPR og informationssikke rhed. |
Trafikstyrelsen tilpassede sit onboardingforløb for nye medarbejdere således, at god forvaltningsskik, GDPR og informationssikke rhed fik en højere prioritet. |
OPNÅET | 2.5 | 2.5 |
| 2. Trafikstyrelsens interne Trafikskole om god forvaltning mv. fortsætter i 2022 og vil blandt andet have fokus på de ansattes forpligtelser i forbindelse med finansiel kontrol. |
Trafikstyrelsen gennemførte Trafikskolen for styrelsens medarbejdere i anden halvdel af 2022 |
OPNÅET | 2.5 | 2.5 | |
| 3. Styrelsen skal bidrage til at elever på de erhvervsrettede elevuddannelser har adgang til elevpladser. Dette skal ske ved, at styrelsen sikrer et højt elevoptag. |
Trafikstyrelsen havde ikke det ønskede optag af elever i 2022. Se uddybende svar i afsnit 2.4.1. |
IKKE OPNÅET | 2.5 | 0 | |
| 4. Styrelsen skal være en socialt ansvarlig arbejdsplads, hvor der løbende er medarbejdere ansat på fleksjobvilkår, i virksomhedsprakt ik eller lignende. |
Trafikstyrelsen havde igennem hele 2022 fire medarbejdere ansat på fleksjobvilkår, virksomhedsprakt ik eller lignende. |
OPNÅET | 2.5 | 2.5 | |
| 5. Effektiv sagsbehandling på erstatningssager og på klagesagsområd et |
1. Styrelsen skal overholde en maksimal sagsbehandlingsti d på 8 måneder i minimum 90 pct. af de klagesager på passagerrettighed sområdet, der er afgjort i 1. halvår af 2022. |
62 pct. af de afsluttede sager i 1. halvår af 2022 havde en sagsbehandlingsti d på maksimalt 8 måneder. Se uddybende svar i afsnit 2.4.1. |
IKKE OPNÅET | 3 | 0 |
| 2. Styrelsen skal overholde en maksimal sagsbehandlingsti d på 3 måneder i minimum 80 pct. af de klagesager på passagerrettighed sområdet, der er afgjort i 2. halvår 2022. |
43 pct. af de afgjorte sager i 2. halvår havde en sagsbehandlingsti d på maksimalt 3 mdr. Se uddybende svar i afsnit 2.4.1. |
IKKE OPNÅET | 3 | 0 | |
| 3. Trafikstyrelsen vil for det nye område vedrørende mink i første halvdel af 2022 lave et system, som gør det muligt at følge og evaluere sagsbehandlingsti den. |
I løbet af foråret afrapporterede Trafikstyrelsen til styregruppe/FVM hver 14. dag. Rapporteringen blev løbende tilpasset behov og ønsker, og der blev anvendt eksisterende systemer til udarbejdelse af rapporteringen. Målet blev opfyldt ultimo maj 2022. Der sker fortsat løbende afrapportering til styregruppe/FVM , og der sker løbende tilpasninger af rapporteringen. |
OPNÅET | 3 | 3 | |
| 4. Trafikstyrelsen vil for det nye område vedrørende kørekort i første halvdel af 2022 lave et system, som gør det muligt at følge og evaluere sagsbehandlingsti den |
Der blev ultimo juni måned etableret et internt overvågningssyst em, der gjorde det muligt at følge og evaluere sagsbehandlingsti den for kørekortsagerne |
OPNÅET | 3 | 3 | |
| 6. Understøtte den grønne omstilling af transportsektore n |
1. Trafikstyrelsen skal i 2022 udarbejde det nødvendige materiale (administrationsg rundlag, bekendtgørelser, indstillingsnotater , diverse instrukser mv.) for at sikre, at ”Pulje til grønnebusser og grøn flextrafik”, ”Pulje til grøn omstilling af indenrigsfærger” og ”Havnepulje” udmøntes inden udgangen af 2022. Bekendtgørelsen vedrørende ”Pulje til grønne busser og grøn flextrafik” træder i kraft senest den 1. april 2022, mens bekendtgørelsern e vedrørende ”Pulje til grøn omstilling af indenrigsfærger” og ”Havnepulje” træder i kraft den 1. juli 2022. |
Trafikstyrelsen udarbejdede i 2022 det nødvendige materiale for at sikre udmøntningen af de nævnte puljer. Ansøgningsrunde rne blev gennemført, og der blev foretaget en tildeling/udmøntn ing af Pulje til grøn omstilling af indenrigsfærger. Der forelå endelig indstilling om udmøntning af de tre øvrige puljer inden udgangen af 2022. Selve udmøntningen blev udsat som følge af udskrivelse af valg. |
OPNÅET | 5 | 5 |
| 2. Trafikstyrelsen vil i 2022 bidrage aktivt til Europa- Kommissionens arbejde med Fit for 55-lovpakken, herunder særligt ReFuel Aviation vedrørende iblandingskrav, samt revideringen af EU-ETS direktivet som en konsekvens af CORSIA. |
Trafikstyrelsen bidrog løbende gennem 2022 med faglige input i relation til den grønne omstilling af luftfarten. Fit for 55/ReFuelEU varetages af Klima-, Energiog Forsyningsminist eriet. Trafikstyrelsen bidrog på baggrund af viden om det sideløbende arbejde i ICAO med CORSIA og langfristede klimamål til udformning af dansk holdning på disse områder. Der blev mellem Klima-, Energi- og Forsyningsminist eriet, Energistyrelsen, Transportminister iets departement og Trafikstyrelsen aftalt at sikre en løbende koordinering med intern høring af relevante emner. |
OPNÅET | 5 | 5 | |
| 7. Styrket indsats på postområdet |
1. Trafikstyrelsen skal bidrage med faglig og juridisk bistand af høj kvalitet, herunder i forhold til de kommende postforhandlinger om den fremtidige befordringspligt. |
Trafikstyrelsen bidrog løbende med faglige og juridiske svarbidrag til spørgsmål fra Transportminister iets departement, således at forhandlinger og et lovforslag kunne forberedes. Trafikstyrelsen færdiggjorde og afrapporterede ligeledes en miniundersøgelse for Transportminister iets departement vedr. markedets mulighed/villighe d til at dække hele landet. |
OPNÅET | 2 | 2 |
| 2. Følge op på en kommende politisk aftale, herunder nyt lovforslag, bekendtgørelser og en eventuel aftale med en befordringspligtig virksomhed |
Trafikstyrelsen bidrog i 2022 med udformning af lovforslag ud fra flere forskellige modeller med fokus på sammenhæng, finansiering og tilsyn. Trafikstyrelsen bidrog således til, at der foreligger et lovforslag, som kan tilpasses resultatet af de politiske overvejelser om indretningen af postmarkedet i fremtiden. |
OPNÅET | 2 | 2 | |
| 3. Følge op på det internationale arbejde og deltage i relevante fora. |
Trafikstyrelsen forberedte og deltog i to postdirektivkomit emøder i 2022. Endvidere udvidede Trafikstyrelsen sin deltagelse i internationale møder, herunder ERGP, CERP og UPU-møder. Der blev især lagt en indsats i taskforcen for udvidelsen af UPU, hvor Trafikstyrelsen bidrog med input og mødedeltagelse. Herudover deltog Trafikstyrelsen i ERGP-møder om forhold, som kan have indflydelse på en kommende revision af postdirektivet. |
OPNÅET | 2 | 2 | |
| 4. Bidrage til behandling af klager til Kommissionen og EUDomstolen. |
Trafikstyrelsen fulgte relevante afgørelser fra Kommissionen, herunder især afgørelsen i august 2022om tilskud til PDK for 2020. Trafikstyrelsen bidrog til samarbejdet med Kammeradvokate n om de verserende sager på postområdet med oplysninger og bemærkninger til den omfangsrige korrespondance med EU om de verserende sager. |
OPNÅET | 2 | 2 | |
| 8. Prognosekvalitet |
Trafikstyrelsens indtægtsudgiftsprognoser skal i høj grad afspejle de endelige regnskabstal for indtægter og udgifter på Trafikstyrelsens væsentligste konti. Prognoserne ved grundbudget og udgiftsopfølgning er for det første, andet og tredje kvartal afviger maksimum med de i nedenstående tabel anførte procentsatser fra det endelige regnskab for 2022. Procentsatserne gælder generelt i Transportminister iet for hhv. driftsog anlægsbevillinger |
Trafikstyrelsen prognoser afvigelser fra regnskabsresultat erne er grønne i 17 af de i alt 32 målpunkter. |
DELVIST OPNÅET | 10 | 5.3 |
|
9: Høj kvalitet i ministerbetjenin |
1. Rettidigheden skal være mindst 95 pct. Registrering af rettidighed sker løbende i Trafikstyrelsen, som forelægger det for departementet som minimum fire gange årligt i forbindelse med de kvartalsvise koncernrapporteri nger til departementet og på de kvartalsvise institutionsmøder med departementet. |
Rettidigheden af besvarelser af ministerbetjening ssager var i 2022 på over 99 pct. En enkelt sag blev i løbet af året besvaret for sent. |
OPNÅET | 5 | 5 |
| 2. Den skønnede anvendelighed skal være mindst 95 pct. Kvaliteten/anven deligheden af ministerbetjening ssagerne vurderes løbende af departementet, som snarest muligt efter modtagelsen giver Trafikstyrelsen besked om ikkeanvendelighed, og som minimum kvartalsvis fremlægger og begrunder sin vurdering af anvendeligheden over for Trafikstyrelsen. |
Anvendeligheden af besvarelser af ministerbetjening ssager var i 2022 på 100 pct. |
OPNÅET | 5 | 5 |
Uddybende analyser og vurderinger
Nedenfor analyseres og vurderes målopfyldelsen og indsatsen på udvalgte områder.
