1

Indledning

1.1

Læsevejledning

Trafikstyrelsens årsrapport 2023 er struktureret i to hoveddele: Beretning og regnskab. Årsrapporten indeholder derudover påtegning og bilag. Efter påtegningen (afsnit 1) følger beretningen (afsnit 2) og regnskabet (afsnit 3). I afsnit 2 præsenteres Trafikstyrelsens faglige og finansielle resultater. Afsnit 3 omfatter resultatopgørelsen, bevillingsregnskabet mm.

Statens Koncernsystem (SKS), Statens Bevillingslovssystem (SB) og Navision STAT (NS) er kilde til alle økonomidata i rapporten. Der er angivet noter de steder, hvor tabellerne afviger fra SKS, SB og NS. Der kan forekomme uoverenstemmelser i tabellerne sfa. afrunding.

1.2

Påtegning

Årsrapporten er aflagt i henhold til bekendtgørelse nr. 116 af 19. februar 2018 om statens regnskabsvæsen.

Årsrapporten omfatter alle de hovedkonti på finanslov 2023, som Trafikstyrelsens virksomhed (CVR nr. 27 18 63 86) er ansvarlige for, herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for 2023.

Det gælder følgende hovedkonti:

§ 28.51.01. Trafikstyrelsen (Driftsbev.)
§ 28.51.03. Betalingsordning for lokomotivføreruddannelsen (Reservationsbev.)
§ 28.51.04. Udlånte tjenestemænd (Driftsbev.)
§ 28.51.07. Trafikstyrelsens tilskudspulje (Reservationsbev.)
§ 28.51.10. Taksationskommissioner (Driftsbev.)
§ 28.51.13. Tilskud til Søby Havn (Reservationsbev.)
§ 28.51.15. Havnepuljer (Reservationsbev.)
§ 28.51.16. Erstatningskommissioner (Driftsbev.)
§ 28.52.14. Investeringstilskud mv. vedrørende privatbanerne og Lille Nord (Anlægsbev.)
§ 28.52.15. Driftstilskud til lokal og regional jernbanetrafik (Reservationsbev.)
§ 28.53.01. Takstnedsættelse i den kollektive trafik (Reservationsbev.)
§ 28.53.02. Puljer til den kollektive trafik (Reservationsbev.)
§ 28.53.03. Rabatter til passagergrupper på fjernbusruterne (Reservationsbev.)
§ 28.53.04. Ungdomskort (Reservationsbev.)
§ 28.53.05. Puljer til den kollektive trafik mv. (Reservationsbev.)
§ 28.53.06. Efterregulering af kompensation til offentlig service operatører som følge af Covid-19 (Reservationsbev.)
§ 28.55.02. Initiativer til nedsættelse af transportsektorens energiforbrug og CO2-udledning (Reservationsbev.)
§ 28.56.01. Lufttrafiktjeneste (Reservationsbev.)
§ 28.56.02. Tilskud til Hans Christian Andersen Airport og Sønderborg Lufthavn (Reservationsbev.)
§ 28.56.03. Lufthavnsdrift (Driftsbev.)
§ 28.56.04. Puljer til luftfart (Reservationsbev.)
§ 28.56.05. Internal tax (Anden bev.)

 

Det tilkendegives hermed:

  1. at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende,
  2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgående aftaler og sædvanlig praksis, og
  3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de insitutioner, der er omfattet af årsrapporten.

 

Underskrifter af Departementschef Jacob Heinsen og Direktør Nanna Møller

2

Beretning

2.1

Om Trafikstyrelsen

Trafikstyrelsen arbejder med mobilitet, trafiksikkerhed og grøn transport i luften, på bane samt i andre dele af den kollektive trafik. Styrelsen løser desuden en række opgaver på post-, VVM- og havneområdet samt i forbindelse med klagesagsbehandling på Transportministeriets område. Under Trafikstyrelsen hører desuden Bornholms Lufthavn, Taksationssekretariatet og Minksekretariaterne.

I 2023 arbejdede Trafikstyrelsen og Minksekretariaterne med den fortsatte opbygning af sekretariaterne samt selve arbejdet med at behandle erstatningssagerne til minkerhvervet. Minksekretariatets 1. instans åbnede blandt andet to nye kontorer i henholdsvis Vejle og Aalborg.

I 2023 var det Trafikstyrelsens mission at skabe attraktive rammer for transport på bane, i luften og med kollektiv trafik, der fremmer sikre, bæredygtige og sammenhængende transportløsninger for borgere og virksomheder. Styrelsen er sat i verden for at udvikle og fastsætte rammebetingelser, mens det er virksomhederne, der konkret leverer mobiliteten og har ansvar for sikkerheden.

Gode rammebetingelser er en væsentlig faktor for at skabe grundlag for et tilgængeligt, pålideligt, sammenhængende og åbent marked, der efterlever samfundets behov på transportområdet. Som en del af arbejdet med at udvikle rammebetingelser understøtter styrelsen Transportministeriet i politikudvikling inden for bane, luftfart og kollektiv trafik, ligesom styrelsen arbejder for at sikre dansk interessevaretagelse og indflydelse i internationale beslutningsfora.

Trafikstyrelsens vision er ”At vi skal sikkert og grønt fremad”. Trafikstyrelsen arbejder for at fremme mobiliteten ved særligt at understøtte, at virksomheder er:

  • Sikre, dvs. kan tilbyde passagerne og øvrige brugere en høj sikkerhed.
  • Grønne, dvs. leverer bæredygtig mobilitet med mindst mulig CO2-udledning, luftforurening og støj- og klimapåvirkning.
  • Effektive og innovative, dvs. leverer den mest hensigtsmæssige kollektive trafik for offentlige tilskudsmidler.
2.2

Ledelsesberetning

Trafikstyrelsens mål- og resultatplan for 2023 består af i alt ni mål, hvoraf syv vurderes fuldt opfyldt, to vurderes at være delvist opfyldt. Styrelsen har dermed. opnået 91 ud af 100 mulige point.

Trafikstyrelsen finder årets resultat tilfredsstillende.

Trafikstyrelsen har i 2023 blandt andet:

  • Trafikstyrelsen understøtter, som myndighed, Naviairs arbejde med at beskrive fundamentet og forudsætningerne for, at lufttrafiktjenesten over Grønland kan varetages fra Grønland.
  • Godkendt megaprojekterne vedrørende udrulninger af signalprogrammet og grænsefladeprojekter hertil på fjernbanen.
  • Øget tilstedeværelsen på jernbaneområdet, med både flere anmeldte og uanmeldte tilsyn.
  • Som myndighed understøttet departementet i arbejdet med implementeringen af NIS2- direktivet, der stiller krav til aktørers cybersikkerhedsforanstaltninger og CER-direktivet, der stiller krav til kritiske enheders modstandsdygtighed.
  • Åbnet to nye kontorer for Minksekretariatet, 1. instans i henholdsvis Vejle og Aalborg.
  • Bidraget til aftale om Grøn Luftfart i Danmark, som blev indgået mellem regeringen, SF og EL.
  • Udarbejdet en kortlægning af tilgængeligheden af elektricitet og grønne brændstof for de danske erhvervshavnes
  • Bidraget med faglig og juridisk bistand i forbindelse med udformning af ny postlov i 2023.
  • Varetaget Trafikstyrelsens kerneforretning; reguleringer, godkendelser og tilsyn på bane- og luftfartsområdet.
  • Igangsat en række tiltag for at udbrede viden om Trafikstyrelsens tilsynsarbejde. Dette omhandler blandt andet produktion af en rekrutteringsvideo samt flere LinkedIn-opslag, for at udbrede viden om Trafikstyrelsens tilsynsarbejde på det operationelle og luftfartøjstekniske område.

Årets økonomiske resultater

Tabel 1: Trafikstyrelsens økonomiske hoved- og nøgletal

Hovedtal

Mio. kr.

2022

2023

2024

Resultatopgørelse

 

 

 

Ordinære driftsindtægter

-411,0

-493,0

-583,7

- Heraf indtægtsført bevilling

-191,5

-264,6

-287,2

- Heraf eksterne indtægter

-219,5

-228,4

-296,2

- Heraf øvrige indtægter

0,0

0,0

-0,3

Ordinære driftsomkostninger

476,2

541,9

463,3

- Heraf løn

232,4

284,9

314,0

- Heraf afskrivninger

10,0

9,1

15,0

- Heraf øvrige omkostninger

233,8

247,9

134,3

Resultat af ordinære drift

65,2

48,9

-120,5

Resultat før finansielle poster

54,4

68,2

-24,6

Årets resultat

58,4

71,9

-18,6

Balance

 

 

 

Anlægsaktiver

69,1

83,2

83,2

Omsætningsaktiver

64,5

58,9

 

Egenkapital

40,0

34,3

34,3

Langfristet gæld

73,9

67,5

63,1

Kortfristet gæld

60,6

66,1

 

Lånerammen

77,9

87,9

87,9

Træk på lånerammen

69,1

83,2

63,1

Finansielle nøgletal

 

 

 

Udnyttelsesgrad af lånerammen

88,7%

94,7%

71,8%

Overskudsgrad

-14,2%

-14,6%

3,2%

Bevillingsandel

46,6%

53,7%

49,2%

Personaleoplysninger

 

 

 

Antal årsværk

383

453

517

Årsværkspris (hele t.kr.)

605

627

607

Lønomkostningsandel

56,5%

57,8%

53,8%

Lønsumsloft

209,9

260,8

241,7

Lønforbrug inden for lønsumsloft

198,5

219,7

186,9

Lønforbrug uden for lønsumsloft

33,3

64,6

127,1

Noter: Lønforbrug på §28.51.16.10, §28.51.16.20 og §28.56.03.90 ligger uden for lønsumsloftet og er derfor opgjort separat. §28.51.16.10, §28.51.16.20 og §28.56.03.90 er af samme grund fratrukket i opgørelsen af lønsumsloftet.

Budget 2024 balancetal, antal årsværk og lønsumsloft er baseret på tal fra FL24.

 

Trafikstyrelsen har i 2023 et underskud på 71,9 mio. kr. svarende til en overskudsgrad på -14,6 pct. Det store underskud kan hovedsageligt tilskrives styrelsens luftfartsområder, hvor der er et samlet underskud på 83,5 mio. kr. Underskuddet fordeler sig med 56,2 mio. kr. på området ”Tilsyn med civil luftfart” og 27,3 mio. kr. på ”Lufttrafiktjeneste, Danmark”. Underskuddet videreføres som en del af Trafikstyrelsens samlede opsparing, som ultimo 2023 udgør -190,7 mio. kr., hvoraf gebyrområdernes andel udgør -251,7 mio. kr.

Resultaterne (over-/underskud) vedrørende de brugerfinansierede områder føres via kravet om balance i ordningerne tilbage til brugerne i de kommende år. Dette forhold gælder dog ikke safetybidraget, som er fastsat i luftfartsloven frem til udgangen af 2024. Ved udgangen af 2023 var der en negativ opsparing på safety-bidragsordningen på 170,5 mio. kr.

I tabel 1 kan det ses, at Trafikstyrelsen i 2023 havde en udnyttelse af lånerammen på 94,7 pct., hvilket er en stigning på 6,0 procentpoint i forhold til i 2022.

Ud fra de ordinære driftsindtægter i tabel 1, kan Trafikstyrelsens bevillingsandel i 2023 beregnes til 53,7 pct., hvilket er en stigning på 7,1 procentpoint i forhold til 2022. Stigningen i bevillingsandelen er et udtryk for den øgede bevilling på § 28.51.16 Erstatningskommissioner, som i forhold til 2022 er steget med 69,5 mio. kr. Samlet er bevillingen steget med 73,1 mio. kr., hvilket er en stigning på 38 pct. Der har ikke været en tilsvarende stigning i de eksterne indtægter i 2023. I forhold til 2022 er de eksterne indtægter steget med 8,9 mio. kr., hvilket er en stigning på 4,1 pct.

Af tabel 1 fremgår det, at Trafikstyrelsens samlede årsværksforbrug i 2023 (inklusive Bornholms Lufthavn) udgør 453 årsværk, hvilket er 70 årsværk mere end i 2022. Stigningen i årsværk kan primært tilskrives minkområdet, hvor der er tilføjet 40 årsværk i 2023, dertil kommer en række ansættelser på luftfartsområdet. Den gennemsnitlige årsværkspris i 2023 er beregnet til 627.000 kr.

 

Tabel 2. Trafikstyrelsens omfang fordelt på drift, adm. ordninger og anlæg

Hovedkonto

Mio. kr.

