Pulje til forbedring af kollektiv trafik i yderområder blev vedtaget i aftalen om ’Takstnedsættelser og investeringer til forbedring af den kollektive trafik’ fra juni 2012. I puljen blev der oprindeligt afsat 57 mio. kr. pr. år i perioden 2013-2017. Puljen blev herefter forlænget med en ekstra ansøgningsrunde i 2018, hvor der var afsat 31 mio. kr. Der blev i alt afsat 316 mio. kr. til forbedring af den kollektive trafik i yderområderne, med krav om medfinansiering på minimum 50 %.
Trafikstyrelsen har modtaget 169 ansøgninger til de 6 ansøgningsrunder på i alt 339 mio. kr. I alt har 91 projekter fået støtte og der er udmøntet 195,4 mio. kr. Det er således ikke alle midler, der er udmøntet.
Projekterne er geografisk fordelt som følgende:
Afsluttede projekter
Projekterne spænder fra forsøg med nye ruter til forbedret rejseinformation, men har det til fælles, at de styrker den kollektive trafik i yderområderne. Indtil videre er 62 projekter afsluttet. Projekterne, der har fået støtte fra puljen, har været af forskellig karakter og kan primært inddeles i tre kategorier:
- Investeringer i infrastruktur
- Driftsstøtte
- Innovative tiltag
Investering i infrastruktur
De projekter der har opnået støtte til investeringer i infrastrukturen, omfatter typisk bedre trafikinformation på stationerne, ombygning af en stationsforplads eller et stoppested eller anlæg af en buslomme. Projekterne har til formål at gøre brugeroplevelsen for de nuværende passagerer bedre samt tiltrække nye passagerer. Fx vil kortere rejsetid gavne passagererne, som kommer hurtigere frem, mens kortere skiftetid mellem bus og tog vil øge passagerens oplevelse af sammenhæng i den kollektive trafik. Effekterne er bl.a. bedre sammenhæng mellem transportformer, idet knudepunkter og stationsforpladser ombygges, bedre information til passagererne, ved opgradering af eksisterende stoppesteder samt trafikinformation.
Driftsstøtte
De projekter der har opnået driftsstøtte, har til formål at oprette eller opretholde busdrift i tyndere befolkede områder og dermed både give borgerne i området et tilbud om kollektiv trafik samt afprøve, om der er grundlag for at opretholde busdrift.
Der er således oprettet en del nye ruter i yderområder. Der er ofte tale om transport mellem nogle landområder og hovedbyen i området med henblik på bedre mulighed for at komme i skole, på arbejde eller til indkøbsfaciliteter. Nogle kommuner satser på traditionel busdrift, mens andre satser på flexturskørsel, hvor bussen kører efter behov.
Erfaringerne fra driftsprojekter viser, at et lokalt ønske om at få åbnet en busrute ikke automatisk fører til, at bussen benyttes af mange, når først den kører. Nogle ruter, som er åbnet med støtte fra puljen, har haft et pænt passagertal; andre ruter har stort set ikke været brugt.
Traditionel busdrift er ikke altid løsningen i områder med spredt bebyggelse, og flere kommuner har erstattet den almindelige bus med flexturskørsel, hvor borgeren kan ringe efter bussen, når der er et behov. Erfaringer fra projekter har vist, at selvom flextrafik kan være en optimal løsning for borgere i tyndt befolkede områder, kan det også være en forholdsvis dyr løsning for kommunen.
Innovative tiltag
De projekter der har opnået støtte til at afprøve innovative tiltag, har givet mulighed for at tænke ’ud af boksen’, dvs. at andre løsninger end den traditionelle kollektive trafik kan afprøves, fx en minibus, delebil eller noget helt tredje. Ved at tænke ’ud af boksen’, kan den kollektive trafik tilpasses de lokale behov og økonomiske muligheder. Fokus i disse projekter har bl.a. været, hvordan den kollektive trafik i yderområderne kan gøres mere fleksibel at sikre en sammenhængende rejse og bedre mobilitet for borgerne i yderområderne.
Projekterne, som har afprøvet innovative tiltag, kan opdeles i mindre og større projekter.
De mindre projekter er blandt andet analyser, der via borgerinddragelse undersøger, hvordan den kollektive trafik i yderområder kan gøres mere fleksibel og dermed tilpasse sig de transportbehov, der er i yderområderne. Analyseprojekterne forbedrer i sig selv ikke den kollektive trafik i yderområderne, men kan bruges som grundlag for senere forbedringer.
Nogle større projekter har fokus på den sammenhængende rejse, også for borgere som ikke bor tæt på kollektiv trafik, bl.a. har FlexDanmark med deres projekt fået integreret flextrafik i rejseplanen, hvor kunden kan se hele sin rejse og pris på den ønskede rejse. I de tyndt befolkede områder fungerer flextrafikken som supplement til den traditionelle kollektive trafik. Dette fokus på den sammenhængende rejse giver borgerne en bedre oplevelse, hvilket er med til, at kunderne får en bedre helhedsoplevelse.
Puljen har givet mulighed for at eksperimentere med forskellige koncepter og tiltag, som der ellers ofte er en begrænset økonomi til i den daglige drift. Det har givet mulighed for at tilpasse den kollektive trafik disse behov.
Evaluering
I 2019 offentliggjorde Trafikstyrelsen en større analyse af kollektiv trafik i yderområder. Analysen viste, at en kombination af store afstande, lav befolkningstæthed og forholdsvis mange personbiler betyder, at konventionel busdrift har svære vilkår, og i nogle tilfælde ikke længere er den oplagte løsning. Mulighederne for væsentligt at forbedre den kollektive transport i yderområderne inden for de givne rammer er ifølge analysen begrænsede.
Tidligere har Trafikstyrelsen offentliggjort en evaluering af Pulje til forbedring af den kollektive trafik. Evalueringen konkluderede bl.a. at for at den kollektive trafik kan blive et alternativ til privatbilismen i de tyndt befolkede områder, skal den være attraktiv. Og da der ofte ikke er passagergrundlag til traditionelle busruter i yderområderne, skal der derfor tænkes i andre løsninger.
Evalueringerne af puljen kan findes på Trafikstyrelsens hjemmeside.