Analyse af mål 4: Trafikstyrelsen som ansvarlig arbejdsplads
Trafikstyrelsen bygger som den øvrige forvaltning på værdier som åbenhed, retssikkerhed, uvildighed, saglighed og habilitet. For at sikre, at adfærden i styrelsen afspejler dette, havde Trafikstyrelsen i 2022 fire konkrete milepæle, som skulle være med til at sikre, at Trafikstyrelsen forsat både er og fremstår som en ansvarlig arbejdsplads.
Konkret har Trafikstyrelsen i 2022 tilpasset sit introprogram for nye medarbejdere, således at god forvaltningsskik, GDPR og informationssikkerhed får en højere prioritet. I den tilpassede velkomst til de nye medarbejdere, lægger sekretariatschefen særlig vægt på god forvaltningskik, GDPR og informationssikkerhed, ligesom at der også er særskilte oplæg om både informationssikkerhed og GDPR. Derudover har både nye og eksisterende medarbejdere gennemgået et online kursus om persondatabeskyttelse.
Trafikstyrelsen har derudover gennemført Trafikskolen for styrelsens medarbejdere. Trafikskolen er interne workshops, som afholdes for alle styrelsens kontorer vedrørende god forvaltningsskik. Formålet med Trafikskolen er således at fremme en god forvaltningskultur i styrelsen og give alle medarbejdere et godt indblik i forvaltningsloven. I Trafikskolen har der i 2022 blandt andet været fokus på forvaltningslovens bestemmelser om habilitet og Kodeks VII foruden ansattes forpligtigelser i forbindelse med finansiel kontrol.
I 2022 blev der udlært to elever og optaget to nye elever. Det er færre end det antal Trafikstyrelsen generelt ønsker at optage. Der var flere årsager til, at styrelsen ikke optog flere elever. Trafikstyrelsen ønsker en blanding af førsteårs- og andetårselever. Med restriktionerne grundet COVID-19 i 2020 og 2021 vurderede styrelsen, at man ikke kunne tilbyde eleverne et godt elevforløb.
Dertil kommer, at styrelsen har slået en elevstilling op i Bornholms Lufthavn som på grund af mangel på kvalificerede ansøgere, ikke blev besat. Ydermere har oprettelsen af Minksekretariaterne betydet, at målet for optag af elever er øget. Styrelsen har dog ikke optaget elever i Minksekretariaterne, da sekretariaterne er under opbygning, og det derfor var uklart hvilket elevforløb, der ville kunne sammensættes og tilbydes eleverne.
Styrelsen planlægger at optage førsteårselever i 2023, herunder i Minksekretariaterne således, at der fra efteråret 2023 er den ønskede elevsammensætning med både førsteårs og andenårselever.
Trafikstyrelsen har igennem hele 2022 haft fire medarbejdere ansat på fleksjobvilkår, virksomhedspraktik eller lignende.
På baggrund af ovenstående vurderer Trafikstyrelsen, at mål 4 om Trafikstyrelsen som ansvarlig arbejdsplads er delvist opfyldt.
Analyse af mål 5: Effektiv sagsbehandling på erstatningssager og på klagesagsområdet
Trafikstyrelsen varetager objektiv og effektiv klagesagsbehandling på flere områder, herunder på passagerrettighedsområdet og kørekortsområdet. Klagesagsbehandlingen på passagerrettighedsområdet omfatter blandt andet klagesager vedrørende forsinkelser, aflysninger og boardingafvisninger. Derudover varetager Trafikstyrelsen sagsbehandlingen på minkerstatningssager. Derfor var der i Trafikstyrelsens mål- og resultatplan for 2022 knyttet fire milepæle til dette mål. To af disse milepæle blev ikke opfyldt, og mål 5 vurderes således at være delvist opfyldt.
Trafikstyrelsen havde som milepæl at overholde en maksimal sagsbehandlingstid på otte måneder i minimum 90 pct. af klagesager på passagerrettighedsområdet, der blev afgjort i 1. halvår af 2022. Trafikstyrelsen opfyldte ikke denne milepæl, idet man afsluttede 62 pct. af sagerne inden for en sagsbehandlingstid på maksimalt otte måneder. Når Trafikstyrelsen ikke nåede milepælen, skyldtes det, at styrelsen i perioden havde fokus på at afslutte ældre sager.
Trafikstyrelsen skulle i 2. halvår af 2022 overholde en maksimal sagsbehandlingstid på tre måneder i minimum 80 pct. af klagesagerne på passagerrettighedsområdet, som blev afgjort i 2. halvår 2022. Trafikstyrelsen opfyldte ikke denne milepæl, idet man afsluttede 43 pct. af sagerne fra 2. halvår 2022 inden for en sagsbehandlingstid på maksimalt tre måneder. At Trafikstyrelsen ikke nåede milepælen, skyldes foruden den fortsatte afvikling af ældre sager også en større stigning af nye klager som følge af sommerens mange flyaflysninger og forsinkelser, herunder som følge af SAS-pilot-strejken. Herudover afsagde Københavns Byret i oktober 2022 dom i sagen om SAS-strejken fra 2019. Trafikstyrelsen har derfor også haft fokus på at afslutte disse ca. 270 sager, der indtil domsafsigelsen havde været sat i bero. Dermed skulle Trafikstyrelsen håndtere en lang række flere sager end først antaget.
Fokus på afviklingen af gamle sager har betydet, at alene 7 pct. af samtlige klagesager på området, var over 1 år gamle ved indgangen til 2023.
Trafikstyrelsen havde desuden en milepæl om at lave et system, som kunne gøre det muligt at følge og evaluere sagsbehandlingstiden på minksagerne. Trafikstyrelsen afrapporterede i foråret hver 14. dag til styregruppen samt Fødevareministeriet vedrørende sagsbehandlingstiden for minksagerne. Rapporteringen blev udformet på baggrund af Minksekretariatets sagsbehandling og registreringer i Workzone, hvorfra det blandt andet er muligt at opgøre sagsbehandlingstid, sagstilstand og antal sager. Rapporteringen, som blandt andet er oprettet i rapporteringsværktøjet Targit, er blevet tilpasset løbende efter behov og ønske. Denne milepæl blev opfyldt ultimo maj 2022.
Trafikstyrelsen varetager opgaven som øverste administrative rekursinstans på klagesager vedrørende kørekort. Styrelsen skulle i tråd med denne opgave lave et system, som gjorde det muligt at følge og evaluere sagsbehandlingstiden for kørekortsagerne. I juni 2022 blev der etableret et internt overvågningssystem, der gør det muligt at følge samt evaluere sagsbehandlingstiden for kørekortsager.
På baggrund af ovenstående vurderer Trafikstyrelsen, at mål 5 om effektiv sagsbehandling på erstatningssager og på klagesagsområdet er delvist opfyldt.
Analyse af mål 8: Prognosekvalitet
Målet om prognosekvalitet består af 32 målepunkter, som relaterer sig til otte af styrelsens hovedkonti i forbindelse med udarbejdelse af grundbudget samt udgiftsopfølgning 1-3.
Nedenstående tabel viser afvigelsen i procent mellem regnskabet og de udarbejdede prognoser.
Tabel 4.1. Forhold mellem procent i regnskabet og udarbejdede prognoser
| Grundbudget | Prognose ved UO1 | Prognose ved UO2 | Prognose ved UO3 | |
| § 28.51.01. (indtægter) | -3,8% | 8,2% | 8,1% | 10,2% |
| § 28.51.01. (udgifter) | -9,7% | 4,0% | 4,0% | 4,6% |
| § 28.53.01. | -1,8% | 4,4% | -1,8% | 0,8% |
| § 28.53.02. | 9,0% | 8,7% | 9,5% | 4,3% |
| § 28.53.04. | 3,2% | 3,2% | -1,6% | -1,6% |
| § 28.53.05. | 4,8% | 3,7% | 3,6% | 3,5% |
| § 28.56.01. | 56,8% | 51,4% | 51,4% | 34,4% |
| § 28.56.03. | -1,9% | -1,9% | 1,6% | -1,2% |
Det ses af tabellen, at Trafikstyrelsens prognoser i 17 af de 32 målepunkter har en afgivelse, som er mindre end de fastsatte krav fra departementet. Trafikstyrelsen var i 2022 fortsat påvirket af COVID, hvilket særligt har haft betydning for aktiviteterne i luftfarten, specielt indtægterne på § 28.51.01.
Forventninger til det kommende år
I dette afsnit beskrives udvalgte forventninger til de(t) kommende års arbejde i Trafikstyrelsen. Forventningerne skal således ikke ses som en udtømmende liste af det samlede kommende arbejde i Trafikstyrelsen i 2023.
Trafikstyrelsen vil i 2023 og de kommende år fortsat prioritere kerneopgaver inden for regulering, godkendelse og tilsyn på bane- og luftfartsområdet. Trafikstyrelsen vil i forlængelse heraf i højere grad synliggøre arbejdet med tilsyn på bane- og luftfartsområdet for offentligheden.
Trafikstyrelsen vil i 2023 have fokus på at bidrage til regeringens målsætning om at give minkavlerne deres erstatninger og acontobetalinger hurtigere.
Der vil fortsat pågå et arbejde med at få styrelsens strategi omsat i den daglige opgaveløsning ved blandt andet at styrke den digitale sagsbehandling.
Trafikstyrelsen vil fortsat arbejde målrettet med grøn omstilling og med at skabe rammerne for bæredygtige transportløsninger for borgere og virksomheder. Dette arbejde vil blandt andet komme til udtryk gennem analyser af baneprojekter jf. Investeringsplan 2035 samt udmøntning af grønne puljer til færger, havne, busser mv. Trafikstyrelsen vil derudover arbejde med at fremme grøn omstilling i luftfarten blandt andet i internationale regi i EU og ICAO.
Styrelsens økonomiske forventninger til 2023 fremgår af den efterfølgende tabel.