                       Bevilling

Regnskab

Overført/videreførsel ultimo

FL

TB

I alt

Drift

Udgifter

598,5

-1,0

597,5

582,3

-190,7

Indtægter

332,9

0,0

332,9

245,9

Administrerede ordninger

Udgifter

1419,7

-6,2

1413,5

1517,3

342,2

Indtægter

86,7

2,4

89,1

111,7

Anlæg

Udgifter

330,1

0,0

330,1

330,1

-3,0

Indtægter

0,0

0,0

0,0

0,0

Anden bevilling

Udgifter

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

Indtægter

7,4

0,0

7,4

3,3

I alt

Udgifter

2348,3

-7,2

2341,1

2429,7

226,7

Indtægter

419,6

2,4

422,0

357,6

 

2.3

Kerneopgaver og ressourcer

Nedenstående tabel 3 viser Trafikstyrelsens ressourcer fordelt på styrelsens hovedopgaver. Hovedopgaverne er tilrettet styrelsens nuværende hovedopgaver, og der er derfor ikke fuld overensstemmelse med specifikationen af primære opgaver på finansloven. Afvigelsen vedrører udelukkende, at udgifter fra opgaverne på §28.51.10 Taksationskommissioner og § 28.51.16 Erstatningskommissioner er tilføjet.

 

Tabel 3: Sammenfatning af økonomi for virksomhedens opgaver

mio. kr.

Indtægtsført- bevilling

Øvrige Indtægter

Direkte omkostninger

Omkostninger i alt

Resultat

Generel ledelse, Administration og Hjælpefunktioner

 

0,0

 

6,0

  

117,8

 

 

  

 

Regulering

68,0

5,3

66,4

96,3

-22,9

Godkendelser

-0,9

39,7

32,6

46,0

-7,2

Tilsyn

-4,8

174,0

188,1

229,3

-60,2

Taksationer

2,7

3,3

5,0

7,6

-1,7

Erstatningskommissioner

163,6

0,0

119,9

144,5

19,1

Lufthavnsdrift

36,0

13,5

48,5

48,5

1,0

I alt

264,6

241,8

578,3

572,3

-71,9

Note: Manuel opgørelse. Ved ”omkostninger i alt” er omkostningerne under generel ledelse og administration fordelt ud på de enkelte fagopgaver. Se mere om omkostningsfordelingen i afsnit 3.1.
”Omkostningerne i alt” er 6,0 mio. kr. lavere end de direkte omkostninger, idet indtægter fra Generel ledelse og administration, såsom renter og gebyrer ifm. debitorforvaltning, er fratrukket inden omkostningerne for dette område er fordelt.

 

Af ovenstående tabel kan det ses, at hovedopgaverne godkendelser, tilsyn og taksation hovedsageligt er finansieret ved øvrige indtægter, herunder gebyrindtægter. Dat e resterende af styrelsensstyrelsens hovedopgaver hovedsageligt er bevillingsfinansieret.

Det fremgår af tabellen, at styrelsen i 2023 har et underskud på langt de fleste hovedopgaver. Underskuddet på tilsynsområdet skyldes primært styrelsens funktionstilsyn på luftfartsområdet, som finansieres af safety-bidraget, som i 2023 giver et underskud på 53,8 mio. kr.

I forhold til regulering skyldes underskuddet bl.a. at der er overført bevilling på 12 mio. fra alm. virksomhed §28.51.01.10, som primært er regulering, til FL-formålet Lufthavnsdrift på hovedkontokonto § 28.56.03.

Forklaringer til resultat på de FL-formål, som svarer en til en til en hovedkonto, findes ifm. bevillingsafregningen i afsnit 3.

Dette giver et samlet resultat på -71,9 mio. kr. på tværs af hovedopgaverne.

2.4

Målrapportering

Nedenstående afsnit indeholder afrapporteringen af de ni resultatmål, der indgår i Trafikstyrelsens målog resultatplan for 2023.

Målrapportering Årsrapport 2023

Nedenstående tabel præsenterer målrapporteringen til brug for årsrapport 2023.

Resultat: 91 ud af 100

Resultatmål

Milepæle

Opnåede resultater

Status

Maksimalt

Resultat

1. Screening af administrative forskrifter udstedt med hjemmel i luftfartsloven og tilsyn af luftfartsområdet

1. Trafikstyrelsen har senest ved udgangen af

1. halvår af 2023 gennemført screening af 50 pct. af de administrative forskrifter, der ikke var screenet i 2022.

Ved udgangen af 1. halvår havde Trafikstyrelsen gennemført screening af 77 pct. af de forskrifter, der ikke var screenet i 2022.

 

3

3

2. Trafikstyrelsen har senest ved udgangen af 2023 gennemført screening af samtlige administrative forskrifter på luftfartsområdet.

Trafikstyrelsen havde i udgangen af november gennemført screening af alle de administrative forskrifter, der ikke var screenet i 2022.

 

3

3

3. Trafikstyrelsen har inden udgangen af 2023 udarbejdet en samlet plan for konkret tilretning af de administrative forskrifter, som den gennemførte screening har vist behov for at tilrette.

Trafikstyrelsen har i december 2023 udarbejdet en samlet plan for konkret tilretning af de administrative forskrifter, som den gennemførte screening har vist behov for at tilrette, og som styrelsen arbejder videre ud fra.

 

3

3

 4. På det operationelle og
luftfartøjstekniske
område ændres antallet
af tilsyn i overensstemmelse med aktiviteterne på Flight
Inspections/Cabin
Inspections og hele det
ikke-kommercielle
område, hvor der samlet
vil være 88 tilsyn i 2023.
MRP-målet for 2023 er
opnået med 111
gennemførte tilsyn, dog kan
efterregistrering forekomme,
så det endelige antal kan
være højere. 
  3 3
 5. For at udbrede viden
om styrelsens
tilsynsarbejde gøres
Trafikstyrelsens
tilsynsarbejde på det
operationelle og
luftfartøjstekniske
område mere synligt for
omverdenen gennem
billeder/videomateriale
om konkrete fysiske
tilsyn på sociale medier
og styrelsens
hjemmeside.
Trafikstyrelsen har i 2023
igangsat en række tiltag for
at udbrede viden om
Trafikstyrelsens arbejde,
hvilket blandt andet omfatter
produktion af en
rekrutteringsvideo samt flere
LinkedIn-opslag med
reference til arbejdet
indenfor områderne.
  3 3
2. Varetagelsen af lufttrafikstyringen over Grønland 1.Trafikstyrelsen
understøtter i sin rolle
som myndighed Naviairs
arbejde med forprojektet,
vedrørende at beskrive
fundamentet og
forudsætningerne for, at
lufttrafiktjenesten over
Grønland kan varetages
fra Grønland.
Dette sker på baggrund
af regeringens beslutning
om at arbejde for at
muliggøre en overtagelse
af kontrollen med det
øvre luftrum i Grønland i
2031.
Styrelsen bidrager aktivt
til den løbende afklaring
af regulatoriske, tekniske
og økonomiske
spørgsmål, der skal
afdækkes som led i
færdiggørelse af
forprojektet.
Trafikstyrelsen bidrager
også til at
efterprøve/validere
eventuelle tekniske og
økonomiske antagelser,
der måtte indgå i
forprojektet.
Trafikstyrelsen har gennem
hele 2023 samarbejdet med Naviair og
Transportministeriets
departement i bestræbelserne
for, at Naviair kunne
gennemføre sit forprojekt
med en høj kvalitet og til
tiden. Trafikstyrelsen har ydet støtte i form
af dialog og sparring vedr.
afklaring af en lang række
regulatoriske, tekniske og
økonomiske spørgsmål.
  5 5
3. Tidssvarende
regulering og smidig sagsbehandling
på jernbaneområdet.
1. Megaprojekter:
Udrulninger af
signalprogrammet og
grænsefladeprojekter
hertil på fjernbanen
, samt ombordudrustninger af
køretøjer behandles i
henhold til de med
Banedanmark aftalte
tidsplaner, herunder
vedrørende Roll Out 1
(Vigerslev) – (Ringsted), Roll Out 6 (Esbjerg) - (Holstebro) -Skjern - (Herning), Ringsted-Femern og Elektrificeringsprogrammet.
Trafikstyrelsen har godkendt
udrulninger af
signalprogrammet og
grænsefladeprojekter hertil
på fjernbanen samt
ombordudrustninger af
køretøjer i henhold til de
tidsplaner, der er aftalt med
Banedanmark, herunder Roll Out 1 (Vigerslev) – (Ringsted), Roll Out 6
(Esbjerg) -(Holstebro) - Skjern -(Herning), Ringsted - Femern og Elektrificeringsprogrammet.
  3,8 3,8
2. Køretøjsområdet: På
baggrund af det servicetjek af
reguleringen på køretøjsområdet, som
Trafikstyrelsen gennemførte i 2022, foretages ændringer af
relevante dele af reguleringen med henblik på at tydeliggøre reglerne for ansøger og understøtte en god proces mellem ansøger og sagsbehandler. Departementet orienteres om de planlagte ændringer.

Trafikstyrelsen har i 2023
foretaget følgende ændringer af følgende bekendtgørelser:

  • Bekendtgørelse om godkendelse af køretøjer på jernbaneområdet.
  • Bekendtgørelse om
    ændring af krav til
    udpegede organer på
    jernbaneområdet.
  • Bekendtgørelse om
    ophævelse af tekniske krav til
    arbejdskøretøjer på
    jernbanenettet.
  3,8 1,9
3. Øget tilsynsindsats på
jernbaneområdet:
Trafikstyrelsen vil som
følge af det iværksatte tiltag i 2022 vedrørende øget tilsyn på jernbane - jf. styrelsens pressemeddelelse af 13.
januar 2022- øge
tilsynsindsatsen på
jernbaneområdet markant
med både flere anmeldte og uanmeldte tilsyn set i
forhold til de samlet 79
tilsyn gennemført i 2022,
så der er en mere synlig
tilsynsindsats over for
jernbanevirksomhederne
og infrastrukturforvalterne.

I 2023 gennemførte
Trafikstyrelsen 113 tilsyn.

Til sammenligning
gennemførte Trafikstyrelsen
79 tilsyn i 2022.

  3,8 3,8
4. Evaluering af øget
tilsynsindsats: Der
gennemføres en
evaluering af den øgede
tilsynsindsats, som blev
iværksat i 2022 som
opfølgning på rapporten
fra Havarikommissionen
om hændelsen på
Storebælt i 2021 og
ulykken i 2019.
Trafikstyrelsen vil i 1.
halvår 2023 orientere
Transportministeriets
departement om de
områder, som
evalueringen skal se på.

Konsulentvirksomheden
Ineva har i 2023, på vegne af Trafikstyrelsen, gennemført en evaluering af den øgede tilstedeværelse overfor virksomheder, som er underlagt Trafikstyrelsens
tilsyn på jernbaneområdet.
17 ud af 25 virksomheder
deltog i denne evaluering

  3,8  3,8
4. Cybersikkerhed og beredskab  1. Trafikstyrelsen understøtter Transportministeriets departement i forhold til opgaver på beredskabsområdet, herunder navnlig i forhold til kritisk infrastruktur, forhandling af bilateral forsvarssamarbejdsaftale med USA samt myndighedskoordination og opgavevaretagelse i forbindelse med øgede krav til værtsnationsstøtte frem mod udgangen af 2024  Trafikstyrelsen har gennem
hele perioden bistået
Departementet i forhold til
løbende bestillinger og
høringer på
beredskabsområdet. Det
gælder blandt andet i forhold
til investeringsscreeninger
og høringer relateret til
kritisk infrastruktur samt i
forhold til
myndighedssamarbejde på
beredskabsområdet i
Danmark og i Norden.
  3 3
2. Trafikstyrelsen
bidrager med løbende
opgavevaretagelse i
forbindelse med
implementering og
afledte opgaver af
direktiv om kritiske enheders
modstandsdygtighed
(CER-direktivet) i
transportsektoren.
Trafikstyrelsen har gennem
hele perioden bistået
Departementet i forhold til
opgaver relateret til CERdirektivet. Det gælder blandt
andet i forhold til de tværministerielle drøftelser
om proces og lovforslag.
   3 3
3. Som led i sektorens
cyberstrategi udarbejder
Trafikstyrelsen i første
kvartal 2023 et styrepapir
for udmøntning af
cyberkrav til kritiske
statslige aktører i medfør
af national cyberstrategi.
Styrepapir er oversendt til
Departementet d. 28. marts
2023.
  3 3
4. Som led i sektorens
cyberstrategi udarbejder
Trafikstyrelsen i første
halvår 2023 et styrepapir
for Trafikstyrelsens rolle
som operativ DCIS.
Sektorplan, som udgør
grundlaget for operativ
DCIS, er oversendt til
Departementet den 29. juni
2023.
  3 3
5. Trafikstyrelsen
understøtter
Transportministeriets
departement i forhold til
opgaver relateret til
implementering af NIS2-
direktivet.
Trafikstyrelsen har gennem
hele perioden bistået
Departementet i forhold til
opgaver relateret til NIS2-
direktivet. Det gælder blandt
andet i forhold til de
tværministerielle drøftelser
om proces og lovforslag.
  3 3
5. Effektiv sagsbehandling på erstatningssager og på klagesagsområdet 1. Minksekretariatet har
oplyst Kopenhagen Fursagen, således at
kommissionerne inden
31. marts 2023 har haft
mulighed for at afslutte sagen.

