Projekterne kan inddeles i 2 overordnede kategorier:

• Mindre projekter, som ofte er almindelig vedligehold, fx opgradering af et eksisterende stoppested, trafikinformation mv.
• Større projekter, som ændrer den kollektive trafik markant, fx ombygning af en stationsforplads eller et knudepunkt.

Projekterne i denne kategori er typisk længerevarende projekter, og mange projekter er endnu ikke afsluttet. Ligeledes kan større ombygninger ofte være længere om ”at slå igennem”

Tilskudsmodtager – for afrapporterede projekter – angiver, at projekterne overordnet ikke har ført til flere passagerer. De fleste tilskudsmodtagere angiver dog en generelt højere passagertilfredshed.

Denne type projekter fører således ikke til flere passagerer, men til en vis grad til en højere tilfredshed blandt de nuværende passagerer.

Projektets formål var at forbedre forholdene omkring busknudepunktet på Lynge Stationsvej, hvor bus 310R og 336 har en udveksling af passagerer.

Forholdene ved stoppestedet skulle forbedres og udstyres med belysning, så venteområdet og vejen til og fra stoppestedet ville opleves mere trygt samt sikre passagerernes synlighed for chaufføren. Der skulle etableres en asfalteret buslomme, som ville afhjælpe de trafikale problemer og sikre, at busserne ville få nemmere ved at passere hinanden i deres korrespondance.

 

Effekter

Inden projektet blev gennemført, ventede linje 336 på kørebanen, hvilket gav dårlige oversigtsforhold for den resterende trafik, samt tvang linje 310R over i modsatte vejbane for at kunne passere linje 336, inden den kunne fortsætte ad sin planlagte rute. Den daværende løsning gav forsinkelser for linje 310R, da denne var nødt til at passere linje 336 i den modsatrettede kørebane, hvor der forekom trafik. Projektet har forbedret knudepunktet og gjort busdriften mere fordelagtig.

Ligeledes har projektet skabt en større tilfredshed blandt passagererne. Dels i forhold til busskift, men også i forhold til ventefaciliteterne. Desuden er trafiksikkerheden forbedret, idet chaufførerne bedre kan se passagererne, når de krydser vejen.

 

Figur 4. Efter forbedring af busknudepunkt Lynge

Det vurderes, at projektet har været en succes i forhold til at forbedre trafiksikkerheden og skabe en mere tryg rejse for passagerne. Projektet har dog ikke givet flere passagerer i den kollektive transport, og der har i nogen grad været mere fokus på trafiksikkerhed end forbedring af den kollektive trafik generelt.

Projektet formål er at gøre den nye letbanestation i Hessel mere attraktiv. Selve etableringen af stationen, herunder perron, stianlæg og parkeringspladser, er finansieret af Norddjurs Kommune. Dette projekt omhandler en opkvalificering af stationen med en række udenomsfaciliteter:

• Ventehus med tilhørende toilet og øvrigt inventar
• Realtidsinformation og infotavle
• Letbanemarkører
• Rejsekort
• Kiss and ride-anlæg
• Cykelparkering (30 i terræn, 30 overdækket heraf 12 låste)
• Lade-faciliteter til elbiler

 

Projektet skal dermed sikre, at pendlere mod Aarhus og det øvrige Djursland vil finde det attraktivt at bruge stationen og den kollektive trafik til og fra det sydlige Grenaa.

En del af projektet består af markedsføring bl.a. i de lokale aviser. Kommunen har fokus på at kommunikere fordelene ved at tage letbanen frem for bilen, dels de økonomiske, dels tidsgevinsten. Kommunen ønsker ligeledes at lægge vægt på gode omstigningsforhold på stationen, og projektets resultater skal løbende offentliggøres, så der løbende sker en lokal forankring af projektet.

 

Figur 5. Skitseforslag fra Rambøll til udformningen af Hessel Station

Effekter

Da der er tale om en ny station, er succeskriteriet at skabe en høj vækst i antallet af passagerer i den kollektive trafik. Der er udarbejdet en vurdering af passagergrundlaget for letbanen baseret på halvtimesdrift på strækningen, og udgangspunktet er 300 daglige af- og påstigninger på stationen. Målet er, at tallet vil stige til 500 daglige af- og påstigninger frem til 2025.