Tabel 5: Økonomiske forventninger til 2023
| I mio. kr. | Regnskab 2022 | Forventninger 2023 |
| Indtægter | 460,4 | 539,2 |
| Udgifter | 518,8 | 541,1 |
| Resultat | 58,4 | 1,9 |
Af tabellen fremgår det, at Trafikstyrelsen i 2023 forventer et underskud på 1,9 mio. kr. Underskuddet vedrører primært styrelsens tilsyn med civil luftfart, som finansieres af safety-bidraget, hvor der forventes et underskud i størrelsesordenen 40 mio. kr. Dertil kommer et underskud på Bornholms Lufthavn i størrelsesorden 12 mio. kr. Disse underskud modsvares delvist af overskud på styrelsens almindelige virksomhed på knap 10 mio. kr. og et mindre forbrug i relation § 28.51.16 Erstatnings- og taksationskommissioner på ca. 40 mio. kr.
Regnskab
Anvendt regnskabspraksis
Trafikstyrelsens regnskab er udarbejdet i overensstemmelse med Bekendtgørelse nr. 116 om statens regnskabsvæsen og Finansministeriets Økonomisk administrative Vejledning (www.oav.dk). Styrelsens bygninger på Bornholms Lufthavn afskrives over 30 år fremfor 50 år, som er standard i de statslige
regnskabsregler. Denne afvigelse fra de statslige regler blev godkendt af Økonomistyrelsen i forbindelse med etableringen af den oprindelige åbningsbalance i forbindelse med overgangen til de omkostningsbaserede regnskaber. De 30 år er i overensstemmelse med ICAO’s (FN’s luftfartsorganisation) anbefalinger i forhold til afskrivningsperioder på lufthavne.
Styrelsens faste hensættelser og den hertil anvendte praksis er beskrevet i bilag 25 og 26 til Styrelsens regnskabsinstruks.
Trafikstyrelsens regnskab indeholder en udgift til forventede tab på debitorer. Denne post er opgjort skønsmæssigt på baggrund af styrelsens erfaringsbaserede forventninger. Det forventede tab på debitorer er bogført på konto 2294 med en modpost på aktivsiden som en reduktion af styrelsens
tilgodehavender.
For ATM (Lufttrafiktjeneste, Danmark) fastlægges indtægterne i en costbase baseret på et forventet antal overflyvninger i dansk luftrum (såkaldte serviceenheder) og en pris pr. overflyvning (serviceenhedsraten). Hvis indtægterne afviger fra costbasen som følge af flere eller færre serviceenheder, har Trafikstyrelsen en forpligtigelse/ret til i det næstfølgende år (år N+2) at korrigere costbasen og derved reducere/øge serviceenhedsraten. Regnskabet indeholder ikke en værdiansættelse af denne rettighed/forpligtigelse, idet Økonomistyrelsen har givet Trafikstyrelsen en dispensation i forhold til at optage sådanne poster i regnskabet.1
Trafikstyrelsen registrerer alle udgifter på FL-formål. Styrelsen registrerer dog ikke al løn til medarbejdere over lønramme 37 på fælles formål (Generel ledelse, Administration og Hjælpefunktioner), idet en del af det bogføres som faglige kerneopgaver på udadrettede FL-formål. Afvigelsen skyldes den store grad af brugerfinansiering, hvor styrelsen vurderer det væsentligt, at de forskellige områder bliver belastet med de omkostninger, som rettelig tilhører området, herunder også faglig ledelse i direktionen.
Trafikstyrelsen bogfører omkostningsfordeling en gang årligt i forbindelse med årsafslutningen, hvor
alle generelle fællesomkostninger fordeles på de enkelte fagområder ud fra tidsforbruget.
Resultatopgørelse mv.
Resultatopgørelse
Trafikstyrelsen havde i 2022 indtægter på i alt 460,4 mio. kr. og omkostninger på i alt 518,8 mio. kr., hvilket resulterer i et underskud på 58,4 mio. kr., jf. tabel 6. I 2021 havde Trafikstyrelsen et underskud på 70,3 mio. kr.
Tabel 6: Resultatopgørelse
| Note | Resultatopgørelse (mio. kr.) | 2021 | 2022 | Bevilling 2023 |
|
A. Ordinære driftsindtægter Indtægtsført bevilling Bevilling Reserveret af indeværende års bevilling Anvendt af tidligere års reserverede bevillinger Indtægtsført bevilling i alt Salg af varer og tjenesteydelser Eksternt salg af varer og tjenester Intern statsligt salg af varer og tjenester Tilskud til egen drift Gebyrer |
-172,6 0,0 0,0 -172,6 -11,1 -11,1 0.0 -0,8 -87,9 |
-191,5 0,0 0,0 -191,5 -14,0 -14,0 0,0 -2,0 -203,5 |
-265,6
-265,6 -17,8
-304,1 |
|
| Ordinære driftsindtægter i alt | -272,4 | -411,0 | -587,5 | |
|
B. Ordinære driftsomkostninger Ændring i lagre Forbrugsomkostninger Husleje Forbrugsomkostninger i alt Personaleomkostninger Lønninger Pension Lønrefusion Andre personaleomkostninger Personaleomkostninger i alt Af- og nedskrivninger Internt statsligt køb af varer og tjenesteydelser Andre ordinære driftsomkostninger |
0,0
15,2 15,2
179,7 28,4 -12,8 0,3 195,6 12,1 22,8 96,7 |
0,0
14,3 14,3
210,7 32,6 -11,9 0,9 232,4 10,0 17,5 202,0 |
0,0
331,6
331,6 11,2
204,6 |
|
| Ordinære driftsomkostninger i alt | 342,4 | 476,2 | 547,4 | |
| C. Resultat af ordinær drift (A+B) | 70,0 | 65,2 | -40,1 | |
|
D. Andre driftsposter Andre driftsindtægter Andre driftsomkostninger |
-19,0 14,8 |
-49,5 38,7 |
-11,1 47,3 |
|
| E. Resultat før finansielle poster (C+D) | 65,8 | 54,4 | -3,9 | |
|
F. Finansielle poster Finansielle indtægter Finansielle omkostninger |
-0,2 4,8 |
0,1 3,9 |
3,9 |
|
| G. Resultat før ekstraordinære poster (E+F) | 70,3 | 58,4 | 0,0 | |
|
H. Ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter Ekstraordinære omkostninger |
0,0 0,0 |
0,0 0,0 |
||
|
Årets resultat (G+H) |
70,3 |
58,4 |
0,0 |
Indtægter
I forhold til 2021 er styrelsens samlede indtægter steget med 168,7 mio. kr. svarende til godt 58 pct. Det ses af resultatopgørelsen, at stigningen i indtægter fordeler sig med en forøgelse af styrelsens gebyrindtægter (115,6 mio. kr.), bevilling (18,9 mio. kr.) og ”Andre indtægter” (30,5 mio. kr.). En væsentlig del af forklaringen på stigningen for gebyrindtægter er, at luftfartsområdet har været mindre påvirket af COVID i 2022. For bevilling skyldes stigningen, at bevillingen for minkområdet er væsentlig større end 2022. Andre indtægter skyldes primært regnskabstekniske forhold som følge af en indtægtshensættelse fra 2021. Hensættelser foretages på en omkostningskonto, men den realiserede indtægt på 23,3 mio. kr. er bogført efter gældende praksis på en indtægtskonto og påvirker derfor indtægterne i 2022, når der sammenlignes mellem år.
Omkostninger
Trafikstyrelsens omkostninger i 2022 er i forhold til 2021 steget med 156,8 mio. kr. eller 43 pct. Den væsentligste forklaring på stigningen er, at omkostningerne til minkopgaven er steget med 78,7 mio. kr., som følge af øget aktivitet. Dertil kommer øget rejseaktivitet på tværs af styrelsens områder. Som beskrevet under Indtægter ovenfor, er der slutteligt regnskabstekniske forklaringer vedr. en indtægtshensættelse i 2021, som reducerede omkostninger i 2021 med 24,7 mio. Hensættelser bogføres på en omkostningskonto, men da der er tale om en hensættelse til en indtægt påvirkes
kontoen modsat, hvilket har reduceret omkostningerne i 2021. Da denne tilbageføres i 2022, hvor den modsvarende indtægt er bogført efter gældende praksis på en indtægtskonto, vil omkostninger ved tilbageførslen blive opskrevet med 24,7 mio. kr. Dermed påvirker indtægtshensættelsen fra 2021 sammenligningen af omkostninger fra 2021 og 2022 med 49,4 mio. kr. Se også afsnit 3.2.3.
Resultatdisponering
Tabel 7: Resultatdisponering
| Resultatdisponering (mio.kr.) | |
|
Disponeret til bortfald Disponeret til udbytte til statskassen Disponeret til overført underskud |
8,8
-67,2 |
| Disponeringer i alt (årets resultat) | -58,4 |
Af ovenstående tabel ses årets resultat, som var et underskud på 58,4 mio. kr. Resultatet består af et overskud på §28.51.16 Erstatningskommissioner på 8,8 mio. kr. Overskuddet bortfalder efter vejledning om TB22, da bevillingen er COVID- relateret. Resultatet på styrelsens øvrige områder består af et
underskud på 67,2 mio. kr., som videreføres som overført overskud.
Forklaring af tilbageførte hensættelser og periodiseringsposter
Trafikstyrelsen har i 2022 tilbageført en hensættelse for en indtægt på 24,7 mio. kr. Hensættelser bogføres på en omkostningskonto og tilbageførslen vil derfor opskrive omkostninger med 24,7 mio. kr. Den realiserede indtægt i 2022 var på 23,3 mio. kr. og er bogført efter gældende praksis på en indtægtskonto, hvilket opskriver årets indtægter, selvom indtægten er fra 2021. Den samlede resultatpåvirkning af tilbageførslen af hensættelsen er derfor på 1,4 mio. kr.
Balancen
Trafikstyrelsen har ved udgangen af 2022 aktiver og passiver for i alt 184,3 mio. kr., jf. tabel 8. Balancens værdi er i løbet af 2022 reduceret med 64,6 mio. kr.