Erstatningssagen vedrørende
statens overtagelse af
Kopenhagen Fur er en
kompliceret sag. Samtidig er
det forventningen, at
afgørelsen i denne sag skal
danne grundlaget for
behandlingen af de øvrige
sager opgjort efter de
ekspropriationsretlige
principper.

Grundet sagens kompleksitet
samt de sent indkomne
høringssvar var sagen ikke
oplyst inden den 31. marts
2023, således at
kommissionen kunne træffe
en afgørelse. I forbindelse
med afgørelsesprocessen er
der afholdt seks voteringsmøder i
kommissionen.
Ved udgangen af 2023 er
afgørelsesudkast i høring
hos parterne med frist ultimo
januar 2024.
Sagen er dermed ikke
endeligt afsluttet i 2023.

  2,5 0
2. Minksekretariatet har
oplyst mindst 75
nedlukningssager,
således at
kommissionerne senest
ultimo 1. halvår 2023 har
haft mulighed for at
udsende endelige
afgørelser på mindst 75
nedlukningssager,
såfremt der pr. 31. marts
2023 er modtaget mindst
75 oplysningsskemaer.

De to mål er ikke opfyldt, da
der i alt er afsluttet 57 sager
ultimo 2023. Dette skyldes i
alt væsentlighed følgende:

  • Undervurdering af ressourceforbruget pr. sag samt kompleksiteten i sagerne.
  • Etablering af instrukser og vejledninger i forhold til sagsbehandlingen som en forudsætning for
    udfasning af Kammeradvokaten i forhold til sagsbehandling og kvalitetssikring.
  • Udfasning af sekretariatets brug af Kammeradvokaten, hvorefter sekretariatet selv har skullet foretage kvalitetssikring af afgørelserne, hvilket har krævet mange ressourcer.
  • Forkerte oplysninger om ejerforhold i oplysningsskemaerne, som medførte yderligere kontrol samt arbejde med at
    fastlægge praksis i forhold til, hvordan disse sager skulle behandles.

 

 

  2,5 0
3. Minksekretariatet har
oplyst yderligere mindst
125 nedlukningssager,
således at
kommissionerne senest
31. december 2023 har
haft mulighed for at
udsende endelige
afgørelser på mindst 200
nedlukningssager, og
derudover skal der være
yderligere 50
delafgørelser om
minkfarme klar til
nedrivning, såfremt der
pr. 30. september 2023 er
modtaget mindst 250
oplysningsskemaer.
  2,5 0
4. Trafikstyrelsen har
senest ultimo 1. halvår
opstartet to enheder i
henholdsvis Aalborg og
Vejle, der kan være med
til at understøtte en
effektiv og korrekt
sagsbehandling på
området.
Minksekretariatet, 1. instans i Vejle er etableret juni 2023. Minksekretariatet, 1. instans i Aalborg er etableret juli 2023.   2,5 2,5
6. Understøtte den grønne omstilling af transportsektoren 1. I løbet af 2023 skal
Trafikstyrelsen udarbejde
en kortlægning af danske
erhvervshavnes
tilgængelighed af
elektricitet og grønne
brændstoffer i
forbindelse med
Analysen af
tilgængeligheden af
elektricitet og grønne
brændstoffer i havne,
jf. anbefalingerne fra
klimapartnerskabet for
Det Blå Danmark.
Analysen fremgik af
regeringens udspil til
Danmark fremad og
forventes endeligt
behandlet i
forligskredsen bag
Infrastrukturplan 2035 snarest.
Kommissorium for
kortlægning af danske
erhvervshavnes
tilgængelighed af elektricitet
og grønne brændstoffer blev
endeligt fastlagt den 8. marts
2023.
Trafikstyrelsen har foretaget
udbud og indgået
rådgiveraftale om levering af
temarapport om energi.
Havneatlas blev godkendt
ved udgangen af februar
2024, men det mangler et
energiafsnit, som vil blive
tilføjet i 2. kvartal 2024.
Dette skyldes eksterne
faktorer, da SWECO ikke
har fået leveret analysen til tiden
  2,1 2,1
2. Såfremt der senest i
første halvår 2023
foreligger en politisk
aftale om tiltag inden for
grøn luftfart, skal
Trafikstyrelsen
igangsætte
implementeringen af
tiltag som opfølgning herpå.

Der blev den 15. december
2023 indgået aftale om Grøn
Luftfart i Danmark, herunder
etablering af en grøn
indenrigsrute i 2025, mellem
regeringen, SF og EL.

Trafikstyrelsen arbejder på
en støttemodel for den
grønne indenrigsrute. Støtten
skal anmeldes til EU-Kommissionen, inden
støttemidler til ruten kan sendes i udbud. Forud for
anmeldelsen skal
aftaleparterne, jf.
aftaleteksten, drøfte
støttemodellen. Der
planlægges for et sidste
dialogmøde med energi- og
luftfartsbranchen inden
drøftelse i aftalekredsen.

  2,1 2,1
3. Trafikstyrelsen skal
arbejde for internationale
løsninger i regi af EU og
ICAO, der kan fremme
den grønne omstilling af
luftfarten, herunder
implementeringen af
CORSIA’s første fase,
som indledes fra 1.
januar 2024.

Implementering af CORSIA
forløber planmæssigt og sker
i samarbejde med
Energistyrelsen, da CORSIA
hænger tæt sammen med EU
ETS (europæisk CO2-kvotehandelssystem).

Foruden CORSIA -projektet arbejdes der i ICAO-regi på
at opnå klimaneutralitet
indenfor internationalt
luftfart fra 2050.

Som led i implementeringen
af LTAG (Long Term
Aspirational Goal) vedtaget i
2022, afholdte ICAO i
november en større global
konference om bæredygtige
brændstoffer, hvor
Trafikstyrelsen deltog. Der
blev indgået en historisk
frivillig aftale om at
reducere den internationale
luftfarts CO2 udledninger
med 5 % gennem brugen af
bæredygtige brændstoffer og
andre renere energikilder.
Det er nogenlunde samme
ambitionsniveau som i EU
med RefuelEU Aviation forordningen, der dog, i
modsætning til ICAO mål,
sætter bindende mål for
medlemsstaterne.

  2,1 2,1
4. Trafikstyrelsen vil
understøtte, at de rette
regulatoriske rammer for
at implementere grønne
drivmidler i
transportsektoren tilvejebringes i
forbindelse med
implementering af AFIR forordningen i løbet af 2023.

AFIR forordningen er
forhandlet på plads.
Der pågår et arbejde med
havneatlas, der blandet andet
skal klarlægge de økonomiske konsekvenser
på havneområdet.

Parallelt understøtter Trafikstyrelsen
Transportministeriet i
dialogen med Erhvervsministeriet og
Klima-, Energi-, og
Forsyningsministeriet om
implementeringen af
’søsterforordningen’ FuelEU Maritime.

  2,1 2,1
5. Trafikstyrelsen vil
opbygge det nødvendige
vidensgrundlag i statslig regi om
batteritogsmateriel med
henblik på, at styrelsen
kan bidrage til
undersøgelserne om
”Mulighederne for
batteritogsdrift i
landsdelstrafik” og
”Ladeinfrastruktur til
batteritog i Midt- og Vestjylland, på
Svendborgbanen og i
Nordjylland”. Hertil kommer, at
Trafikstyrelsen vil varetage
administrationen af puljen til
ladeinfrastruktur på
privatbanerne, hvilket
forudsætter tæt dialog
med regionerne om deres
planer for batteritog.

Trafikstyrelsen indgår i
arbejdsgruppen i
Banedanmarks projekt om
ladeinfrastruktur ved de
statslige baner.
Trafikstyrelsen har leveret et
notat om forventninger til
materielindkøb samt notat
vedr. basiskøreplan, der kan
køres med batteritog.
Trafikstyrelsen har også
bidraget til den samlede
rapport, der afrapporterer
den strategiske analyse.
Puljen til ladeinfrastruktur
afventer afklaring fra
Lokaltog i forhold til deres
behov.

  2,1 2,1
6. Trafikstyrelsen
udarbejder i 2023 og
fremadrettet et årligt
klimaregnskab for
styrelsens CO2 udledninger på baggrund
af den beskrevne metode
fra aftalen om videreførelse af
koncernfælles metode.
Målet er at identificere
de største kilder til udledning og danne en
baggrund for indsatser
målrettet at reducere
styrelsens udledninger.

Klimaregnskaber for 2019- 2022 er udarbejdet og fremsendt til
Transportministeriets departement.

  2,1 2,1
 7. Styrket indsats på postområdet     1. Trafikstyrelsen skal
bidrage med faglig og
juridisk bistand af høj
kvalitet, herunder i
forhold til de kommende
postforhandlinger om
den fremtidige befordringspligt.
 Trafikstyrelsen er løbende
kommet med faglig bistand
under postforhandlingerne,
som blev afsluttet den 27.
juni 2023 med indgåelse af
en politisk aftale om blandt
andet at ophæve befordringspligten.
  1,9 1,9
2. Trafikstyrelsen skal følge op på en
kommende politisk
aftale, herunder nyt lovforslag,
bekendtgørelser og en
eventuel aftale med en
befordringspligtig
virksomhed i Danmark
og en revision af EU’s postdirektiv.

Trafikstyrelsen bidrog i
2023 med arbejdet omkring
udformning af ny postlov.

Dette arbejde indebar blandt andet:

  • Udarbejdelse af høringsnotat over postloven.
  • Udarbejdelse af informationsmateriale om den nye postlov til virksomheder og kommuner.
  • Opdatering af bekendtgørelser på baggrund af ny postlov.
  • I samarbejde med Post Danmark, at forberede overtagelsen af Post til Døren og Postnummersystemet.
  1,9 1,9
3. Trafikstyrelsen skal følge op på det
internationale arbejde og deltage i relevante fora.

Trafikstyrelsen har i 2023
deltaget i flere internationale
fora og internationalt
arbejde, blandt andet.:

  • UPU Ekstraordinær kongres i Riyadh.
  • Postal Directive Committee
  1,9 1,9
 4. Trafikstyrelsen skal
bidrage til behandling af
klager til Kommissionen
og EU-Domstolen.

Der har i 2023 ikke været efterspurgt bidrag til behandling af klager til Kommissionen- og EUDomstolen.

  1,9 1,9
8. Ligestilling 1. Trafikstyrelsen skal i
2023 udarbejde en
ligestillingspolitik.
Ligestillingspolitikken
skal have til formål at
øge antallet af det
underrepræsenterede køn
på de øverste
ledelsesniveauer, såfremt
der eksisterer en
underrepræsentation.
Herudover skal
ligestillingspolitikken
indeholde politikker og
strategier for at fremme
ligestilling og diversitet
bredt i organisationen

Trafikstyrelsen har vedtaget
og offentliggjort sin
ligestillingspolitik.
Som supplement hertil har

Trafikstyrelsen på styrelsens
karriereside på hjemmesiden
beskrevet, hvad styrelsen gør
for at være en mangfoldig
arbejdsplads.

  5 5
2. Trafikstyrelsen vil i
2023 gennemgå de dele
af styrelsens nationale
regulering, som ikke er
forordningsbestemt, for
at identificere
forekomsten af eventuel
usaglig forskelsbehandling på
baggrund af køn

Der er i styrelsens nationale
regulering kun fundet ét
tilfælde, hvor der indirekte
forskelsbehandles.

Det er kravet til ikke at være
rød/grønfarveblind på
jernbaneområdet, hvilket
typisk rammer det mandlige
køn. Kravet er dog vurderet
sagligt af hensyn til
jernbanesikkerheden,
hvorfor der ikke foretages yderligere.