Projektet er endnu ikke afsluttet, men det vurderes, at projektet set sammen med selve etableringen af stationen vil skabe en markant bedre kollektiv trafik i området, når beboerne kan gå fra at tage en bus med lav frekvens til at tage en letbane med høj frekvens ind til byen. Letbanen vurderes at kunne være et realistisk alternativ til bilen for dem, der pendler ind til Aarhus.

Den støttede del af projektet er ikke nødvendigvis er den væsentligste årsag til en passagerfremgang, men hvis borgerne skal se letbanen som et reelt alternativ til bilen, er det nødvendigt, at der er ordentlige ventefaciliteter og ikke mindst trafikinformation og rejsekortstanderne mm. på stationen.

Erfaringerne fra disse projekter viser, at et lokalt ønske om at få åbnet en busrute ikke automatisk fører til, at bussen benyttes af mange, når først den kører. Nogle ruter, som er åbnet med støtte fra Yderpuljen, har haft et pænt passagertal; andre ruter har stort set ikke været brugt.

Det er således ikke muligt at uddrage en generel konklusion fra de projekter, som har fået støtte fra Yderpuljen, men lokale ønsker om busdrift fører ikke nødvendigvis til brug af bussen, m en der tegner sig ikke umiddelbart et entydigt mønster af passagergrundlaget til bussen.

Traditionel busdrift er ikke altid løsningen i områder med spredt bebyggelse, og flere kommuner har da også erstattet den almindelige bus med flexturskørsel, hvor borgeren kan ringe efter bussen, når der er et behov.

Erfaringer fra projekter har også vist, at selvom flextrafik kan være en optimal løsning for borgere i tyndt befolkede områder, kan det også være en forholdsvis dyr løsning for kommunen.

Projektets formål var at etablere to busruter i et tyndt befolket område, hvor der ikke var mulighed for at anvende offentlige transportmidler med rimelige transporttider. Thisted Kommune fik tilskud til en toårig forsøgsperiode for de to ruter.

Den ene var oprettelsen af ekspresrute 321E fra Agger-Vestervig til Thisted med kortere transporttid, som skulle motivere flere fra området til at gennemføre en ungdomsuddannelse og ikke falde fra på grund af den lange transporttid. Rejsetiden inden projektet var 3 timer hver vej fra Agger til Thisted, hvilket bevirkede, at flere gik sammen om at dele en bil.

Den anden var Nationalparkruten 88; en busrute med en daglig tur fra Thisted gennem Nationalpark Thy og tilbage til Thisted. Ruten er indsat som en sommerrute – 6 uger i skolernes sommerferie. Der er forbindelse til denne bus fra ordinære forbindelser fra Aalborg og Nykøbing Mors. Succeskriterierne har været at give flere mulighed for at komme rundt i Nationalpark Thy med den kollektive trafik. På alle afgangene har der været tilknyttet en fast guide, og frivillige har bemandet en del af de lokaliteter, hvor der har været stop.

 

Effekter

Nationalparkruten havde alle afgange udsolgt i 2013 og næsten alle i 2014. Derfor besluttede kommunen at øge antallet af ugentlige afgange fra 2 til 3. Samtidig blev turen delt op i en nord- og sydrute. I 2017 blev ruten opdelt i 3 ruter: nord-, midt- og sydruten, hvilket har resulteret i en passagerstigning i 2017 sammenlignet med 2016. Samtidig er ruten udvidet til også at omfatte en ekstra aktivitet på ruten til Vindmølletestcenteret i Østerild. Ruten er fortsat uden statslig driftsstøtte, efter projektet er afsluttet.

Da ekspresruten blev etableret, var det med en afgang om morgenen og en om eftermiddagen i de 200 skoledage. Efterfølgende er ruten udvidet med flere afgange efter ønske fra brugerne af ruten. Også på ekspresruten er der sket en passagervækst fra 299 passagerer pr. uge i 2013 til 742 passagerer i 2015.

