I 2019 var der 6 fatale havarier i kommerciel luftfart, hvilket er et fald fra 2018, hvor der var 11 fatale havarier. Dette er i tråd med den globale tendens, hvor der i gennemsnit har været under 10 fatale havarier de sidste 5 år. Det er især ulykken den 10. marts 2019 med Ethiopian Airlines Flight 302, et Boeing 737 MAX 8, der er årsag til det store antal omkomne i 2019. I denne ulykke omkom 157 personer. Der var derudover 14 andre havarier med under 15 omkomne i 2019. Ingen europæiske luftfartsselskaber var involveret i fatale havarier.

Data fra den internationale luftfartsorganisation, ICAO, der bruger den globale havarirate som den primære indikator for flyvesikkerhed inden for kommerciel lufttransport, betegner 2019 som et år, hvor flyvesikkerheden var i top. Som det ses i figur 2, er havarier stadig sjældne.

Sikkerheden i dansk luftfart måles op mod de sikkerhedsmål, der er opstillet i det danske State Safety Programme (SSP). I luftfarten sondres mellem kommerciel lufttransport med passagerer og gods og den øvrige luftfart, som hovedsageligt omfatter privatflyvning og lignende med mindre fly og helikoptere; her sammenfattet som ”øvrig luftfart”, jf. boks 2.

Der er også opstillet et sikkerhedsmål for den øvrige luftfart i det danske State Safety Programme. Målet er, at det 10-årige løbende gennemsnit for antallet af havarier med dansk registrerede luftfartøjer ikke overstiger 15 pr. 100.000 flyvninger.

Sikkerhedsniveauet inden for den øvrige luftfart er ikke på samme høje niveau som i den kommercielle lufttransport. Et højere antal af havarier er blevet vurderet acceptabelt, da denne del af luftfarten ikke anses som transport af passagerer i almindelig forstand, men som en arbejds- og fritidsaktivitet, der er forbundet med en vis risiko, som deltagerne er/bør være bekendte og indforståede med. Risikoen er dog ikke større end forbundet med normal bilkørsel, jævnfør sikkerhedsrapporten for 2014.

En vigtig del af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens arbejde med luftfartssikkerhed er registrering af flyvesikkerhedsmæssige hændelser (se Boks 3 for definitioner). Hændelserne indberettes på baggrund af EU-forordning 376/2014.

I 2019 har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen registreret 6.869 hændelser, hvilket er et fald fra 7.783 indrapporterede hændelser i 2018, men set over en længere periode fra 2010 til 2019 (figur 5) er der tale om en markant gradvis stigning i antallet af indrapporterede hændelser til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Stigningen kan formentlig primært tilskrives et fokus på omstillingen til den nye forordning 376/2014, der har medvirket til at få øget opmærksomheden på den obligatoriske indberetning og er altså et udtryk for en stadig bedre indberetningskultur i Danmark. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har arbejdet med at sikre en god kommunikation mellem myndighed og luftfartsbranchen, hvilket har medført en fortsat stigende indberetningsvillighed. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har samtidig gjort en indsats for at orientere om, hvad indberetningerne bruges til.

I figur 7 fremgår de 10 oftest indrapporterede typer hændelser i 2019 fordelt på mere specifikke kategorier. I figuren er indberetningerne sammenlignet med tilsvarende indberetninger fra 2017 og 2018. De 10 oftest indrapporterede typer hændelser udgør lige under 77 % af det samlede antal indrapporterede hændelser. De øvrige 23 % dækker over en lang række typer hændelser, herunder inden for security, runway incursions og runway excursions m.m.

Kollisioner mellem luftfartøjer og fugle, såkaldte birdstrikes, forekommer forholdsvist hyppigt i den danske luftfart. Antallet af registrerede birdstrikes i 2019 er på niveau med de foregående år.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har til opgave at foretage tilsyn med sikkerheden i den danske civile luftfart. Styrelsen fører således tilsyn med alle aktører i luftfartsbranchen. I boks 5 ses en oversigt over antallet af centrale aktører i dansk luftfart.

Udgangspunktet for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens tilsynsvirksomhed er at respektere og understøtte den rolle- og ansvarsfordeling mellem virksomhederne og styrelsen, som er fastsat i national lovgivning og i EU-regulering. Ansvarsfordelingen indebærer, at virksomhederne besidder
ansvaret for sikkerheden, mens Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens tilsynsindsats skal understøtte dette ansvar og tilsikre, at det løftes tilfredsstillende.

Når Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen tager ud på tilsyn planlægges det enkelte tilsyn i detaljer, og dato aftales med virksomheden inden gennemførelse. Parterne planlægger tilsynet, så virksomheden i bedst muligt omfang kan organisere ressourcer ift. tilsynet, så det i mindst muligt omfang går ud over virksomhedens normale drift.

Ud over de planlagte tilsyn gennemfører Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i visse tilfælde tilsyn med kort eller intet varsel.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fører desuden økonomisk tilsyn med branchen samt tilsyn med security. Disse dele af tilsynet falder uden for rammerne af denne rapport.

Luftfart er grundlæggende et internationalt anliggende. Det er derfor vigtigt, at Trafik-, Byggeog Boligstyrelsen og andre aktører i den danske luftfart orienterer sig i, og forholder sig til den
udvikling, der sker på internationalt niveau.

