I 2018 var der ti fatale havarier. Selvom det er en stigning fra sidste år, hvor der blot var fem fatale havarier, så er det i tråd med den faldende tendens, der har været de senere år. Ift. den markante stigning i antallet af omkomne er det især ulykken den 29. oktober 2018 i Indonesien med Lion Airs Boeing 737 MAX, der vender den ellers faldende tendens fra 2014. I denne ulykke omkom 189 personer. Der var desuden fire andre havarier med over 50 omkomne. Ingen europæiske luftfartsselskaber var involveret i fatale havarier.

Data fra den internationale luftfartsorganisation, ICAO, der bruger den globale havarirate som den primære indikator for flyvesikkerhed inden for kommerciel lufttransport, betegner 2018 som et år, hvor flyvesikkerheden var i top. Som det ses i nedenstående figur, udviser antallet af havarier stadig en faldende tendens.

 

Det fremgår af figur 1, at antallet af havarier globalt set har holdt sig nogenlunde stabilt de seneste fem år. Samtidig har der været en stigning i antallet af operationer i luftfarten. Sammenstilles disse forhold fremkommer udviklingen i havariraten. Dette fremgår af figur 2, hvor det ses, at der overordnet set har været et fald i havariraten fra 3,0 i 2014 til 1,8 i 2018, hvilket er den laveste globale havarirate for kommerciel ruteflyvning nogensinde.

Sikkerheden i dansk luftfart måles op mod de sikkerhedsmål, der er opstillet i det danske State Safety Programme (SSP). I luftfarten sondres mellem kommerciel lufttransport med passagerer og gods og den øvrige luftfart, som hovedsageligt omfatter privatflyvning og lignende med mindre fly og helikoptere; her sammenfattet som ”øvrig luftfart”, jf. boks 2. I det danske SSP er der etableret særskilte mål for hhv. kommerciel lufttransport og øvrig luftfart. Målet for den kommercielle lufttransport er, at det 10-årige løbende gennemsnit for antallet af havarier i dansk luftfart ikke må overstige 0,8 pr. 100.000 flyvninger. Et havari defineres som en hændelse, hvor der er sket personskade og/eller strukturel skade på luftfartøjet.

Som det fremgår af figur 3, lever sikkerheden i danske kommerciel luftfart op til målsætningen.

Det 10-årige løbende gennemsnit er på ca. 0,3 havarier pr. 100.000 flyvninger for perioden 2009-2018, hvilket er det samme som i 2017. Set over en længere periode er der en klar tendens til en faldende havarirate. I 2018 var der ingen havarier inden for dansk kommerciel lufttransport. Gennem de senere år har det løbende 10-årige gennemsnit for antallet af havarier pr. 100.000 flyvninger været let faldende og ligget på et niveau under 0,8. Når der sammenlignes med sikkerhedsniveauet i 1990’erne, er de seneste års stabile, lave niveau udtryk for en markant forbedring.

Der er også opstillet et sikkerhedsmål for den øvrige luftfart i det danske State Safety Programme. Målet er, at det 10-årige løbende gennemsnit for antallet af havarier med dansk registrerede luftfartøjer ikke overstiger 15 pr. 100.000 flyvninger.

Sikkerhedsniveauet inden for den øvrige luftfart er ikke på samme høje niveau som i den kommercielle lufttransport. Et højere antal af havarier er blevet vurderet acceptabelt, da denne del af luftfarten ikke anses som transport af passagerer i almindelig forstand, men som en arbejds- og fritidsaktivitet, der er forbundet med en vis risiko, som deltagerne er/bør være bekendte og indforståede med. Risikoen er dog ikke større end forbundet med normal bilkørsel, jævnfør sikkerhedsrapporten for 2014.

Havariraten (10-årigt gennemsnit) for den øvrige luftfart ligger på et nogenlunde stabilt niveau omkring 15 havarier pr. 100.000 flyvninger. Det 10-årige gennemsnit for perioden 2009-2018 var 13,2 havarier pr. 100.000 flyvninger. Sikkerhedsmålet er således også overholdt for den øvrige luftfart, jf. figur 4.

Indenfor øvrig luftfart findes der ikke et fælles datagrundlag om antal flyvninger for de enkelte europæiske medlemslande. Derfor er det vanskeligt at lave en præcis sammenligning på tværs af landegrænser.

På baggrund af Havarikommissionens rapporter er det Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens vurdering, at de fleste havarier i den øvrige luftfart skyldes håndteringsfejl. Håndteringsfejl er i hovedparten menneskelige fejl, der forekommer, når aktører er udsat for et stort pres på baggrund af f.eks. stressede situationer, kommunikationsfejl, svære vejrforhold eller lignende.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens fremtidige bidrag til en forbedret sikkerhed på dette område vil blandt andet være at arbejde med at sikre klarere regler på privatflyvningsområdet. Gennem en forenkling af den samlede regulering, samt et øget fokus på implementering af eksisterende essentielle regler, kan omfanget af disse håndteringsfejl forhåbentligt reduceres.

En vigtig del af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens arbejde med luftfartssikkerhed er registrering af flyvesikkerhedsmæssige hændelser (se Boks 3 for definitioner). Hændelserne indberettes på baggrund af EU-forordning 376/2014.

Antallet af indberettede hændelser i forhold til lufttrafikken bør ikke fortolkes direkte som et udtryk for det generelle sikkerhedsniveau. Det skyldes især, at langt de fleste hændelser, som rapporteres, er mindre uregelmæssigheder, som ikke medfører alvorlige risici. Trafik-, Byggeog Boligstyrelsens ønske er at få en gennemsigtig indberetningskultur, der sikrer, at medarbejdere inden for luftfart indberetter alle hændelser uagtet deres alvorlighed. Hændelsesindberetninger bruges til at vise mønstre, der kan bruges til at udpege områder, som tilsynet og virksomhederne skal sætte fokus på.

De indrapporterede data danner grundlag for analyser, som bruges til at udpege nye indsatsområder, som vil være til gavn for den samlede flyvesikkerhed. De indberettede hændelser giver Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen mulighed for både at få et større overblik, men også en mere specifik indsigt, når det gælder analyser af de underliggende faktorer, der forøger operationsrisikoen og potentielt kunne føre til havarier.

EU-forordningen 376/2014 fastlægger regler om både et obligatorisk og et frivilligt system for indberetning af hændelser inden for den civile luftfart.

Forordningen har medført omfattende ændringer i hændelsesrapporteringssystemet i form af et frivilligt indberetningssystem samt en digitalisering af hændelsesrapporteringen. Den digitale indberetning sikrer, at hændelser indberettes i et format, der direkte kan videregives til den fælleseuropæiske database kaldet European Co-ordination Centre for Accident and Incident Reporting Systems (ECCAIRS). Databasen understøtter det flyvesikkerhedsmæssige arbejde i Europa ved at gøre anonymiserede hændelsesrapporter og hændelsesdata tilgængelige imellem myndighederne i EU-medlemslandene.