 

Figur 6. Nationalparkturen

Projektet er et eksempel på, at den kollektive trafik er blevet løftet i et område, hvor passagergrundlaget er lavt, og tilbuddet af kollektiv trafik hidtil har været begrænset. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vurderer dog, at Nationalparkruten i højere grad er turistbuskørsel end et tilbud om forbedret kollektiv trafik i området.

Faaborg-Midtfyn Kommune ønskede som et forsøg at forbedre sit tilbud om telekørsel, så især turister og borgere, der har brug for transport lejlighedsvist og/eller i fritiden, kunne benytte sig af ordningen. Forsøget gik ud på at øge tidsrummet for telekørsel, så der bl.a. også blev kørt sen eftermiddag og aften samt i weekender. Samtidig skulle ordningen gøres mere åben og fleksibel.

Formålet var at afprøve, om et bedre tilbud om telekørsel vil øge turismen og borgernes livskvalitet.

Projektet havde fokus på 2 grupper:

• En del turister ankommer med bus, tog eller kommer sejlende med færge eller i egen båd. De har brug for fleksibel transport til attraktioner uden for byerne og til naturens mange rekreative tilbud.
• Borgere, som ikke har bil - især ældre og dem, der bor i de tyndt befolkede dele af kommunen – har brug for en alternativ transportmulighed til servicetilbud og fritidsaktiviteter.

Kommunen vurderede, at antallet af kunder i de to grupper ikke var stort nok til at indsætte busser i fast køreplan uden for dagtimerne på hverdage. Derfor ønskede kommunen i stedet at udvide og forbedre sin telekørselsordning.

Formålet var derfor at fremme den kollektive trafik gennem en udvidet telebuskørsel. Hvor der før forsøget var telekørsel mellem kl. 9-17 i hverdagene, blev telekørsel udvidet til mellem kl. 6-7 og kl. 9-22.

 

Effekter

Faaborg-Midtfyn Kommune havde forventet en fordobling på antal af kørsler som i 2013 var på 8.764. I 2016 var antallet af kørsler dog helt oppe på 34.482 kørsler. Projektet må derfor siges at være en succes. Det viste sig dog at være primært kommunens egne borgere, der benyttede tilbuddet.

 

Figur 7. Udvikling i teletaxi i Faaborg-Midtfyn Kommune

Ovenstående tal viser tydeligt, at kommunens borgere har taget så godt imod det udvidede kørselstilbud, at kommunens udgifter langt har oversteget de forventede – og projektet har derfor måske været ’for stor en succes’ for kommunen.

 

I december 2010 omlagde Region Sjælland sine lokaltog- og busruter. I Faxe Kommune betød omlægningen, at man mistede fire busruter, hvilket gav områder uden fast kollektiv trafik. Borgerne i Faxe Kommune efterspurgte kollektiv trafik og formålet med projektet var derfor at udbyde et ekstra antal busafgange til betjening af landsbyerne i områderne, hvor der ellers ikke var kollektiv trafik.

 

Effekter

Faxe Kommune forventede, at projektet ville tiltrække 40-50 daglige passagerer, samt at en del af disse ville køre videre med anden kollektiv trafik. Dog viste en passagertælling 4-5 daglige passagerer og mange tomme afgange. Faxe Kommune fandt ikke projektet rentabelt og valgte derfor ikke at videreføre projektet. Derfor er der heller ingen målbare effekter af projektet.

Faxe Kommune konkluderer i deres afrapportering til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen; ”at rutebåren kollektiv busdrift i tyndtbefolkede områder ikke er samfundsmæssige hensigtsmæssige. Borgere, der bosætter sig i områder, er i vid udstrækning selvtransporterende, og i det omfang, der ikke er et motorkøretøj til rådighed i husstanden, benyttes Flextur, som godt nok er lidt dyrere, men meget mere flexibel”.

 

Figur 8. Landsbybus i Faxe

Projektet er et eksempel på, at selv om borgerne efterspørger kollektiv trafik i tyndt befolkende områder, er det ikke ensbetydende med, at man benytter bussen, når først den kører.

