Efter jernbanelovens § 78, stk. 2 skal ansatte og personer på jernbaneområdet, herunder f.eks. ansatte hos entreprenører eller vikarbureauer, indberette oplysninger om ulykker og forløbere for ulykker til den virksomhed eller infrastrukturforvalter de er ansat i i henhold til de af virksomheden fastsatte retningslinjer.

Efter jernbanelovens § 78, stk. 3 kan ansatte og personer på jernbaneområdet i stedet for at give indberetninger til den virksomhed eller infrastrukturforvalter de er ansat i, give indberetninger til Trafikstyrelsen. Ved indberetning til Trafikstyrelsen skal der anvendes en indberetningsblanket. Indberetningsblanketten findes på Trafikstyrelsens hjemmeside.  

Ifølge jernbanelovens § 78, stk. 4, er ansatte i Trafikstyrelsen samt eventuelle sagkyndige forpligtet til under strafansvar at hemmeligholde indberetninger om ulykker og forløbere for ulykker over for uvedkommende.

Formålet med fortroligheden er at sikre en god indberetningskultur, hvor styrelsen modtager flest mulige indberetninger, der er repræsentative og tilstrækkelige til at udlede statistikker og trends til brug for det forebyggende jernbanesikkerhedsmæssige arbejde.

Kravet om fortrolighed betyder, at når Trafikstyrelsen modtager en anmodning om aktindsigt, skal det vurderes, om der er forhold i det efterspurgte materiale, der er omfattet af jernbanelovens § 78, stk. 1-3, og om det derfor er undtaget fra aktindsigt.

Letbaneoperatører skal kun indberette efter bekendtgørelsen, når minimum ét letbanekøretøj har været involveret i en ulykke. Dette betyder for det første, at der skal være tale om en ulykke. Definitionen af en ulykke findes i afsnit 5.3 i vejledningen. Letbaneoperatører skal derfor ikke indberette forløbere for ulykker. For det andet, skal minimum ét letbanekøretøj have været involveret i ulykken. Alle ulykker med letbanekøretøjer i bevægelse skal indberettes. Dette omfatter letbanekøretøjer under en officiel køreplan og letbanekøretøjer under transport ad åbent spor. Derudover skal ulykker, hvor letbanekøretøjet holder stille, f.eks. ved ind- og udstigning mens det er i rute indberettes. Derimod skal ulykker med et letbanekøretøj, der holder stille i et lukket rangerområde ikke indberettes.

Ved kørsler, der ikke får tildelt hverken et tognummer eller et litra-nummer, kræves dette i sagens natur ikke indberettet. Her indtastes blot 0000.

Indberetning af data skal ske elektronisk gennem Trafikstyrelsens indberetningsportal, som findes på hdb.trafikstyrelsen.dk

For at få adgang til indberetningsportalen som dansk virksomhed skal man logge ind med MitID Erhverv. Man kan læse mere om MitID Erhverv her.

Som udenlandsk virksomhed uden adgang til MitID Erhverv, kan man efter aftale med Trafikstyrelsen få tilsendt et brugernavn og password til login af Trafikstyrelsen.

Når man er logget ind elektronisk på indberetningsportalen, vil man have 3 muligheder for indberetningsperioden:

1. Man kan indsende en nul-indberetning.
2. Man kan indberette hændelserne manuelt én ad gangen.
3. Man kan uploade alle hændelser for perioden i et OIOXML format.

Af hensyn til Trafikstyrelsens opbevaring og behandling af oplysninger skal indberetningerne, uanset indberetningsmetode, kun indeholde de adspurgte oplysninger. Personoplysninger såsom navne, personnumre mv. må ikke indgå i indberetningerne.

Veteranbaner og veterantogsorganisationer kan efter aftale med Trafikstyrelsen indberette via blanket. Ansatte i virksomheder på jernbaneområdet eller personer, der udfører sikkerhedsklassificerede funktioner på jernbaneområdet, der ønsker at indberette en ulykke eller en forløber for en ulykke til Trafikstyrelsen, skal indberette via blanket.  

Indberetningsblanketten kan findes på Trafikstyrelsen hjemmeside her.

Indberetningen foregår ved at udfylde indberetningsblankettens felter og herefter fremsende blanketten til Trafikstyrelsen. Det er vigtigt, at alle de påkrævede oplysninger udfyldes.

Trafikstyrelsen foretager herefter direkte indtastning af de indberettede oplysninger i Trafikstyrelsens indberetningsportal.

Blanketten sendes til Trafikstyrelsen via mail til sik-rap@trafikstyrelsen.dk.

Kollisioner skal registreres i fire forskellige kategorier. Valg af kategori afhænger af, hvorvidt der er tog involveret eller det alene er rangerende materiel, og om kollisionen sker mellem to jernbanekøretøjer eller mellem jernbanekøretøj og objekt:

Kollision, tog mod andet tog

Kollision, tog mod objekt

Kollision, rangerende materiel mod andet rangerende materiel

Kollision, rangerende materiel mod objekt

Kollision, tog mod andet tog

Frontalt sammenstød mellem to tog eller sammenstød mellem front og bagende af to tog eller et sideværts sammenstød mellem en del af et tog og en del af et andet tog.

I denne kategori skal der registreres hændelser, hvor et tog kolliderer med et andet jernbanekøretøj, herunder et tog, arbejdskøretøj eller rangerende materiel.

Ulykker, der registreres i denne hændelseskategori, skal involvere et tog. Sker kollisionen mellem et arbejdskøretøj eller rangerende materiel og et tog, vil ulykken også skulle registreres som en kollision i denne kategori. Det afgørende er, om der er et tog involveret i ulykken.

Bemærk at hændelser, hvor et tog kolliderer med et stillestående jernbanekøretøj, er omfattet af denne kategori.

En kollision, der medfører en afsporing, skal registreres som en kollision

Kollision, tog mod objekt

Sammenstød mellem en del af et tog og genstande, som er fast anbragt eller midlertidigt befinder sig på eller nær sporet, undtagen ved overkørsler, hvis genstandene er tabt af krydsende køretøjer eller brugere. Definitionen omfatter også sammenstød med køreledninger.

Denne hændelseskategori skal involvere et tog. Objekter kan være faste konstruktioner f.eks. sporstoppere, broer, køreledningsanlæg eller anden infrastruktur. Objekter kan også midlertidigt befinde sig på eller i nærheden af sporet så som sten, jord, sand, træer, tabte dele fra rullende materiel, tabt gods og maskiner eller udstyr til sporvedligehold.

I jernbanestatistikken betragtes dyr ligeledes som et objekt, dog ikke mindre dyr som f.eks. fasaner, hunde og katte.

Sammenstød med trafikanter, der krydser sporet i en overkørsel, betragtes ikke som kollision, men som ulykker i overkørsler.