  5 5
9: Høj kvalitet i ministerbetjeningen 1. Rettidigheden skal være mindst 95 pct.

Trafikstyrelsen har afleveret 215 ministerbetjeningssager i 2023 med en rettidighed på 99 pct.

  5 5
2. Den skønnede anvendelighed skal være mindst 95 pct.

Trafikstyrelsen har afleveret 215 ministerbetjeningssager i 2023 med en anvendelighed på 99 pct.

  5 5
2.5

Forventninger til det kommende år

I dette afsnit beskrives udvalgte forventninger til de(t) kommende år(s) arbejde i Trafikstyrelsen.
Forventningerne skal således ikke ses som en udtømmende liste af det samlede kommende arbejde i Trafikstyrelsen i 2024.

Trafikstyrelsen vil i 2024 og de kommende år fortsat prioritere kerneopgaverne inden for regulering, godkendelse og tilsyn på bane- og luftfartsområdet.

Trafikstyrelsen vil i 2024 have fokus på at bidrage til regeringens målsætning om at give minkavlerne deres erstatninger og acontobetalinger hurtigere.

Trafikstyrelsen vil i 2024 understøtte implementeringen af NIS2-direktivet, der stiller krav til aktørers cybersikkerhedsforanstaltninger og CER-direktivet, der stiller krav til kritiske enheders modstandsdygtighed, igennem udstedelse af bekendtgørelser, informationsindsatser mv.

Trafikstyrelsen vil i 2024 føre tilsyn med, at markedet leverer landsdækkende indsamling og omdeling af breve og pakker til ensartede priser for standardprodukter og dermed opfylde sin tilsynsforpligtelse på postområdet som følge af ændringerne i postloven, som trådte i kraft 1. januar 2024.

Trafikstyrelsen skal i 2024 bistå Departementet med udarbejdelsen af en strategi for droner i dansk luftrum. Trafikstyrelsen skal inden sommeren 2024 udarbejde et endeligt udkast til den nye nationale dronestrategi inklusive anbefalinger.

Trafikstyrelsen vil fortsat arbejde målrettet med grøn omstilling og med at skabe rammerne for bæredygtige transportløsninger for borgere og virksomheder. Dette arbejde vil blandt andet komme til udtryk gennem analyser af baneprojekter i regi af Investeringsplan 2035 samt udmøntning af grønne puljer til færger, havne, busser mv. Trafikstyrelsen vil derudover arbejde med at fremme grøn omstilling i luftfarten blandt andet i internationale regi i EU og ICAO og på nationalt plan gennem udbud af grønne indenrigsflyvninger fra 2025

Endelig vil Trafikstyrelsen arbejde på at skabe større synlighed om styrelsens arbejde i offentligheden.

Styrelsens økonomiske forventninger til det omkostningsbaserede regnskab i 2024 fremgår af den efterfølgende tabel.

 

Tabel 5: Økonomiske forventninger til 2024

I mio kr. Regnskab 2023 Forventninger 2024
Bevilling og øvrige indtægter -510,5 -600,0
Udgifter 582,4 581,4
Resultat 71,9 -18,6

 

Af tabellen fremgår det, at Trafikstyrelsen i 2024 forventer et overskud på 18,5 mio. kr. I 2024 forventes der i lighed med 2023 et underskud på safety-bidraget i størrelsesordenen 55 mio. kr. Den primære årsag til forventningen om et samlet overskud i 2024 for styrelsen, skyldes § 28.51.16 Erstatningskommissioner, hvor der i 2024 forventes et overskud på 78,2 mio. kr., som udelukkende skyldes 1. instans, hvor størstedelen af den kommende bevilling er placeret i 2024. Dertil kommer et underskud på Bornholms Lufthavn i størrelsesorden 15 mio. kr.

3

Regnskab

3.1

Anvendt regnskabspraksis

Trafikstyrelsens regnskab er udarbejdet i overensstemmelse med Bekendtgørelse nr. 116 om statens regnskabsvæsen og Finansministeriets Økonomisk administrative Vejledning (www.oav.dk). Styrelsens bygninger på Bornholms Lufthavn afskrives over 30 år fremfor 50 år, som er standard i de statslige regnskabsregler. Denne afvigelse fra de statslige regler blev godkendt af Økonomistyrelsen i forbindelse med etableringen af den oprindelige åbningsbalance i forbindelse med overgangen til de omkostningsbaserede regnskaber. De 30 år er i overensstemmelse med ICAO’s (FN’s luftfartsorganisation) anbefalinger i forhold til afskrivningsperioder på lufthavne.

Styrelsens faste hensættelser og den hertil anvendte praksis er beskrevet i bilag 25 og 26 til Styrelsens regnskabsinstruks.

Trafikstyrelsens regnskab indeholder en udgift til forventede tab på debitorer. Denne post er opgjort skønsmæssigt på baggrund af styrelsens erfaringsbaserede forventninger. Det forventede tab på debitorer er bogført på konto 2294 med en modpost på aktivsiden som en reduktion af styrelsens tilgodehavender.

For ATM (Lufttrafiktjeneste, Danmark) fastlægges indtægterne i en costbase baseret på et forventet antal overflyvninger i dansk luftrum (såkaldte serviceenheder) og en pris pr. overflyvning (serviceenhedsraten). Hvis indtægterne afviger fra costbasen, som følge af flere eller færre serviceenheder, har Trafikstyrelsen en forpligtigelse/ret til i det næstfølgende år (år N+2) at korrigere costbasen og derved reducere/øge serviceenhedsraten. Regnskabet indeholder ikke en værdiansættelse af denne rettighed/forpligtigelse, idet Økonomistyrelsen har givet Trafikstyrelsen en dispensation i forhold til at optage sådanne poster i regnskabet.

Trafikstyrelsen registrerer alle udgifter på FL-formål. Styrelsen registrerer dog ikke al løn til medarbejdere over lønramme 37 på fælles formål (Generel ledelse, Administration og Hjælpefunktioner), idet en del af det bogføres som faglige kerneopgaver på udadrettede FL-formål. Afvigelsen skyldes den store grad af brugerfinansiering, hvor styrelsen vurderer det væsentligt, at de forskellige områder bliver belastet med de omkostninger, som rettelig tilhører området, herunder også faglig ledelse i direktionen.

Trafikstyrelsen bogfører omkostningsfordeling en gang årligt i forbindelse med årsafslutningen, hvor alle generelle fællesomkostninger fordeles på de enkelte fagområder ud fra tidsforbruget.

3.2

Resultatopgørelse mv.

3.2.1

Resultatopgørelse

Trafikstyrelsen havde i 2023 indtægter på i alt 510,5 mio. kr. og omkostninger på i alt 582,4 mio. kr., hvilket resulterer i et underskud på 71,9 mio. kr., jf. tabel 6. I 2022 havde Trafikstyrelsen et underskud på 58,4 mio. kr.

 

Tabel 6: Resultatopgørelse

Note

Resultatopgørelse (mio. kr.)

2022

2023

2024

 

A. Ordinære driftsindtægter

Indtægtsførst bevilling

     

Bevilling

-191,5

-264,6

-287,2

Reserveret af indeværende års bevilling

0,0

0,0

 

Anvendt af tidligere års reserverede bevillinger

0,0

0,0

 

 

Indtægtsført bevilling i alt

-191,5

-264,6

-287,2

 Salg af varer og tjenesteydelser

-14,0

-13,6

-12,1

 Eksternt salg af varer og tjenester

-14,0

-13,6

 

 Internt statsligt salg af varer og tjenester

0,0

0,0

 

 Tilskud til egen drift 

-2,0

0,0

-0,3

 Gebyrer

-203,5

-214,8

-284,1

 Ordinære driftsindtægter i alt

-411,0

-493,0

-583,7

B. Ordinære driftsomkostninger      
 Ændring i lagre

0,0

0,0

 
Forbrugsomkostninger      
 Husleje

14,3

15,6

18,5

 Forbrugsomkostninger i alt

14,3

15,6

18,5

Personaleomkostninger      
 Lønninger

210,7

254,0

314,0

 Pension

32,6

38,7

 

 Lønrefusion

-11,9

-10,0

 

 Andre personaleomkostninger

0,9

2,2

 

 Personaleomkostninger i alt

232,4

284,9

314,0

 Af- og nedskrivninger

10,0

9,1

15,0

 Internt statsligt køb af varer og tjenesteydelser

17,5

20,1

20,1

 Andre ordinære driftsomkostninger

202,0

212,2

95,6

 Ordinære driftsomkostninger i alt

476,2

541,9

463,3

 

 

 

 

 C. Resultat af ordinær drift (A+B)

65,2

48,9

-120,5

D. Andre driftsposter      
 Andre driftsindtægter

-49,5

-17,4

-16,3

 Andre driftsomkostninge

38,7

36,7

112,2

 E. Resultat før finansielle poster (C+D)

54,4

68,2

-24,6

F. Finansielle poster      
Finansielle indtægter

0,1

-0,1

 

 Finansielle omkostninger

3,9

3,8

6,0

 G. Resultat før ekstraordinære poster(E+F)

58,4

71,9

-18,6

H. Ekstraordinære poster      
 Ekstraordinære indtægter

0,0

0,0

 

 Ekstraordinære omkostninger

0,0

0,0

 Årets resultat (G+H)

58,4

71,9

-18,6

 

Indtægter
I forhold til 2022 er styrelsens samlede indtægter steget med 50,1 mio. kr. svarende til godt 11 pct. Det ses af resultatopgørelsen, at stigningen i indtægter fordeler sig med en forøgelse af styrelsens bevilling (73,1 mio. kr.) og gebyrindtægter (11,3 mio. kr.), samt et fald i andre driftsindtægter (32,1 mio. kr.) og de resterende indtægtsområder (2,4 mio. kr.). En væsentlig del af forklaringen på stigningen for bevillingen er, at minkområdets bevilling er 69,5 mio. kr. større end 2023. Stigningen i gebyrindtægter er nettoeffekten af en stigning i indtægterne på safety-bidraget på 12,6 mio. og i indtægterne på jernbaneområdet på 1,9 mio kr., samt et fald i indtægterne på Enroute på 2,4 mio. kr. og i indtægterne på det øvrige luftfartsområde på 0,9 mio. kr. Faldet i de andre driftsindtægter skyldes primært, at Trafikstyrelsen i 2023 ikke har udført arbejde for Færdselsstyrelsen og dermed ikke har indtægter i relation til dette.

 

Omkostninger
Trafikstyrelsens omkostninger i 2023 er i forhold til 2022 steget med 63,6 mio. kr. svarende til en stigning på 12 pct. Af resultatopgørelsen fremgår det, at stigningen består af en forøgelse af personaleomkostningerne (52,6 mio. kr.) og de øvrige ordinære driftsomkostninger (13,2 mio. kr.), samt et fald i andre driftsomkostninger (2,0 mio. kr.). Den væsentligste forklaring på stigningen er, at omkostningerne til minkopgaven er steget med 59,7 mio. kr., som følge af øget aktivitet. Herunder er der i 2023 brugt 30,4 mio. kr. mere alene på udgifter til kammeradvokaten.

3.2.2

Resultatdisponering

Tabel 7: Resultatdisponering

Resultatdisponering (mio. kr.)  
Disponeret til bortfald 0,0
Disponeret til udbytte til statskassen 0,0
Disponeret til overført underskud -71,9
Disponeringer i alt -71,9

 

Af ovenstående tabel ses årets resultat, som var et underskud på 71,9 mio. kr. Indeholdende i resultatet, er et overskud på § 28.51.16 Erstatningskommissioner på 18,6 mio. kr. som videreføres som overført overskud, modsat praksis i 2022. Resultatet på styrelsens øvrige områder består samlet af et underskud på 90,5 mio. kr., som videreføres som overført underskud.

3.2.3

Forklaring af tilbageførte hensættelser og periodiseringsposter

Trafikstyrelsen har i 2023 ikke haft tilbageførsler af hensættelser eller periodiseringsposter, som har haft væsentlig resultatpåvirkning.

3.3

Balancen

Trafikstyrelsen har ved udgangen af 2023 aktiver og passiver for i alt 174,2 mio. kr., jf. tabel 8. Balancens værdi er i løbet af 2023 reduceret med 10,2 mio. kr.

 

Tabel 8: Balancen

Note

Aktiver (mio. kr.)