Det frivillige indberetningssystem skal sikre, at alle anonymt kan indberette forhold, der anses for at kunne være en aktuel eller potentiel flyvesikkerhedsmæssig risiko. Det frivillige indberetningssystem henvender sig til personer, som ikke nødvendigvis er direkte tilknyttet til luftfartssystemet.

Det obligatoriske indberetningssystem henvender sig til luftfartsbranchen og alle aktører involveret heri. Den obligatoriske indberetning er fortrolig og straffri, såfremt hændelserne ikke er forsætlige eller groft uagtsomme. Den obligatoriske indberetning gælder for alle personalegrupper, der arbejder med flyvesikkerhed. Samtlige luftfartsvirksomheder og luftfartsaktører er underlagt et krav om, at samtlige ansatte er undervist og bekendt med selskabets Safety Management System, som blandt andet definerer formål, krav og metode til rapportering af indberetningspligtige hændelser.

I 2018 har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fortsat haft stort fokus på at udbrede viden om brugen af indrapporteringssystemet, som blev implementeret i 2017. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har haft en tæt dialog med luftfartsbranchen og har bistået med vejledning og miniworkshops specielt tilrettet de enkelte fagområder og selskaber.

 

I 2018 har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen registreret 7783 hændelser, hvilket er en stigning sammenlignet med 2017. Der er tale om et højt niveau af indberetninger sammenlignet med andre europæiske lande, og det stigende antal indberetninger ift. 2017 skal ses som et udtryk for en stadig bedre indberetningskultur i Danmark. Set over en længere periode fra 2009 til 2018 (Figur 5) er der tale om en markant stigning i antallet af indrapporterede hændelser til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Den markante stigning de seneste år kan formentlig primært tilskrives et fokus på omstillingen til den nye forordning 376/2014, der har medvirket til at få øget opmærksomheden på den obligatoriske indberetning. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har arbejdet med at sikre en god kommunikation mellem myndighed og luftfartsbranchen, hvilket har medført en fortsat stigende indberetningsvillighed. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har samtidig gjort en indsats for at orientere om, hvad indberetningerne bruges til.

De indberettede begivenheder er fordelt på fire overordnede kategorier:

Operative hændelser omfatter bl.a. hændelser, hvor piloten er involveret vedr. betjening af luftfartøjet og ved overholdelse af lufttrafikbestemmelser, kabinesikkerhed, forhold omkring servicering, last- og lodsning af luftfartøjet (”Ground Handling”) samt menneskelige fejl under vedligehold af luftfartøjet.

Tekniske fejl omfatter fejl opstået på luftfartøjet enten under drift eller opdaget under eftersyn.

ATM (Air Traffic Management) er hændelser, hvor der er sket fejl i udøvelse af lufttrafiktjeneste - såvel tekniske som menneskelige fejl.

Andre hændelser (”Andet”) dækker hovedsageligt udefrakommende begivenheder, såsom vejrforhold, birdstrikes samt forhold vedrørende kommunikations-, navigations- og overvågningsudstyr.

Det samlede antal indrapporterede hændelser fordeler sig på de ovenstående fire kategorier som vist i figur 6.

I figur 7 fremgår de 10 oftest indrapporterede typer hændelser i 2018 fordelt på mere specifikke kategorier. I figuren er indberetningerne sammenlignet med tilsvarende indberetninger fra 2016 og 2017. De 10 oftest indrapporterede typer hændelser udgør knap 78 % af det samlede antal indrapporterede hændelser. De øvrige 22 % dækker over en lang række typer hændelser, herunder inden for security, runway incursions og runway excursions m.m.

”Fatigue” er den indberettede hændelsestype, der er steget mest de senere år og særligt fra 2017 til 2018. Fatigue topper listen over oftest indberettede hændelser i 2018. I 2014 blev der slet ikke indberettet fatigue, men siden er niveauet steget år for år og udgjorde i 2018 over 37% af de samlede indberetninger. Hændelsestypen dækker over træthed hos bl.a. piloter og kabinepersonale.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har haft fatigue som fokusområde de seneste år i kontakten med virksomhederne, hvilket stemmer godt overens med, at der observeres en stigning i antallet af denne type indberetninger. Styrelsen vil fortsat i de kommende år have fokus på udviklingen i fatigue-indrapporteringer, og omfanget af indrapporteringer og baggrunden for disse vil fortsat blive drøftet med repræsentanter for både arbejdsgivere og arbejdstagere inden for luftfartsområdet. Desuden vil styrelsen også fremadrettet have fokus på håndtering af fatigue i forbindelse med de årlige audits af selskabernes ledelsessystemer.

”Pilot Handling” udgør fortsat en stor andel af de indberetninger, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen modtager. Denne kategori dækker over hændelser med pilotrelaterede fejl, hvilket enten er i forhold til betjening af luftfartøjet eller til overholdelse af lufttrafikreglerne. Hændelserne omhandler typisk uautoriseret indtrængning i luftrum og manglende overholdelse af tildelt flyvehøjde.

Den tredje mest indrapporterede hændelse er ”Bird Strikes”, som har ligget nogenlunde stabilt over de seneste fire år. Birdstrikes er fortsat et fokuspunkt for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Lufthavnene foretager løbende risikovurderinger og tilpasser deres tiltag for at afhjælpe
kollisioner med fugle, herunder især gæs, i de danske lufthavne. Se afsnit 3.7 for uddybende kommentarer vedrørende fugle og luftfart.

Et emne Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen også har fokus på er ”Passenger Behavior”. Det omhandler bl.a. passagerer, der ikke følger anviste instrukser fra kabinepersonale. Antallet af den type rapporter er steget fra 171 i 2017 til 252 i 2018.

Kollisioner mellem luftfartøjer og fugle, såkaldte birdstrikes, forekommer forholdsvist hyppigt i den danske luftfart. Antallet af registrerede birdstrikes i 2018 er lidt lavere end året før, men nogenlunde på niveau med de foregående år.

I langt de fleste tilfælde kan en flyvning gennemføres uden indvirkning, selvom der opleves et birdstrike. I tilfælde hvor birdstrike har indvirkning på flyvningen, er de mest almindelige konsekvenser enten, at flyet forsinkes/annulleres, at det må returnere eller at starten må afbrydes.

Den flyvesikkerhedsmæssige risiko ved en birdstrike øges med størrelsen på fuglen. Nedenstående opgørelse viser, at antallet af kollisioner med store fugle generelt har været lavt (under 10 % af den samlede andel) de senere år.

Det er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens vurdering, at sikkerhedsniveauet ift. birdstrikes på de danske lufthavne er tilfredsstillende. Der er en vedvarende opmærksomhed på området, og der kan ikke med baggrund i de statistiske data for fuglekollisioner konstateres nogen stigende risiko for flyvesikkerheden.