Kollision, rangerende materiel mod andet rangerende materiel

Frontalt sammenstød mellem to styk rangerende materiel eller sammenstød mellem front og bagende af to styk rangerende materiel eller et sideværts sammenstød mellem en del af et rangerende materiel og en del af et andet rangerende materiel.

Denne hændelseskategori skal involvere rangerende materiel (der er altså ikke tale om involvering af et tog ved denne kategori).

Bemærk at hændelser hvor et rangerende materiel kolliderer med et stillestående jernbanekøretøj er omfattet af denne kategori.

Hvis eksempelvis to rangerende jernbanekøretøjer støder sammen, skal dette indberettes under kategorien ”kollision: Rangerende materiel mod andet rangerende materiel”.

Kollision, rangerende materiel mod objekt

Sammenstød mellem en del af et rangerende materiel og genstande, som er fast anbragt eller midlertidigt befinder sig på eller nær sporet. Definitionen omfatter også sammenstød med køreledningsanlæg.

Denne hændelseskategori skal involvere rangerende materiel (der er altså ikke tale om involvering af et tog ved denne kategori). Objekter kan være faste konstruktioner f.eks. sporstoppere, broer, køreledningsanlæg eller anden infrastruktur. Objekter kan også midlertidigt befinde sig på eller i nærheden af sporet så som sten, jord, sand, træer, tabte dele fra rullende materiel, tabt gods og maskiner eller udstyr til sporvedligehold.

I jernbanestatistikken betragtes dyr ligeledes som et objekt, dog ikke mindre dyr som f.eks. fasaner, hunde og katte.

Sammenstød med trafikanter, der krydser sporet i en overkørsel, betragtes ikke som kollision, men som ulykker i overkørsler.

Ulykker, der registreres i denne hændelseskategori, skal involvere et tog. Kollisioner, herunder kollisioner med objekter, skal registreres som en kollision, også selvom den har medført en afsporing (dvs. enten kollision, tog mod andet jernbanekøretøj eller kollision, tog mod objekt).

Ulykker, der registreres i denne hændelseskategori, involverer ikke et tog. Kollisioner, herunder kollisioner med objekter, skal registreres som en kollision også selvom den har medført en afsporing.

Se afsnit om overkørselstyper i vejledningens afsnit 4.13.2.

Denne hændelseskategori gælder kun for jernbanekørertøjer, dvs. når personer rammes af et jernbanekøretøj eller en genstand, der enten har løsrevet sig fra eller er fastgjort på jernbanekøretøjet. Personer, der anvender passager mellem perroner, er også inkluderet her.

Alle begivenheder, der relaterer til brugen af en jernbaneoverkørsel, skal klassificeres som ulykker i overkørsler. Episoder, hvor en person falder fra perronen uden at blive ramt af rullende materiel, hører under kategorien ”risiko for personpåkørsel”.

Følgende eksempler er inkluderet ved denne kategori:

• Personer, der togets bevægelse bliver ramt af nedfalden bagage
• Personer, der togets bevægelse kommer til skade

Hændelser hvor personer kommer til skade i toget pga. togets kollision med et andet jernbanekøretøj eller objekt, skal ikke registreres i denne kategori men under kollision.

Hvis nogen kommer til skade, mens de er i toget, fordi de har været udsat for en forbrydelse, skal dette ikke indberettes til Trafikstyrelsen, da det ikke betragtes som en jernbaneulykke.

Denne kategori omfatter brand og eksplosioner i jernbanekøretøjer, herunder tog, arbejdskøretøjer og rangerende materiel.

Brande, der starter, mens jernbanekøretøjet holder stille, skal også indberettes.

Eksempler på scenarier hvor der udbryder brand i et jernbanekøretøj, som skal indberettes, kan være:

• Jernbanekøretøjer som rangeres og bryder i
• Tog, som afventer signal, og bryder i
• Tog, som kører på jernbanestrækninger, og bryder i

Hærværk er ikke inkluderet her.

Ind- og udstigningsulykker (tog i bevægelse)

Ulykker, hvor en person falder på vej ind eller ud af toget, mens toget er i bevægelse.

Dette omfatter ulykker, hvor personer falder fra tog ned på banelegemet eller perron mens toget er i bevægelser.

Er toget ikke i bevægelse, skal ulykken registreres som ”ind- og udstigningsulykker (tog holder stille)”.

Ind- og udstigningsulykker (tog holder stille)

Ulykker, hvor en person falder på vej ind eller ud af toget, mens toget holder stille.

Dette omfatter ulykker, hvor personer falder fra, tog ned på perron eller banelegemet.

Er toget i bevægelse, skal ulykken registreres som ”ind- og udstigningsulykker (tog i bevægelse)”.

Ulykker med kørestrøm skal indberettes til både Sikkerhedsstyrelsen og Trafikstyrelsen. Virksomhederne bør kontakte Sikkerhedsstyrelsen for mere information om deres krav til indberetning.

Nedenfor følger en beskrivelse af kravene for indberetning til Trafikstyrelsen af ulykker med kørestrøm ved både tog i bevægelse og tog, der holder stille

Ulykker med kørestrøm (tog i bevægelse)

Ulykker, hvor en person kommer i forbindelse med kørestrøm, og hvor der er involveret tog i bevægelse.

Hvis en køreledning falder ned, og et tog kører ind i køreledningen, skal det registreres som en ”kollision: Tog mod objekt”.

Ulykker med kørestrøm (tog holder stille eller intet tog)

Ulykker, hvor en person kommer i forbindelse med kørestrøm, men hvor der ikke er tog i bevægelse involveret i ulykken.

Det kan f.eks. være ulykker, der sker i forbindelse med, at personer kravler op på et holdende tog og kommer i forbindelse med kørestrømmen. Det kan også være i forbindelse med rangerpersonale, der kommer i forbindelse med kørestrøm ved rangering.

Alle andre former for ulykker, som ikke kan kategoriseres som en af de ovennævnte, falder i stedet ind under denne kategori.

Ovenstående kategorier er på nuværende tidspunkt de ulykkestyper det vurderes, kan opstå på jernbaneområdet.

Kategorien ”andre ulykker” vil blive anvendt til på sigt at vurdere, om der skal udarbejdes flere kategorier.

En væsentlig ulykke adskiller sig fra en ulykke ved at have mere omfattende konsekvenser end en ulykke. Der er tale om en væsentlig ulykke, såfremt ulykken eksempelvis har medført alvorligt tilskadekomne eller dræbte personer.

Med omfattende ødelæggelse af materiel, spor, øvrig del af infrastruktur (anlæg) eller miljøet forstås ødelæggelser/skader for mindst 1,2 mio. kr. Der er også tale om en væsentlig ulykke, hvis ulykken resulterer i, at togtrafikken er indstillet i seks timer eller mere på en hovedbanestrækning4.