De grundlæggende regler for international luftfart er udarbejdet af FN-organisationen International Civil Aviation Organization (ICAO). Historisk har ICAO været omdrejningspunktet i det internationale system for fastsættelse af regler og tilsyn med aktørerne. I dag spiller EU dog en stadig større rolle for regulering af luftfarten i Europa og i Danmark. Således er de fleste områder, inklusiv tilsyn, i dag reguleret af EU-forordninger og gennem det Europæiske Luftfartsagentur, EASA. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen forholder sig løbende til de internationale aktører indenfor luftfart og arbejder aktivt med at påvirke regeludvikling og safety-krav. I det danske State Safety Programme (SSP) forklares det, hvordan den danske luftfart er reguleret via hhv. ICAO-regler og EASA-regulering. I State Safety Programme fremgår det, hvordan Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens almene virke er baseret på denne internationale regulering.

Det danske State Safety Programme (SSP) forholder sig til den internationale luftartsorganisations (ICAO's) overordnede krav i forhold til civil flyvesikkerhed. Med programmet sikres det, at alle relevante elementer i det danske sikkerhedssystem er til stede og opdaterede. Programmet giver et samlet overblik over det nationale system for arbejdet med luftfartssikkerhed, og hvordan dette relaterer sig til de internationale regler på området.

Det danske SSP fungerer som et retningsgivende dokument for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens virke som tilsynsmyndighed. Det er i SSP, at de danske sikkerhedsmål er defineret (Afsnit 3.2), og det er også her, at formålet med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen tilsyn og risikostyring defineres og forklares. Det danske SSP beskriver endvidere, hvordan den grønlandske og færøske særstilling som ikke-EU-medlemmer håndteres.

De forhold, som SSP beskriver skal defineres med aktionsplaner i en Plan for Aviation Safety (PAS). PAS’en indfører konkrete tiltag, som sikrer opnåelsen af de overordnede mål i SSP’en. PAS’en spænder over både systemiske og operationelle risici. Derudover vil den indeholde forskellige aktionstyper indenfor både sikkerhedspolitik, risikostyring, tilsynsaktivitet og safety promotion.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fortsætter arbejdet med at revidere den nationale Plan for Aviation Safety (PAS).

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vil henover årene forespørge i luftfartsbranchen med henblik på at afklare, om denne har input til nye indsatsområder i PAS. Det kan eksempelvis være, hvis virksomhederne oplever at have nogle langsigtede udfordringer, som Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen ikke har været opmærksom på, eller hvis virksomhederne eksempelvis har specifikke ønsker til, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen deltager mere i arbejdet med regeludviklingen på et specifikt område.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen planlægger ved årets begyndelse tilsynene for hele året. Planlægningen foretages på baggrund af en risikobaseret tilsynsmodel. Den risikobaserede model betyder, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen løbende vurderer tilsynene og behovene herfor. Fordelingen af tilsyn kan derfor løbende ændre sig i forhold til den oprindelige plan, hvis det vurderes, at risikobilledet ændrer sig.

I tabel 1 er anført en oversigt over antallet af planlagte og gennemførte funktionstilsyn i 2019.

Tabel 1 - Oversigt over Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens tilsynsvirksomhed med safety i civil luftfart 2019

Det samlede antal udførte tilsyn varierer en smule fra den oprindelige plan for tilsynet. Variationen skyldes blandt andet den dynamiske tilsynsplanlægning, hvor tilsynsførere løbende forholder sig til ændringer i markedet og risikomønstre.

Nedenfor viser figur 10 udviklingen i antallet af tilsyn og afvigelser på safety-området. Konstaterede afvigelser i de virksomheder, som Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fører tilsyn med, er generelt blevet afhjulpet inden for de angivne frister. Det er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens vurdering, på baggrund af tilsynene foretaget i overensstemmelse med de internationale retningslinjer og kutymer, at den danske civile luftfart samlet set udgør et system, der er stabilt og i balance, og som har et højt flyvesikkerhedsmæssigt niveau.

Flyvepladser
Flyvepladser omfatter lufthavne, helikopterflyvepladser, offshore helikopterdæk og helihoistområder med tilhørende systemer, udstyr og tjenester samt brændstofpåfyldning.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udfører tilsyn efter nationale regler og EU-regler, afhængigt af flyvepladsernes type og aktivitet. Overgangen til tilsyn og godkendelser efter EU-regelsættet har medført en omstillingsproces for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen på flyvepladsområdet. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens tilsynsaktiviteter har derudover været præget af oplæring af nye medarbejdere.

I 2019 har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen haft særligt fokus på flyvepladserne i Grønland, hvor der sker store forandringer i disse år som følge af udbygning af flyvepladsinfrastrukturen. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har i den forbindelse haft fokus på virksomhedernes sikkerhedsledelsessystemer og planer for kontinuerligt vedligehold.

Luftfartshindringer
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fører tilsyn med luftfartshindringer, der har en totalhøjde over 150 meter (fx master, vindmøller m.v.). Gennem disse tilsyn sikres det, at ejerne af hindringerne har sikret sig, at de fastlagte procedurer og sikkerhedsforanstaltninger overholdes.