Der ses en stærkt stigende population af gæs omkring flere lufthavne, som dog ikke har slået igennem i kollisionsstatistikken. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har derfor fortsat et særligt fokus på risikoen for kollisioner med større fugle, herunder gæs. Dette indebærer bl.a., at det løbende drøftes med Københavns Lufthavne, Miljøstyrelsen og Dansk Fuglekollisionskomité, hvilke muligheder der kan være for at reducere antallet af gæs i området eller på anden måde forbedre flyvesikkerheden. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens fortsatte arbejde for, at flyvesikkerheden opretholdes og
helst forbedres, sker bl.a. ved inspektioner på flyvepladserne, ved møder i Dansk Fuglekollisionskomité og ved udarbejdelse af vejledninger til brug for flyvepladserne.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har i 2018 igangsat udarbejdelsen af en ny vejledning om forvaltning af risiko for fugle- og vildthændelser ved flyvepladser. Vejledningen forventes færdiggjort i 2019.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen planlægger ved årets begyndelse tilsynene for hele året. Planlægningen foretages på baggrund af en risikobaseret tilsynsmodel. Den risikobaserede model betyder, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen løbende vurderer tilsynene og behovene herfor. Fordelingen af tilsyn kan derfor løbende ændre sig i forhold til den oprindelige plan.

I tabel 1 er anført en oversigt over antallet af planlagte og gennemførte funktionstilsyn i 2018.

Tabel 1 - Oversigt over Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens tilsynsvirksomhed med safety i civil luftfart 2018

Tilsynsområde	Planlagte	Gennemførte
Flyvepladser og luftfartstjenester	201	197
Uddannelser	143	145
Operativt tilsyn	179	173
Teknisk tilsyn	244	245
Øvrige tilsynsområder	8	3
I alt	775	763

Kilde: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

Det samlede antal udførte tilsyn varierer en smule fra den oprindelige plan for tilsynet. Variationen skyldes blandt andet den dynamiske tilsynsplanlægning, hvor tilsynsførere løbende forholder sig til ændringer i markedet og risikomønstre.

Nedenfor viser figur 10 udviklingen i antallet af tilsyn og afvigelser på safety-området. Konstaterede afvigelser i de virksomheder, som Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fører tilsyn med er generelt blevet afhjulpet inden for de angivne frister. Det er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens vurdering, på baggrund af tilsynene foretaget i overensstemmelse med de internationale retningslinjer og kutymer, at den danske civile luftfart samlet set udgør et system, der er stabilt og i balance, og som har et højt flyvesikkerhedsmæssigt niveau.

Styrelsens samlede tilsynsindsats har over tid været ret konstant, men med tendens til let stigning i antallet af funktionstilsyn og med små svingninger i afvigelserne, jf. figur 10. I 2018 blev der gennemført 763 tilsyn, hvilket er på niveau med 2017, hvor der blev udført 770 tilsyn.

Fra 2015 til 2016 var der en stigning i antallet af tilsyn og afvigelser, men de seneste tre år har begge parametre været relativt konstante. Derudover har antallet af realiserede tilsyn de seneste tre år ligget på niveau med det forventede antal af tilsyn inden årets start.

I forbindelse med tilsynene i perioden 2013-2018 er der i gennemsnit blevet konstateret 1410 afvigelser årligt, hvilket svarer til lidt under to afvigelser pr. tilsyn. En afvigelse forekommer f.eks., når en procedure hos en tilsynsvirksomhed ikke bliver fulgt, eller når der forekommer andre irregulære forhold.

Antallet af afvigelser kan ikke direkte bruges som indikator på sikkerhedsniveauet i dansk luftfart. Størstedelen af de konstaterede afvigelser er ikke sikkerhedskritiske, men skyldes uregelmæssigheder knyttet til enkeltstående forhold. Da flyvebranchen opererer med flere barrierer mod en given risiko, er en enkelt afvigelse ikke i sig selv bekymrende. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har ikke konstateret systematiske afvigelser, som kunne have en effekt på det generelle flyvesikkerhedsmæssige niveau. Afvigelserne har samtidig haft en sådan karakter, at de altovervejende er blevet afhjulpet inden for en termin angivet af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Dertil har kun få afvigelser haft en sådan karakter, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har været nødt til at begrænse eller suspendere virksomheders tilladelse af hensyn til flyvesikkerheden.

Ud over de i tabellen anførte funktionstilsyn er der gennemført en række rampeinspektioner af udenlandske operatører, som flyver til Danmark. Disse operatører hører under tilsynsmyndigheden i deres respektive oprindelseslande. Rampeinspektioner giver udelukkende et kortvarigt on-site check på, om operatørerne følger reglerne, mens de befinder sig i en dansk lufthavn.

Nedenfor gennemgås tilsynsresultaterne for de enkelte teknisk-faglige områder.

Det danske State Safety Programme (SSP)1 forholder sig til den internationale luftartsorganisations (ICAO's) overordnede krav i forhold til civil flyvesikkerhed. Med programmet sikres det, at alle relevante elementer i det danske sikkerhedssystem er til stede og opdaterede. Programmet giver et samlet overblik over det nationale system for arbejdet med luftfartssikkerhed og hvordan dette relaterer sig til de internationale regler på området.

Det danske SSP fungerer som et retningsgivende dokument for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens virke som tilsynsmyndighed. Det er i SSP, at de danske sikkerhedsmål er defineret (Afsnit 3.2), og det er også her, at formålet med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen tilsyn og risikostyring defineres og forklares. Det danske SSP beskriver endvidere, hvordan den grønlandske og færøske særstilling som ikke-EU-medlemmer håndteres.

De forhold, som SSP beskriver, skal defineres med aktionsplaner i en Plan for Aviation Safety (PAS). Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har i 2018 arbejdet med udarbejdelsen af en PAS. Dette arbejde vil fortsætte i 2019. Se afsnit 5.1 for yderligere forklaring af dette nye tiltag.

Flyvepladser

Flyvepladser omfatter lufthavne, helikopterflyvepladser, offshore helikopterdæk og helihoistområder med tilhørende systemer, udstyr og tjenester samt brændstofpåfyldning.

De større danske lufthavne skulle med udgangen af 2017 være konverteret til det fælleseuropæiske regelsæt for flyvepladser (EU Forordning 139/2014). 2018 var således første år, hvor alle de større danske lufthavne havde tilsyn efter EU-regelsættet. Overgangen til tilsyn og godkendelser efter EU-regelsættet har medført en omstillingsproces for TBST på flyvepladsområdet.

De mindre flyvepladser i Danmark, samt flyvepladserne på Grønland og Færøerne, er ikke underlagt de fælleseuropæiske regelsæt og er fortsat underlagt nationale bestemmelser. TBST fortsætter tilsyn med disse flyvepladser efter eksisterende praksis regler.