2022

2023

1

 

 

 

 

 

2

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

3

 

 

 

 

 

 

 

 

 

A. Anlægsaktiver

 

 

I. Immaterielle anlægsaktiver

 

 

Færdiggjorte udviklingsprojekter

7,2

6,2

Erhvervede koncessioner, patenter,

0,2

0,4

Licenser mv.

 

 

Udviklingsprojekter under opførelse

3,5

14,2

Immaterielle anlægsaktiver i alt

10,8

20,9

II. Materielle anlægsaktiver

 

 

Grunde, arealer og bygninger

18,5

17,8

Infrastruktur

0,0

0,0

Produktionsanlæg og maskiner

7,5

27,0

Transportmateriel

29,3

6,5

Inventar og IT-udstyr

0,5

0,4

Igangværende arbejder for egen

2,4

10,6

regning

 

 

Materielle anlægsaktiver i alt

58,3

62,4

III. Finansielle anlægsaktiver

 

 

Statsforskrivning

150,0

225,0

Finansielle anlægsaktiver i alt

150,0

225,0

Anlægsaktiver i alt (I+II+III)

219,1

308,2

B. Omsætningsaktiver 

 

 

I.  Varebeholdninger i alt

0,0

0,0

II. Tilgodehavender i alt

54,6

49,8

III. Periodeafgrænsningsposter

9,9

9,1

IV. Værdipapirer i alt

0,0

0,0

V. Likvide beholdninger

 

 

FF5 Uforrentet konto

-77,1

-112,8

FF7 Finansieringskonto

-22,2

-80,2

Andre likvider

0,0

0,0

Likvide beholdninger i alt

-99,2

-193,0

B. Omsætningsaktiver i alt (I+II+III+IV+V)

-34,8

-134,1

Aktiver i alt (A + B)

184,3

174,2

 

Note

Passiver (mio. kr.)

2022

2023

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

A. Egenkapital

 

 

Startkapital

150,0

225,0

Opskrivninger

0,0

0,0

Reserveret egenkapital

0,0

0,0

Bortfald og kontoændringer

8,8

0,0

Overført overskud

-118,8

-190,7

Egenkapital i alt

40,0

34,3

B. Hensatte forpligtelser

9,9

6,3

Hensatte forpligtelser i alt

9,9

6,3

C. Gæld

 

I. Langfristede gældsposter

 

 

FF4 Langfristet gæld

73,9

67,5

 

 

 

Donationer

0,0

0,0

Prioritetsgæld

0,0

0,0

Anden langfristet gæld

0,0

0,0

Langfristet gæld i alt

73,9

67,5

 

 II. Kortfristede gældsposter

Leverandører af varer og tjenesteydelser

34,9

34,6

Anden kortfristet gæld

6,9

7,9

Skyldige feriepenge

12,5

18,3

Igangværende arbejder for fremmed regning

5,5

5,2

Reserveret bevilling

0,0

0,0

Periodeafgrænsningsposter

0,9

0,0

Skyldige indefrosne feriepenge

0,0

0,0

Kortfristet gæld i alt

60,6

66,1

Gæld i alt (I+II)

134,5

133,6

Passiver i alt (A+B+C)

184,3

174,2

 

På aktivsiden skete der i 2023 følgende større ændringer:

  • En stigning i anlægsaktiver på i alt 89,1 mio. kr. som fordeler sig således på de forskellige anlægstyper:
    • Finansielle anlægsaktiver øges med 75 mio. kr. grundet forhøjelser af reguleret egenkapital (startkapital).
    • Immaterielle anlægsaktiver øges med 10,0 mio. kr. primært som følge af udgifter til udviklingsprojektet vedr. en ny IT-løsning til minkområdet.
    • Materielle anlægsaktiver øges med 4,1 mio. kr. primært som følge af udgifter til en ny crashtender (brandbil) til Bornholms Lufthavn.
  • Et fald i omsætningsaktiver på 99,3 mio. kr. som blandt andet består af følgende større ændringer:
    • Et fald i styrelsens tilgodehavender på 4,7 mio. kr. som kan tilskrives forbedringer i processen for oversendelse af fordringer til Gældsstyrelsen, samt en optimeret rykkerproces, hvilket bevirker en forkortet periode før fordringer kan oversendes
    • Et fald i de likvide midler på i alt 93,8 mio. kr., som skyldes styrelsens underskud.

På passivsiden er der tale om følgende større ændringer i forhold til ultimo 2022:

  • Et fald i egenkapitalen på samlet 5,7 mio. kr. som er nettoeffekten af følgende ændringer:
    • Årets underskud i styrelsen på 71,9 mio. kr.
    • Forhøjelse af startkapitalen på 75 mio. kr
    • Sidste års bortfald på 8,8 mio. kr., som først likviditetsafregnes primo 2023
  • Et fald i hensatte forpligtigelser på 3,5 mio. kr., som primært skyldes, at der i 2022 blev hensat 5,4 mio. til nyt IT-system til minkområdet, hvor der ikke er nogen hensættelse i 2023 samtidig med at der i 2023 er hensat 2 mio. kr. mere til rådighedsløn end i 2022. Se evt. note 4 under bilagene.
  • Et fald i den langfristede gæld på 6,4 mio. kr. som skyldes manglende likviditetsafregning for 2023, som først foretages primo 2024. Og en stigning i den kortfristede gæld på 5,9 mio. kr. som skyldes en ændring i beregningen af hensættelsen til skyldig ferie, grundet ændret opgørelsesmetode i nyt tidsregistreringssystem.
3.4

Egenkapitalforklaring

Trafikstyrelsens egenkapital er jf. balancen 34,3 mio. kr. Trafikstyrelsens egenkapital er dermed i løbet af 2023 opjusteret med 3,2 mio. kr., hvilket skyldes nettoeffekten af årets samlede resultat, som videreføres som overført underskud på 71,9 mio. kr., samt forhøjelser af den regulerede egenkapital i 2023 på i alt 75 mio. kr. på finanslov 2023 og ved akt. 100 af 14. december 2023.

 

Tabel 9: Egenkapitalforklaring

Egenkapital primo året (mio. kr.)

2022

2023

Reguleret egenkapital primo

-150,0

-150,0

+Ændring i reguleret egenkapital

0,0

-75,0

Reguleret egenkapital ultimo

-150,0

-225,0

Overført overskud primo

51,6

118,8

+Overført fra årets resultat

58,4

71,9

-Bortfald af årets resultat

8,8

0,0

Overført overskud ultimo

118,8

190,7

Egenkapital i alt

-31,2

-34,3

Egenkapital jf. balancen

-40,0

-34,3

Egenkapital i balancen minus egenkapital i egenkapitalforklaring

-8,8

0,0

 

 

I tabel 9.1 er opgjort Trafikstyrelsens overførte overskud ultimo 2023 fordelt på underkonti og viser bunden opsparing og fri opsparing.

 

Tabel 9.1: Fordeling af overført overskud

Mio kr.

Primo 2023

Primo 2024

Overført overskud i alt

-118,8

-190,7

- Heraf overført overskud i øvrigt § 28.51.01.10

50,2

43,9

- Heraf bundet opsparing i fx gebyrordninger:

 

 

§ 28.51.01.20. Overskud fra indtægter på Lufttrafiktjeneste DK /ATM

-64,7

-92,0

§ 28.51.01.21. Overskud fra gebyrer på tilsyn med civil luftfart

-120,7

-176,9

§ 28.51.01.23. Overskud fra gebyrer på posttilsyn

4,8

4,8

§ 28.51.01.25. Overskud fra gebyrer på opgaver med jernbaner

5,9

5,0

§ 28.51.01.32 Jernbanenævnet

7,1

7,3

Samlet § 28.51.01

-117,4

-207,9

§28.51.16.10. Udgifter til behandling af erstatningssager

0,0

12,5

§28.51.16.20. Behandling af erstatningssager 2. instans

0,0

6,1

Samlet § 28.51.16

0,0

18,6

§ 28.51.10.10 Kommunale taksationer

0,0

-0,1

§ 28.51.10.11 Overtaksationer

0,1

-1,5

§ 28.51.10.12 Statslige taksationer

-1,0

-0,5

Samlet af § 28.51.10

-1,0

-2,0

§ 28.56.03.10 Lufthavnsdrift

-16,2

-16,3

§ 28.56.03.90 Lufthavnsdrift indtægtsdækket

15,7

16,9

Samlet af § 28.56.03

-0,4

0,6

3.5

Likviditet og låneramme

Trafikstyrelsen har i 2023 en udnyttelsesgrad af lånerammen på 94,7 pct. Udnyttelsesgraden af lånerammen er i forhold til 2022 steget med 6 procentpoint, hvilket primært skyldes en stigning i anlægsmassen i 2023.

 

Tabel 10: Udnyttelse af lånerammen

Udnyttelse af låneramme (mio. kr.)

2022

2023

Anlægsaktiver pr. 31. dec

69,1

83,2

Låneramme på FL

77,9

87,9

Udnyttelsesgrad i procent

88,7

94,7

 

Styrelsens træk på lånerammen er værdien af anlægsaktiverne. Ultimo 2023 er værdien af styrelsens anlæg 83,2 mio. kr. Til sammenligning er styrelsens langfristede gæld på 67,5 mio. kr. Forskellen mellem den langfristede gæld og de lånefinansierede anlægsaktiver er nettoeffekten af afgange og tilgange i styrelsens anlægsmasse siden den seneste likviditetsflytning, som er foretaget i oktober 2023.

Den uforrentede FF5-konto skal svare til værdien af de hensatte forpligtigelser, omsætningsaktiverne, den kortfristede gæld og det overførte akkumulerede overskud. Den er primo 2024 opgjort på baggrund af balancen ultimo 2023. Der vil blive flyttet 64,5 mio. kr. fra den uforrentede konto (FF5) til finansieringskontoen i løbet af 1. kvartal 2024, hvorefter saldoen på den uforrentede FF5-konto vil udgøre -177,3 mio. kr.

3.6

Opfølgning på lønsumsloft

Tabel 11 viser Trafikstyrelsens lønsumsloft samt forbrug i 2023.

Ultimo 2023 havde Trafikstyrelsen akkumuleret uudnyttet lønsum på 26,8 mio. kr., som fordelte sig på hovedkontiene, jf. tabel 11. Den uudnyttede lønsum videreføres til de kommende år.

Det bemærkes, at der jf. tabel 11 er et negativt akkumuleret lønsumsloft på § 28.51.10. Taksationskommissioner, dette vil blive korrigeret ved, at der overføres lønsum fra § 28.51.01. Trafikstyrelsen.

 

Tabel 11: Opfølgning på lønsumsloft

Hovedkonto/mio.kr.

§ 28.51.01 (Trafikstyrelsens driftsbevilling)

§ 28.56.03 (Lufthavnsdrift)

§ 28.51.10 (Taksationskommissioner)

I alt

Lønsumsloft FL

210,3

12,0

6,8

229,1

Lønsumsloft inkl. TB/aktstykker

215,2

12,0

6,8

234,0

Lønforbrug under lønsumsloft

201,8

11,9

6,0

219,7

Difference (mindreforbrug)

13,4

0,1

0,8

14,3

Akk. Uudnyttet lønsum ultimo 2022

14,1

10,1

-11,6

12,5

Akk. uudnyttet lønsum ultimo 2023

27,5

10,2

-10,8

26,8

Note: Tabellen stemmer ikke med SKS, da saldi i SKS-rapport er forskudt et år.

3.7

Bevillingsregnskabet

3.7.1

Omkostningsbaserede hovedkonti

Nedenstående tabel 12 viser bevillingsregnskabet for styrelsens omkostningsbaserede hovedkonti.

 

Tabel 12: Bevillingsregnskab for § 28.51.01 (Trafikstyrelsens driftsbevilling), § 28.51.10 (Taksationskommissioner) og § 28.51.16 (Erstatningskommissioner) § 28.56.03 (Lufthavnsdrift - Bornholms Lufthavn).

Bevillingsregnskab (mio. kr.)