Der er i de seneste år registreret en stigning i antallet af ansøgninger om gennembrydning af hindringsfrie planer for flyvepladserne, bl.a. som følge af ønsker om opsætning af vindmøller og stadig flere ønsker om at bygge i højden i byerne.

Tilladelser til gennembrydning af de hindringsfrie planer er i udgangspunktet ikke ønskeligt for luftfartssikkerheden, da det øger faren for kollision. Hvis der skal opsættes f.eks. høje vindmøller, skal der derfor foreligge en risikovurdering, der viser, at flyvning stadig kan ske med høj sikkerhed. Hvis der ønskes afvigelse fra reglerne, skal der gennemføres kompenserende tiltag, der sikrer opretholdelse af luftfartssikkerheden. Dette princip gælder for såvel vindmøller som andre former for høj bebyggelse.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har i 2019 udført tilsyn hos de organisationer, der står bag de enkelte luftfartshindringer. Det er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens vurdering at sikkerheden på området håndteres tilfredsstillende.

Luftfartstjenester
Luftfartstjenester er en generel betegnelse for de jordbaserede tjenester, der yder støtte til luftfarten. Området omfatter Lufttrafiktjenester (Air Traffic Services - ATS), Meteorologiske tjenester (MET), Luftfartsinformationstjenester (Aeronautical Information Services - AIS) samt Kommunikations-, Navigations- og Overvågningstjenester (Communication, Navigation and Surveillance – CNS). Alle virksomheder, der yder luftfartstjeneste i Danmark, er certificerede af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i henhold til EU-lovgivningen, og de færøske og grønlandske tjenester er godkendt i henhold til nationale bestemmelser.

Der er udstedt i alt 17 certifikater til danske luftfartstjenesteleverandører, og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fører tilsyn med, at kravene til tjenesteleverandørernes certifikater til stadighed er opfyldt. De største virksomheder på området er Naviair (ATS/AIS/CNS), Danmarks Meteorologiske Institut (MET) og Københavns Lufthavne (CNS).

På flyveledelsesområdet har der over de seneste år foregået en omfattende regelsanering. Dette fortsatte i 2019, om end i mindre målestok end tidligere, da EU’s transformering af ICAO’s regler til EU-lovgivning på ATM/ANS-området for alvor tog fat henover 2017.

I 2019 fortsatte Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen sammen med Transport- og Boligministeriet og de relevante nationale myndigheder arbejdet med at forberede beslutningsgrundlaget for en eventuelt færøsk og grønlandsk overtagelse af luftfartsområdet på ATM/ANS-området.

Samarbejdet med branchen har igennem 2019 fungeret tilfredsstillende, og kommunikationen med virksomhederne og de enkelte repræsentanter har været positiv. Det løbende tilsyn i 2019 har afdækket afvigelser af forskellig karakter. Afvigelserne er i hovedparten af tilfældene fundet i luftfartstjenesternes management systemer. Der vil fremadrettet være et øget fokus på udarbejdelse af tjenesternes ”root-cause” analyser ved både interne og eksterne audits. Med baggrund i ovenstående, samt de udførte tilsyn af luftfartstjenesterne i 2019, vurderer Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, at sikkerheden inden for luftfartstjenester er på et tilfredsstillende niveau.

Kontrolflyvningsorganisationer
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fører tilsyn med organisationer, der udfører kontrolflyvninger af Kommunikations-, Navigations- og Overvågningsanlæg (CNS), samt kontrolflyver instrumentprocedurer i Danmark, på Færøerne og i Grønland.

CNS-anlæg er jordbaserede anlæg, der understøtter flyvningen en-route samt ved start og landing. Instrumentprocedurer er godkendte manøvrer/ruter, som kan anvendes af luftfartøjet i forbindelse med til- eller fraflyvning af en lufthavn eller et landingsområde.

Der var i 2019 tre dansk godkendte kontrolflyvningsorganisationer: en svensk, en islandsk, og en britisk. Den islandske forestår primært kontrolflyvninger i Nordatlanten, mens den svenske hovedsageligt forestår opgaverne i Danmark. Derudover blev en britisk kontrolflyvningsorganisation i løbet af 2019 certificeret til at udføre kontrolflyvning i Danmark.

På baggrund af de gennemførte tilsyn, den løbende dialog samt stikprøvekontrol af målerapporter, er det Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens vurdering, at virksomhedernes sikkerhedsniveau og kvaliteten af de gennemførte målinger i 2019 var tilfredsstillende.

Pilotuddannelser
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fører tilsyn med de Approved Training Organisations (ATO) og Declared Training Organisations (DTO), der er godkendt i Danmark. ATO’er og DTO’er er de skoler, der uddanner piloter. I 2019 var der 35 ATO’er og 8 DTO’er i Danmark, der tilbød uddannelser, hvoraf fire skoler udbød integrerede pilotuddannelser.

I 2019 var der fortsat en lille stigning i antallet af pilotelever primært koncentreret på de integrerede uddannelser. Dette er en tendens, der er fortsat fra 2018, hvor der også var en stigning i antallet af elever.