 

Projektets formål er at forbedre transportmulighederne fra den nordlige del af kommunen til den sydvestlige del og dermed at binde en geografisk stor og tyndt befolket kommune bedre sammen med kollektiv trafik.

Yderligere er formålet at forbedre transportmulighederne for uddannelsessøgende, der skal til gymnasiet i Fjerritslev ved at oprette en ny rute, der skal betjene små byer, hvor der tidligere har været ingen eller begrænset kollektiv transport. Kommunen ønsker ikke, at manglende eller dårlige transportmuligheder skal være grund til at fravælge en uddannelse. Gymnasieruten skal have en afgang om morgenen og en om eftermiddagen, og det vil spare de unge 20 min. om morgenen og 30 min. om eftermiddagen i transporttid.

 

Figur 9. Den nye gymnasierute

Effekter

Projektet er endnu ikke afsluttet, men kommunen forventer 30 nye daglige passagerer til den kollektive trafik.

Derudover håber kommunen, at den nye rute vil gøre det mere attraktivt for de unge at tage en ungdomsuddannelse og samtidig være med til at opretholde elevtallet på Fjerritslev Gymnasium, hvor de unge tidligere har fravalgt gymnasiet på grund af den lange eller manglende transport.

Projekterne kan opdeles i mindre og større projekter.

De mindre projekter er blandt andet analyser, der via borgerinddragelse undersøger, hvordan den kollektive trafik i yderområder kan gøres mere fleksibel og dermed tilpasse sig de transportbehov, der er i yderområderne. Analyseprojekterne forbedrer i sig selv ikke den kollektive trafik i yderområderne, men kan bruges som grundlag for senere forbedringer.

Nogle større projekter har fokus på den sammenhængende rejse, også for borgere som ikke bor tæt på kollektiv trafik, bl.a. har FlexDanmark med deres projekt fået integreret flextrafik i rejseplanen, hvor kunden kan se hele sin rejse og pris på den ønskede rejse. I de tyndt befolkede områder fungerer flextrafikken som supplement til den traditionelle kollektiv trafik. Dette fokus på den sammenhængende rejse giver borgerne en bedre oplevelse, hvilket er med til, at kunderne får en bedre helhedsoplevelse.

Yderpuljen har givet mulighed for at eksperimentere med forskellige koncepter og tiltag, som der ellers ofte er en begrænset økonomi til i den daglige drift. Det har givet mulighed for at tilpasse den kollektive trafik disse behov.

Analyseprojekterne bidrager ikke direkte til en forbedring af den kollektive trafik, men kan bruges som beslutningsgrundlag for videre projekter.

Projektets formål er at sikre bedre mobilitet i landdistrikter gennem udvikling af en rejseplanlægger app (MinRejseplan) i samarbejde med Rejseplanen. I appen forenes kollektive og private transporttilbud som samkørsel, delebiler og taxi, hvilket giver borgerne i Nordjylland bedre og flere rejsemuligheder. Via appen kan kunden se, hvilke løsningsmuligheder der er for rejsen, hvad rejsen vil koste, booke samt købe billet.

Skal en kunde fra Skagen til Aalborg, kan kunden via appen søge, hvornår denne rejse ønskes, derefter viser appen, hvilke løsningsmuligheder der er, hvad de vil koste, forventede ankomst osv.

Kunden vil blive tilbud løsningsmuligheder bestående af private og offentlige transportmuligheder, det kan fx være både et GoMore-lift, en Plustur, en taxi, bus, tog eller en kombination heraf, som vil blive foreslået i appen. Når kunden har fremsøgt rejsen, har kunden mulighed for at sortere på forskellige parametre, fx efter rejsens afgangstid, pris eller hvor lang tid rejsen tager. Dette giver en bedre fleksibilitet og mobilitet for borgeren i de tyndt befolkede områder i Nordjylland.

 

Figur 10. Nordjyllands trafikselskabs app ’MinRejseplan’.