I forbindelse med tilsyn på flyvepladserne i 2018 er der på flere flyvepladser blevet konstateret en række forhold af alvorligere grad end hidtil. På baggrund heraf er det TBST’s vurdering, at sikkerhedsniveauet på flyvepladserne som helhed er faldet i forhold til tidligere år, herunder særligt hvad angår flyvepladserne i Grønland, men også at der, hvad angår disse flyvepladser på Grønland, pågår et løbende arbejde med at forhøje sikkerhedsniveauet. Sikkerhedsniveauet på de grønlandske lufthavne varierer på tværs af landet. Derfor har TBST sammen med Mittarfeqarfiit, der driver de grønlandske lufthavne, øget fokus på de områder, hvor det er mest nødvendigt.

 

Luftfartshindringer

TBST fører tilsyn med luftfartshindringer, der har en totalhøjde over 150 meter (fx master, vindmøller m.v.). Gennem tilsyn sikres det, at ejerne af hindringerne har sikret sig, at de fastlagte procedurer og sikkerhedsforanstaltninger overholdes.

Der er i de seneste år registreret en stigning i antallet af ansøgninger om gennembrydning af hindringsfrie planer for flyvepladserne, bl.a. som følge af ønsker om opsætning af vindmøller og stadig større ønske om at bygge i højden i byerne.

Tilladelser til gennembrydning af de hindringsfrie planer er i udgangspunktet ikke ønskeligt for luftfartssikkerheden, da det øger faren for kollision. Hvis der skal opsættes f.eks. høje vindmøller, skal der derfor foreligge en risikovurdering, der viser, at flyvning stadig kan ske med høj sikkerhed. Hvis der ønskes afvigelse fra reglerne, skal der gennemføres kompenserende tiltag, der sikrer opretholdelse af luftfartssikkerheden. Dette princip gælder for såvel vindmøller som andre former for høj bebyggelse.

Med baggrund i de gennemførte tilsyn i 2018 er det TBST’s vurdering, at sikkerheden på området håndteres tilfredsstillende.

 

Luftfartstjenester

Luftfartstjenester er en generel betegnelse for de jordbaserede tjenester, der yder støtte til luftfarten. Området omfatter Lufttrafiktjenester (Air Traffic Services - ATS), Meteorologiske tjenester (MET), Luftfartsinformationstjenester (Aeronautical Information Services - AIS) samt Kommunikations-, Navigations- og Overvågningstjenester (Communication, Navigation and Surveillance – CNS). Alle virksomheder, der yder luftfartstjeneste i Danmark, er certificerede af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i henhold til EU-lovgivningen, og de færøske og grønlandske tjenester er godkendt i henhold til nationale bestemmelser. Der er udstedt i alt 17 certifikater til danske luftfartstjenesteleverandører, og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fører tilsyn med, at kravene til tjenesteleverandørernes certifikater til stadighed er opfyldt. De største virksomheder på området er Naviair (ATS/AIS/CNS), Danmarks Meteorologiske Institut (MET) og Københavns Lufthavne (CNS).

På flyveledelsesområdet har der over de seneste år foregået en omfattende regelsanering. Dette fortsatte i 2018, om end i mindre målestok end tidligere, da EU’s transformering af ICAO’s regler til EU-lovgivning på ATM/ANS-området for alvor tog fat henover 2017.

I 2018 påbegyndte Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen sammen med Transport- og Bygningsministeriet og de relevante nationale myndigheder arbejdet med at forberede beslutningsgrundlaget for en eventuelt færøsk og grønlandsk overtagelse af luftfartsområdet på ATM/ANS-området.

Samarbejdet med branchen har igennem 2018 fungeret tilfredsstillende, og kommunikationen med virksomhederne og de enkelte repræsentanter har været positiv. Det løbende tilsyn i 2018 har afdækket afvigelser af forskellig karakter. Afvigelserne er i hovedparten af tilfældene fundet i luftfartstjenesternes management systemer. Der vil fremadrettet være et øget fokus på udarbejdelse af tjenesternes ”root-cause” analyser ved både interne og eksterne audits. Med baggrund i ovenstående, samt de udførte tilsyn af luftfartstjenesterne i 2018, vurderer Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, at sikkerheden inden for luftfartstjenester er på et tilfredsstillende niveau.

 

Kontrolflyvningsorganisationer

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fører tilsyn med de organisationer, der udfører kontrolflyvninger af Kommunikations-, Navigations- og Overvågningsanlæg (CNS) i Danmark, på Færøerne og i Grønland. CNS-anlæg er jordbaserede anlæg, der understøtter flyvningen en-route samt
ved start og landing.

Der var i 2018 to dansk godkendte kontrolflyvningsorganisationer: en svensk og en islandsk. Den islandske forestår primært kontrolflyvninger i Nordatlanten, mens den svenske hovedsageligt forestår opgaverne i Danmark.

På baggrund af de gennemførte tilsyn, den løbende dialog samt stikprøvekontrol af målerapporter, er det Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens vurdering, at virksomhedernes sikkerhedsniveau og kvaliteten af de gennemførte målinger i 2018 var tilfredsstillende. I 2018 blev begge organisationer auditeret og recertificeret for en 5-årig periode.

Pilotuddannelser

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fører tilsyn med de Approved Training Organisations (ATO), der er godkendt i Danmark. ATO’er er de skoler, der uddanner piloter. I 2018 var der 33 ATO’er i Danmark, der tilbød uddannelser, hvoraf fire skoler udbød integrerede pilotuddannelser.

I 2018 var der fortsat en stigning i antallet af pilotelever primært koncentreret på de integrerede uddannelser. Dette er en tendens, der er fortsat fra 2017, hvor der også var en stigning i antallet af elever.

Der er kommet en del regelændringer i 2018 fra EASA. For eksempel skal man fra august 2018 have modtaget undervisning i PBN (Performance Based Navigation) for at flyve efter instrumentflyvereglerne. Derudover har EASA introduceret ”Declared Training Organisations” (DTO’er), som afløser Registered Facilities, som udgår den 8. april 2019. En DTO er en træningsorganisation, som over for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen tilkendegiver, at organisationen uddanner i overensstemmelse med de gældende regler. Muligheden for en sådan tilkendegivelse er begrænset til særlige uddannelser. En DTO skal udfærdige en sikkerhedspolitik, som er omfattet af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens tilsyn. I 2018 var der ikke nogen DTO’er i Danmark. TBST vil i Sikkerhedsrapporten for 2019 følge op på udviklingen igennem 2019.

Safety Management System (SMS) har fortsat været et stort fokusområde for Trafik-, Byggeog Boligstyrelsen og ATO’erne, som har fortsat arbejdet fra 2017 med at implementere SMS i deres systemer, og der forekommer generelt en positiv udvikling. Maturity Analysis Tool, som Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen indførte i 2016, bliver stadig brugt til indsamling af data vedrørende udviklingen i aktørernes SMS. Disse data vil på sigt være et delelement i risikovurderingen af de enkelte skoler, som er i tråd med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens risikobaserede tilsynsmodel.

Det er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens vurdering, at sikkerhedsniveauet på skolerne fortsat ligger på et tilfredsstillende niveau, og det forventes, at niveauet løftes yderligere, i takt med at ATO’erne bliver bedre til at udnytte fordelene i deres SMS.