Også i 2019 kom der en række regelændringer fra EASA. En af de store ændringer, var indførelsen af UPRT (Upset Prevention and Recovery Training). Indførelsen er sket på baggrund af flere hændelser, hvor piloter er kommet ud i en unormal flyvestilling, som de ikke har haft håndelaget og/eller forståelsen til at bringe flyet ud af igen. Derfor blev det fra 20. december 2019 et krav til uddannelser, at disse indeholdt forskellige dele af UPRT-træning. For eksempel skal nye kommercielle piloter på den integrerede uddannelse have et ”Advanced UPRT”-kursus, som en del af uddannelsen. Dette består af 5 timer teoriundervisning om UPRT og 3 timer aktuel flyvning, hvor håndelaget og forståelsen for at komme ud af en uønsket flyvestilling trænes. Piloter som allerede har et kommercielt pilotcertifikat, skal med implementeringen af de nye regler nu trænes i en type-specifik UPRT, når de skal omskoles til en ny flytype.

Ved tilsynet med pilotuddannelserne har Safety Management System (SMS) fortsat været et fokusområde for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. ATO’erne og DTO’erne har fortsat arbejdet fra 2018 med at implementere SMS i deres systemer, og der forekommer generelt en positiv udvikling. En positiv konsekvens af dette er, at antallet af indrapporteringer fra skoler steg fra 82 rapporter i 2018, til 181 rapporter i 2019.

Det er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens vurdering, at sikkerhedsniveauet på skolerne fortsat ligger på et tilfredsstillende niveau, og at indrapporteringskulturen på skolerne er steget.

Simulatorer
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fører tilsyn med flysimulatorer, som benyttes til pilotuddannelserne. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har indgået en skandinavisk samarbejdsaftale om tilsyn på simulatorområdet med henblik på at sikre en optimal tilsynsindsats. Denne samarbejdsaftale betyder, at inspektørerne i de skandinaviske lande
samarbejder om tilsynet på simulatorerne i landene. Ud over deltagelse i simulatortilsyn varetager Trafik-, Bygge- og Bolig- styrelsen tillige koordinatoropgaven for gruppen af skandinaviske simulatorinspektører.

Den canadiske simulatorvirksomhed CAE har placeret sit europæiske hovedkontor i Danmark, hvilket betyder, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fører tilsyn med CAE’s europæiske kommercielle simulatorer. Derudover foretager Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen godkendelser på simulatorer placeret i Danmark. Det totale antal af godkendte simulatorer var ved udgangen af 2019 på 140, hvilket er to simulatorer færre end ved udgangen af 2018.

På baggrund af de gennemførte tilsyn i 2019, er det Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens vurdering, at sikkerheden generelt håndteres tilfredsstillende på simulatorområdet.

Air Traffic Service uddannelser
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens tilsynsområde dækker uddannelserne inden for Air Traffic Services (ATS), hvilket omfatter uddannelse, træning og certificering af flyveledere og flyveinformationsofficerer til operationelle enheder, der yder lufttrafiktjeneste i kontroltårne, samt kontrol- og informationscentraler. Uddannelse, træning og certificering af flyveledere er reguleret af EU-lovgivningen, mens området for flyveinformationsofficerer fortrinsvist er reguleret af nationale regler for Danmark, Færøerne og Grønland.

Tilsynsområdet for ATS-uddannelserne omfatter ligeledes Danmark, Færøerne og Grønland for både de operationelle enheder i lufthavne, kontrol- og informationscentraler samt teoriskoler. De forskellige teoriskoler udbyder grunduddannelser for flyveledere og flyveinformationsofficerer samt vedligeholdelses- og fornyelseskurser, simulatortræning, instruktørkurser og sprogkurser mv. I Sverige har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen godkendt en teoriskole til at uddanne flyveinformationsofficerer i henhold til de nationale regler samt forestå sproguddannelser på ATS-området.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens interne procedurer for planlægning af tilsyn med ATSuddannelsesorganisationerne baserer sig på en risikobaseret model, så hyppigheden og omfang af tilsyn bliver tilpasset ud fra konkrete kriterier. Disse kriterier omfatter blandt andet organisationens type og kompleksitet, organisationens evne til at identificere og håndtere risici, kvalitetsstyring samt evnen til at korrigere konstaterede afvigelser fra interne audits og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens tilsyn.

Det er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens vurdering, at sikkerheden på ATS-uddannelsesområdet blev håndteret på et tilfredsstillende niveau også i 2019.

Danske Luftfartsselskaber, Fly
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fører tilsyn med luftfartsselskaber med dansk AOC (Air Operator Certificate). I 2019 var der, udover SAS, 18 danske operatører, der anvender fastvingede fly. Seks af operatørerne har både fastvingede fly og helikoptere, mens 9 af de danske operatører udelukkende benytter helikoptere. Det betyder, at der samlet set er 27 selskaber med dansk AOC. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har, som i de foregående år, haft fokus på flyvehviletid samt fatigue. I 2019 har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vejledt selskaberne i indrapportering af fatigue for at sikre, at besætningsmedlemmerne og selskaberne forstår vigtigheden af indrapporteringen og har forståelse for, hvilke oplysninger en fatiguerapport bør indeholde, så antallet af indrapporteringer afspejler det korrekte antal fatiguerelaterede hændelser. Arbejdet omkring dette emne vil fortsætte i 2020.