Effekter

Nordjyllands trafikselskab forventer, at projektet bl.a. opnår følgende effekter:

• En stigning i antallet af rejser på 1 %. I 2015 var passagertallet 30,6 mio. i Nordjylland.
• En stigning på 2 % i antallet af søgninger på rejseplanen.
• At borgerne føler sig mere mobile.
• At transportformerne matcher borgerne behov samt skaber nye tilkoblings muligheder.
• At borgerne via appen for overblik over de mest cost effektive rejsemuligheder og mulighed for at købe billet, uanset hvor i regionen kunden bor.

Den nye app kan downloades til iPhone og Android og kan kun bruges i Nordjylland. Det forventes, at der tilføjes flere transportformer til appen så
som indenrigsfly, fjernbusser mm. Rejseplanen ønsker endvidere at bruge erfaringerne fra projektet til at udvide appen til hele Danmark.

Projektet er endnu ikke afrapporteret, så det er ikke muligt at sige, hvilke effekter der er opnået.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vurderer, at projektet er med til at give borgerne i yderområder et alternativ til privatbilismen. Det er integrationen af private og offentlige transportformer, der giver flere rejsemuligheder og en bedre mobilitet for kunderne i bl.a. yderområderne, der er med til at forbedre den kollektive trafik i Nordjylland, som gøres til et alternativ til privatbilismen i disse områder.

Projektets formål var at udvikle bæredygtige transportkoncepter for øget fleksibilitet i den kollektive transport i landdistrikter i Sønderborg Kommune. Øget fleksibilitet i form af, at flere ture kan foretages vha. kollektiv transport, og at de nye løsninger som supplement til eksisterende transportformer og ruter kan lede til en reduktion af husstande med to biler.

Der er taget udgangspunkt i tre landsbyer med forskelligartet geografi, men med fælles udfordringer i forhold til den kollektive trafik. Borgerne i de 3 landsbyer fik mulighed for at benytte sig af landsbybusser, delebiler og samkørsel i 8 måneder. Formålet var - gennem brugerinddragelse - at identificere transportbehov og udfordringer og at teste transportkoncepter, som er tilpasset de behov, der er i landsbyerne.

 

Effekter

Sønderborg Kommune forventede følgende effekter:

• Landsbybusser, lejebiler og samkørsel skal supplere den eksisterende kollektive trafik
• Bedre kollektive transportmuligheder i Sønderborg Kommune
• At 10 % af husstande med to biler kan klare sig med én bil inden 2020
• Reduktion i samlet CO2-udledning
• At andre kommuner kan blive inspireret

Projektet blev afsluttet i starten af 2018 og forsøget med at benytte sig af delebiler, landsbybusser og samkørsel i de tre landsbyer varede i 8 måneder.

Tiltagene har primært været anvendt til at erstatte rejser, hvor den eksisterende kollektive trafik var vanskelig at få til at passe med borgerens transportbehov.

Delebilerne har været en succes hos de studerende, især de udenlandske studerende, der fx ikke har forældre med bil. Sønderborg Kommune kan dokumentere et lille fald i antal rejser i egen bil og en reduktion i CO2-udledning med et estimerede værdi på 5.480 kg i forsøgsperioden.

Det vurderes, at tiltagene ikke har fungeret som et supplement til den eksisterende kollektive trafik, men at borgerne har anvendt de nye tiltag i stedet for den eksisterende kollektive trafik, hvilket kan ses i et lille fald i billetindtægterne, når perioden på de 8 måneder sammenlignes med samme periode året før.

 

Figur 11. Sønderborg Kommune

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vurderer, at der i de tre landsbyer ikke er behov for traditionel kollektiv trafik (bus) med faste og få afgange, idet borgerne har benyttet sig af delebiler, samkørsel og landsbybusser, i stedet for den eksisterende kollektive trafik. Sønderborg Kommune har øget fleksibiliteten i de tre landsbyer ved at afprøve andre transportformer end de traditionelle, hvilket har resulteret i, at projektet i de 8 måneder skabte bedre kollektive transportmuligheder for borgerne.

Sønderborg Kommune fik i 2015 tilsagn om 435.900 kr. til en videreudvikling af projektet.