Følgende forhold er desuden gældende for de begivenheder, der betegnes som væsentlige ulykker:

• ulykken er relateret til rullende materiel i bevægelse (hvor hastigheden ikke er 0 km/t, dog med undtagelse af ulykker ved brand)
• ulykken skal være uønsket eller utilsigtet, hvilket udelukker hærværk, selvmord og terrorhandlinger
• ulykken er ikke foregået på værksteder, lagerterminaler eller 5

Trafikstyrelsen vurderer, hvilke af de indberettede ulykker der er væsentlige ulykker på baggrund af ovenstående kriterier.

Infrastrukturforvaltere, jernbanevirksomheder og veteranbaner skal således indberette alle ulykker også de ikke-væsentlige.

Væsentlige ulykker indgår i den nationale og internationale ulykkesstatistik og beregning af sikkerhedsmålet for jernbanesektoren. Ikke-væsentlige ulykker indgår kun i den nationale statistik

 

Infrastrukturforvalteren og jernbanevirksomheden skal opgøre de faktiske forsinkelser på den strækning, hvor ulykken har fundet sted, fordelt på antal minutters afbrydelse af driften, samt antal minutters forsinkelse i forhold til køreplanen.

Hvis trafikken omdirigeres til andre strækninger, skal det alligevel betragtes som en forsinkelse, hvis strækningen er lukket. Hvis kun ét spor på en flersporet strækning er lukket, mens det andet spor stadig er i drift, skal dette ikke registreres

som en forsinkelse, eftersom togdriften fortsat er opretholdt og ikke helt

afbrudt. Når der er tale om afbrydelse af drift, menes det tidsrum, hvor trafikken er helt afbrudt.

Omkostninger ved forsinkelser beregnes af Trafikstyrelsen ud fra infrastrukturforvalteren og jernbanevirksomhedens opgørelser af faktiske forsinkelser ved væsentlige ulykker.

For tidsrummet frem til at trafikken igen afvikles i overensstemmelse med køreplanen, skal der udarbejdes beregninger, der skal tage højde for de faktiske forsinkelser på de strækninger, hvor ulykken har fundet sted, samt forsinkelser på andre berørte strækninger.

Ved beregning af omkostninger ved forsinkelse skal der tages højde for, hvor trafikeret den pågældende strækning er, da det er afgørende for, hvor mange der berøres af forsinkelserne.

Der skelnes mellem godstog eller passagertog, da omkostningerne bør afspejle antallet af berørte passagerer eller omfanget af gods i de forsinkede tog.

Selvmord betragtes ikke som en jernbaneulykke, men har alligevel samfundsmæssige konsekvenser. Det primære formål med registreringen er, i videst muligt omfang, at kunne adskille selvmord fra øvrige personskader på jernbanen. Når data om selvmord registreres for sig, vil det give mere valide opgørelser af de personskader, der er direkte forbundet med jernbaneulykker.

Virksomheden skal foretage indberetningen ud fra det informationsgrundlag, som virksomheden har på indberetningstidspunktet. Såfremt der ikke findes en afgørelse af et eventuelt selvmord fra den kompetente myndighed, skal begivenheden registreres som en ulykke. Det er Trafikstyrelsens opgave, at kontrollerer de indberettede oplysninger om afdøde, herunder selvmord og selvmordsforsøg hos de relevante politikredse.

Mistanke om selvmord registreres som en ulykke, som oftest vil være hændelseskategorien ”personskade forårsaget af rullende materiel i bevægelse”. Det skal angives i registreringens hændelsesbeskrivelse, hvorvidt der er mistanke om et selvmord, eller om det er en decideret ulykke.

På baggrund af virksomhedernes indberetninger kontakter Trafikstyrelsen politiet for at få deres opgørelse over, hvilke af begivenhederne som af politiet betragtes som selvmord. Trafikstyrelsen retter virksomhedernes data til, så de passer med politiets opgørelse, før de anvendes til statistik.

En forløber til en ulykke betragtes som indikatorer for sikkerheden og rapporteres med det formål at kunne iværksætte forebyggende tiltag for at undgå egentlige ulykker.

I denne kategori registreres afvigelser fra normal drift f.eks. fejl, der ifølge gældende normer og forskrifter medfører, at driften indstilles eller omlægges (herunder fejl som burde være rettet i forbindelse med planlagte eftersyn). Forløbere til ulykker kan blandt andet være skinnebrud, solkurver, signalfejl, defekte hjul og aksler m.v. Dog skal fejl, der opdages i forbindelse med normalt eftersyn og vedligehold, ikke tages med i registreringen.

Forløbere for en potentiel ulykke, som ikke resulterer i en ulykke, skal indberettes som en forløber for en ulykke.

Forårsager en forløber for en ulykke reelt set en ulykke, f.eks. en signalforbikørsel (forløber), der forårsager en kollision (ulykke), skal ulykken indberettes som en ulykke med forløberen som årsag. Er der flere forløbere udover den primære forløber, skal de alle indberettes i fritekstfeltet. Det er op til den enkelte virksomhed at vurdere, hvilken forløber der er den egentlig årsag til ulykken.

Skinnebrud – større

Enhver skinne, som er gået i to eller flere stykker, eller enhver skinne, hvorfra der løsriver sig et stykke metal, der efterlader et hul på mere end 50 mm længde og mere end 10 mm dybde på kørefladen.

Dette gælder både almindelige skinner og skinner til sporskifter (tunger og krydsninger).

Fejl i skinnesvejsninger og fejl ved laskesamlinger er også inkluderet.

Skinnebrud - mindre

Enhver skinne, som udgør en fare og det entydigt kan måles, hvornår de er farlige, f.eks. ved at sporet lukkes eller hastigheden reduceres.

Et mindre skinnebrud udgør en fare, fordi skinnen er beskadiget, men dog endnu ikke gået i flere dele. Det skal være målbart, hvorvidt skinnen udgør en fare, hvilket typisk vil ske ved, at sporet lukkes af eller hastigheden reduceres for at undgå, at denne fare medfører en hændelse. Det gælder både på almindelige skinner og skinner til sporskifter (tunger og krydsninger).

Fejl i skinnesvejsninger og fejl ved laskesamlinger er også inkluderet.

 

Dette omfatter kun pludseligt eller akut opståede sporbeliggenhedsfejl. Opdages der sporbeliggenhedsfejl på strækninger i forbindelse med planlagt almindeligt vedligehold, skal disse ikke indrapporteres til Trafikstyrelsen.

Konsekvensen af sporbeliggenhedsfejl kan f.eks. være nedsættelse af den tilladte hastighed, begrænset togbenyttelse eller lukning af sporet.

Sikkerhedsfarlige sporbeliggenhedsfejl omfatter alle fejl i den relative sporbeliggenhed, som medfører, at sporet af sikkerhedshensyn kræver omgående indskrænkninger i driftsforholdene.