Derudover har tilsynene med operatørerne i 2019 igen haft fokus på operatørernes Management Systemer, herunder både Safety Management Systemer og Compliance Monitoring Systemer. Der er fortsat udfordringer hos nogle operatører vedrørende implementering og udvikling af de nævnte Management Systemer. Herudover er der fortsat udfordringer hos nogle operatører med implementering af nye regler i forordninger og andet regelværk. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen havde en god dialog med operatørerne om denne problemstilling i 2019, og denne dialog vil fortsætte i 2020.

Det er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens vurdering, at der fortsat er en god og åben dialog med de danske luftfartsselskaber, og at sikkerheden blev håndteret på et tilfredsstillende niveau i 2019.

Danske Luftfartsselskaber, Helikoptere
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har i 2019 ført tilsyn med i alt 15 helikopteroperatører. Tilsynet har omfattet fire selskaber med offshore tilladelse, hvoraf to primært servicerer vindmølleindustrien offshore, tre selskaber i Grønland, et på Færøerne samt et antal mindre operatører fordelt på Sjælland og Jylland.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har gennem 2019 konstateret en fortsat positiv trend vedrørende sikkerhedsrelaterede forhold hos helikopteroperatørerne. Dette gælder både offshore og onshore operationer. I 2019 var rundflyvningsområdet stadig en prioritet i tilsynet. Inden opstart af rundflyvningssæsonen for 2019 blev der derfor afholdt en ”Onshore Workshop” for relevante operatører med fokus på sikkerhedsmæssige emner.

På offshore helikopterområdet trådte der i 2019 nye regler i kraft. Implementeringen af disse nye regler forløb uden større udfordringer, da selskaberne med offshore tilladelse i forvejen opfyldte størstedelen af de nye krav.

Ikke-kommercielle flyvninger (NCC og NCO) er i vækst. Der er dog ikke nogen ændring i indrapporterede hændelser, som ellers måtte være forventeligt. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har gennem 2019 haft et øget fokus på netop dette segment, da antallet af flyvninger og timer udgør en stadig større del af den samlede helikopterflyvning.

I forhold til tilladelse til at flyve om natten i Grønland har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fulgt op på dette i 2019 og justeret vilkårene for tilladelsen i tæt samarbejde med de involverede selskaber. Der har ikke været konstateret væsentlige udfordringer i denne forbindelse.

Det er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens vurdering, at flyvesikkerheden på helikopterområdet i 2019 har været tilfredsstillende.

Udenlandske luftfartsselskaber som flyver til Danmark
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fører løbende tilsyn med udenlandske luftfartsselskaber, herunder både passager- og fragtfly, der benytter sig af danske lufthavne. Tilsynet foregår via såkaldte ”rampeinspektioner” (SAFA/SACA-inspektioner). De gennemføres, når luftfartøjerne ankommer til en dansk lufthavn. Inspektionerne foregår uanmeldt og tager ca. 20-30 minutter, hvilket dog tilpasses efter situationen.

Udvælgelsen af et luftfartøj til en inspektion sker efter en rullende plan eller pr. indikation, samt en EASA-klassificeret prioriteret liste over rampeinspektioner, hvor luftfartsselskaber, der potentielt kan udgøre en sikkerhedsrisiko, er anført. Det tilsikres samtidig, at inspektionerne fordeles jævnt på selskaberne i forhold til deres størrelse og frekvens af flyvninger via en EASA kontrolleret database, SWC (System Wide Coordination), så der hverken over- eller underinspiceres. Dette er sammenfattet i kommissionsforordningen 965/2012 samt Ramp Inspection Manual (RIM) og EASA’s prioriterede liste.

Der er i 2019 gennemført i alt 185 rampeinspektioner i Danmark. De er fordelt med; 145 i Københavns Lufthavn, 24 i Billund, 3 i Karup, 4 i Roskilde, 8 i Aalborg og 1 på Færøerne. Der bliver på inspektionerne jævnligt registreret mindre forhold på flyene, hvor gældende internationale standarder ikke er overholdt. Her kan nævnes ikke fastspændt bagage/udstyr i cockpit, reparationer der ikke er registreret korrekt, samt mindre skader på flyet, der ligeledes ikke er registreret korrekt i henhold til gældende standarder. Under inspektionerne i 2019 blev der registreret 32 afvigelser, hvoraf 8 var i en kategori, som krævede korrektioner inden flyets afgang, samt 1 tilfælde, hvor afvigelsen medførte restriktioner i forbindelse med flyvningen ud af Færøerne. Afvigelserne bliver registreret i et fælles EU-system, som selskaberne også har adgang til, og hvor de skal rapportere de korrektioner, der bliver gennemført. Denne database bliver brugt som basis for inspektioner i andre deltagende lande for at sikre en korrekt opfølgning.

Det er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens vurdering, at antallet og arten af de registrerede afvigelser ligger på et tilfredsstillende niveau, der er støt faldende, og at sikkerheden generelt håndteres tilfredsstillende og forsvarligt af de inspicerede udenlandske selskaber, som flyver til og fra Danmark. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vurderer ydermere, at disse tilsyn har en stærk indvirkning på sikkerhedsaspektet i internationalt og dansk luftrum, da mængden af alvorlige fejl og mangler i europæisk område er aftagende for hvert år.