Budget 2023 FL+TB

Regnskab 2023

Difference

Videreførelse ultimo 2023

§ 28.51.01 Trafikstyrelsen

 

 

 

 

Nettoudgiftsbevilling

62,3

62,3

0,0

 

Nettoforbrug af reservation

 

 

 

 

Indtægter

311,4

229,1

82,3

 

Udgifter

373,7

381,8

-8,1

-207,9

Årets resultat

0,0

-90,5

90,5

-207,9

§ 28.51.10 Taksationskommissioner

 

 

 

 

Nettoudgiftsbevilling

2,7

2,7

0,0

 

Nettoforbrug af reservation

 

 

 

 

Indtægter

5,6

3,3

2,3

 

Udgifter

8,3

7,0

1,3

-2,0

Årets resultat

0,0

-1,1

1,1

-2,0

§ 28.51.16 Erstatningskommissioner

 

 

 

 

Nettoudgiftsbevilling

163,6

163,6

0,0

 

Nettoforbrug af reservation

 

 

 

 

Indtægter

 

 

 

 

Udgifter

163,6

145,0

18,6

18,6

Årets resultat

0,0

18,6

-18,6

18,6

§ 28.56.03 Lufthavnsdrift

 

 

 

 

Nettoudgiftsbevilling

36,0

36,0

0,0

 

Nettoforbrug af reservation

 

 

 

 

Indtægter

15,9

13,5

2,4

 

Udgifter

51,9

48,5

3,4

0,6

Årets resultat

0,0

1,0

-1,0

0,6

 

§ 28.51.01 Trafikstyrelsen   

§ 28.51.01 Trafikstyrelsen, som er styrelsens virksomhedsbærende konto, udviser et merforbrug på 90,5 mio.kr. Merforbruget er et resultat af væsentlig færre indtægter (89,3 mio. kr.), samtidig med flere udgifter (8,1 mio. kr.). På hovedkontoen er der et samlet videreført underskud på 207,9 mio. kr.

 

De færre indtægter vedrører primært følgende:

  • Færre indtægter på § 28.51.01.20 Lufttrafiktjeneste, Danmark på 32,3 mio. kr., hvor indtægten er afhængig af overflyvninger i dansk luftrum. I 2023 er aktiviteten kun nået op på 82% i forhold til før COVID-19, når der sammenlignes med aktiviteten i 2019.
  • Færre indtægter på § 28.51.01.21 Tilsyn med civil luftfart på 56,6 mio. kr. som primært skyldes færre indtægter på safety-bidragsordningen sammenlignet med før COVID-19. Taksten er ikke omkostningsdækkende for de tilhørende tilsynsopgaver, desuden er der ikke en 1 til 1 sammenhæng mellem passagerer og niveauet for tilsyn og de omkostninger som tilsynet trækker.
  • Flere indtægter på § 28.51.01.10. Trafikstyrelsen alm. virksomhed på 6,9 mio. kr. som relaterer sig til ikke-budgetterede indtægter1 herunder indtægter for arbejde udført for ERA (Det Europæiske Jernbaneagentur), indtægter for betaling af overhead udgifter fra Bornholms Lufthavn og huslejeindtægter.

     

Generelt skal det i forhold til indtægterne bemærkes, at gebyrordningerne på finansloven altid budgetteres i balance.

På udgiftssiden var der i 2023 et samlet merforbrug på 8,1 mio. kr., som er en kombination af et mindreforbrug på løn på 13,4 mio. kr. og et merforbrug på øvrig drift på 21,5 mio. kr., som vedrører bl.a. yderligere udgifter til Statens IT, da årsværkstallet er steget med 70 i 2023.

 

§  28.51.10 Taksationskommissioner

§ 28.51.10 Taksationskommissioner udviser et samlet underskud på 1,1 mio. kr. i forhold til bevillingen. Underskuddet relaterer sig til de opgaver som er brugerfinansieret. Underskuddet skyldes hovedsageligt at regnskabet i 2023 indeholder en tilbagebetaling af en fejlfakturering på 1,5 mio. kr. fra 2022.

 

§ 28.51.16 Erstatningskommissioner

§ 28.51.16 Erstatningskommisioner udviser et overskud på 18,6 mio. kr. i forhold til bevillingen, hvilket kan tilskrives at periodiseringen af den samlede bevilling til opgaven på finansloven er skønsmæssigt foretaget.

 

§ 28.56.03 Lufthavnsdrift

§ 28.56.03 Lufthavnsdrift har i 2023 et overskud i forhold til bevillingen på 1,0 mio. kr., som fordeler sig med et underskud på det statsfinansierede område (§ 28.56.03.10) på 0,2 mio. kr. og et overskud på de kommercielle aktiviteter (§ 28.56.03.90) på 1,2 mio. kr. Bornholms Lufthavn fik i 2023 overført bevilling for 12 mio. kr. fra § 28.51.01 Trafikstyrelsen, hvilket har forhindret et større underskud på det statsfinansierede område. Den overførte bevilling på 12,0 mio. kr. i 2023 var et etårigt tiltag for at dække den generelle ubalance, der er i lufthavnens økonomi.

3.7.2

Omkostningsbaserede hovedkonti

I dette afsnit afgives regnskabsmæssige forklaringer vedrørende Trafikstyrelsens udgiftsbaserede hovedkonti. Tabel 12.1 viser de udgiftsbaserede bevillinger på finansloven, som Trafikstyrelsen har ansvaret for.

 

Tabel 12.1: Bevillingsregnskabet for Trafikstyrelsens udgiftsbaserede hovedkonti

Hovedkonto

Mio. kr.

 Bevilling 2023 FL + TB

 Regnskab 2023

 Afvigelse 

 Videreførsel ultimo

§ 28.51.03. Betalingsordning for lokomotivføreruddannelsen

Udgifter

30,1

22,8

-7,3

0,0

Indtægter

30,1

22,8

-7,3

§ 28.51.13. Tilskud til Søby Havn

Udgifter

0,0

0,6

0,6

74,1

Indtægter

0,0

0,0

0,0

§ 28.51.15. Havnepuljer

Udgifter

0,0

0,0

0,0

0,0

Indtægter

0,0

0,0

0,0

§ 28.52.14. Investeringstilskud til privatbanerne og Lille Nord mv.

Udgifter

330,1

330,1

0,0

0,0

Indtægter

0,0

0,0

0,0

§ 28.52.15 Driftstilskud til lokal og regional jernbanetrafik

Udgifter

214,7

216,8

2,1

0,0

Indtægter

0,0

0,0

0,0

§ 28.53.01. Takstnedsættelse i den kollektive trafik

Udgifter

536,9

514,8

-22,1

60,9

Indtægter

0,0

0,0

0,0

§ 28.53.02. Puljer til den kollektive trafik

Udgifter

214,2

268,7

54,5

86,9

Indtægter

0,0

0,0

0,0

§ 28.53.03. Rabatter til passagergrupper på fjernbusruterne

Udgifter

0,0

0,6

0,6

2,8

Indtægter

0,0

0,0

0,0

§ 28.53.04. Ungdomskort

Udgifter

220,5

232,2

11,7

60,7

Indtægter

0,0

0,0

0,0

§ 28.53.05. Puljer til den kollektive trafik mv.

Udgifter

52,8

128,0

75,2

57,5

Indtægter

0,0

0,0

0,0

§ 28.53.06. Efterregulering af kompensation til offentlig service operatører som følge af COVID-19

Udgifter

22,5

22,4

-0,1

0,0

Indtægter

2,4

2,4

0,0

§ 28.55.02. Initiativer til nedsættelse af transportsektorens energiforbrug og CO2-udledning

Udgifter

0,0

0,0

0,0

0,0

Indtægter

0,0

0,0

0,0

§ 28.56.01. Lufttrafiktjeneste

Udgifter

111,5

100,2

-11,3

-1,5

Indtægter

56,6

86,5

29,9

§ 28.56.02. Tilskud til Hans Christian Andersen Airport og Sønderborg Lufthavn

Udgifter

10,3

10,3

0,0

1,8

Indtægter

0,0

0,0

0,0

§ 28.56.04. Puljer til luftfart

Udgifter

0,0

-0,2

-0,2

0,2

Indtægter

0,0

0,0

0,0

§ 28.56.05. Internal tax

Udgifter

0,0

0,0

0,0

0,0

Indtægter

7,4

3,3

-4,1

 I alt

Udgifter

1743,6

1847,4

103,8

343,2

Indtægter

96,5

115,0

18,5

 

§ 28.51.03. Betalingsordning for lokomotivføreruddannelsen (Reservationsbevilling)

Regnskabet for 2023 viser et resultat for både indtægter og omkostninger på 22,8 mio. kr., hvilket er 7,3 mio. kr. mindre end bevillingen på 30,1 mio. kr. Det skyldes, at der i 2023 er uddannet færre lokomotivførere end forudsat ved bevillingsfastsættelsen på finansloven.

 

§ 28.51.13. Tilskud til Søby Havn (Reservationsbevilling)

Regnskabet for 2023 viser et resultat på 0,6 mio. kr., hvilket svarer til et merforbrug på 0,6 mio. kr. i forhold til bevillingen på 0,0 mio. kr. Det skyldes, at bevillingen til projektet blev givet i årene 2019-2021, men projektet er først påbegyndt i slutningen af 2021. Udbetalingen i 2023 dækker udelukkende administrationsudgifter til Ærø Kommune til projektet, da det i øjeblikket er stillet i bero. Dette skyldes, at der skal bruges yderligere midler for at gennemføre projektet. Kontoen er udenfor loft, og den resterende opsparing på i alt 74,1 mio. kr. er videreført til 2024.

 

§ 28.51.15. Havnepuljer (Reservationsbevilling)

Regnskabsresultatet for 2023 er 0 mio. kr., hvilket er lig bevillingen.

 

§ 28.52.14. Investeringstilskud til privatbanerne og Lille Nord mv. (Anlægsbevilling)

Regnskabsresultatet for 2023 er 330,1 mio. kr., hvilket er lig bevillingen.

 

§ 28.52.15. Driftstilskud til lokal og regional jernbanetrafik (Reservationsbevilling)

Regnskabet for 2023 viser et resultat på 216,8 mio. kr., hvilket svarer til et merforbrug på 2,1 mio. kr. i forhold til bevillingen på 214,7 mio. kr. Merforbruget skyldes UK20 Skørping – Frederikshavn, hvor der ydes tilskud til supplerende togdrift til Aalborg Lufthavn. Merforbruget dækkes i 2024 af bevilling fra § 28.52.12. Reserve til indkøb af offentlig service-jernbanetrafik.

 

§ 28.53.01. Takstnedsættelse i den kollektive trafik (Reservationsbevilling)

Regnskabet for 2023 viser et resultat på 514,8 mio. kr., hvilket svarer til et mindreforbrug på 22,1 mio. kr. i forhold til bevillingen på 536,9 mio. kr. Dele af tilskuddet der går til de regionale trafikselskaber, kan for 4. kvartal 2023 først udbetales i februar/marts 2024 pga. tidsmæssig forskydning i modtagelsen af refusionsanmodninger fra trafikselskaberne. Der er derfor i regnskabet for 2023 optaget midler til den forventede udgift for 4. kvartal.

På underkonto 10. Takstnedsættelser uden for myldretiden i lokaltrafikken er afvigelsen ift. bevillingen på 21,7 mio. kr. Forbruget i 2023 er steget i forhold til 2022.

På underkonto 50. Takstnedsættelser (Takst Sjælland) og underkonto 60. Takstnedsættelser (Takst Vest) er der en samlet afvigelse på 0,4 mio. kr. ift. bevillingen på 0 mio. kr. grundet tilbageførte hensættelser.

 

§ 28.53.02. Puljer til den kollektive trafik (Reservationsbevilling)

Regnskabet for 2023 viser et resultat på 268,7 mio. kr., hvilket svarer til et merforbrug på 54,5 mio. kr. i forhold til bevillingen på 214,2 mio. kr.

Der er merforbrug på følgende underkonti:

61. Pulje til grønne busser og grøn flextrafik, hvor merforbruget på 49,2 mio. kr. i forhold til bevillingen skyldes, at der i 2023 er udmøntet både 2022-puljen og 2023-puljen. 2022-puljen kunne ikke udmøntes i finansåret 2022 grundet det sene folketingsvalg.

81. Fri rejse med offentlig kollektiv transport, hvor der er et merforbrug i 2023 på 10,0 mio. kr. Merforbruget skyldes, at bevilling for 23,3 mio. kr. fra denne ordning er overført til medfinansiering af § 28.63.04. Banedanmark - drift af jernbanenettet til finansiering af merudgifter til infrastrukturenergi, jf. akt. 31 af 23. november 2023.

Disse modsvares af mindreforbrug på følgende underkonti:

30. Pulje til forbedringer af den kollektive trafik i yderområder, hvor der er annulleringer for 0,4 mio. kr.

60. Grøn buspulje, hvor er der annulleringer for 3,7 mio. kr.

70. Pulje til dataleverandører, hvor puljen for 2023 på 0,5 mio. kr. ikke fik nogle ansøgninger og derfor overføres til 2024 som opsparing. Ydermere var der en annullering af et projekt for 0,1 mio. kr.

