Etablering og drift af elektriske anlæg og elektriske installationer, herunder elanlæg og -installationer på jernbaneområdet såsom kørestrømsanlæg, er underlagt elsikkerhedsloven. Elanlæg og - installationer, som er en del af jernbaneinfrastrukturen, er derudover også underlagt jernbane­lovgivningen.

For så vidt angår disse systemers elektriske dele og deres funktioner, er der derfor et overlap imellem lovgivningerne og de tilhørende myndighedsansvar hos Sikkerhedsstyrelsen og Trafikstyrelsen.

Nærværende vejledning har til formål at definere, hvilke dele af de elektriske anlæg og elektriske installationer i baneinfrastrukturen, der har betydning for jern­bane­sikkerhed. Disse er – udover at være reguleret af elsikkerhedslovgivningen – også reguleret af jernbanelovgivningen. Formålet hermed er dels at fastlægge overlappet mellem de to myndigheders ansvarsområder og dels at skabe forudsætningerne for konsensus blandt sektorens parter om, hvordan elsikkerhed i elektriske anlæg og elektriske installationer på jernbanen håndteres. Ved fastlæggelse af, hvilke dele af de elektriske anlæg og installationer på baneområdet, der også har betydning for jernbanesikkerheden, er det hensigten at holde overlappet mellem de to myndigheders ansvarsområder så lille som muligt. Vejledningen omhandler ikke mekaniske og konstruktive aspekter som f.eks. fritrumsforhold eller styrke- og funderings­aspekter ved disse anlæg og installationer.

Vejledningen er beregnet til at vurdere, hvilke dele af elanlæg og -installationer, der skal ses på i forbindelse med godkendelse iht. infrastruktur­bekendt­gørelsen1 (herunder CSM-RA-processen2), i forbindelse med udvikling og godkendelse af tekniske sikkerhedsregler, i forbindelse med virksomhedernes sikkerhedsledelsessystem og i forbindelse med Trafikstyrelsens tilsynsvirksomhed med infrastrukturforvalterne, samt som forståelsesdokument mellem Sikkerhedsstyrelsen og Trafikstyrelsen.

Vejledningen kan ikke anvendes til at afgrænse, hvilke forhold der har betydning for interoperabilitet; Reference til TSI’erne3 er derfor kun medtaget i vejledningen for at anvende disse som definitionsredskab. Trafikstyrelsen er klar over, at der i september 2023 blev offentliggjort reviderede TSI'er. Vejledningen er udarbejdet på grundlag af TSI'erne som var gældende indtil september 2023. Trafikstyrelsen vil senere undersøge om de nye udgaver af TSI’erne fra september 2023 giver anledning til præcisering og opdatering af vejledningen. Det forventes ikke, at dette vil medføre indholdsmæssige ændringer i, hvad der betragtes som jernbanesikkerhed.

Selvom emner i vejledningen defineres som forhold, der ikke er relevante for jernbanesikkerhed, kan de godt være relevante for interoperabilitet. Omvendt er nærværende afgrænsning også gældende for f.eks. bybaner, selvom disse ikke er omfattet af interoperabilitetsdirektivet.4

Vejledningen er et detaljerende dokument i tilknytning til den formelle samarbejdsaftale mellem Sikkerhedsstyrelsen og Trafikstyrelsen (ref. ”Samarbejdsaftale mellem Trafikstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen vedrørende elsikkerhed på jernbaneområdet”, 2012).  Ved udarbejdelse af denne vejledning er det tilstræbt, at der er overensstemmelse mellem vejledningen og samarbejdsaftalen. Hvis der konstateres modstrid mellem de to dokumenter, har samarbejdsaftalen forrang.

Nærværende vejledning ændrer eller indskrænker ikke på nogen måde Sikkerhedsstyrelsens lovgivning eller myndighedsansvar.

 

For afgrænsning af, hvilke dele af elanlæg og -installationer og deres funktioner, der er omfattet af jernbaneinfrastruktur og har betydning for jernbanesikkerhed, anvendes TSI’ernes væsentlige sikkerhedskrav som definitionsredskab.

Til fastlæggelse af, hvilke dele af kørestrømsanlægget der betragtes som at være en del af baneinfrastrukturen (især, fordi der ikke altid har været enighed om denne afgrænsning) benyttes TSI ENE’s5 afgrænsning af ”delsystem energi”. TSI ENE’s delsystem energi indbefatter substations. Dermed vil jernbaneinfrastrukturen ved kørestrømsanlægget, som vist i figur 1, begynde ved primærsiden af banetransformeren (TSI ENE, bilagets afsnit 2.1, pkt. 2a). Alle elektriske anlæg og installationer i jernbaneinfrastrukturen på banesiden af denne grænseflade er dermed underlagt jernbanelovgivningen.

Figur 1

Afgrænsning af kørestrømsanlægget og dets grænseflader. Fra DS/EN50562 ”Jernbaner – Faste installationer – Proces, beskyttelsesforanstaltninger og dokumentation relateret til elektriske traktionssystemers sikkerhed” med tilladelse fra Fonden Dansk Standard. For så vidt angår transformere, inkluderer afgrænsningen kun sidste transformer, altså banetransformere (fra primærsiden) før systemspændingsniveau. For så vidt angår fjernstyring/SCADA, henvises til afsnit 3.5.