 

Simulatorer

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fører tilsyn med flysimulatorer, som benyttes til pilotuddannelserne. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har indgået en skandinavisk samarbejdsaftale om tilsyn på simulatorområdet med henblik på at sikre en optimal tilsynsindsats. Denne samarbejdsaftale betyder, at inspektørerne i de skandinaviske lande samarbejder om tilsynet på simulatorerne i landene. Ud over deltagelse i simulatortilsyn varetager Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen tillige koordinatoropgaven for gruppen af skandinaviske simulatorinspektører.

Den canadiske simulatorvirksomhed CAE har placeret sit europæiske hovedkontor i Danmark, hvilket betyder, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fører tilsyn med CAE’s europæiske kommercielle simulatorer. Denne flåde blev udvidet kraftigt i 2018. Derudover foretager Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen godkendelser på simulatorer placeret i Danmark. Det totale antal af godkendte simulatorer var ved udgangen af 2018 på 142, hvilket er en stigning på 25 siden udgangen af 2017.

På baggrund af de gennemførte tilsyn i 2018, er det Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens vurdering, at sikkerheden generelt håndteres tilfredsstillende på simulatorområdet.

 

Air Traffic Service uddannelser

Under Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens tilsynsområder hører uddannelserne inden for Air Traffic Services (ATS), hvilket omfatter uddannelse og certificering af flyveledere og flyveinformationsofficerer til operationelle enheder, der yder lufttrafiktjeneste i kontroltårne og kontrolcentraler. Uddannelse og certificering af flyveledere er reguleret af en EU-lovgivning, mens uddannelse og certificering af flyveinformationsofficerer fortrinsvis er reguleret af nationale regler.

Tilsynsområdet for ATS-uddannelserne omfatter Danmark, Grønland og Færøerne for både de operationelle enheder i lufthavne, kontrol- og informationscentraler samt teoriskoler. I Sverige har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen godkendt en teoriskole til at uddanne flyveinformationsofficerer i henhold til danske regler. Teoriskolerne udbyder grunduddannelser for flyveledere og flyveinformationsofficerer samt vedligeholdelses- og fornyelseskurser, simulatortræning, instruktørkurser og sprogkurser mv.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens interne procedurer for planlægning af tilsyn med ATS-uddannelsesorganisationerne baserer sig på en risikobaseret model, således at hyppigheden og omfang af tilsyn bliver tilpasset ud fra konkrete kriterier. Disse kriterier omfatter blandt andet organisationens type og kompleksitet, organisationens evne til at identificere og håndtere risici, kvalitetsstyring samt evnen til at korrigere konstaterede afvigelser fra interne audits og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens tilsyn.

I 2017 blev konceptet Enhanced tilsyn indført for Naviairs uddannelsesorganisation. Denne tilsynstype, der i høj grad er en dialogbaseret tilsynsform, har fokus på den løbende overholdelse af regler og krav samtidig med en opfyldelse af gældende EU-lovgivning. Samtidig tilstræbes en højere tilsynsfrekvens end ved den traditionelle tilsynstype, hvormed der er tættere kontakt med tjenesteenheden og dermed et dybere indblik i sikkerhedsniveauet. Erfaringerne fra 2018 indikerer, at denne type tilsyn giver en relevant udnyttelse af tilsynsressourcerne gennem en mere målrettet dialog for en kompleks tjenesteyder.

Det er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens vurdering, at sikkerheden på ATS uddannelserne blev håndteret på et tilfredsstillende niveau i 2018.

Danske Luftfartsselskaber, Fly

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fører tilsyn med luftfartsselskaber med dansk AOC (Air Operator Certificate). I 2018 var der, udover SAS, 18 danske operatører, der anvender fastvingede fly. Seks af operatørerne har både fastvingede fly og helikoptere, mens 9 af de danske operatører udelukkende benytter helikoptere. Samlet set er der 27 selskaber med dansk AOC. Også i 2018 har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen haft speciel fokus på flyvehviletid og fatigue og har i den sammenhæng givet vejledning over for operatørerne om forskellen på, hvornår man er træt og hvornår man er fatigue. I samme forbindelse har der været stor fokus på indrapportering af fatigue for at tilsikre, at besætningsmedlemmerne og selskaberne forstår vigtigheden af indrapportering. Dette afspejles i figur 7 over fordelingen af indberetninger i ti forskellige kategorier. Arbejdet omkring dette emne vil fortsætte i 2019.

Af øvrige fokusområder for tilsynene med operatørerne i 2018 har der igen været fokus på operatørernes Management Systemer, herunder såvel Safety Management Systemer som Compliance Monitoring Systemer. Der er fortsat udfordringer hos nogle operatører vedrørende implementering og udvikling af de nævnte Management Systemer. Herudover er der fortsat udfordringer hos nogle operatører med implementering af nye regler i forordninger og andet regelværk. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen havde en god dialog med operatørerne vedr. denne problemstilling i 2018, og denne dialog vil fortsætte i 2019.

Det er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens vurdering, at der fortsat er en god og åben dialog med de danske luftfartsselskaber, og at sikkerheden blev håndteret på et tilfredsstillende niveau i 2018.

 

Danske Luftfartsselskaber, Helikoptere

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har i 2018 ført tilsyn med i alt 15 helikopteroperatører. Tilsynet har omfattet fire selskaber med offshore tilladelse, som opererer ud af Esbjerg, tre selskaber i Grønland, et på Færøerne samt et antal mindre operatører fordelt på Sjælland og i Jylland. To selskaber med offshore tilladelser har etableret baser i henholdsvis Den Helder i Holland og Humberside i UK.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har gennem 2018 konstateret en fortsat positiv trend vedrørende sikkerhedsrelaterede forhold hos helikopteroperatørerne. Dette gælder både offshore og onshore operationer. I 2018 var rundflyvningsområdet stadig en prioritet i tilsynet. Inden opstart af rundflyvningssæsonen for 2018 blev der derfor afholdt en ”Onshore Workshop” for relevante operatører med fokus på sikkerhedsmæssige emner.

På offshore helikopterområdet trådte der i 2018 nye regler i kraft. Implementeringen af disse nye regler forløb uden større udfordringer, da selskaberne med offshore tilladelse i forvejen opfyldte størstedelen af de nye krav.

Ikke-kommercielle flyvninger (NCC og NCO) er i vækst. Der er dog ikke nogen ændring i indrapporterede hændelser, som ellers måtte være forventeligt. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har gennem 2018 haft et øget fokus på netop dette segment, da antallet af flyvninger og timer udgør en stadig større del af den samlede helikopterflyvning.

I forhold til tilladelse til at flyve om natten i Grønland har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fulgt op på dette i 2018 og justeret vilkårene for tilladelsen i tæt samarbejde med de involverede selskaber. Der har ikke været konstateret væsentlige udfordringer i denne forbindelse.

Det er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens vurdering, at flyvesikkerheden på helikopterområdet i 2018 har været tilfredsstillende.