 

§ 28.53.03. Rabatter til passagergrupper på fjernbusruterne (Reservationsbevilling)

Regnskabet for 2023 viser et resultat på 0,6 mio. kr., hvilket svarer til et merforbrug på 0,6 mio. kr. i forhold til bevillingen på 0 mio. kr.

Merforbruget skyldes, at hele bevillingen for 2023 (5,4 mio. kr.) fra denne ordning er overført til medfinansiering af § 28.63.04. Banedanmark - drift af jernbanenettet til finansiering af merudgifter til infrastrukturenergi, jf. akt. 31 af 23. november 2023.

I 2019 blev ordningen ændret. Før ændringen var der seks operatører, der havde kontrakter. I 2019 blev ordningen målrettet, så der kun kunne opnås tilskud til rejsende til/fra udkantsområder i Danmark, og herefter trak tre operatører sig fra ordningen. I 2022 valgte endnu en operatør at stoppe kontrakten, og i 2023 trak de sidste to operatører sig.

 

§ 28.53.04. Ungdomskort (Reservationsbevilling)

Regnskabet for 2023 viser et resultat på 232,2 mio. kr. Det svarer til et merforbrug på 11,7 mio. kr. i forhold til bevilling på 220,5 mio. kr. Dele af tilskuddet for 4. kvartal 2023 kan Trafikstyrelsen først udbetale i februar/marts 2024 pga. tidsmæssig forskydning i modtagelsen af refusionsanmodninger fra trafikselskaberne. Der er derfor i regnskabet for 2023 skønsmæssigt optaget poster til den forventede udgift for 4. kvartal.

Merforbruget skyldes, at bevilling for 76,9 mio. kr. fra denne ordning er overført til medfinansiering af § 28.53.02.84 Ekstraordinært tilskud til regionale trafikselskaber på FL23.

 

§ 28.53.05. Puljer til den kollektive trafik mv. (Reservationsbevilling)

Regnskabet for 2023 viser et resultat på 128,0 mio. kr., hvilket svarer til et merforbrug på 75,2 mio. kr. i forhold til bevilling på 52,8 mio. kr.

 

Der er merforbrug på følgende underkonti:

60. Pulje til busfremkommelighed i hele landet, hvor merforbruget på 32,7 mio. kr. i forhold til bevillingen skyldes, at der i 2023 er udmøntet både 2022-puljen og 2023-puljen. 2022-puljen kunne ikke udmøntes i finansåret 2022 grundet det sene folketingsvalg.

70. Havnepulje hvor merforbruget på 49,5 mio. kr. i forhold til bevillingen skyldes, at der i 2023 er udmøntet både 2022-puljen og 2023-puljen. 2022-puljen kunne ikke udmøntes i finansåret 2022 grundet det sene folketingsvalg.

 

Disse modsvares af mindreforbrug på følgende underkonti:

30. Pulje til investeringer i kollektiv bustrafik, hvor der er annulleringer for 4,7 mio. kr.

40. Pulje til cykelparkering i forbindelse med offentlig transport, hvor der er annulleringer for 2,4 mio. kr.

 

§ 28.53.06. Efterregulering af kompensation til offentlig service operatører som følge af COVID-19 (Reservationsbevilling)

Regnskabet for 2023 viser et resultat på udgiftssiden på 22,4 mio. kr., hvilket giver et mindreforbrug på 0,1 mio. kr.

På indtægtssiden viser regnskabet et resultat på 2,4 mio. kr., hvilket er lig bevillingen.

 

§ 28.55.02. Initiativer til nedsættelse af transportsektorens energiforbrug og CO2-udledning (Reservationsbevilling)

Regnskabsresultatet for 2023 er 0 mio. kr., hvilket er lig bevillingen.

 

§ 28.56.01. Lufttrafiktjeneste (Reservationsbevilling)

Regnskabet for 2023 viser et resultat på udgiftssiden på 100,2 mio. kr., hvilket svarer til et mindreforbrug på 11,3 mio. kr. i forhold til bevillingen på 111,5 mio. kr.

På indtægtssiden viser regnskabet et resultat på 86,5 mio. kr., hvilket svarer til en merindtægt på 29,9 mio. kr. i forhold til bevillingen på 56,6 mio. kr.

Både mindreforbruget og merindtægterne skyldes underkonto 30. Flyvesikringstjeneste Grønland, international flyvning. Underkonto 30. er omfattet af regler om balance i indtægter og udgifter over tid (N+2 ordningen). Som følge af COVID-19 er denne balanceperiode (N+2) blevet forlænget.

 

§ 28.56.02. Tilskud til Hans Christian Andersen Airport og Sønderborg Lufthavn (Reservationsbevilling)

Regnskabet for 2023 viser et resultat på 10,3 mio. kr., hvilket er lig bevillingen.

 

§ 28.56.04. Puljer til luftfart (Reservationsbevilling)

Regnskabet for 2023 viser et resultat på -0,2 mio. kr. Det svarer til et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. i forhold til bevilling på 0 mio. kr. Mindreforbruget skyldes annulleringer.

 

§ 28.56.05. Internal tax (Anden bevilling)

Regnskabet for 2023 viser et resultat på 3,3 mio. kr., hvilket er 4,1 mio. kr. mindre end bevillingen på 7,4 mio.kr.

 

Eurocontrol har sænket refusionssatserne, hvilket har en varig effekt på indtægten, der derfor er en del lavere end bevillingen, som ikke er sænket tilsvarende.

4

Bilag

4.1

Noter til resultatopgørelse og balance

Note 1: Immaterielle anlægsaktiver (1.000 kr.)

Immaterielle anlægsaktiver (1.000 kr.)

Færdiggjorte udviklingsprojekter

Erhvervede koncessioner, patenter, licenser mv.

I alt

Kostpris primo 2023

47.910

3.182

51.092

Primokorrektioner år til dato

0

0

0

Tilgang (forbedringer+ færdiggjorte udviklingsprojekter i året)

1.215

502

1.717

Afgang

-12.346

-1.577

-13.923

(1) Kostpris ultimo 2023

36.779

2.107

38.886

Akkumulerede afskrivninger

-30.575

-1.668

-32.243

Akkumulerede nedskrivninger

0

0

0

(2) Af- og nedskrivninger ultimo 2023

-30.575

-1.668

-32.243

(1)-(2) Regnskabsmæssig værdi ultimo 2023

6.204

439

6.643

 

 

 

 

Årets afskrivninger

-10.170

-1.292

-11.462

Årets nedskrivninger

 

 

0

Årets af- og nedskrivninger

-10.170

-1.292

-11.462

Afskrivningsperiode/år

5-8 år

3 år

 

Note: Årets afskrivninger er påvirket af skrotning foretaget i 2023 af gamle anlæg, da alle års afskrivninger debiteres og anskaffelsen krediteres på afgang for de skrottede anlæg. De reelle afskrivninger for 2023 er for færdiggjorte udviklingsprojekter på 2.176.276 kr. og for erhvervede koncessioner, patenter, licenser mv. på 284.784 kr.

 

Immaterielle anlægsaktiver (1.000 kr.) Udviklingsprojekter under udførelse
Kostpris primo 2023 3.462
Primokorrektioner år til dato 0
Tilgang 12.426
Nedskrivninger 0
Overført til færdiggjorte udviklingsprojekter -1.648
Kostpris ultimo 2023 14.240

 

I løbet 2023 er der færdiggjort udviklingsprojekter på 1,6 mio. kr. Det drejer sig om udskiftning af fundamentale systemer til drift af Bornholms lufthavn, såsom systemer til håndtering af vejrforhold, alarmer og flyveplansinformationer og opgradering af adgangskontrol, digitalisering af helbredsattester på jernbaneområdet, udskiftning af tidsregistreringssystem samt en ny licens til journaliseringssystemet WorkZone.

Der har herudover været en stor tilgang på saldoen for udviklingsprojekter under udførelse på 12,4 mio. kr. og det drejer sig primært om udgifter til IT-løsningen til minkområdet, som forventes at blive ibrugtaget 1. halvår 2024, samt en ny sikkerheds- og hændelsesdatabase til jernbaneområdet.

 

Note 2: Materielle anlægsaktiver (1.000 kr.)

Materielle anlægsaktiver (1.000 kr.)

Grunde, arealer og bygninger

Infrastruk-tur

Produktionsanlæg og maskiner

Transport-materiel

Inventar og IT-udstyr

I alt

Kostpris primo 2023

51.187

0

81.400

25.454

2.032

160.073

Primokorrektioner

0

0

0

0

0

0

Tilgang (forbedringer + færdiggjorte igangværende arbejder i året)

 

 

1.192

665

 

1.857

Afgang

 

 

-238

-2.924

-421

-3.584

(1) Kostpris ultimo 2023

51.187

0

82.354

23.195

1.611

158.347

Akkumulerede afskrivninger

-33.404

 

-55.309

-16.717

-1.179

-106.609

Akkumulerede nedskrivninger

0

0

0

0

0

0

(2) Af- og nedskrivninger ultimo 2022

-33.404

0

-55.309

-16.717

-1.179

-106.609

(1)-(2) Regnskabsmæssig værdi ultimo 2023

17.783

0

27.046

6.478

432

51.738

 

 

 

 

 

 

 

Årets afskrivninger

717

0

3.256

-1.279

-309

-2.386

Årets nedskrivninger

 

 

 

 

 

0

Årets af- og nedskrivninger

-717

0

-3.256

1.279

309

-2.386

 

 

 

 

 

 

 

Lineære afskrivninger, afskrivningsperiode

30 år

15 år

5-15 år

5-8 år

3 år

 

Note: Årets afskrivninger er påvirket af skrotning og salg foretaget i 2023 af gamle anlæg, da alle års afskrivninger debiteres og anskaffelsen krediteres for de skrottede eller solgte anlæg. De reelle afskrivninger for 2023 er for produktionsanlæg og maskiner på 3.494.451 kr., for transportmateriel på 1.645.285 kr. og for inventar og IT-udstyr 112.630 kr.

 

Materielle anlægsaktiver (1.000 kr.)

Igangværende arbejder for egen regning

Kostpris primo 2023

2.416

Primokorrektioner

0

Tilgang

10.554

Nedskrivninger

0

Overført til færdiggjorte anlæg

-2.344

Kostpris ultimo 2023

10.626

 

Af ovenstående fremgår det, der i løbet af 2023 er færdiggjort igangværende arbejder for en værdi af 2,3 mio. kr. Det vedrører primært investeringer på Bornholms Lufthavn (§ 28.56.03. Lufthavnsdrift), som blev færdiggjort og taget i brug i 2023, herunder en ny brandbil, udskiftning af dele af det hegn, der omkredser lufthavnens område, samt ny belægning på dele af perimetervejen, som løber på indersiden af det omkredsende hegn. Udskiftning af hegn og ny belægning af perimetervej udføres i etaper over flere år, derfor oprettes hver etape som et separat anlæg. Der har herudover været en stor tilgang på saldoen for igangværende arbejder for egen regning på 10,6 mio. kr. og det drejer sig primært om udgifter til en ny crashtender (specialbygget brandbil) og udskiftning af radiokommunikationsudstyr til tårnet.

 

Note 3: Tilgodehavender

Tilgodehavender (mio. kr.)

2019

2020

2021

2022

2023

Forskel (2022/2023)

Debitorer, hvor Trafik- og Byggestyrelsen har debitor-forvaltning

41,8

20,1

22,3

22,9

23,9

1,0

Dubiøse debitorer i forhold til debitorer, hvor Trafikstyrelsen har debitorforvaltningen

-1,7

-1,2

-1,4

-3,0

-2,4

0,6

Debitorer, rejsegaranti

5,6

0,3

0,2

0,0

0,0

0,0

En route debitorer - debitorforvaltning i EUROCONTROL

20,2

14,0

12,2

17,6

18,3

0,7

Øvrige tilgodehavender

6,1

19,5

5,0

6,8

4,5

-2,3

Debitorsamle int. statsl. salg

5,0

2,6

27,8

10,2

5,5

-4,7

I alt

77,0

55,3

66,0

54,6

49,8

-4,7

 

Styrelsens tilgodehavende er i 2023 faldet med 4,7 mio. kr. i forhold til 2022. Dette skyldes primært en forbedring i debitoropfølgningsprocessen og herunder oversendelse af fordringer til Gældsstyrelsen. Udviklingen ses mest ved debitorsamlekontoen for internt statsligt salg, da styrelsen i 2023 i samarbejde med Banedanmark har får håndteret nogle ældre tilgodehavender. Herudover er der en stigning i tilgodehavender, der vedrører Eurocontrol. Dette skyldes øget aktivitet i 2023 sammenlignet med 2022.