 

Til fastlæggelse af, hvilke forhold i jernbaneinfrastrukturen der har indflydelse på jernbanesikkerheden, tages udgangspunkt i de TSI-krav, som relaterer sig til det væsentlige krav ”sikkerhed” jf. interoperabilitetsdirektivets Annex III6 og som vedrører elanlæg og -installationer.

TSI’er for strukturelle delsystemer, der indeholder sikkerhedskrav til elanlæg og -installationer, er:

- TSI ENE7 med krav til kørestrømsanlæg i følgende afsnit:

• 4.2.7 Samordning af elektrisk beskyttelse
• 4.2.14 Faseadskillelsessektion
• 4.2.15 Systemadskillelsessektion
• 4.2.18 Beskyttelsesforanstaltninger mod elektrisk stød
• 4.4 Driftsregler
• 4.5 Vedligeholdelsesregler
• 4.6 Faglige kvalifikationer
• 4.7 Sundhed og sikkerhed

- TSI INF8 med krav til infrastruktur for fremmednet-/togforvarmeanlæg i afsnit 4.2.12.6 gennem henvisning til TSI for rullende materiel9, der stiller infrastrukturkrav i afsnit 4.2.11.6

- TSI SRT10 med krav til kørestrømsanlæg for tunneler, der er mere end 1 km lange i afsnit 4.2.2.1 – 4.2.2.2

- TSI PRM11 med funktionelle krav til belysning og højtaleranlæg i afsnit 4.2.1.9 og 4.2.1.11, men disse er ikke relateret til elsikkerhed

- TSI CCS12 - Ingen identificerede krav ift. elsikkerhed, idet implementering af funktionalitet af kommunikation mellem mobilt og fast ETCS-udstyr om hævning/sænkning af strømaftager eller ud-/indkobling af hovedafbryderen er valgfri

Af ovenstående krav, som vedrører jernbanesikkerheden, er kun krav i TSI ENE, INF og SRT også relateret til elsikkerhed.

Som principper for afgrænsning af jernbanesikkerhed indenfor elsikkerhed under foranstående ramme gælder derfor følgende retningslinjer:

1. Af ovenstående oplistede TSI-krav fastlægges følgende som forhold, der har betydning for jernbanesikkerhed: samtlige ovenstående TSI ENE-krav, ovenstående TSI INF-krav samt ovenstående TSI SRT-krav. TSI-kravene, der således betragtes som jernbanesikkerhedsbærende, er næsten udelukkende anlægskrav og kun i meget begrænset omfang direkte formulerede driftskrav. Ift. TSI ENE punkt 4.2.18, som refererer videre til DS/EN50122-1:2011, fastlægges jernbanesikkerhed, udover de i TSI ENE punkt 4.2.18 fastlagte krav, til også at omfatte kravene i afsnit 6.3 i DS/EN50122-1:2011. Det vil sige, at samtlige potentialudligninger, uanset om de vedrører elektrisk udstyr eller øvrige ledende dele, og uanset om de ligger i offentligt tilgængelige områder eller ej, betragtes som jernbanesikkerhedsbærende, dog under hensyntagen til undtagelserne, som er beskrevet i underafsnit til afsnit 6.3 i DS/EN50122-1:2011.
2. Som jernbanesikkerhed betragtes også drifts- og vedligeholdelsesaktiviteter, som sikrer, at de jernbanesikkerheds­bærende anlægskrav overholdes. Dette fordrer formaliserede krav til eftersyns- og kontrolaktiviteter for de relevante anlægskrav. Frekvens og indhold i eftersyns- og kontrolaktiviteter skal afstemmes med anlægsudformning, så den samlede risiko for, at anlægskravene ikke overholdes, holdes på et acceptabelt niveau.
3. Aktiviteter og eltekniske kompetencer, som er nødvendige for at sikre personale mod elektriske farer under udførelse af anlægs-, fornyelses- og driftsaktiviteter, anses alene som forhold af betydning for elsikkerhed, det vil sige ikke som forhold af betydning for jernbanesikkerhed. Dette omfatter f.eks. kobling ifm. kørestrømsafbrydelser samt etablering og fjernelse af arbejdsjordinger ifm. kørestrømsafbrydelse. Det samme gælder elektriske farer fra kortslutning, der kan ske ved, at der fejlagtigt sendes tog ind i strømløst område. I forbindelse med hændelser, hvor der kommer passagerer, beredskabspersonale eller ikke-kvalificeret personale i sporet, kan sondringen mellem elsikkerhed og jernbanesikkerhed ikke foretages på samme måde, som i en almindelig driftssituation. Ved sådanne hændelser skal elsikkerhedsforhold også betragtes som jernbanesikkerhedsforhold (f.eks arbejdsjording ifm. hændelser).
4. Elektriske farer ved anlæg og installationer, udover de farer, der er omfattet af ovennævnte TSI’er, betragtes alene som elsikkerhedsmæssige, det vil sige ikke som jernbanesikkerhedsmæssige.

For håndtering af elsikkerheden henvises til elsikkerhedsloven.