Luftfartøjscertificering
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen godkender og fører tilsyn med virksomheder, der fremstiller luftfartøjsmateriel. Luftfartøjscertificering dækker over en række underområder, herunder bl.a. import og modikationer af luftfartøjer, flyvetilladelser og dispensationer.

I 2019 var der fire fremstillingsvirksomheder med EU-autorisation i Danmark. Trafik-, Byggeog Boligstyrelsen gennemførte et tilsyn hos hver af disse virksomheder, hvor produktionsfaciliteter, procedurer og efterlevelse af gældende regler blev gennemgået.

På baggrund af de gennemførte tilsyn i 2019 vurderer Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, at sikkerheden i virksomhederne er på et tilfredsstillende niveau.

Luftfartøjers luftdygtighed
Et luftfartøjs luftdygtighed begynder ved den indledende godkendelse af et nyt luftfartøj og fortsætter ved løbende at sikre, at et luftfartøjs sikkerhedsstandarder følger de givne regler. Det er virksomhedernes og ejernes/brugernes ansvar, at et luftfartøj er luftdygtigt før og under anvendelse. Det er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens ansvar løbende at føre tilsyn med, at luftfartøjer, som er registreret i Danmark, overholder gældende sikkerhedsstandarder.

Tilsynet med luftfartøjers vedvarende luftdygtighed er omfattet af EU-forordning 2018/1139 gældende fra den 4. juli 2018 og EU-forordning 1321/2014. Den primære tilsynsopgave inden for luftdygtighed består i tilsyn med virksomheder, der er godkendt til styring af vedvarende luftdygtighed, de såkaldte ”Continuing Airworthiness Management Organisation” (CAMO). I tilsynet med CAMO’er indgår desuden løbende opgaver med godkendelse af vedligeholdelsesprogrammer, virksomhedens ledelsessystem og fornyelse af luftdygtighedsbevis.

I 2019 er der gennemført 59 planlagte tilsyn fordelt på 38 CAMO-virksomheder.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fører også tilsyn med nationale luftfartøjer (Annex I under nuværende EU-forordning 2018/1139, Annex II under tidligere EU-forordning 216/2008), der hører under dansk lovgivning. Nationale luftfartøjer er typisk historiske, hjemmebyggede, ældre, eller mindre luftfartøjer, der benyttes til privat brug. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fører tilsyn med omkring 100 fly af denne type.

På baggrund af tilsynsindsatsen, er det Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens vurdering, at virksomhederne generelt håndterer sikkerheden på et tilfredsstillende niveau.

Vedligeholdelsesorganisationer
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har i 2019 gennemført tilsyn med de danske virksomheder, der har en godkendelse til vedligeholdelse af luftfartøjer. I 2019 har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udført 141 tilsyn fordelt på 53 godkendte virksomheder.

I 2019 blev der yderligere gennemført tilsyn på vedligeholdelsesstationer, der arbejder under amerikansk (FAA) og canadisk (TCCA) regulering i henhold til bilaterale aftaler imellem EU og de pågældende landes luftfartsmyndigheder. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har foretaget 18
tilsyn fordelt blandt 18 vedligeholdelsesstationers godkendelser under FAA- og TCCA-regulering.

På baggrund af tilsynsindsatsen og konstaterede afvigelser er det Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens vurdering, at virksomhederne generelt håndterer sikkerheden på et tilfredsstillende niveau.

Prioriteret teknisk tilsyn
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har tillige med i 2018, i 2019 haft særligt fokus på at kortlægge og forberede ændringer i EU-forordning 1321/2014. Der er således i 2019 tilføjet en Part CAO (Combined Airworthiness Organisation) samt en Part CAMO (Continuing Airworthiness Management Organisation) til EU-forordning 1321/2014. Endeligt er kravene til styring af luftdygtighed blevet opdelt i vægt, kompleksitet og operation på en måde, så mindre privatopereret luftfart fremadrettet bliver mere simpelt.

Helikopterområdet har fortsat gennem 2019 været prioriteret højt, hvor særligt tilsyn med privatejede helikoptere er gennemført.

Tilsynsområderne forventes at være flerårige.

Privatflyvning og unioner m.v.
Almenflyvningen og området for privatflyvning er varieret og spænder fra modelfly til private jetfly. Reglerne på området er både nationale og europæiske, hvilket betyder at det samlet set er et omfattende og komplekst regelværk, der skal forvaltes og vedligeholdes.

Luftsportsområdet, som modelflyvning, faldskærmssport, ultralet flyvning, motorflyvning, ballonflyvning, hang- og paragliding samt svæveflyvning varetages i stor udstrækning af en række landsdækkende unioner, som har fået delegeret en række beføjelser efter henholdsvis nationale og europæiske regler. Styrelsen har tilsyn med organisationerne og foretager årligt tilsyn med disse.

Nye europæiske regler for svæveflyoperationer trådte i kraft i 2019. Reglerne indebærer ændring af uddannelse af svæveflypiloter og svæveflyveinstruktører samt ændrede krav til organisationerne. En stor mængde svæveflyvecertifikater er konverteret fra nationale svæveflyvecertifikater baseret på ICAO’s og danske standarder til de nye europæiske ”Sailplane Licenses” (SPL). Konverteringen er foretaget i samarbejde med Dansk Svæveflyver Union.