Tabel 8: Balancen
| Note | Aktiver (mio.kr.) | 2021 | 2022 |
|
1
|
A. Anlægsaktiver I. Immaterielle anlægsaktiver Færdiggjorte udviklingsprojekter Erhvervede koncessioner, patenter, licenser mv. Udviklingsprojekter under opførelse |
19,4 0,2 16,3 |
7,2 0,2 3,5 |
| Immaterielle anlægsaktiver i alt | 35,9 | 10,8 | |
|
2
|
II. Materielle anlægsaktiver Grunde, arealer og bygninger Infrastruktur Produktionsanlæg og maskiner Transportmateriel Inventar og IT udstyr Igangværende arbejder for egen regning |
18,9 0,0 32,0 8,0 0,1 2,4 |
18,5 0,0 7,5 29,3 0,5 2,4 |
| Materielle anlægsaktiver i alt | 61,4 | 58,3 | |
|
III. Finansielle anlægsaktiver Statsforskrivning |
150,0 |
150,0 |
|
| Finansielle anlægsaktiver i alt | 150,0 | 150,0 | |
| Anlægsaktiver i alt (I+II+III) | 247,3 | 219,1 | |
| 3 |
B. Omsætningsaktiver I. Varebeholdninger i alt II. Tilgodehavender i alt III. Periodeafgrænsningsposter IV. Værdipapirer i alt V. Likvide beholdninger FF5 Uforrentet konto FF7 Finansieringskonto Andre likvider |
0,0 66,0 9,1 0,0
-42,7 -30,7 0,0 |
0,0 54,6 9,9 0,0
-77,1 -22,2 0,0 |
| Likvide beholdninger i alt | -73,4 | -99,2 | |
| B. Omsætningsaktiver i alt (I+II+III+IV) | 1,7 | -34,8 | |
| Aktiver i alt (A+B) | 249,0 | 184,3 |
| Note | Passiver (mio.kr.) | 2021 | 2022 |
|
A. Egenkapital Startkapital Opskrivninger Reserveret egenkapital Bortfald og kontoændringer Overført overskud |
150,0 0,0 0,0 15,7 -51,6 |
150,0 0,0 0,0 8,8 -118,8 |
|
| Egenkapital i alt | 114,1 | 40,0 | |
| B. Hensatte forpligtelser | -20,7 | 9,9 | |
| 4 | Hensatte forpligtelser i alt | -20,7 | 9,9 |
|
C. Gæld I. Langfristede gældsposter FF4 Langfristet gæld
Donationer Prioritetsgæld Anden langfristet gæld |
85,3
0,0 0,0 0,0 |
73,9
0,0 0,0 0,0 |
|
| Langfristet gæld i alt | 85,3 | 73,9 | |
|
II. Kortfristede gældsposter Leverandører af varer og tjenesteydelser
Anden kortfristet gæld Skyldige feriepenge Igangværende arbejder for fremmed regning Reserveret bevilling Periodeafgrænsningsposter Skyldige indefrosne feriepenge |
51,8
2,4 10,4 5,5 0,0 0,0 0,13 |
34,9
6,9 12,5 5,5 0,0 0,9 0,0 |
|
| Kortfristet gæld i alt | 70,3 | 60,6 | |
| Gæld i alt (I+II) | 155,5 | 134,5 | |
| Passiver i alt (A+B+C) | 249,0 | 184,3 |
På aktivsiden skete der i 2022 følgende større ændringer
- Et fald i anlægsaktiver på i alt 28,2 mio. kr. som fordeler sig således på de forskellige anlægstyper:
- Immaterielle anlægsaktiver – reduceres med 25,1 mio. kr. primært som følge af ressortoverførsel af anlæg til Færdselsstyrelsen
- Materielle anlægsaktiver reduceres med 3,1 mio. kr.
- Et fald i omsætningsaktiver på 36,6 mio. kr. som blandt andet består af følgende større ændringer:
- Et fald i styrelsens tilgodehavender på 11,4 mio. kr. som kan tilskrives, at betalingsfristen er nedsat fra 90 til 30 dage mellem 2021 og 2022.
- Et fald i de likvide midler på i alt 25,9 mio. kr., som skyldes styrelsens underskud.
På passivsiden er der tale om følgende større ændringer i forhold til ultimo 2021:
- Et fald i egenkapitalen på 74,1 mio. kr. som er nettoeffekten af følgende ændringer:
- Årets underskud i styrelsen på 58,4 mio. kr.
- Bortfald af resultatet på §28.51.16 Erstatningskommissioner på 8,8 mio. kr.
- Den resterende difference skyldes, at bortfald først likviditetsafregnes i året efter, hvorfor de resterende 6,9 mio. kr. er forskellen på bortfald i 2021 og 2022.
- En stigning i hensatte forpligtigelser på 30,5 mio. kr., som primært skyldes, at der i 2021 var hensat til en indtægt for stabsunderstøttelse af Færdselsstyrelsen på 24,7 mio. kr. Herudover er der i 2022 hensat 5,4 mio. kr. til IT-understøttelse af erstatningskommissioner for minkområdet.
- Et fald i den langfristede gæld på 11,4 mio. kr. hvoraf en del skyldes ressortoverførslen af anlæg til Færdselsstyrelsen. Og et fald i den kortfristede gæld på 9,7 mio. kr. som skyldes mindre gæld til kreditorer ultimo 2022.
Egenkapitalforklaring
Trafikstyrelsens egenkapital er jf. balancen 40 mio. kr. Egenkapitalen indeholder et bortfald til en værdi af 8,8 mio. kr., som bliver likviditetsafregnet primo 2023. Det betyder, at styrelsens faktiske egenkapital udgør 31,2 mio. kr. Trafikstyrelsens egenkapital er dermed i løbet af 2022 nedjusteret med 67,2 mio. kr., hvilket skyldes årets samlede resultat ekskl. bortfald, som videreføres som overført underskud.
Tabel 9: Egenkapitalforklaring
| Egenkapital primo året (mio. kr.) | 2021 | 2022 |
|
Reguleret egenkapital primo + Ændring i reguleret egenkapital |
-13,0 -137,0 |
-150,0 0,0 |
| Reguleret egenkapital ultimo | -150,0 | -150,0 |
|
Opskrivninger primo + Ændring i opskrivninger |
0,0 0,0 |
0,0 0,0 |
| Opskrivninger ultimo | 0,0 | 0,0 |
|
Reserveret egenkapital primo + Ændring i reserveret egenkapital |
0,0 0,0 |
0,0 0,0 |
| Reserveret egenkapital ultimo | 0,0 | 0,0 |
|
Overført overskud primo + Primoregulering/flytning mellem bogføringskredse + Regulering af det overførte overskud (ressort) + Overført fra årets resultat - Bortfald af årets resultat - Udbytte til staten + Overførsel af reserveret bevilling |
-46,2 11,7 12,3 70,3 3,4 0,0 0,0 |
51,6 0,0 0,0 58,4 8,8 0,0 0,0 |
| Overført overskud ultimo | 51,6 | 118,8 |
| Egenkapital i alt | -98,4 | -31,2 |
| Egenkapital jf. balancen | -114,1 | -40,0 |
| Egenkapital i balancen minus egenkapital i egenkapitalforklaring | -15,7 | -8,8 |
Tabel 9.1 viser Trafikstyrelsens egenkapital fordelt på startkapital, bunden opsparing og fri opsparing.
Tabel 9.1: Fordeling af overført overskud
| Mio kr. | Primo 2022 | Primo 2023 |
| Overført overskud i alt | -51,6 | -118,8 |
| - Heraf overført overskud i øvrigt § 28.51.01.10 | 41,1 | 50,2 |
| - Heraf bundet opsparing i fx gebyrordninger: | ||
| § 28.51.01.20. Overskud fra indtægter på Lufttrafiktjeneste DK /ATM | -51,9 | -64,7 |
| § 28.51.01.21. Overskud fra gebyrer på tilsyn med civil luftfart | -65,2 | -120,7 |
| § 28.51.01.23. Overskud fra gebyrer på posttilsyn | 4,8 | 4,8 |
| § 28.51.01.25. Overskud fra gebyrer på opgaver med jernbaner | 7,5 | 6 |
| § 28.51.01.32 Jernbanenævnet | 6,8 | 7,1 |
| Samlet § 28.51.01 | -56,8 | -117,4 |
| §28.51.16.10. Udgifter til behandling af erstatningssager | 0,0 | 0,0 |
| §28.51.16.20. Behandling af erstatningssager 2. instans | 0,0 | 0,0 |
| Samlet § 28.51.16 | 0,0 | 0,0 |
| § 28.51.10.10 Kommunale taksationer | 0,5 | 0,0 |
| § 28.51.10.11 Overtaksationer | -1,2 | 0,1 |
| § 28.51.10.12 Statslige taksationer | -2,5 | -1,0 |
| Samlet af § 28.51.10 | -3,2 | -1,0 |
| § 28.56.03.10 Lufthavnsdrift | -6,1 | -16,2 |
| § 28.56.03.90 Lufthavnsdrift indtægtsdækket | 14,5 | 15,7 |
| Samlet af § 28.56.03 | 8,4 | -0,4 |
Likviditet og låneramme
Trafikstyrelsen har i 2022 en udnyttelsesgrad af lånerammen på 88,7 pct. Udnyttelsensgraden af lånerammen er i forhold til 2021 reduceret med 4,9 procentpoint
Tabel 10: Udnyttelse af lånerammen
| Udnyttelse af låneramme (mio.kr.) | 2022 |
|
Anlægsaktiver pr. 31. dec. 2021 Låneramme på FL21 |
69,1 77,9 |
| Udnyttelsesgrad i procent | 88,7 |
Styrelsens træk på lånerammen er værdien af anlægsaktiverne. Ultimo 2022 er værdien af styrelsens anlæg 69,1 mio. kr. Til sammenligning er styrelsens langfristede gæld på 73,9 mio. kr. Forskellen mellem den langfristede gæld og de lånefinansierede anlægsaktiver er nettoeffekten af afgange og tilgange i styrelsens anlægsmasse siden den seneste likviditetsflytning, som er foretaget i oktober 2022.