 

Udenlandske luftfartsselskaber som flyver til Danmark

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fører løbende tilsyn med udenlandske luftfartsselskaber, der benytter sig af danske lufthavne. Tilsynet foregår via inspektioner, såkaldte ”rampeinspektioner” (SAFA/SACA-inspektioner), og de gennemføres, når luftfartøjerne ankommer til en dansk lufthavn. Inspektionerne foregår uanmeldt og tager ca. 20 minutter.

Udvælgelsen af et luftfartøj til en inspektion sker efter en rullende plan eller pr. indikation. Derudover udgiver EASA en klassificeret prioriteret liste over rampeinspektioner, hvor luftfartsselskaber, der potentielt kan udgøre en sikkerhedsrisiko, er anført. I den udstrækning det er
muligt, prioriteres der i henhold til anvisninger i kommissionsforordningen 965/2012 samt EASA’s prioriterede liste.

Der er i 2018 gennemført i alt 258 rampeinspektioner i Danmark. De er fordelt med; 192 i Københavns Lufthavn, 30 i Billund, 4 i Karup, 8 i Roskilde og 12 i Aalborg. Der bliver på inspektionerne jævnligt registreret mindre forhold på flyene, hvor gældende internationale standarder ikke er overholdt. Her kan nævnes ikke fastspændt bagage/udstyr i cockpit, reparationer der ikke er registreret korrekt, samt mindre skader på flyet, der ligeledes ikke er registreret korrekt i henhold til gældende standarder. Under inspektionerne i 2018 blev der registreret 44 afvigelser, hvoraf 11 var i en kategori, som krævede korrektioner inden flyets afgang, samt et tilfælde, hvor afvigelsen medførte restriktioner i forbindelse med flyvningen ud af Danmark. Afvigelserne bliver registreret i et fælles EU-system, som selskaberne også har adgang til, og hvor de skal rapportere de korrektioner, der bliver gennemført. Denne database bliver brugt som basis for inspektioner i de andre deltagende lande for at tilsikre en korrekt opfølgning.

Det er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens vurdering, at antallet og arten af de registrerede afvigelser ligger på et tilfredsstillende niveau, og at sikkerheden generelt håndteres tilfredsstillende af de inspicerede udenlandske selskaber, som flyver til Danmark. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vurderer ydermere, at disse tilsyn har en stærk indvirkning på sikkerheden, da mængden af alvorlige fejl og mangler er stærk dalende.

Luftfartøjscertificering

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen godkender og fører tilsyn med virksomheder, der fremstiller luftfartøjsmateriel. Luftfartøjsscertificering dækker over en række underområder, herunder bl.a. import og modikationer af luftfartøjer, flyvetilladelser og dispensationer.

I 2018 var der fire fremstillingsvirksomheder med EU-autorisation i Danmark. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen gennemførte et tilsyn hos hver af disse virksomheder, hvor produktionsfaciliteter, procedurer og compliance ift. gældende regler blev gennemgået.

På baggrund af gennemførte tilsyn i 2018 vurderer Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, at sikkerheden i virksomhederne er på et tilfredsstillende niveau.

 

Luftfartøjers luftdygtighed

Et luftfartøjs luftdygtighed begynder ved den indledende godkendelse af et nyt luftfartøj og fortsætter med løbende at sikre, at et luftfartøjs sikkerhedsstandarder følger de givne regler. Det er virksomhedernes og ejernes/brugernes ansvar, at et luftfartøj er luftdygtigt før og under anvendelse. Det er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens ansvar løbende at føre tilsyn med, at luftfartøjer registreret i Danmark overholder gældende sikkerhedsstandarder.

Tilsynet med luftfartøjers vedvarende luftdygtighed er omfattet af EU-forordning 216/2008 og EU-forordning 2018/1139 gældende fra den 4. juli 2018. Den primære tilsynsopgave inden for luftdygtighed består i tilsyn med virksomheder, der er godkendt til styring af vedvarende luft-dygtighed, de såkaldte ”Continuing Airworthiness Management Organisation” (CAMO). I tilsynet med CAMO’er indgår desuden løbende opgaver med godkendelse af vedligeholdelsesprogrammer, virksomhedens ledelsessystem og fornyelse af luftdygtighedsbevis.

I 2018 er der gennemført 74 planlagte tilsyn fordelt på 39 CAMO-virksomheder.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fører også tilsyn med nationale luftfartøjer (Annex I under nuværende EU-forordning 2018/1139, Annex II under tidligere EU-forordning 216/2008), der hører under dansk lovgivning. Nationale luftfartøjer er typisk historiske, hjemmebyggede, ældre, eller mindre luftfartøjer, der benyttes til privat brug. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fører tilsyn med omkring 100 fly af denne type.

På baggrund af tilsynsindsatsen, er det Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens vurdering, at virksomhederne generelt håndterer sikkerheden på et tilfredsstillende niveau.

 

Vedligeholdelsesorganisationer

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har i 2018 gennemført tilsyn med de danske virksomheder, der har en godkendelse til vedligeholdelse af luftfartøjer. I 2018 har Trafik-, Bygge- og Bolig-styrelsen udført 135 tilsyn fordelt på 49 godkendte virksomheder.

I 2018 blev der yderligere gennemført tilsyn på vedligeholdelsesstationer, der arbejder under amerikansk (FAA) og canadisk (TCCA) regulering i henhold til bilaterale aftaler imellem EU og de pågældende landes luftfartsmyndigheder. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har foretaget 15 tilsyn fordelt blandt 16 vedligeholdelsesstationers godkendelser under FAA og TCCA regulering.

På baggrund af tilsynsindsatsen og konstaterede afvigelser er det Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens vurdering, at virksomhederne generelt håndterer sikkerheden på et tilfredsstillende niveau.

 

Prioriteret teknisk tilsyn

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har i 2018 haft særlig fokus på at kortlægge og forberede ændringer i EU-forordning 1321/2014. Yderligere er der investeret mange ressourcer i at standardisere såvel inden for det tekniske område som i cross-domain, primært i relationen til OPS-området (EU-forordning 965/2012). Helikopterområdet har fortsat gennem 2018 været prioriteret højt, hvor særligt tilsyn med privatejede helikoptere er gennemført.

Tilsynsområderne forventes at være flerårige.

Privatflyvning og unioner m.v.

Privatflyvningsområdet spænder vidt og er i stor udstrækning uhomogent og reglerne på det samlede område er både nationale, regionale og internationale. Dette udgør samlet set et om-fattende og komplekst regelværk.

Luftsportsområdet varetages i stor udstrækning af en række landsdækkende unioner, som har fået delegeret en række beføjelser efter henholdsvis nationale og europæiske regler. Styrelsen har tilsyn med organisationerne og foretager årligt tilsyn med disse.

Nye europæiske regler for ballonoperationer er trådt i kraft i 2018, og det forventes, at det høje sikkerhedsniveau her opretholdes.