Implementeringen af reglerne i Danmark er en omfattende opgave. Sikkerhedsniveauet forventes at kunne holdes på et tilfredsstillende niveau fremadrettet.

Sikkerhedsniveauet på luftsportsområdet i Danmark samt Grønland og Færøerne vurderes generelt til at være tilfredsstillende i 2019. Områdets sikkerhedsniveau overvåges løbende af

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen samt af de pågældende unioner. Højrisikooperationer foretaget af virksomheder på kommerciel basis kræver tilladelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Tilladelserne er baseret på en risikovurdering og operationelle procedurer, som Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens specialister vurderer og godkender. Listen
over operationstyper, som betragtes som højrisiko og dermed kræver tilladelse, vurderes og ajourføres løbende af styrelsen. Højrisikooperationer, som skal foretages af danske operatører i andre europæiske lande, må kun foretages efter tilladelse udstedt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som efter aftale med det pågældende lands myndighed, udvider det geografiske område, hvor operationen må foretages.

Samarbejdet med organisationerne og industrien om flyvesikkerheden fortsætter i 2020.

På baggrund af tilsynsindsatsen og konstaterede afvigelser betragtes sikkerhedsniveauet som acceptabelt.

Kabinesikkerhed og –træning
Fokus for tilsynet i 2019 har hovedsageligt været koncentreret omkring uregerlige passagerer samt vedligeholdelse af uddannelsen for kabineansatte i håndtering af uregerlige passagerer. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har haft et tæt samarbejde med EASA i forbindelse med kampagnen "Not On My Flight", som blev lanceret i 2019.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har også i 2019 været i en løbende dialog med de danske selskaber, for at orientere om internationale fokusområder indenfor fagområdet samt for at sikre erfaringsudveksling mellem selskaberne, så den høje kabinesikkerhed fastholdes. Det er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens vurdering, at der fortsat opretholdes et højt og tilfredsstillende uddannelsesniveau af kabinepersonale, samt at selskaberne ser på udvikling af træning som et værdifuldt værktøj.

Droner
Som forudset har væksten på droneområdet igen været stor. Antallet af droneoperatører og droner er vokset med ca. 14.000 nye registreringer i 2019 af henholdsvis droner, droneejere, dronetegn og dronebeviser.

Der har fra styrelsens side været fokus på information og uddannelse af borgere og dronepiloter, og en række autoriserede droneskoler har uddannet 1.730 nye professionelle dronepiloter og en lang række virksomheder har registreret 1.250 droner til erhvervsmæssig brug i bymæssigt område.

Mere end 18.000 danske og udenlandske borgere her bestået teoriprøven på droneregler.dk og derved erhvervet sig et dronetegn, der giver ret til at flyve med droner over 250 g uden for bymæssigt område.

Et stigende antal ansøgninger om dispensation til flyvning i zoner, hvor droneflyvning ikke er tilladt uden godkendt dispensation, er modtaget og behandlet i styrelsen i året. Desværre ses med jævne mellemrum ansøgninger om dispensation til droneflyvning indsendt med meget kort varsel, hvorfor dispensation ikke altid har kunnet imødekommes med det korte varsel. Imidlertid er den overvejende del af dispensationsansøgningerne blevet imødeset.

Zonesystemet, som blev indført tidligere, har dronebranchen taget til sig og systemet gør det enklere at planlægge flyvning og undgå zoner, hvor det af sikkerhedsmæssige eller miljømæssige årsager ikke er tilladt at flyve.

I 2019 er der gjort en stor indsats for at tilpasse de danske regler til de kommende europæiske regler for droner, som skal sikre en harmonisering og fri bevægelighed i det indre marked. De europæiske regler vil være gældende fra 31. december 2020. Arbejdet med tilpasning af det nationale regelværk fortsætter og tilpasses indførelsen af de nye europæiske regler.

Dronereglerne for Grønland og Færøerne er fortsat uændrede.

På trods af den store vækst i droneområdet i Danmark, på Færøerne og i Grønland, betragtes sikkerhedsniveauet samlet set fortsat som tilfredsstillende.

Flyvelægeområdet
Styrelsen opdagede i foråret 2019 et alvorligt svigt på flyvelægeområdet, som både har påvirket styrelsen og branchen. I den forbindelse blev certificeringen taget fra en flyvemedicinsk klinik. Det førte blandt andet til, at alle piloter, flyveledere og pilotelever, der indenfor det seneste år havde fået deres klasse 1, 2 eller 3 helbredsgodkendelse (medical) udstedt hos denne flyvemedicinske klinik, fik besked på at forny deres medical inden for en tre måneders frist, da det blev vurderet, at det ellers kunne være til fare for flyvesikkerheden. Fornyelsen skulle ske uanset certifikatets oprindelige gyldighed.

Udgifterne til disse undersøgelser vil ofte være i størrelsesordenen 2.000-10.000 kr. afhængigt af omfanget af undersøgelsen. Derfor vedtog Folketinget i september 2019, at de berørte piloter, flyveledere og pilotelever kunne søge om forholdsmæssig kompensation for udstedelsesudgiften, således at piloter og flyveledere reelt kun kom til at betale for ét certifikat i perioden. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen varetog administrationen af kompensationsordningen, som gav mulighed for at søge kompensation i perioden 1. oktober 2019 til 15. november 2019.