Hvis en beslutning er taget om at nedsætte hastigheden på en strækning med flere på hinanden følgende sikkerhedsfarlige sporbeliggenhedsfejl, skal dette registreres som én sikkerhedsfarlig sporbeliggenhedsfejl.

Tekniske signalfejl refererer til signalfejl, som har tekniske årsager, og som medfører et mindre restriktivt signal end krævet.

Følgende eksempler er inkluderet:

• Visning af signal ”kør”, ”kør igennem” eller ”kør med høj hastighed” i stedet for indikation til ”Stop”, ”Stop og ryk frem” eller ”Kør med begrænset hastighed”.
• Visning af et signal, som er mindre restriktivt end ”stop”, som vises i stedet for
• ”stop”
• Fejl i for signalering af ”stop” eller ”kør med begrænset hastighed”
• Uoverensstemmelse mellem indikering og et sporskiftets status
• Mindre restriktiv information transmitteret til lokomotivføreren via togkontrolanlægget

Følgende er ikke omfattet:

-    Manglende detektering af tog f.eks. på grund af løvfald, rust, meget sne eller anden forurenende belægning på skinner, skal registreres under ”andet”, med en beskrivelse af forholdene.

Menneskelige fejl, der skyldes stationsbestyreren eller trafiklederen, skal indrapporteres under kategorien ”Fejl fra stationsbestyrer/trafikleder”.

Defekte hjul på jernbanekøretøjer - Brud

Brud, der påvirker hjulet, og dermed skaber risiko for ulykker i form af afsporing eller sammenstød. Bruddet skal medføre en øjeblikkelig udtagning af jernbanekøretøjet af togdriften.

Kategorien inkluderer følgende:

• Defekter - Brud der ikke har medført en ulykke
• Defekter - Brud eller revner identificeret før afgang, som har en væsentlighed som medfører, at det rullende materiel straks tages ud af drift
• Defekter - Brud eller revner identificeret på de essentielle dele af hjulet på tog i drift, der er af en væsentlighed som medfører, at det rullende materiel straks tages ud af drift.

Følgende tilfælde er ikke omfattet:

• Defekter - Brud eller revner der identificeres i forbindelse med de planlagte

Defekt aksel på jernbanekøretøjer - Brud

Brud, der påvirker akslen, og dermed skaber risiko for ulykker i form af afsporing eller sammenstød. Bruddet skal medføre, at jernbanekøretøjet øjeblikkelig tages ud af togdriften.

Kategorien omfatter følgende:

• Defekter – Brud der ikke har medført en ulykke
• Defekter - Brud eller revner identificeret før afgang, som har en væsentlighed som medfører, at det rullende materiel straks tages ud af
• Defekter - Brud eller revner identificeret på de essentielle dele af akslen på tog i drift, der er af en væsentlighed som medfører, at det rullende materiel straks tages ud af drift.

Følgende tilfælde er ikke omfattet:

• Defekter - Brud og revner der identificeres i forbindelse med de planlagte

Defekte hjul på jernbanekøretøjer – Anden årsag end brud

Andre årsager end brud, der påvirker hjulet, og dermed skaber risiko for ulykker i form af afsporing eller sammenstød. Defekten skal medføre, at jernbanekøretøjet øjeblikkelig tages ud af togdriften.

Kategorien omfatter følgende:

• Defekter – Anden årsag der ikke har medført en ulykke
• Defekter – Anden årsag identificeret før afgang, som har en væsentlighed som medfører, at det rullende materiel straks tages ud af drift
• Defekter – Anden årsag identificeret på de essentielle dele af hjulet på tog i drift, der er af en væsentlighed som medfører, at det rullende materiel straks tages ud af drift.

Følgende tilfælde er ikke omfattet:

• Defekter – Anden årsag der identificeres i forbindelse med de planlagte vedligeholdelseseftersyn.

Defekte aksler på jernbanekøretøjer – Anden årsag end brud

Andre årsager end brud, der påvirker akslen, og dermed skaber risiko for ulykker i form af afsporing eller sammenstød. Defekten skal medføre, at jernbanekøretøjet øjeblikkelig tages ud af togdriften.

Kategorien omfatter følgende:

• Defekter – Anden årsag der ikke har medført en ulykke
• Defekter – Anden årsag identificeret før afgang, som har en væsentlighed som medfører, at det rullende materiel straks tages ud af drift
• Defekter – Anden årsag identificeret på de essentielle dele af akslen på tog i drift, der er af en væsentlighed som medfører, at det rullende materiel straks tages ud af drift.

Følgende tilfælde er ikke omfattet:

• Defekter – Anden årsag der identificeres i forbindelse med de planlagte

Der findes flere forskellige typer af signalforbikørsler. Forskellen er, om signalforbikørslen sker på et område med centralsikring eller et område uden centralsikring, og om signalforbikørslen sker med et tog eller med en anden kørsel end tog (se også 4.1 ”Tog”).

Et stopsignal skal forstås bredt som overtrædelse af det punkt, hvortil der er givet en køre tilladelse. Dette punkt kan også være mundtligt videregivet eller være markeret med et mærke. 

At køre længere frem end tilladt, dvs. køre forbi et punkt uden køre tilladelse, vil sige at køre forbi:

• et signal ved sporet, der ved sin farve eller stilling signalerer stop,
• endepunktet i en sikkerhedsrelateret kørselstilladelse, der er givet af et togkontrolanlæg
• et punkt, der er meddelt i en forskriftsmæssig mundtlig eller skriftlig tilladelse (f.eks. et rangergrænsemærke, eller nærmere udpeget punkt)
• ETCS-stopmærker, CBTC-afsnitsmærker, stopmærker eller håndsignaler.

Jernbanekøretøjer uden tilkoblet trækkraftenhed eller et ubemandet jernbanekøretøj, der kører forbi et stopsignal, er ikke omfattet af denne definition

Tilfælde, hvor signalet, uanset årsagen, ikke viser »stop« tids nok til, at lokomotivføreren kan standse toget før signalet, er ikke omfattet af denne definition.

Farepunkt

Ved farepunkt menes punktet, hvor sikkerhedsafstanden overskrides i det konkrete tilfælde, og hvor kollision med andet tog i togvejsspor eller på fri bane, kan opstå. Det vil sige det fysiske punkt i hvert enkelt tilfælde, hvor der er risiko for en kollision. Det kan være ved et sporskifte, hvor fritrumsprofilerne mødes. I en overkørsel vil det være det punkt, hvor toget har mulighed for at ramme en trafikant.