Der er også nye europæiske regler for svæveflyvning under implementering. Reglerne indeholder ændringer for uddannelse af piloter og instruktører. Implementeringen i Danmark forventes at være omfattende, men det forventes ikke at have negativ indvirkning på sikkerhedsniveauet fremadrettet.

Sikkerhedsniveauet på luftsportsområdet i Danmark samt Grønland og Færøerne vurderes generelt for 2018 som tilfredsstillende. Områdets sikkerhedsniveau overvåges løbende af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen samt af unionerne, som i flere tilfælde har etableret sikkerhedsudvalg.

Højrisikooperationer foretaget af virksomheder på kommerciel basis kræver tilladelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, baseret på en aktuel risikovurdering og operationelle procedurer, som Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vurderer og godkender. Gode risikovurderinger med tilhørende procedurer er grundlaget for en sikker operation. Listen over operationstyper, som betragtes som højrisiko og dermed kræver tilladelse, vurderes og ajourføres løbende af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Højrisikooperationer, som skal foretages af danske operatører i andre europæiske lande, må kun foretages efter tilladelse udstedt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som efter aftale med det pågældende lands myndighed, udvider det geografiske område, hvor operationen må foretages.

På baggrund af tilsynsindsatsen og konstaterede afvigelser betragtes sikkerhedsniveauet som acceptabelt. Samarbejdet med organisationerne og industrien om flyvesikkerheden fortsætter i 2019.

 

Kabinesikkerhed og –træning

I 2018 blev der i alt gennemført 15 tilsyn i forbindelse med kabinesikkerhed og –træning, hvoraf fire af tilsynene specielt var målrettet selskabernes udførelse af træningen af kabineansatte, mens 11 tilsyn vedrørte kabinesikkerheden under flyvning.

Fokus for tilsynet i 2018 har hovedsageligt været koncentreret omkring uregerlige passagerer samt vedligeholdelse af uddannelsen for kabineansatte i håndtering af uregerlige passagerer.

Internationalt har der i 2018 ligeledes været stort fokus på uregerlige passagerer. Derfor har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen også i 2018 haft en løbende dialog med samtlige danske selskaber samt et årligt møde i den dertil oprettede ERFA gruppe med repræsentanter af kabine-ansatte fra alle danske selskaber og inspektører fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Her er formålet at orientere og erfaringsudveksle for at sikre, at den høje kabinesikkerhed fastholdes.

Det er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens vurdering, at der fortsat opretholdes et højt og tilfredsstillende uddannelsesniveau af kabinepersonale, samt at selskaberne ser på udvikling af træning som et værdifuldt værktøj.

 

Droner

Der har på droneområdet været fortsat vækst i 2018. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har i 2018 stillet krav om uddannelse og droneregistrering af de mange droneførere og virksomheder af forskellige art, med undtagelse af brugere der alene benytter droner med en vægt under 250 gram. Registreringen af droner og droneejere giver Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen god mulighed for at følge væksten i droneområdet nøje.

De nye europæiske regler, som er endeligt vedtaget i EU-parlamentet i foråret 2018, betyder en omfattende ændring af, hvor og hvordan droner må operere. Det er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens ambition at sikre et højt informationsniveau og en effektiv overgang til de nye regler, når de træder i kraft.

Et vigtigt element i de europæiske regler for droner er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens anvendelse af zoner. Zoner er områder, hvor droneflyvning sker på skærpede vilkår eller er helt forbudt. Zonesystemet indførte Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen allerede ultimo 2017. Zonesystemet er let forståeligt og tilgængeligt på droneluftrum.dk og på en gratis mobiltelefon app. Zonesystemet, samt en forenklet formidling af reglerne på droneregler.dk, bidrager i væsentlig grad til sikkerhedsniveauet for droner.

Det er for tidligt at vurdere de nye reglers indvirkning på sikkerhedsniveauet, men det forventes ikke, at sikkerhedsniveauet svækkes med de nye regler.

På trods af den store vækst i droneområdet i Danmark, samt i Færøerne og Grønland, betragtes sikkerhedsniveauet fortsat som tilfredsstillende.

Arbejdet med fælles tværfaglige tilsyn på det tekniske og operative område er sat i mere formelle rammer via projektet ”Det sammenhængende tilsyn”. Der er i første omgang udvalgt tre selskaber til at indgå i projektet.

Projektets langsigtede mål er at udbygge standardiseringen omkring tilgang og udførsel af tilsyn hos selskaberne, samt at skabe et mere nuanceret billede af den enkelte operatør. Erfaringerne fra de sammenhængende tilsyn vurderes i løbet af det kommende år og vil danne grundlag for, hvilken retning projektet fremadrettet skal tage.

I 2019 vil Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fortsætte arbejdet med en national Plan for Aviation Safety (PAS). Planen vil følge op på det danske State Safety Programme og indføre konkrete tiltag, for at sikre opnåelsen af de overordnede mål i programmet. PAS vil spænde over både systemiske og operationelle risici. Der vil derudover også være forskellige aktionstyper indenfor både sikkerhedspolitik, risikostyring, tilsynsaktivitet og safety promotion.

PAS vil fungere som et femårigt plandokument, men vil blive opdateret hvert år med nye tiltag, samtidig med at tiltag, hvor det lykkes at opnå de ønskede effekter, vil blive fjernet fra plandokumentet. Der vil blive fulgt op på de enkelte tiltag ift., hvordan de mere konkret har bidraget til at hjælpe sikkerheden i luftfarten. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vil henover årene forespørge i luftfartsbranchen med henblik på at afklare, om denne har input til nye indsatsområder i PAS. Det kan f.eks. være, hvis virksomhederne oplever at have nogle langsigtede udfordringer, som Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen ikke har været opmærksom på, eller hvis virksomhederne eksempelvis har specifikke ønsker til, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen deltager mere i arbejdet af regeludviklingen på et specifikt område.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens arbejde med cybersikkerhed inden for luftfart følger fortsat overordnet tre spor, som er tilrettelagt for arbejdet:

• Implementering af NIS-direktivet
• Udarbejdelse af en sektorstrategi for cyber- og informationssikkerhed
• Internationalt arbejde.

Styrelsens nedsatte arbejdsgruppe for luftfartsaktører, ”Dialoggruppen for cyber- og informationssikkerhed”, har i 2018 afholdt flere møder og samarbejdet om bl.a. udarbejdelsen af initiativer til sektorens cyberstrategi.

Dertil er samarbejdet med Center for Cybersikkerhed (CFCS) vokset i omfang, og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har nu samarbejdsflader til Trusselsvurderingsenheden og Rådgivning & Analyse i centeret. Begge områder har deltaget ved dialoggruppemøder med luftfartsaktører.

 

Implementering af NIS-direktivet

I 2018 tog arbejdet med cybersikkerhed inden for luftfart fart med implementeringen af NIS-direktivet i transportsektoren med hhv. lov nr. 436 i maj og siden bekendtgørelsen i august.