Den uforrentede FF5-konto skal svare til værdien af de hensatte forpligtigelser, omsætningsaktiverne, den kortfristede gæld og det overførte akkumulerede overskud. Den er primo 2023 opgjort på baggrund af balancen ultimo 2022 Der vil blive flyttet 35,8 mio. kr. fra den uforrentede konto (FF5) til finansieringskontoen i løbet af 1. kvartal 2022, hvorefter saldoen på den uforrentede FF5-konto vil udgøre – 112,8 mio. kr.
Opfølgning på lønsumsloft
Tabel 11 viser Trafikstyrelsens lønsumsloft samt forbrug i 2022.
Ultimo 2022 havde Trafikstyrelsen akkumuleret uudnyttet lønsum på 7,1 mio. kr., som fordelte sig på hovedkontiene, jf. tabel 11. Den uudnyttede lønsum videreføres til de kommende år.
Tabel 11: Opfølgning på lønsumsloft
| Hovedkonto/mio.kr. | § 28.51.01 (Trafikstyrelsens driftsbevilling) |
§ 28.56.03 (Lufthavnsdrift) |
§ 28.51.10 (Taksationskommissioner) |
I alt |
|
Lønsumsloft FL Lønsumsloft inkl. TB/aktstykker Lønforbrug under lønsumsloft |
176,7 178,5 180,7 |
11,9 11,9 11,0 |
2,6 2,6 6,7 |
191,2 193,0 198,5 |
| Difference (mindre forbrug) | -2,2 | 0,9 | -4,1 | -5,5 |
| Akk. Uudnyttet lønsum ultimo 2021 | 14,1 | 10,1 | -11,6 | 12,5 |
| Akk. uudnyttet lønsum ultimo 2022 | 11,9 | 11,0 | -15,8 | 7,1 |
Bevillingsregnskabet
Omkostningsbaserede hovedkonti
Nedenstående tabel 12 viser bevillingsregnskabet for styrelsens omkostningsbaserede hovedkonti.
Tabel 12: Bevillingsregnskab for § 28.51.01 (Trafikstyrelsens driftsbevilling), § 28.51.10 (Taksationskommissioner) og § 28.51.16 (Erstatningskommissioner) § 28.56.03 (Lufthavnsdrift - Bornholms Lufthavn).
| Bevillingsregnskab (mio. kr.) | Budget 2022 FL+TB | Regnskab 2022 | Difference | Videreførelse ultimo 2022 |
|
§ 28.51.01. Trafikstyrelsen Nettoudgiftsbevilling Nettoforbrug af reservation Indtægter Udgifter |
70,7
256,9 327,6 |
70,7
247,3 378,5 |
0,0
9,6 -50,9 |
117,4 |
| Årets resultat | 0,0 | -60,6 | 60,6 | 117,4 |
|
§ 28.51.10. Taksationskommissioner Nettoudgiftsbevilling Nettoforbrug af reservation Indtægter Udgifter |
2,6
4,1 6,7 |
2,6
7,6 8,0 |
0,0
-3,5 -1,3 |
1,0 |
| Årets resultat | 0,0 | 2,2 | -2,2 | 1,0 |
|
§ 28.51.16. Erstatningskommissioner Nettoudgiftsbevilling Nettoforbrug af reservation Indtægter Udgifter |
94,1
94,1 |
94,1
85,3 |
0,0
8,8 |
0,0 |
| Årets resultat |
0,0 | 8.8 | -8,8 | 0,0 |
|
§ 28.56.03. Bornholm Nettoudgiftsbevilling Nettoforbrug af reservation Indtægter Udgifter |
24,1
15,3 39,4 |
24,1
14,0 47,0 |
0,0
1,3 -7,6 |
0,4 |
| Årets resultat | 0,0 | -8,9 | 8,9 | 0,4 |
§ 28.51.01 Trafikstyrelsen
28.51.01 Trafikstyrelsen, som er styrelsens virksomhedsbærende konto, udviser et merforbrug på 60,6 mio.kr. Merforbruget er et resultat af væsentlig flere udgifter (50,9 mio. kr.), samtidig med færre indtægter (9,6 mio. kr.), hvorfor der på hovedkontoen var et underskud på 60,6 mio. kr.
De færre indtægter vedrører primært følgende:
- Færre indtægter på § 28.51.01.20 Lufttrafiktjeneste, Danmark på 31,2 mio. kr. som blandt andet skyldes mindre overflyvning som følge af den fortsatte påvirkning af COVID på luftfartsaktiviteten.
- Færre indtægter på § 28.51.01.21 Tilsyn med civil luftfart på 25,7 mio. kr., der primært skyldes mindre indtægter på safety-bidragsordningen sammenlignet med før COVID
- Flere indtægter (37,0 mio. kr.) på § 28.51.01.10 Almindelig virksomhed som relaterer sig til ikkebudgetterede indtægter2 herunder indtægter i relation til stabs- og IT- understøttelse af Færdselsstyrelsen og eksternt finansierede analyser.
- Flere gebyrindtægter (10,2 mio.kr.) på § 28.51.01.25.
Generelt skal det i forhold til indtægterne bemærkes, at gebyrordningerne på finansloven altid budgetteres i balance.
På udgiftssiden var der et merforbrug, som hovedsageligt fordelte sig på følgende underkonti:
- På § 28.51.01.21 Tilsyn med civil luftfart var der et merforbrug på 29,8 mio. kr., som primært skyldes yderligere lønudgifter som følge af yderligere ansættelse i forhold til styrelsens tilsynsopgaver. Dertil kommer, at rejseaktiviteten i forbindelse med tilsynsopgaver er på vej mod niveauet før COVID.
- På § 28.51.01.10 Trafikstyrelsen alm. virksomhed har der været et merforbrug på udgiftssiden på 28 mio. kr., som vedrører øvrig drift til blandt andet rejser og husleje.
- På § 28.51.01.25 Gebyrfinansieret opgaver med jernbaner, hvor der var et merforbrug på løn som følge af, at der blev ansat yderligere ressourcer til at føre tilsyn med området. Opnormeringen er sket som følge af et ønske om øget tilsyn efter hændelsen på Storebæltsbroen.
§ 28.51.10 Taksationskommissioner
§ 28.51.10 udviser et samlet overskud på 2,2 mio. kr. i forhold til bevilling. Overskuddet relaterer sig til de opgaver som er brugerfinansieret. Overskuddet kommer fra flere indtægter end budgettet på FL22 fra de statslige taksationsforretninger og de kommunale overtaksationsforretninger på § 28.51.10.11. og § 28.51.10.12. Resultatet for de brugerfinansierede opgaver er samlet et overskud på 2,8 mio. kr., mens den bevillingsfinansierede del af taksationsområdet, som primært er de kommunale taksationsforretninger, havde et underskud på 0,6 mio. kr. Overskuddet på de brugerfinansierede områder bruges til at inddække et tidligere underskud på disse områder.
§ 28.51.16 Erstatnings- og taksationskommissioner
§ 28.51.16 udviser et overskud i forhold til bevillingen på 8,8 mio. kr., hvilket kan tilskrives, at det i 2022 ikke var muligt at nå det aktivitetsniveau, som blev forudsat i forbindelse med den ekstra bevilling, som blev tildelt området ved aktstykke 368 af 22. september 2022. Årets overskud bortfalder.
§ 28.56.03 Bornholms Lufthavn
§ 28.56.03 har i 2022 et underskud i forhold til bevillingen på 8,9 mio. kr., som fordeler sig med et underskud på det statsfinansierede område (§ 28.56.03.10) på 10,1 mio. kr. og et overskud på de kommercielle aktiviteter (28.56.03.90) på 1,2, mio. kr. Underskuddet på det statsfinansierede område skyldes færre indtægter og flere udgifter en forventet på finansloven. De færre indtægter relaterer sig til aktiviteten på lufthavnen, herunder en ændring af åbningstiden i 2021, for at imødekomme et ønske fra Bornholms Hospital og flyselskabet, hvilket har medført en reduktion indtægterne fra åbningsafgiften. De øgede omkostninger i forhold til finansloven er udtryk for den generelle ubalance, der er i lufthavnens økonomi.
Udgiftsbaserede hovedkonti
I dette afsnit afgives regnskabsmæssige forklaringer vedrørende Trafikstyrelsens udgiftsbaserede hovedkonti. Tabel 12.1 viser de udgiftsbaserede bevillinger på finansloven, som Trafikstyrelsen har ansvaret for.
