Som led i trafikforliget ’Aftale om en grøn transportpolitik’ af 29. januar 2009 blev der etableret to puljer til at forbedre den kollektive bustrafik. Til fremkommelighedspuljen blev der afsat 1 mia. kr. med krav om medfinansiering på minimum 50 pct. Til Passagerpuljen blev der afsat 300 mio. kr., uden krav om medfinansiering.
Midlerne fra Fremkommeligheds- og Passagerpuljen er uddelt i forbindelse med de planlagte ansøgningsrunder. Der var i alt 6 ansøgningsrunder for Passagerpuljen i perioden 2009-2011, mens der var 7 ansøgningsrunder for Fremkommelighedspuljen i perioden 2009-2013. Trafikstyrelsen har i perioden modtaget 337 ansøgninger på i alt 990 mio. kr.
Der er i løbet af de to puljers levetid meddelt tilsagn om støtte til i alt 235 projekter, og størstedelen af disse projekter er nu afsluttede. Fra Fremkommelighedspuljen er der meddelt tilsagn om projektstøtte for i alt 468 mio. kr. Fra Passagerpuljen er der meddelt tilsagn om støtte for 194 mio. kr. I alt er der udmøntet 662 mio. kr. i de to puljer.
De projekter, der har fået tilsagn, er geografisk fordelt som følgende:
Afsluttede projekter
Alle projekterne i Passagerpuljen er afsluttet og der er ét projekt i Fremkommelighedspuljen, der fortsat ikke er afsluttet. Dermed er 234 projekter afsluttet i de to puljer.
Fremkommelighedspuljen støtter projekter, der gør den kollektive bustrafik mere konkurrencedygtig og attraktiv ved at øge bussernes fremkommelighed og forbedre sammenhængen og skiftet mellem transportmidler. Mange byer har, med støtte fra puljerne, fået busbaner, signalprioritering og fremrykkede stoppesteder.
Flere steder er terminaler og stoppesteder ombygget med henblik på at forbedre sammenhængen mellem transportmidlerne. Sammenhængen mellem transportmidlerne er forbedret med kortere gangafstande og nemmere adgange i skiftesituationen samt korrekt og pålidelig trafikinformation. Disse tiltag har tilsammen medvirket til at forbedre den kollektive trafik samt gøre den mere attraktiv for passagererne.
Passagerpuljens projekter er alle afsluttede og puljen støttede idéer og ordninger, der skaber en generel forbedring af tilbuddet til passagerer, og derigennem tiltrækker flere passagerer til den kollektive bustrafik. Der har igennem puljerne været mulighed for at lave forsøg med fx nye måder at indrette busser på, internet i bussen og forsøg med takster. Andre virkemidler er forsøg med gratisbusser, bestillingssystemer og kampagner med særlig service undervejs på busturen.
Der har ligeledes været fokus på forbedret og mere pålidelig trafikinformation, for derigennem at skabe større tilfredshed blandt eksisterende passagerer og medvirke til, at den kollektive trafik bliver et attraktivt transportvalg for nye passagerer.
Evaluering
I 2016 offentliggjorde Trafikstyrelsen en effektevaluering af Fremkommeligheds- og
Passagerpuljen. Evalueringen viste, hvordan puljerne har været med til at gøre den kollektive trafik mere attraktiv. Projekterne har forbedret bussernes fremkommelighed, samt skabt mere fokus på at forbedre passagerernes oplevelse af den kollektive trafik.
Evalueringen viste, hvordan puljerne har været med til at gøre den kollektive trafik mere attraktiv. Puljernes formål var at forbedre bussernes fremkommelighed og give bedre service til passagererne samt at få flere passagerer i den kollektive trafik. Projekterne har genereret mange synlige resultater i gadebilledet samt skabt mere fokus på at forbedre passagerernes oplevelse af den kollektive trafik.
De synlige tiltag ses bl.a. ved etablering af busbaner flere steder i de større byer. At bussen har fået egen busbane medfører, at bussen kommer hurtigere frem og øger dens gennemsnitshastighed. Der er også indført signalprioritering flere steder i landet, hvilket gør, at bussen får et mere grønt flow. Etablering af busbaner og signalregulering har gjort busdriften mere effektiv og bussen mere attraktiv, idet busserne kommer hurtigere frem.
Derudover er der også udført tiltag, som har forbedret passagerernes oplevelse af den kollektive trafik. En del terminaler rundt om i landet har fået et ’helhedsløft’, så gåafstanden mellem transportformerne er blevet kortere, og der er kommet gode ventefaciliteter og skiltning på stationsområdet. Evalueringen viser, at de forbedrede terminaler og trafikinformationer har medført, at det er nemmere at skifte mellem transportformerne.
Generelt viste evalueringen, at projekternes tiltag på kort sigt har kunnet forbedre det kollektive trafikprodukt med bedre fremkommelighed for busserne og bedre service for passagererne, med en øget passagertilfredshed til følge. På længere sigt har tiltagene ydermere betydet en fastholdelse af passagerer, og at der er flere passagerer i den kollektive trafik, end der ellers ville have været.
Billede: Busbane, som giver bedre fremkommelighed.