 

Note 4: Hensættelser

Hensættelser (mio. kr.) år 2023

Forklaring

0,2

Advokatsalærkørekortsbekendtgørelsen

0,2

Uddannelsesforløb Atlantic Airways

2,5

Rådighedsløn

2,6

Åremålsforpligtelse

0,9

Resultatløn/engangsvederlag

6,3

 I alt 

4.2

Indtægtsdækket virksomhed

Trafikstyrelsen har en underkonto af typen indtægtsdækket virksomhed § 28.56.03.90.

Indtægtsdækket virksomhed på Bornholms Lufthavn indeholder lufthavnens kommercielle virksomhed, herunder indtægter på handling, husleje, natstopservice, de-icer, jetpak, world tracer og øvrige indtægter. Handling består blandt andet af håndtering af bagage og ekspedition af passagerer.

Bornholms Lufthavn har ingen varer eller ydelser som isoleret overstiger grænsen på 5,0 mio. kr. Puljes den samlede mængde af forskellige typer af handlingydelser, så overstiger disse grænsen på 5,0 mio. kr. Den primære indtægt for handling kommer i forbindelse med den kontraktuelle aftale lufthavnen har med luftfartsselskabet Danish Air Transport (DAT). I aftalen er priserne for forskellige typer af handlingpakker udregnet med udgangspunkt i lufthavnens omkostninger da aftalen blev indgået. I henhold til aftalen reguleres priserne i henhold til den danske forbrugerprisindex/CPI.

I tabel 15 fremgår den totale sammenfatning af omkostninger og indtægter for den indtægtsdækkede virksomhed på Bornholms Lufthavn.

 

Tabel 15: Sammenfatning af elementer i prisfastsættelse

Kr.

2023

Direkte omkostninger i alt

0,4

Indirekte omkostninger i alt

9,0

Øvrige indregnede omkostninger

0,0

Sum

9,4

Indtægter i alt

10,6

 

Tabel 16: Akkumuleret resultat for indtægtsdækket virksomhed, Bornholms Lufthavn

Kr.

2020

2021

2022

2023

Resultat for indtægtsdækket virksomhed

13,7

14,5

15,7

16,9

4.3

Gebyr- og afgiftsfinansieret virksomhed

Det fremgår af nedenstående afsnit, at der er et akkumuleret over- eller underskud på flere af Trafikstyrelsens gebyr- og afgiftsfinansierede ordninger. En afvikling heraf er planlagt. Dog kræves der for gebyrer og afgifter, hvor satsen er fastsat ved lov, en lovændring af satserne for at skabe balance i ordningerne. I det følgende betegner afgift en lovbestemt sats, mens gebyr betegner en administrativt fastlagt sats.

Trafikstyrelsens aktiviteter på jernbaneområdet finansieres af en afgift og en række gebyrer. Afgiften finansierer Trafikstyrelsens tilsyn, herunder med sikkerhedscertifikater og sikkerhedsgodkendelser mv., og betales af blandt andet jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere (herunder bybaner), og administreres i overensstemmelse med hjemmelsgrundlaget.

 

Tabel 17: Resultat for gebyr-/afgiftsfinansieret jernbanesikkerhed (§ 28.51.01.25. Gebyrfinansierede opgaver mv. med jernbaner)

Ordning (mio. kr.)

Resultat

Opsparing ultimo 2023

2020

2021

2022

2023

Gebyrer vedr. opgaver i forhold til jernbanesikkerhed - indtægt

13,8

16,0

18,0

19,7

-

Gebyrer vedr. opgaver i forhold til jernbanesikkerhed - omkostning

18,2

17,3

15,9

17,5

-

Gebyrer vedr. opgaver i forhold til jernbanesikkerhed - resultat

-4,4

-1,3

2,1

2,2

-2,5

Afgifter vedr. opgaver i forhold til jernbanesikkerhed– indtægt

10,6

10,2

11,2

11,5

-

Afgifter vedr. opgaver i forhold til jernbanesikkerhed - omkostning

11,3

11,6

15,0

14,5

-

Afgifter vedr. opgaver i forhold til jernbanesikkerhed - resultat

-0,7

-1,4

-3,8

-3,0

7,6

Note: Underskud er angivet med negativt fortegn, mens overskud med positivt fortegn. Afvigelser mellem enkelte tal og summer skyldes afrundinger

 

Gebyrerne gav i 2023 et overskud på 2,2 mio. kr., hvilket primært vedrører gebyret efter regning. Den samlede opsparing for alle gebyrerne er herefter -2,5 mio. kr. Afgiften gav i 2023 et underskud på 3,0 mio. kr., og opsparingen er herefter 7,6 mio. kr.

 

Tabel 18: Resultat for gebyr-/afgiftsfinansieret posttilsyn (§ 28.51.01.23. Gebyrfinansieret posttilsyn)

Ordning (mio. kr.)

Resultat

Opsparing ultimo 2023

2020

2021

2022

2023

Gebyrer vedr. opgaver på postområdet– indtægt

0,0

0,0

0,0

0,0

-

Gebyrer vedr. opgaver på postområdet - omkostning

0,0

0,0

0,0

0,0

-

Gebyrer vedr. opgaver på postområdet - resultat

0,0

0,0

-0,0

-0,0

-0,0

Afgift vedr. opgaver på postområdet– indtægt

1,4

1,3

1,3

1,5

-

Afgift vedr. opgaver på postområdet - omkostning

0,8

1,1

1,3

1,4

-

Afgift vedr. opgaver på postområdet - resultat

0,6

0,2

0,0

0,1

4,9

Note: Underskud er angivet med negativt fortegn, mens overskud med positivt fortegn. Afvigelser mellem enkelte tal og summer skyldes afrundinger.

 

Trafikstyrelsens brugerfinansierede aktiviteter på postområdet finansieres af et formålsbestemt gebyr (en lovfastsat afgift) og et gebyr efter regning. Afgiften finansierer Trafikstyrelsens generelle tilsynsindsats, herunder markedsovervågning, statistikindsamling, analyser, kvalitetskontrol, klagesagsbehandling mv., og betales af postvirksomheder baseret på antallet af befordrede, adresserede forsendelser. Afgiften administreres i overensstemmelse med hjemmelsgrundlaget. Afgiften (det formålsbestemte gebyr) er som følge af den nye postlov pr. 1. januar 2024 overgået til fremover at blive fastsat administrativt af Trafikstyrelsen.

På postområdet var der et mindre overskud i 2023, idet afgiften gav et overskud på 0,1 mio. kr., mens aktivitet på gebyret efter regning medførte et underskud på mindre end 0,1 mio. kr. Der er en samlet akkumuleret opsparing på 4,9 mio. kr. ultimo 2023.

Gebyrer og afgifter til finansiering af tilsyn med civil luftfart er fastsat i luftfartsloven samt bekendtgørelse om Trafikstyrelsens gebyrer og afgifter på luftfartsområdet m.v., der er gældende for Danmark, Færøerne og Grønland.

Den lovfastsatte safety-afgift finansierer Trafikstyrelsens opgaver vedrørende tilsyn med den civile luftfart, og opkræves hos luftfartsselskaber for hver passager, som selskabet befordrer (dog forekommer undtagelser). Afgiften administreres i overensstemmelse med hjemmelsgrundlaget.

 

Tabel 19: Resultat for gebyr-/afgiftsfinansieret tilsyn med civil luftfart (§ 28.51.01.21. Gebyrfinansieret tilsyn med civil luftfart)

Ordning (mio. kr.)

Resultat

Opsparing ultimo 2023

2020

2021

2022

2023

Gebyrfinansieret tilsyn med civil luftfart - indtægt

12,0

14,9

17,7

17,0

-

Gebyrfinansieret tilsyn med civil luftfart - omkostning

13,5

15,0

20,8

19,4

-

Gebyrfinansieret tilsyn med civil luftfart - resultat

-1,5

-0,1

-3,1

-2,4

-2,3

Afgiftsfinansieret tilsyn med civil luftfart – indtægt

49,3

58,1

54,3

66,7

-

Afgiftsfinansieret tilsyn med civil luftfart - omkostning

95,0

89,4

106,7

120,6

-

Afgiftsfinansieret tilsyn med civil luftfart - resultat

-45,7

-31,3

-52,4

-53,8

-174,6

Note: Underskud er angivet med negativt fortegn. Afvigelser mellem enkelte tal og summer skyldes afrundinger. I ovenstående tabel er opsparingen vedr. EASA flyttet fra ”Gebyrfinansieret tilsyn med civil luftfart – resultat” til ”Afgiftsfinansieret tilsyn med civil luftfart – resultat”.

 

På luftfartsområdet var der i 2023 et underskud på i alt er 56,7 mio. kr., hvilket fordeler sig med et underskud på de gebyrfinansierede opgaver på 2,9 mio. kr. og et underskud på de afgiftsfinansierede opgaver (safety-afgiftsordningen) på 53,8 mio. kr. Der er herefter en videreført opsparing på -2,3 mio. kr. på de gebyrfinansierede opgaver, mens de afgiftsfinansierede opgaver har en videreført opsparing på -174,6 mio. kr.

I 2023 blev der ændret finansiering på nogle EASA-finansierede opgaver til safety-finansieringen. Det skyldes, at styrelsen ikke modtog betaling fra EASA til løsningen af disse opgaver og at opgaverne ikke var knyttet til de opgaver, EASA finansierer. Der er primo 2024 foretaget en ændring af delregnskab (fra gebyrer på luftfartsområdet til alm. virksomhed) for de resterende opgaver, der løses for EASA, og som Trafikstyrelsen modtager betaling fra EASA for at løse. Dette er en ren teknisk ændring for at rense gebyrkontoen for ikke-gebyrfinansierede opgaver. Underskuddet for EASA-opgaverne flyttes med virkning ultimo 2023 til safety-finansieringen, da underskuddet vedrører de opgaver, der er flyttet til safety-finansieringen i løbet af 2023.

 

Tabel 20: Resultat for afgiftsfinansiering ATM-regulering/En route (§ 28.51.01.20. Lufttrafiktjeneste Danmark)

Ordning (mio. kr.)

Resultat

Opsparing ultimo 2023

2020

2021

2022

2023

ATM-regulering/En route– indtægt

43,8

37,1

90,7

89,5

-

ATM-regulering/En route - omkostning

88,1

89,7

103,6

116,8

-

ATM-regulering/En route - resultat

-44,4

-52,6

-12,9

-27,3

-92,0

Note: Underskud er angivet med negativt fortegn. Afvigelser mellem enkelte tal og summer skyldes afrundinger.

 

ATM/En route-området havde i 2023 et underskud på 27,3 mio. kr., som videreføres i ordningen. Opsparingen udgør ultimo 2023 -92,0 mio. kr.

Ordningen er omfattet af internationale regler. Underskuddene fra 2023 og tidligere vil derfor blive indregnet i kommende års serviceenhedsrater. På grund af COVID-19 er den almindelige N+2 rate, hvor ordningens resultat skal balancere over en periode på 2 år, suspenderet og underskuddene bliver i stedet indregnet over en længere periode.

4.4

IT-udgifter

Den efterfølgende tabel viser IT-udgifterne for Trafikstyrelsen.

 

Tabel 21: IT-omkostninger

Mio. kr.

 Nr,

2023

Interne personaleomkostninger til it (it-drift/vedlige/-udvikling)

1

9,4

Internt statsligt køb af it, herunder fra Statens IT

2

20,1

It-systemdrift

3

4,4

It-vedligehold

4

6,7

It-udviklingsomkostninger ekskl. Af-og nedskrivninger

5a

6,2

Udviklingsomkostning af- og nedskrivninger for IT, der er aktiveret

5b

1,2

It-udviklingsomkostninger i alt 5a+5b

5

7,4

Udgifter til it varer til forbrug

6

1,2

I alt

 

49,1

Note: Afskrivninger faktureret af Statens IT er indeholdt i punkt 2.

 

Sammenlignet med 2022 er de samlede it-omkostningerne steget med 7,7 mio. kr., hvilket er en stigning på 19 pct. Stigningen skyldes primært øgede omkostninger til Statens IT grundet flere brugere, der er blevet oprettet og skal administreres og opsætning af nye lokationer.

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Telefon +45 72218800

Info@trafikstyrelsen.dk