Tabel 12.1: Bevillingsregnskabet for Trafikstyrelsens udgiftsbaserede hovedkonti
| Hovedkonto | Mio. kr. | Bevilling 2022 FL + TB | Regnskab 2022 | Afvigelse | Videreførsel ultimo |
| § 28.51.03. Betalingsordning for lokomotivføreruddannelsen |
Udgifter Indtægter |
29,3 29,3 |
16,1 16,1 |
-13,2 -13,2 |
0,0 |
| § 28.51.13. Tilskud til Søby Havn |
Udgifter Indtægter |
0,0 0,0 |
0,0 0,0 |
0,0 0,0 |
74,7 |
| § 28.51.15. Havnepuljer |
Udgifter Indtægter |
0,0 0,0 |
0,0 0,0 |
0,0 0,0 |
0,0 |
| § 28.52.14. Investeringstilskud til privatbanerne og Lille Nord mv. |
Udgifter Indtægter |
317,8 0,0 |
317,8 0,0 |
0,0 0,0 |
0,0 |
| § 28.52.15. Driftstilskud til lokal og regional jernbanetrafik |
Udgifter Indtægter |
202,1 0,0 |
202,1 0,0 |
0,0 0,0 |
2,1 |
| § 28.53.01. Takstnedsættelse i den kollektive trafik |
Udgifter Indtægter |
526,8 0,0 |
483,5 0,0 |
-43,3 0,0 |
43,3 |
| § 28.53.02. Puljer til den kollektive trafik |
Udgifter Indtægter |
419,1 51,2 |
337,9 49,9 |
-81,2 -1,3 |
145,6 |
| § 28.53.03. Rabatter til passagergrupper på fjernbusruterne |
Udgifter Indtægter |
5,1 0,0 |
1,7 0,0 |
-3,4 0,0 |
3,4 |
| § 28.53.04. Ungdomskort |
Udgifter Indtægter |
281,9 0,0 |
209,5 0,0 |
-72,4 0,0 |
72,4 |
| § 28.53.05. Puljer til den kollektive trafik mv. |
Udgifter Indtægter |
100,0 0,0 |
-3,6 0,0 |
-103,6 0,0 |
139,8 |
| § 28.53.06. Efterregulering af kompensation til offentlig service operatører som følge af COVID-19 |
Udgifter Indtægter |
23,6 105,5 |
16,7 105,5 |
-6,9 0,0 |
0,0 |
| § 28.55.02. Initiativer til nedsættelse af transportsektorens energiforbrug og CO2-udledning |
Udgifter Indtægter |
0,0 0,0 |
0,0 0,0 |
0,0 0,0 |
0,0 |
| § 28.56.01. Lufttrafiktjeneste |
Udgifter Indtægter |
95,4 56,6 |
89,1 64,3 |
-6,3 7,7 |
-42,7 |
| § 28.56.02. Tilskud til Hans Christian Andersen Airport og Sønderborg Lufthavn |
Udgifter Indtægter |
5,8 0,0 |
5,8 0,0 |
0,0 0,0 |
1,8 |
| § 28.56.04. Puljer til luftfart |
Udgifter Indtægter |
3,0 0,0 |
3,0 0,0 |
0,0 0,0 |
0,2 |
| § 28.56.05. Internal tax |
Udgifter Indtægter |
0,0 7,4 |
0,0 3,3 |
0,0 -4,1 |
0,0 |
| I alt |
Udgifter Indtægter |
2009,9 250,0 |
1680,5 239,1 |
-329,4 -10,9 |
440,4 |
§ 28.51.03. Betalingsordning for lokomotivføreruddannelsen (Reservationsbevilling)
Regnskabet for 2022 viser et resultat for både indtægter og omkostninger på 16,1 mio. kr., hvilket er 13,2 mio. kr. mindre end bevillingen på 29,3 mio. kr. Det skyldes, at der i 2022 er uddannet færre lokoførere end forudsat ved bevillingsfastsættelsen på finansloven.
§ 28.51.13. (Reservationsbevilling)
Regnskabet for 2022 viser et resultat på 0,9 mio. kr., hvilket svarer til et merforbrug på 0,9 mio. kr. i forhold til bevillingen på 0,0 mio. kr. Det skyldes, at bevillingen til projektet blev givet i årene 2019-2021, men projektet er først påbegyndt i slutningen af 2021, og første udbetaling er faldet i februar 2022 på baggrund af det afsluttede regnskab for 2021. Kontoen er uden for loft, og den resterende opsparing på i alt 74,7 mio. kr. er videreført til 2023.
§ 28.51.15. Havnepuljer (Reservationsbevilling)
Regnskabsresultatet for 2022 er 0 mio. kr., hvilket er lig bevillingen.
§ 28.52.14. Investeringstilskud til privatbanerne og Lille Nord mv. (Anlægsbevilling)
Regnskabsresultatet for 2022 er 317,8 mio. kr., hvilket er lig bevillingen.
§ 28.52.15. Driftstilskud til lokal og regional jernbanetrafik (Reservationsbevilling)
Regnskabet for 2022 viser et resultat på 202,1 mio. kr., hvilket er lig bevillingen.
§ 28.53.01. Takstnedsættelse i den kollektive trafik (Reservationsbevilling)
Regnskabet for 2022 viser et resultat på 483,5 mio. kr., hvilket svarer til et mindreforbrug på 43,3 mio. kr. i forhold til bevillingen på 526,8 mio. kr.
På UK10 Takstnedsættelser uden for myldretiden i lokaltrafikken er afvigelsen ift. bevillingen på 39,2 mio. kr. Forbruget i 2022 er steget i forhold til 2021, og det forventes at stige yderligere i 2023. Dette grundet flere rejsende ift. årene påvirket af COVID.
Dele af tilskuddet der går til de regionale trafikselskaber, kan for 4. kvartal 2022 først udbetales i februar/marts 2023 pga. tidsmæssig forskydning i modtagelsen af refusionsanmodninger fra trafikselskaberne. Der er derfor i regnskabet for 2022 optaget midler til den forventede udgift for 4. kvartal.
På UK60 Takstnedsættelser (Takst Vest) er afvigelsen ift. bevillingen på 4,1 mio. kr. Ordningen er afsluttet i 2022.
På hovedkontoen er der i forbindelse med bevillingsafregningen for 2022 bortfaldet 794,8 mio. kr. i opsparing.
§ 28.53.02. Puljer til den kollektive trafik (Reservationsbevilling)
Regnskabet for 2022 viser et resultat på udgiftssiden på 337,9 mio. kr., hvilket svarer til et mindreforbrug på 81,2 mio. kr. i forhold til bevillingen på 419,1 mio. kr. På indtægtssiden viser regnskabet et resultat på 49,9 mio. kr., hvilket svarer til en mindreindtægt på 1,3 mio. kr. i forhold til bevillingen på 51,2 mio. kr.
På udgiftssiden skyldes mindreforbruget primært tre underkonti: UK60 Grøn buspulje, hvor er der annulleringer for 14,9 mio. kr. UK61 Pulje til grønne busser og grøn flextrafik, hvor mindreforbruget skyldes at den planlagte beslutning om udmøntning af midlerne i 2022 for i alt 49,5 mio. kr. blev udskudt som følge af folketingsvalget. Midlerne bliver uddelt i 2023.
UK81 Fri rejse med offentlig kollektiv transport, hvor der er et mindreforbrug i 2022 på 12,8 mio. kr.
På indtægtssiden skyldes mindreforbruget UK11 Pulje til grøn omstilling af indenrigsfærger, hvor Trafikstyrelsen har modtaget EU-midler. Disse midler skal balanceres i udgifterne på samme konto, og da der er et mindreforbrug på udgiftssiden på 1,3 mio. kr. i administrationsmidler på EU-puljen, skal der være et lignende mindreforbrug på indtægterne.
§ 28.53.03. Rabatter til passagergrupper på fjernbusruterne (Reservationsbevilling)
Regnskabet for 2022 viser et resultat på 1,7 mio. kr., hvilket svarer til et mindreforbrug på 3,4 mio. kr. i forhold til bevillingen på 5,0 mio. kr.
Mindreforbruget skyldes hovedsageligt en ændring i ordningen i 2019. Før ændringen var der seks operatører, der havde kontrakter. I 2019 blev ordningen målrettet, så der kun kunne opnås tilskud til rejsende til/fra udkantsområder i Danmark, og herefter trak tre operatører sig fra ordningen. I 2022 valgte endnu en operatør at stoppe kontrakten, og der er nu to operatører tilbage.
På hovedkontoen er der i forbindelse med bevillingsafregningen for 2022 bortfaldet 63,0 mio. kr. i opsparing.
§ 28.53.04. Ungdomskort (Reservationsbevilling) Regnskabet for 2022 viser et resultat på 209,5 mio. kr. Det svarer til et mindreforbrug på 72,4 mio. kr. i forhold til bevilling på 281,9 mio. kr. Dele af tilskuddet for 4. kvartal 2022 kan Trafikstyrelsen først udbetale i februar/marts 2023 pga. tidsmæssig forskydning i modtagelsen af refusionsanmodninger fra trafikselskaberne. Der er derfor i regnskabet for 2022 skønsmæssigt optaget poster til den forventede udgift for 4. kvartal.
Mindreforbruget skyldes, at færre passagerer har rejst med Ungdomskort end forventet, da de efter COVID har fundet andre måder at rejse på. Dog forventes en stigning i forbruget i efterfølgende år.
På hovedkontoen er der i forbindelse med bevillingsafregningen for 2022 bortfaldet 505,6 mio. kr. i opsparing.
§ 28.53.05. Puljer til den kollektive trafik mv. (Reservationsbevilling)
Regnskabet for 2022 viser et resultat på -3,6 mio. kr., hvilket svarer til et mindreforbrug på 103,6 mio. kr., i forhold til bevilling på 100 mio. kr.
Årets negative udgiftsresultat skyldes annulleringer på UK10 Pulje til busfremkommelighed, UK30 Pulje til investeringer i kollektiv bustrafik og UK40 Pulje til cykelparkering i forbindelse med offentlig transport på i alt 4,2 mio. kr. Mindreforbruget i forhold til bevillingen på UK60 Pulje til busfremkommelighed i hele landet og UK70 Havnepulje på i alt 99,4 mio. kr. skyldes at den planlagte beslutning om udmøntning af midlerne i 2022 blev udskudt som følge af folketingsvalget. Midlerne bliver uddelt i 2023.
§ 28.53.06. Efterregulering af kompensation til offentlig service operatører som følge af COVID-19 (Reservationsbevilling)
Regnskabet for 2022 viser et resultat på udgiftssiden på 16,7 mio. kr., hvilket giver et mindreforbrug på 6,9 mio. kr. I 2021 blev der i Statens Bevillingslovssystem tastet en nettoindtægt på 24,9 mio. kr., i stedet for en bruttobevilling på henholdsvis 6,9 mio. kr. i udgifter og 31,8 mio. kr. i indtægter. Da underskuddet på udgiftsbevillingen ikke kan udlignes i indtægterne, der bortfalder, efterlod det et underskud på 6,9 mio. kr. på kontoen. Dette tekniske merforbrug blev derfor dækket i 2022 ved en tillægsbevilling, så kontoen går i nul. På indtægtssiden viser regnskabet et resultat på 105,5 mio. kr., hvilket er lig bevillingen.
§ 28.55.02. Initiativer til nedsættelse af transportsektorens energiforbrug og CO2-udledning (Reservationsbevilling)
Regnskabsresultatet for 2022 er 0 mio. kr., hvilket er lig bevillingen.