For alle typer signalforbikørsler gælder det, at de skal registreres i forhold til, om farepunktet er forbikørt eller ej. Nedenfor ses en illustration6 af, hvordan de forskellige typer signalforbikørsler skal kategoriseres:

1. Er tog med tognummer (dvs. i køreplan) i togvejsspor på station eller på fri bane (SR75) alternativt i rute (ORF og ORS). Rapporteres som ”Signalforbikørsel (tog) – forbi farepunkt”
2. Er rangering i eller ind i et togvejsspor med tomt materiel uden tognummer. Rapporteres som ”Signalforbikørsel (anden kørsel end tog) forbi farepunkt”
3. Er rangering på sikret rangerområde (signaler styres af kommandopost, kun SR75). Rapporteres også som ”Signalforbikørsel (anden kørsel end tog) forbi farepunkt”
4. Er rangering på ikke sikret rangerområde (foregår på sigt/via aftaler). Rapporteres ”Signalforbikørsel (anden kørsel end tog) ikke forbi farepunkt”
5. Er rangering i omstillingsanlæg på ikke sikret rangerområde. Rapporteres ”Signalforbikørsel (anden kørsel end tog) ikke forbi farepunkt”

Der er kun en indberetningspligt for så vidt angår kategorierne A), B) og C) til Trafikstyrelsen. Dette skyldes, at der reelt set kun er risiko for kollision af jernbanekøretøjer med passagerer ved disse signalforbikørsler.

For arbejdskøretøjer gælder, at de betragtes som tog, hvis de indgår i en køreplan med et tognummer. I alle andre tilfælde skal signalforbikørsler med et arbejdskøretøj registreres som enten ”signalforbikørsel (anden kørsel end tog) ikke forbi farepunkt” eller ”signalforbikørsel (anden kørsel end tog) forbi farepunkt” afhængigt af, hvor forbikørslen foregår.

Nedenfor gennemgås hver signalforbikørsel, som skal indrapporteres til Trafikstyrelsen.

Signalforbikørsel (tog) – forbi farepunkt

At køre længere frem end tilladt/forbikørsel af punkt uden køre tilladelse, så toget vil være i fare for at blive involveret i en jernbaneulykke. Farepunktet er ofte defineret i togkontrolsystemet.

Bemærk, at kategorien kun omfatter signalforbikørsler, som foretages med et tog - dvs., som har et tognummer og indgår i en køreplan. Kategorien svarer til A på ovenstående tegning.

Signalforbikørsel (tog) – ikke forbi farepunkt

At køre længere frem end tilladt/forbikørsel af punkt uden køre tilladelse, men hvor farepunktet ikke passeres.

Denne kategori svarer til A på ovenstående tegning.

Signalforbikørsel (anden kørsel end tog) – forbi farepunkt

At køre længere frem end tilladt/forbikørsel af punkt uden køre tilladelse, så jernbanekøretøjet vil være i fare for at blive involveret i en jernbaneulykke. Punktet er ofte defineret i togkontrolsystemet.

Denne kategori omfatter B og C på ovenstående tegning. Dette kan være et arbejdskøretøj eller en rangerbevægelse, der kører forbi et stopsignal fra f.eks. et rangerområde og derfor kommer ud i togvejssporet. Med stopsignalet skal forstås et signal (f.eks. DV-signal) eller et mærke, der markerer grænsen for rangerområdet.

Signalforbikørsel (anden kørsel end tog) – ikke forbi farepunkt

At køre længere frem end tilladt/forbikørsel af punkt uden køre tilladelse, men hvor farepunktet ikke passeres.

Denne kategori svarer til B og C på ovenstående tegning.

Klassificering af signalforbikørsler

Jernbanekøretøj	Område	Forbi farepunkt?	Forslag til ny definition
Tog	Togvejsspor/fri bane (A)	Ja	Signalforbikørsel (tog) forbi farepunkt
		nej	Signalforbikørsel (tog) ikke forbi farepunkt
	Sikret rangerområde (C)
Anden kørsel end tog	Togvejsspor/fri bane (B)	Ja	Signalforbikørsel (anden kørsel end tog) forbi farepunkt
	Togvejsspor/fri bane (B) Sikret rangerområde (C)	nej	Signalforbikørsel (anden kørsel end tog) ikke forbi farepunkt
Rangerende materiel/arbejdskøretøj uden tognummer	Togvejsspor/fri bane (B) Sikret rangerområde (C)

Dette gælder også for personer, der uautoriseret befinder sig på jernbanearealer (bortset fra selvmordsforsøg).

Dette gælder kun for akutte tilfælde, som optræder efter afgang fra afgangsstationen, og som påvirker kørslen. Ved påvirkning af kørslen menes, at hastigheden for det pågældende jernbanekøretøj nedsættes, eller det pga. den bremsetekniske fejl skal tages ud af drift. En årsag til nedsat bremseeffekt kan være blokerede hjul, der gør at toget ”kører i slæde”7 i stedet for at bremse.

Bemærk at der her med krydsende køretøjer menes vejkøretøjer, der kan rammes af rullende materiel i bevægelse.

Det kan f.eks. være i de tilfælde, hvor et signal er taget tilbage i utide eller fejl ved en sikkerhedsmelding. Afdækning er det samme som f.eks. sporspærring.

En stræknings profilforhold (også kaldet fritrumsprofil) angiver inden for hvilken grænse, togets genstande skal holde sig. Dvs. togets genstande må ikke overskride profilforholdet. Skulle en genstand fra toget have løsrevet sig, vil der være risiko for, at denne er uden for profilforholdet og dermed kan udgøre en fare.

Det kan f.eks. være:

• Fejl ved motor eller støddæmpere,
• sikkerhedsforhold på stationer og perroner v.,
• hændelser der omhandler sikring og beredskab,
• hændelser af elektrisk karakter (såfremt det har betydning for den sikkerhedsmæssige afvikling af togtrafikken),
• personalets eller passagerernes sikkerhed, eller
• manglende detektering af tog eks. på grund af løvfald, rust, megen sne eller anden forurenende belægning på skinner.

Listen er ikke udtømmende.

Følgende personer betragtes som passagerer:

• Personer der falder ned mellem tog og perron under ind- eller udstigning fra et holdende tog, hvor toget afgår inden ulykken/hændelsen, opdages af togets personale
• Personer, der befinder sig i toget og ikke er personale

Dette kan eksempelvis være, hvis rangerpersonalet falder i forbindelse med op- og nedstigning under rangering.

Overkørsler omfatter ikke perronovergange. (Se også afsnit 4.13 om overkørselstyper)

Definitionen omfatter:

Personer, som ikke er personale, der trænger ind på jernbanearealer, hvor de ikke har lov til at være. Dette gælder både ved stationsområdet og uden for stationsområdet. Inkluderet er f.eks. train-surfere.

Personer der krydser sporet på stationer (og som ikke er personale), hvis de ikke har tilladelse til at krydse sporet.