I kølvandet på implementeringen af direktivet fulgte i efteråret 2018 en udpegning af fire såkaldte operatører af kritiske transporttjenester for hele transportsektoren. Af disse fire operatører er de to af dem fra luftfartssektoren; Naviair og Københavns Lufthavn.

Udpegningen af Naviair og Københavns Lufthavn som operatører af kritiske transporttjenester betyder, at de er underlagt krav om at indberette cyber- og informationssikkerhedshændelser, som har væsentlig forstyrrende virkning for deres respektive ydelser.

Indberetning af hændelser er ligeledes muligt for ikke-udpegede operatører i hele transportsektoren.

De NIS-udpegede operatører er endvidere pålagt at skulle certificeres efter ISO27001 eller lignende international standard. Dette skal være opnået senest to år efter udpegningen, som formelt skete i september 2018.

 

Offentliggørelse af strategi for cyber- og informationssikkerhed

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen færdiggjorde ved udgangen af året transportsektorens første strategi for cyber- og informationssikkerhed. Strategien blev offentliggjort i januar 2019.

Strategien omfatter hele ministeriets ressort, herunder luftfart.

Med strategien har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udarbejdet 12 initiativer inden for cyber- og informationssikkerhed, som hele sektoren skal arbejde med de kommende år. Det gælder bl.a. identificering af kritisk it-infrastruktur i sektoren, awareness træning og koblingen mellem cybersecurity og beredskab.

Initiativerne er udarbejdet dels på baggrund af en risiko- og sårbarhedsanalyse, som it-sikkerhedsfirmaet Dubex udarbejdede for sektoren i sommeren 2018, og dels i samarbejde med luftfartsaktører i styrelsens dialoggruppe for cyber- og informationssikkerhed.

Som del af strategien oprettedes også en decentral cyber- og informationsikkerhedsenhed (DCIS), som skal fungere som bindeled mellem transportsektoren, Center for Cybersikkerhed, Digitaliseringsstyrelsen og de andre samfundskritiske sektorer.

DCIS er dertil ansvarlig for at drive arbejdet med delstrategiens initiativer fremad de kommende år samt for NIS-arbejdet.

 

Indstationering af medarbejder i Center for Cybersikkerheds Trusselsvurderingsenhed

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen arbejdede i 2018 med indstationering af en medarbejder i Center for Cybersikkerheds Trusselsvurderingsenhed. Vedkommende skal bidrage til sektor-specifikke trusselsvurderinger, øge sektoraktørernes sårbarhedserkendelse samt samarbejdet med styrelsens DCIS. Medarbejderen tiltrådte primo 2019.

Internationalt arbejde

DCIS deltog i 2018 fortsat i ECAC Study Group om cyber security. Gruppen udarbejdede vejledningsmateriale om cyber security til myndigheder og organisationer.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen arbejder for, at cybersikkerhed adresseres på tværs af traditionelle faggrænser, samt for at undgå unødig detailregulering af luftfarten og for at fremme udarbejdelsen af internationale standarder.

Den 11. september 2018 trådte en ny EU-basisforordning for luftfartssikkerhed i kraft. Dette er resultatet af flere års forhandlinger. Forordningen er grundlaget for reguleringen af luftfartssikkerhed, og påvirker derfor direkte og indirekte styrelsens arbejde.

Med implementeringen af den nye grundforordning er der kommet mange nye tiltag på luftfartsområdet. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har i hele 2018 arbejdet med at identificere forandringer ift. tidligere gældende forordning. Med den nye grundforordning er EASA’s ansvarsområder blevet udvidet til også at omfatte droner, regler for udbud af groundhandlingservice, miljøspørgsmål, visse securityspørgsmål, cybersecurity m.m.

På disse områder vil der løbende blive udarbejdet nye regler og rammer. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vil holde sig opdaterede på disse regelprocesser og vil løbende bidrage til de processer, som kan have stor indflydelse for den danske branche.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen tager som altid imod henvendelser fra branchen, hvis der er særlige områder, hvor der er et ønske om en højnet indsats fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens side. Og styrelsen har i den anledning opfordret den danske luftfartsbranche til at holde sig opdateret og være opmærksom på nye forslag til regler fra EASA.

For at fremme en ensartet tilgang til tilsynet på tværs af transportformer er der i 2018 blevet arbejdet på en tilsynsskole til uddannelse af udadgående inspektører på tværs af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens ressort. Skolen etableres i 2019, og fokus er på at give tilsynsmed-arbejderne generiske kompetencer indenfor kommunikation, formidling, adfærd og samarbejde. Virksomheder, der er underlagt tilsyn af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen forventes i fremtiden at opleve, at der er en mere ensartet tilgang til tilsynet på tværs af fagfelter.

Data til hændelsesopgørelserne i kapitel 3 er funderet på de hændelser, som branchen selv indberetter på baggrund af EU-forordningen 376/2014. Det er et lovkrav, at selskaber og private aktører i luftfarten løbende indberetter hændelser. Ift. produktionen af landinger og flyvetimer indberetter aktørerne det samlede antal timer i starten af det efterfølgende år. Dataene bliver analyseret af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens analyseenhed og bliver løbende brugt til at understøtte Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens tilsyn og opretholdelsen af sikkerhedsniveauet i luftfarten.

Figur 1 og 2 er baseret på opgørelser fremlagt i ICAO rapporten Safety Report for 2018, som gennemgår de internationale tendenser i luftfarten det foregående år. Statistikken omfatter kun kommerciel ruteflyvning med større fly. Derfor giver den ikke et fuldstændigt billede af de havarier, som er forekommet, idet charterflyvning og helikopterområdet udgør en betydelig del af den kommercielle lufttransport, men ikke er inkluderet i disse data, da der ikke foreligger et tilstrækkeligt datagrundlag. Datagrundlaget er desuden et øjebliksbillede og kan variere, hvis der kommer ny information gennem havariundersøgelser. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen anser dog fortsat ICAO’s Safety Report som en valid informationskilde og statistikkerne deri som retvisende for tendenserne i luftfarten.

Sikkerhed i luftfarten må sammenholdes med luftfartens aktivitet. Derfor er det væsentligt også at kigge på luftfartens produktion. Produktionen kan måles på flere parametre – f.eks. antallet af landinger og antallet af flyvetimer i dansk luftfart. Disse data indberettes af branchen til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen en gang årligt gennem blanketten ”Flyvetids- og landingsoversigt”.

Figur 11 og 12 er baseret på opgørelser fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens interne tilsyns-system.

Der har i 2018 været en markant stigning i indberettede flyvetimer og landinger i den øvrige luftfart. Denne stigning skal formentlig også ses som et resultat af en øget indsats fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen for at få privatpersoner til indrapportere deres produktionstal. Det har tidligere været en udfordring at få private til at indrapportere dette, og derfor har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i løbet af 2018 sat fokus på at gøre det nemmere for privatpersoner at indberette disse tal. Den observerede stigning fra 2017 til 2018 for øvrig luftfart som angivet i figuren kan således ikke nødvendigvis tages til indtægt for en stigende aktivitet.