§ 28.56.01. Lufttrafiktjeneste (Reservationsbevilling)
Regnskabet for 2022 viser et resultat på udgiftssiden på 89,1 mio. kr., hvilket svarer til et mindreforbrug på 6,3 mio. kr. i forhold til bevillingen på 95,4 mio. kr. På indtægtssiden viser regnskabet et resultat på 64,3 mio. kr., hvilket svarer til et merforbrug på 7,7 mio. kr. i forhold til bevillingen på 56,6 mio. kr.
Både mindreforbruget og merindtægterne skyldes UK30 Flyvesikringstjeneste Grønland, international flyvning. UK 30 er omfattet af regler om balance i indtægter og udgifter over tid (N+2 ordning). Som følge af COVID er denne balanceperiode (N+2) blevet forlænget.
§ 28.56.02. Tilskud til Hans Christian Andersen Airport og Sønderborg Lufthavn (Reservationsbevilling)
Regnskabet for 2022 viser et resultat på 5,8 mio. kr., hvilket er lig bevillingen.
§ 28.56.04. Puljer til luftfart (Reservationsbevilling)
Regnskabet for 2022 viser et resultat på 3 mio. kr., hvilket er lig bevillingen.
§ 28.56.05. Internal tax (Anden bevilling)
Regnskabet for 2022 viser et resultat på 3,3 mio. kr., hvilket er 4,1 mio. kr. mindre end bevillingen på 7,4 mio.kr.
Eurocontrol har sænket refusionssatserne, hvilket har en varig effekt på indtægten, der derfor er en del lavere end bevillingen, som ikke er sænket tilsvarende.
Bilag
Noter til resultatopgørelse og balance
Note 1: Immaterielle anlægsaktiver (1.000 kr.)
| Immaterielle Anlægsaktiver (1.000 kr.) | Færdiggjorte udviklingsprojekter | Erhvervede koncessioner, patenter, licenser mv. | I alt |
|
Kostpris primo 2022 Primokorrektioner år til dato Tilgang (forbedringer+ færdiggjorte udviklingsprojekter i året) Afgang |
120.197 -73.149 4.641 -3779 |
4.419 -866 270 -640 |
124.616 -74.015 4.911 -4.420 |
| (1) Kostpris ultimo 2022 | 47.910 | 3.182 | 51.092 |
|
Akkumulerede afksrivninger Akkumulerede nedskrivninger (2) Af- og nedskrivninger ultimo 2022 |
-40.744 0 -40.744 |
-2.961 0 -2.961 |
-43.705 0 -43.705 |
| (1)-(2) Regnskabsmæssig værdi ultimo 2022 | 7.166 | 221 | 7.387 |
|
Årets afskrivninger Årets nedskrivninger |
476 0 |
364 0 |
840 0 |
| Årets af- og nedskrivninger | 476 | 364 | 840 |
| Afskrivningsperiode/år | 5-8 år | 3 år |
Note: Årets afskrivninger er påvirket af skrotning foretaget i 2022 af gamle anlæg, da alle års afskrivninger debiteres og anskaffelsen krediteres for de skrottede
anlæg. De reelle afskrivninger for 2022 er for færdiggjorte udviklingsprojekter på -3.303.000 kr. og for erhvervede koncessioner, patenter, licenser mv. på -
276.000 kr.
| Immaterielle anlægsaktiver (1.000 kr.) | Udviklingsprojekter under udførelse |
|
Kostpris primo 2022 Primokorrektioner år til dato Tilgang Nedskrivninger Overført til færdiggjorte udviklingsprojekter |
16.282 -11.138 2.878 0 -4.559 |
| Kostpris ultimo 2022 | 3.462 |
Af ovenstående fremgår det, at styrelsen har i primo 2022 har ressortoverført færdiggjorte anlæg til en værdi til 74 mio. kr. og igangværende udviklingsprojekter til en værdi 11,1 mio. kr. jf. primokorrektioner i note 1. Størstedelen af disse anlæg er overført til Færdselsstyrelsen, men der er også overført anlæg til Banedanmark og Bolig- og Planstyrelsen.
I løbet 2022 er der færdiggjort udviklingsprojekter på 4,6 mio. kr. Det drejer sig primært om ny hjemmeside og en API application programming interface, som gør det muligt for den danske luftfartsmyndighed at indberette hændelsesdata direkte til den centrale europæiske database.
Note 2: Materielle anlægsaktiver (1.000 kr.)
| Materielle anlægsaktiver (1.000 kr.) | Grunde, arealer og bygninger | Infrastruktur | Produktionsanlæg og maskiner | Transportmateriel | Inventar og IT udstyr | I alt |
|
Kostpris primo 2022 Primokorrektioner Tilgang (forbedringer + færdiggjorte igangværende arbejder i året) Afgang |
50.866 0 321 0 |
0 0 0 0 |
82.700 0 1.107 -2.408 |
24.601 0 1.379 -526 |
2.039 -136 563 -434 |
160.207 -136 3.370 -3.368 |
| (1) Kostpris ultimo 2022 | 51.187 | 0 | 81.400 | 25.454 | 2.032 | 160.073 |
|
Akkumulerede afskrivninger Akkumulerede nedskrivninger (2) Af- og nedskrivninger ultimo 2022 |
-32.687 0 -32.687 |
0 0 0 |
-52.052 0 -52.052 |
-17.996 0 -17.996 |
-1.488 0 -1.488 |
-104.223 0 -104.223 |
| (1)-(2) Regnskabsmæssig værdi ultimo 2022 | 18.500 | 0 | 29.348 | 7.458 | 544 | 55.850 |
|
Årets afskrivninger Årets nedskrivninger |
-724 0 |
0 0 |
-1.348 0 |
-1.417 0 |
395 0 |
-3.095 0 |
| Årets af- og nedskrivninger | -724 | 0 | -1.348 | -1.417 | 395 | -3.095 |
| Lineære afskrivninger, afskrivningsperiode | 30 år | 15 år | 5-15 år | 5-8 år | 3 år |
Note: Årets afskrivninger er påvirket af skrotning foretaget i 2022 af gamle anlæg, da alle års afskrivninger debiteres og anskaffelsen krediteres for de skrottede
anlæg. De reelle afskrivninger for 2022 er for produktionsanlæg og maskiner på -3.756.000 kr., for transportmateriel på -1.943.000 kr. og for inventar og ITudstyr
-39.000 kr.
| Materielle anlægsaktiver (1.000 kr.) | Igangværende arbejder for egen regning |
|
Kostpris primo 2022 Primokorrektioner Tilgang Nedskrivninger Overført til færdiggjort anlæg |
2.389 0 3.668 0 -3.641 |
| Kostpris ultimo 2022 | 2.416 |
Af ovenstående fremgår det, at styrelsen har ressortoverført IT-udstyr til Færdselsstyrelsen til en værdi på 0,1 mio. kr. jf. primokorrektioner i note 2. Der er i løbet af 2022 færdiggjort igangværende arbejder for en værdi af 3,6 mio. kr. Det vedrører primært investeringer på Bornholms Lufthavn blandt andet indsatsledervogn, multimaskine og bagagescanner, som blev færdiggjort og taget i brug i 2022.
Note 3: Tilgodehavender
| Tilgodehavender (mio. kr.) | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | Forskel (2021/2020) |
| Debitorer, hvor Trafikstyrelsen har debitor forvaltning | 39,1 | 41,8 | 20,1 | 22,3 | 22,9 | 0,7 |
| Dubiøse debitorer i forhold til debitorer, hvor Trafikstyrelsen har debitorforvaltningen | -1,2 | -1,7 | -1,2 | -1,4 | -3,0 | -1,6 |
| Debitorer, rejsegaranti | 7,2 | 5,6 | 0,3 | 0,2 | 0,0 | -0,2 |
| En route debitorer - debitorforvaltning i EUROCONTROL | 20,2 | 20,2 | 14,0 | 12,2 | 17,6 | 5,3 |
| Øvrige tilgodehavender | 8,2 | 6,1 | 19,5 | 5,0 | 6,8 | 1,8 |
| Debitorer vedr. internt statsligt salg | 5,3 | 5,0 | 2,6 | 27,8 | 10,2 | -17,6 |
| I alt | 78,8 | 77,0 | 55,3 | 66,0 | 54,6 | -11,5 |
Note: beløb for øvrige tilgodehavender 2021 er korrigeret grundet fejl i opgørelsen.
Styrelsens tilgodehavende falder fra ultimo 2022 i forhold til internt statsligt salg med 17,5 mio. kr. Tilgodehavendet ultimo 2021 var større end normalt grundet sidste års afregning med Bolig- og Planstyrelsen i forbindelse med ressortoverdragelse af området, og faldet mellem 2021 og 2022 skal dermed ses som en normalisering. Herudover er der en stigning i tilgodehavender, der vedrører Eurocontrol. Dette skyldes øget aktivitet i 2022 sammenlignet med 2021.
Note 4: Hensættelser
| Hensættelser (mio. kr.) år 2022 | Forklaring |
|
5,4 0,1 0,5 2,9 0,9 |
IT-system til Minksekretariatet ISS mødeforplejning Fristilling Åremålsforpligtelse Resultatløn |
| 9.8 | I alt |
Indtægtsdækket virksomhed
Trafikstyrelsen har en underkonto af typen indtægtsdækket virksomhed § 28.56.03.90.
Indtægtsdækket virksomhed på Bornholms Lufthavn indeholder lufthavnens kommercielle virksomhed, herunder indtægter på handling, husleje, natstopservice, de-icer, jetpak, world tracer og øvrige indtægter. Handling består blandt andet af håndtering af bagage og ekspedition af passagerer. Kontoen er oprettet med virkning fra regnskabet 2017. Den nuværende registreringsramme gør det ikke muligt regnskabsteknisk at opdele omkostningerne på de enkelte produkter. Trafikstyrelsen vil ændre, så det fremadrettet vil være muligt.