Definitionen omfatter:

• Personer på perroner, der rammes af en åben dør eller andre objekter som er uden for fritrumsprofilet
• Personer på perroner, der rammes af objekter der falder af et jernbanekøretøj
• Personer på perroner, der som følge af et lufttryk fra et tog, efterfølgende rammes af toget
• Personer på perroner, der befinder sig for tæt på perronkanten og rammes af et tog
• Personer, der falder ned i sporet og rammes af toget
• Personer, andre end personale, som autoriseret krydser sporet mellem perroner og rammes af et tog.

Definitionen omfatter f.eks.:

• Person i et vejkøretøj, som befinder sig ved jernbanearealer (ikke i en jernbaneoverkørsel) og som rammes af et tog
• Person udenfor jernbanearealet, der rammes af et afsporet, tog eller af objekter fra et tog
• Personer, der har søgt om og fået tilladelse til at opholde sig på jernbaneområdet, men som hverken er ansat af en jernbanevirksomhed eller infrastrukturforvalter m.

Personer der krydser sporet uden for perron på stationer (og som ikke er personale), hvis de har tilladelse til at krydse.

Alle omkostninger ved ulykker skal registreres. Såfremt de eksakte omkostninger ikke kan opgøres umiddelbart efter ulykken, skal værdien anslås, evt. ud fra forsikringsmæssigt skøn.

Virksomheder skal også indberette omkostninger ved mindre ulykker, da selv mindre ulykker kan medføre betydelige omkostninger, som virksomheden har behov for at registrere.

Virksomhederne skal dermed indberette de økonomiske omkostninger, de har haft ved en ulykke. Det er ikke et krav at indberette skader under 500.000 kr., men Trafikstyrelsen anbefaler virksomhederne at gøre dette alligevel. Det behøver ikke være eksakte beløb, men kan gøres med en overslagspris. Det vil sige, at de økonomiske omkostninger blot skal registres i intervaller på 100.000 kr. På denne måde sikres det, at Trafikstyrelsen opnår mere valide data ift. at vurdere, hvorvidt en ulykke er væsentlig eller ej, da begge parters omkostninger skal indgå i denne vurdering.

Ved miljøskader omfatter omkostningerne følgende kategorier:

• Forurening af et område med farligt gods af gas eller stoffer i flydende eller fast form
• Materiel skade på et område, f.eks. træer der er væltet af et tog
• Brand på eller udenfor et jernbaneområde, eks. brand i træer forårsaget af rullende materiel i bevægelse.

En jernbaneoverkørsel defineres i henhold til jernbanesikkerhedsdirektivet:

Enhver niveauskæring mellem en vej eller en passage og en jernbane som godkendt af infrastrukturforvalteren og åben for brugere af offentlige eller private veje. Passager mellem perroner på stationer og passager over spor, som kun må anvendes af ansatte, er ikke omfattet af denne definition.

Ulykker i jernbaneoverkørsler defineres i henhold til jernbanesikkerhedsdirektivet:

Enhver ulykke i jernbaneoverkørsler, der involverer mindst ét jernbanekøretøj og et eller flere krydsende køretøjer, andre krydsende brugere, f.eks. fodgængere, eller genstande, der midlertidigt befinder sig på eller nær sporet, hvis de er tabt af krydsende køretøjer eller brugere.

En vej defineres i henhold til jernbanesikkerhedsdirektivet:

Med henblik på ulykkesstatistik, enhver offentlig eller privat vej, gade eller landevej, herunder også gangstier og cykelstier.

En passage defineres i henhold til jernbanesikkerhedsdirektivet:

Enhver rute, der ikke er en vej, som personer, dyr, køretøjer og maskiner kan benytte.

En ulykke i en overkørsel skal registreres efter overkørselstype.

For alle overkørselsulykker gælder følgende:

• En ulykke i en overkørsel skal involvere et jernbanekøretøj. Derfor vil et sammenstød mellem en bil og en bom i en overkørsel eksempelvis ikke være at betragte som en ulykke i en overkørsel. En sådan begivenhed vil skulle registreres som en risiko for kollision/påkørsel i overkørsel (som er en forløber for en ulykke).
• Kollision med objekter i jernbaneoverkørsler registreres som ”kollision: tog mod objekt” eller ”kollision: rangerende materiel mod objekt”, og ikke som en ulykke i en overkørsel, medmindre objektet er efterladt af en bruger af overkørslen eller tabt fra et vejkøretøj.

I de tilfælde, hvor en bilist påkører en bom ved en overkørsel, og dermed eksempelvis beskadiger bommen, vil denne (bommen) herefter blive betragtet som et objekt. Ved påkørsel af den beskadigede bom (objektet) skal dette registreres som enten ”kollision: tog mod objekt” eller ”kollision: rangerende materiel mod objekt”, alt efter om der er tale om et tog eller rangerende materiel.

Kollision med et dyr, der ledsages af en bruger af en overkørsel, er en ulykke i en overkørsel.

Nedenfor findes overkørselstyper og deres definitioner, som det også fremgår af indberetningsbekendtgørelsens bilag 18.

Type	Definition
Usikret overkørsel	Ingen sikring, kun krydsmærke og evt. led eller manuelle bomme betjent af passanten
Manuelt betjent overkørsel	Advarselsanlæg og/eller bomanlæg der aktiveres af banens personale
Automatisk sikret overkørsel med advarselsanlæg	Advarselsanlæg, blinklys og lydgiver, der aktiveres automatisk af toget eller ved togvejsfastlægning
Automatisk sikret overkørsel med halvbomanlæg uden fritrumsdetektering	Halvbomanlæg, blinklys, lydgiver og bomme over højre side af vejen, evt. suppleret med stibomme der automatisk aktiveres af toget eller ved togvejsfastlægning
Automatisk sikret overkørsel med halvbomanlæg med fritrumsdetektering	Halvbomanlæg med system til sikring af fri bane, blinklys, lydgiver og bomme over højre side af vejen evt. suppleret med stibomme der automatisk aktiveres af toget eller ved togvejsfastlægning. Under bomlukning kontrolleres om der er biler i overkørslen ved hjælp af f.eks. vejspoler
Automatisk sikret overkørsel med helbomanlæg uden fritrumsdetektering	Helbomanlæg, blinklys, lydgiver og bomme over hele vejen der automatisk aktiveres af toget eller ved togvejsfastlægning
Automatisk sikret overkørsel med helbomanlæg med fritrumsdetektering	Helbomanlæg med system til sikring af fri bane, blinklys, lydgiver og bomme over hele vejen der automatisk aktiveres af toget eller ved togvejsfastlægning. Under bomlukning kontrolleres om der er biler i overkørslen ved hjælp af f.eks. vejspoler

En letbanes tracé definerer dets spors beliggenhed og rumlige forløb i et terræn. En af letbanens fordele er at den kan placeres både i gadeplan (delt tracé) og som en ”almindelig” jernbane (eget tracé). Som en mellemvariant findes særligt tracé.

Der skelnes således mellem 3 typer af tracéer:

Eget tracé

Enhver strækning, der ligger uden for eksisterende vejudlæg eller jernbane, eller som er særligt adskilt fra anden banetrafik.

For at der er tale om eget tracé for et letbanekøretøj, er det afgørende, hvorvidt letbanekøretøjet kører klart adskilt fra vejtrafik. Når letbanekøretøjet der kører i eget tracé krydser vejtrafik, sker dette i jernbaneoverkørsler.

Eget tracé er bl.a. kendetegnet ved at være reguleret ved signaler som ved den regulære jernbane.

Illustrationen nedenfor viser et eksempel på, hvordan eget tracé kan se ud:

Særligt tracé

Enhver strækning, der ligger parallelt med kørebanearealer eller inden for kørebanearealer og er adskilt fra biltrafikken.

Særligt tracé er kendetegnet ved, at det er reguleret med vejsignaler (f.eks. bussignaler) og at letbanekøretøjet kører parallelt med den øvrige befærdede vej.

Sporet vil typisk være lysreguleret på en sådan måde, at fodgængere og cyklister kan se, hvornår det er tilladt at krydse.

Illustrationen nedenfor viser et eksempel på, hvordan særligt tracé kan se ud:

Delt tracé

Enhver strækning, hvor letbanen forløber i blandet trafik, dvs. sammen med f.eks. biltrafik eller cyklister og fodgængere uden nogen form for fysisk adskillelse.

Til forskel fra de to ovennævnte tracér, så er delt tracé, når letbanekøretøjet kører direkte på samme vej som den resterende trafik, herunder biler, cyklister og fodgængere.

Der er ingen adskillelse mellem letbanekøretøjet og den øvrige trafik, og jernbanesporene kan derfor krydses af alle andre trafikanter på vejene.

Illustrationen på næste side viser et eksempel på, hvordan delt tracé kan se ud:

En gågade dækker over ethvert areal, hvor letbanekøretøjet kører på veje, som fortrinsvis er forbeholdt fodgængere og cyklister. Ingen anden færdsel må foregå på vejen, medmindre andet er skiltet, hvilket er den afgørende faktor, som adskiller gågaden fra en almindelig vej.

Enhver kørsel på almindelig vej indebærer færdsel på veje, der er åbne for fodgængere, cyklister og motoriserede køretøjer. En almindelig vej kan være reguleret ved lyssignaler eller f.eks. rundkørsler.

Såfremt et letbanekøretøj kører i delt tracé vil trafikken som oftest blive lysreguleret i et fælles kryds for alle trafikanter på vejen. Lyssignalet kan være reguleret på sædvanlig vis, men kan også være reguleret ved et særligt lyssignal for letbanekøretøjer, i lighed med busser.

Ethvert sted på letbanestrækningen9, hvor der er tilladt overgang udelukkende for fodgængere/cyklister. Det skal være tydeligt skiltet, at overgang er tilladt.

Et stoppested er et særligt fastlagt sted langs letbanestrækningen, hvor det er tilladt at stige af og på letbanekøretøjet.

Overkørsler er steder på letbanestrækningen, hvor letbanen kører i eget tracé og hvor det er tilladt for både motorkøretøjer, cyklister og fodgængere at krydse letbanesporet.

Ved overkørsler skal fodgængere, cyklister og motoriserede køretøjer på vejen holde tilbage, indtil letbanekøretøjet har passeret. Denne regulering vil ske ved blinklys (Z72.2 signaler10) evt. suppleret med bomme, der forhindrer den øvrige trafik i at krydse jernbanen, når der kommer tog.

Såfremt ingen anden stedstype, som er nævnt og beskrevet ovenfor, passer på hændelsesforløbet i forbindelse med en ulykke, skal kategorien andet anvendes.

Denne omfatter således alle øvrige steder på og ved letbanestrækningen, hvor ulykken har fundet sted.

Letbanekøretøjer omfatter bl.a.:

• Letbanekøretøjer der kører i delt tracé,
• Køretøjer indrettet til personbefordring som kører i alle typer af tracéer,
• Arbejdskøretøjer, og vogne der anvendes i forbindelse med sporarbejde,
• Køretøjer som rangeres på depotområder.

Letbanepassagerer omfatter alle personer, som anvender letbanekøretøjet til at rejse fra et sted til et andet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at letbanepersonale ikke er indbefattet af dette begreb, hvorfor der henvises til kategorien ”personale – herunder kontrahenters personale” nedenfor.

Begrebet omfatter passagerer, som er i gang med at stige af eller på letbanekøretøjet ved et stoppested. Denne afgrænsning medfører, at personer der f.eks. venter på et letbanekøretøj ved et stoppested eller som allerede er steget af ikke er omfattet af denne kategori. Disse personer hører under kategorien ”andre”.

Det er underordnet, hvilken type arbejde der udføres, så længe personen der udfører arbejdet, har arbejdsmæssig tilknytning til letbanen.

Det medfører, at kategorien omfatter både internt og eksternt personale, som udfører arbejde på letbanen, køretøjet, infrastruktur m.v.

Enhver tænkelig part, udover letbanekøretøjer, som kan blive involveret i en ulykke på letbanen, karakteriseres som tredjepart.

Definitionen omfatter bl.a.:

• Personer, som ikke er personale, der trænger ind på områder, hvor de ikke har lov til at være.
• Personer der krydser letbanespor (og som ikke er personale), hvis de ikke har tilladelse til at krydse sporet.

Definitionen omfatter alle, som ikke kan karakteriseres som letbanepassagerer, personale, tredje part eller uautoriserede personer.

Ovenstående kategorier er på nuværende tidspunkt de involverede parter, som vurderes at kunne være involveret i en ulykke på letbaneområdet.

Kategorien ”andre” vil blive anvendt til på sigt at vurdere, om der skal udarbejdes flere kategorier.

En kollision, der medfører en afsporing, skal registreres som en kollision.

Sker kollisionen i et kryds eller i en overkørsel, skal ulykken kategoriseres som en krydsulykke eller en overkørselsulykke.

Objekter kan være faste konstruktioner f.eks. sporstoppere, broer, køreledninger eller anden infrastruktur.

Objekter kan også befinde sig på eller i nærheden af sporet så som sten, jord, sand, træer, tabte dele fra rullende materiel, tabt gods og maskiner eller udstyr til sporvedligeholdelse.

Dyr betragtes ligeledes som et objekt, hvis de forårsager en ulykke.

Sker kollisionen i et kryds eller i en overkørsel, skal ulykken kategoriseres som en krydsulykke eller overkørselsulykke.

Sammenstød med trafikanter, der krydser sporet i en overkørsel, betragtes ikke som en kollision, men som ulykker i overkørsler.