Tabel 15: Sammenfatning af elementer i prisfastsættelse
| Kr. | 2022 |
| Direkte omkostninger i alt | 5,7 |
| Indirekte omkostninger i alt | 3,4 |
| Øvrige indregnede omkostninger | 0,0 |
| Sum | 9,1 |
| Indtægter i alt | -10,3 |
Tabel 16: Akkumuleret resultat for indtægtsdækket virksomhed, Bornholms Lufthavn
| Kr. | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 |
| Resultat for indtægtsdækket virksomhed | -0,7 | -1,2 | -0,8 | -1,2 |
Gebyr- og afgiftsfinansieret virksomhed
Det fremgår af nedenstående afsnit, at der var et akkumuleret over- eller underskud på flere af Trafikstyrelsens gebyr- og afgiftsfinansierede ordninger. En afvikling heraf er planlagt. Dog kræves der for gebyrer og afgifter, hvor satsen er fastsat i lov, en lovændring af satserne for at danne balance i ordningerne. I det følgende betegner afgift en lovbestemt sats, mens gebyr betegner en administrativt fastlagt sats.
Trafikstyrelsens aktiviteter på jernbaneområdet finansieres af en afgift og en række gebyrer. Afgiften finansierer Trafikstyrelsens tilsyn, herunder med sikkerhedscertifikater og sikkerhedsgodkendelser mv., og betales af blandt andet jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere (herunder bybaner), og administreres i overensstemmelse med hjemmelsgrundlaget.
Tabel 17: Resultat for gebyr-/afgiftsfinansieret jernbanesikkerhed (§ 28.51.01.25. Gebyrfinansierede opgaver mv. med jernbaner)
| Resultat | |||||
| Ordning (mio. kr.) | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | Opsparing ultimo 2022 |
| Gebyrer vedr. opgaver i forhold til jernbanesikkerhed - indtægt | 12,6 | 13,8 | 16,0 | 18,0 | - |
| Gebyrer vedr. opgaver i forhold til jernbanesikkerhed - omkostning | 16,5 | 18,2 | 17,3 | 15,9 | - |
| Gebyrer vedr. opgaver i forhold til jernbanesikkerhed - resultat | -3,9 | -4,4 | -1,3 | 2,1 | -4,7 |
| Afgifter vedr. opgaver i forhold til jernbanesikkerhed - indtægt | 8,6 | 10,6 | 10,2 | 11,2 | - |
| Afgifter vedr. opgaver i forhold til jernbanesikkerhed - omkostning | 8,9 | 11,3 | 11,6 | 15,0 | - |
| Afgifter vedr. opgaver i forhold til jernbanesikkerhed - resultat | -0,3 | -0,7 | -1,4 | -3,8 | 10,6 |
Note: Underskud er angivet med negativt fortegn, mens overskud med positivt fortegn. Afvigelser mellem enkelte tal og summer skyldes afrundinger
Gebyrerne gav i 2022 et overskud på 2,1 mio. kr., hvilket primært vedrører gebyret efter regning og det faste gebyr for helbredsgodkendelser. Den samlede opsparing for alle gebyrerne er herefter -4,7 mio. kr. Afgiften gav i 2022 et underskud på 3,8 mio. kr., og opsparingen er herefter 10,6 mio. kr.
Tabel 18: Resultat for gebyr-/afgiftsfinansieret posttilsyn (§ 28.51.01.23. Gebyrfinansieret posttilsyn)
| Resultat | |||||
| Ordning (mio. kr.) | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | Opsparing ultimo 2022 |
| Gebyrer vedr. opgaver på postområdet - indtægt | 0,0 | 0,0 | 0,0 | - | - |
| Gebyrer vedr. opgaver på postområdet - omkostning | 0,0 | 0,0 | 0,0 | - | - |
| Gebyrer vedr. opgaver på postområdet - resultat | 0,0 | 0,0 | 0,0 | - | 0,0 |
| Afgift vedr. opgaver på postområdet - indtægt | 1,3 | 1,4 | 1,3 | 1,3 | - |
| Afgift vedr. opgaver på postområdet - omkostning | 0,6 | 0,8 | 1,1 | 1,3 | - |
| Afgift vedr. opgaver på postområdet - resultat | 0,7 | 0,6 | 0,2 | 0,0 | 4,8 |
Note: Underskud er angivet med negativt fortegn, mens overskud med positivt fortegn. Afvigelser mellem enkelte tal og summer skyldes afrundinger.
Trafikstyrelsens brugerfinansierede aktiviteter på postområdet finansieres af et formålsbestemt gebyr (en lovfastsat afgift) og et gebyr efter regning. Afgiften finansierer Trafikstyrelsens generelle tilsynsindsats, herunder markedsovervågning, statistikindsamling, analyser, kvalitetskontrol, klagesagsbehandling mv., og betales af postvirksomheder baseret på antallet af befordrede, adresserede forsendelser. Afgiften administreres i overensstemmelse med hjemmelsgrundlaget.
På postområdet var resultatet neutralt i 2022, idet afgiften går i 0, mens der ikke har været aktivitet på gebyret efter regning. Der er en samlet akkumuleret opsparing på 4,8 mio. kr. ultimo 2022.
Gebyrer og afgifter til finansiering af tilsyn med civil luftfart er fastsat i luftfartsloven samt bekendtgørelse om Trafikstyrelsens gebyrer og afgifter på luftfartsområdet m.v., der er gældende for Danmark, Færøerne og Grønland. Den lovfastsatte safety-afgift finansierer Trafikstyrelsens opgaver vedrørende tilsyn med den civile luftfart, og opkræves hos luftfartsselskaber for hver passager, som selskabet befordrer (dog forekommer undtagelser). Afgiften administreres i overensstemmelse med hjemmelsgrundlaget.
Tabel 19: Resultat for gebyr-/afgiftsfinansieret tilsyn med civil luftfart (§ 28.51.01.21. Gebyrfinansieret tilsyn med civil luftfart)
| Resultat | |||||
| Ordning (mio. kr.) | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | Opsparing ultimo 2022 |
| Gebyrfinansieret tilsyn med civil luftfart - indtægt | 16,5 | 12,0 | 14,9 | 17,7 | - |
| Gebyrfinansieret tilsyn med civil luftfart - omkostning | 16,7 | 13,5 | 15,0 | 20,8 | - |
| Gebyrfinansieret tilsyn med civil luftfart - resultat | -0,2 | -1,5 | -0,1 | -3,1 | -2,2 |
| Afgiftsfinansieret tilsyn med civil luftfart - indtægt | 68,3 | 49,3 | 58,1 | 54,3 | - |
| Afgiftsfinansieret tilsyn med civil luftfart - omkostning | 78,7 | 95,0 | 89,4 | 106,7 | - |
| Afgiftsfinansieret tilsyn med civil luftfart - resultat | -10,4 | -45,7 | -31,3 | -52,4 | -116,7 |
Note: Underskud er angivet med negativt fortegn. Afvigelser mellem enkelte tal og summer skyldes afrundinger.
Af ovenstående tabel fremgår det, at underskuddet i 2022 i alt er 55,5 mio. kr., hvilket fordeler sig med et underskud på de gebyrfinansierede opgaver på 3,1 mio. kr. og et underskud på de afgiftsfinansierede opgaver (safety-bidragsordningen) på 52,4 mio. kr. Der er herefter en videreført opsparing på -2,2 mio. kr. på de gebyrfinansierede opgaver, mens de afgiftsfinansierede opgaver har en videreført opsparing på -116,7 mio. kr.
Tabel 20: Resultat for afgiftsfinansiering ATM-regulering/En route (§ 28.51.01.20. Lufttrafiktjeneste Danmark)
| Resultat | |||||
| Ordning (mio. kr.) | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | Opsparing ultimo 2022 |
| ATM-regulering/En route - indtægt | 122,6 | 43,8 | 37,1 | 90,7 | - |
| ATM-regulering/En route - omkostning | 108,9 | 88,1 | 89,7 | 103,6 | - |
| ATM-regulering/En route - resultat | 13,7 | -44,4 | -52,6 | -12,9 | -64,7 |
Note: Underskud er angivet med negativt fortegn. Afvigelser mellem enkelte tal og summer skyldes afrundinger.
ATM/En route-området havde i 2022 et underskud på 12,9 mio. kr., som videreføres i ordningen. Opsparingen udgør ultimo 2022 -64,7 mio. kr.
Ordningen er omfattet af internationale regler. Underskuddene fra 2022 og tidligere vil derfor blive indregnet i kommende års serviceenhedsrater. På grund af COVID er den almindelige N+2 rate, hvor ordningens resultat skal balancere over en periode på 2 år, suspenderet og underskuddene bliver i stedet indregnet over en længere periode.
IT-udgifter
Den efterfølgende tabel viser IT-udgifterne for Trafikstyrelsen. Udgifterne indeholder også udgifter til drifts af Færdselsstyrelsens systemer, idet Trafikstyrelsen også i 2022 fortsat har varetaget nogle IT opgaver for Færdselsstyrelsen.
Tabel 21: IT-omkostninger
| Mio. kr. | Nr. | 2022 |
| Interne personaleomkostninger til IT (IT-drift/vedlige/-udvikling | 1 | 8,6 |
| Intern statsligt køb af IT, herunder fra Statens IT | 2 | 14,4 |
| IT-systemdrift | 3 | 5,1 |
| IT-vedligehold | 4 | 4,8 |
| - IT-udviklingsomkostninger eksl. af-ognedskrivninger | 5a | 6,3 |
| - Udviklingsomkostninger af- og nedskrivninger for IT, der er aktiveret | 5b | 0,8 |
| IT-udviklingsomkostninger i alt 5a+5b | 5 | 7,2 |
| Udgifter til IT varer til forbrug | 6 | 1,4 |
| I alt | 41,4 |
Note: Intern statsligt køb af IT, herunder fra Statens IT
Sammenlignet med 2021 er de samlede it-omkostningerne steget med 8 mio. kr. Stigningen mellem 2021 og 2022 kan primært tilskrives tilføjelse af Intern statsligt køb af IT, herunder fra Statens IT til tabellen på 14,4 mio.kr., som ikke var med i opgørelsen for 2021. Omkostningerne til drift og vedligehold er i 2022 reduceret med 7,8 mio. kr. og omkostningerne til udvikling og it-varer er steget med 1,1 mio. kr.