Denne ulykkeskategori omfatter f.eks. afsporing som følge af for høj fart ind i et sving eller afsporing som følge af slid/ødelagte spor.

Som beskrevet under kollision, skal alle kollisioner registreres som kollisionsulykker, også selvom den har medført en afsporing.

Såfremt ulykken sker i et kryds, uanset om dette er lysreguleret eller ej, skal ulykken kategoriseres som en krydsulykke. Det har ingen betydning, hvilken type ulykke, der sker i krydset.

Dette betyder f.eks., at en kollision med et objekt/andet letbanekøretøj, der sker i et kryds, ikke skal kategoriseres som en kollisionsulykke, men i stedet som en krydsulykke.

Såfremt ulykken sker i en overkørsel, skal ulykken kategoriseres som en overkørselsulykke. Det har ingen betydning hvilken type ulykke, der sker i overkørslen.

Dette betyder f.eks., at en kollision med et objekt/andet letbanekøretøj, der sker i en overkørsel, ikke skal kategoriseres som en kollisions ulykke, men i stedet som en overkørselsulykke.

Denne hændelseskategori gælder kun, når personer rammes af et letbanekøretøj eller en genstand, der enten har løsrevet sig fra eller er fastgjort på letbanekøretøjet. Hvis personpåkørslen sker i et kryds eller en overkørsel, skal ulykken kategoriseres som henholdsvis en krydsulykke eller en overkørselsulykke.

Følgende eksempler er inkluderet ved denne kategori, men listen er ikke udtømmende:

• Personer, der letbanekøretøjets bevægelse bliver ramt af nedfalden bagage.
• Personer, der letbanekøretøjets bevægelse kommer til skade.
• Personer, som hård opbremsning falder i toget.

Hvis nogen kommer til skade, mens de er i letbanekøretøjet, fordi de har været udsat for en forbrydelse, skal dette ikke indberettes til Trafikstyrelsen, da det ikke betragtes som en letbaneulykke.

Personskade der sker ombord på et letbanekøretøj, der holder helt stille skal heller ikke indberettes til Trafikstyrelsen, da disse ikke anses for værende en letbaneulykke. Dette dog med undtagelse af ind- og udstigningsulykker (se afsnit 5.3.9).

Eksempler på scenarier, hvor der udbryder brand i et letbanekøretøj, som skal indberettes, kan f.eks. være:

• Letbanekøretøjer, som afventer signal, og bryder i brand
• Letbanekøretøjer, som kører på en letbanestrækning, og bryder i
• Genstande som f.eks. el-cykler og el-løbehjul, der bryder i brand inde i letbanekøretøjet.

Brand i et letbanekøretøj på et rangerområde skal ikke indberettes til Trafikstyrelsen, da disse ikke anses for værende en letbaneulykke.

Brand i forbindelse med hærværk skal ikke indberettes til Trafikstyrelsen, da dette ikke anses for værende en letbaneulykke.

Dette omfatter ulykker, hvor personer ved ind- eller udstigning falder inde i letbanekøretøjet, eller falder fra letbanekøretøjet ned på letbanesporet eller ved stoppestedet, mens letbanekøretøjet er i bevægelse.

Er letbanekøretøjet ikke i bevægelse, skal ulykken registreres som ”ind- og udstigningsulykker (letbanekøretøj holder stille)”.

Dette omfatter ulykker, hvor personer ved ind- eller udstigning falder inde i letbanekøretøjet, eller falder fra letbanekøretøjet ned på letbanesporet eller ved stoppestedet, mens letbanekøretøjet holder stille.

Er letbanekøretøjet i bevægelse, skal ulykken registreres som ”ind- og udstigningsulykker (letbanekøretøj i bevægelse)”.

Ulykker med kørestrøm skal indberettes til både Sikkerhedsstyrelsen og Trafikstyrelsen. Virksomhederne bør kontakte Sikkerhedsstyrelsen for mere information om deres krav til indberetning.

Nedenfor følger en beskrivelse af kravene for indberetning til Trafikstyrelsen af ulykker med kørestrøm ved letbanekøretøj i bevægelse.

Ulykker med kørestrøm (letbanekøretøj i bevægelse)

Ulykke, hvor én eller flere personer kommer i forbindelse med kørestrøm, og hvor der er involveret mindst et letbanekøretøj i bevægelse.

Hvis et letbanekøretøj river en køreledning ned, som efterfølgende falder ned på letbanekøretøjet eller en bil, og der skabes strøm, der påfører en person skade, skal dette registreres som en ulykke med kørestrøm (letbanekøretøj i bevægelse).

Trafikstyrelsen skal ikke have indberetning om kørestrømsulykker, der involverer et letbanekøretøj, der holder stille. En sådan ulykke skal alene indberettes til Sikkerhedsstyrelsen.

Alle andre former for ulykker, som ikke kan kategoriseres som en af de ovennævnte, falder i stedet ind under denne kategori.

Ovenstående kategorier er på nuværende tidspunkt de ulykkestyper det vurderes, kan opstå på letbaneområdet.

Kategorien ”andre ulykker” vil blive anvendt til på sigt at vurdere, om der skal udarbejdes flere kategorier.

Selvmord betragtes ikke som en letbaneulykke, men har alligevel samfundsmæssige konsekvenser. Det primære formål med registreringen er, i videst muligt omfang, at kunne adskille selvmord fra øvrige personskader på letbanen for at opnå mere valide opgørelser over de personskader, der er direkte forbundet med letbaneulykker.

Indberetningen skal ske ud fra det informationsgrundlag, som virksomheden har på indberetningstidspunktet. Såfremt der ikke findes en afgørelse af et eventuelt selvmord fra den kompetente myndighed, skal begivenheden registreres som en ulykke. Det er Trafikstyrelsens opgave at kontrollere de indberettede oplysninger om afdøde, herunder selvmord og selvmordsforsøg hos de relevante politikredse.

Mistanke om selvmord registreres som en ulykke, som oftest vil være under ulykkeskategorien ”personpåkørsel”. Det skal angives i registreringens hændelsesbeskrivelse, hvorvidt der er mistanke om et selvmord, eller om det er en decideret ulykke.

På baggrund af letbaneoperatørernes indberetninger kontakter Trafikstyrelsen politiet for at få politiets opgørelse af, hvilke af begivenhederne politiet har afgjort som selvmord. Trafikstyrelsen retter virksomhedernes data til, så de passer med politiets opgørelse, før de anvendes i det statistiske arbejde.

De samme overvejelser som ved selvmord skal bruges, når selvmordsforsøg bliver registreret. Det vil sige, at i de tilfælde hvor der er usikkerhed om, hvorvidt personen har forsøgt at begå selvmord eller ej, skal hændelsen registreres som en ulykke. Af hændelsesbeskrivelsen skal det fremgå, at der er mistanke om selvmord.