I 2020 udkom Transportministeriet med en rapport om flyvelægesagen. Rapporten er tilgængelig på ministeriets hjemmeside:

Klik her for rapporten på ministeriets hjemmeside

Det sammenhængende tilsyn
Projektet med fælles tværfaglige tilsyn på det tekniske og operative område er blevet afprøvet og efterfølgende evalueret af gruppen omkring ”Det sammenhængende tilsyn”.

Lovgivningsmæssigt er der stadig en del afgørende forskelle på tværs af områderne, ligesom der på nogle områder er forskellig forståelse af principperne omkring lovgivningen, og måden den skal håndteres på. Hertil kommer, at den fælles europæiske lovgivning på områderne er under ændring, og nye forordninger på forskellige områder løbende træder i kraft. Når disse ændringer endeligt er implementeret, kan retningen for projektet mere entydigt bestemmes.

Projektet med ”Det sammenhængende tilsyn” udskydes derfor et år eller to, da tiden grundet ovennævnte ikke vurderes moden til at give en tilstrækkelig synergieffekt omkring udførelse af tværfaglige tilsyn. 

Tilsynsskole
Styrelsen gennemførte i 2019 den såkaldte Tilsynsskole. Projektet blev søsat med henblik på at skabe en rød tråd i styrelsens tilsynsarbejde på tværs af fagområder. Generelt fungerer styrelsens tilsyn tilfredsstillende, og området er præget af meget få klager. Erfaringer viser imidlertid, at når et tilsyn er forløbet utilfredsstillende, er det oftest kommunikationsrelaterede forhold, som er årsag. Derfor har hovedfokus for tilsynsskolen været, hvordan tilsynsmedarbejdere under tilsyn agerer og kommunikerer. Langt størstedelen af styrelsens inspektører har gennemført det modulopbyggede kursusforløb.

Der er i uddannelsen lagt vægt på, hvad man forvaltningsmæssigt kan og bør gøre under et tilsyn, herunder forholdet mellem vejledning og rådgivning, og hvordan man agerer myndighedsmæssigt, ligesom der er givet eksempler på konkrete kommunikationsværktøjer. Derudover er der stillet skarpt på, hvordan fremtoning og kommunikation kan påvirke situationer, og der er givet træning i - og refleksion omkring - hvordan de svære tilsynssituationer bedst kan håndteres. Der er desuden skabt større forståelse for eventuelle habilitetsudfordringer og input til, hvordan disse kan tackles. Endelig er der givet mulighed for erfaringsudveksling på tværs af tilsynsformer og fagområder.

Transportsektorens strategi for cyber- og informationssikkerhed blev offentliggjort i januar 2019. Den indeholder 12 initiativer, som udføres i 3 års-perioden 2019-2021. Initiativerne er udarbejdet på baggrund af en indledende risiko- og sårbarhedsvurdering af transportsektoren samt ud fra konkrete krav som stilles til transportsektoren, som er en af seks samfundskritiske sektorer i regeringens nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed af 2018. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har ligesom de øvrige berørte sektorer etableret en såkaldt Decentral Cyber- og Informationssikkerheds Enhed (DCIS-Transport), hvor strategiarbejdet er forankret.

Strategien er baseret på nogle overordnede principper. Særligt væsentligt er det, at strategiens fokus er at sikre mobilitet – forstået som opretholdelse af samfundskritiske transportfunktioner – og på at sikre de systemer, som er kritiske for passagernes sikkerhed både i relation til security-aspekter og safety-aspekter. Strategien omfatter således ikke forretningsrelaterede eller økonomiske mål, som også gør sig gældende for de enkelte aktører.

Strategiens initiativer skal bidrage til at styrke brancheaktørernes evne til at forebygge og imødegå cyberangreb og andre kompromitteringer af informationssikkerheden i de enkelte organisationer, blandt andet gennem videndeling og udvikling af konkrete værktøjer til planlægning og sikringsopbygning i virksomhederne.

Strategien skal også bidrage til at styrke Transport- og Boligministeriet i den om sektorens modenhed og behov med henblik på at sikre, at aktørerne planlægger for videreførelse af kritiske funktioner i tilfælde af cyber- og informationssikkerhedshændelser.

Initiativerne er bredt formulerede for at give rum til løbende tilpasning på baggrund af gradvis vidensopbygning i samarbejdet og i takt med udvikling af både trusselsbillede, internationale initiativer og teknologisk udvikling i sektoren.

Strategien omfatter også en indstationering af en medarbejder i Center for Cybersikkerheds Trusselsvurderingsenhed. Enheden har i 2019 udarbejdet en vurdering af cybertruslen mod dansk luftfart, som findes på CFCS’ hjemmeside.

Det såkaldte NIS-direktiv pålægger EU-medlemslandene at udpege operatører af væsentlige tjenester med henblik på at øge cybersikkerheden i de enkelt lande og dermed sikre kontinuitet i samfundskritiske aktiviteter i tilfælde af en hændelse. Direktivet er implementeret i transportsektoren ved NIS-loven og NIS-bekendtgørelsen og indebærer følgende:

• Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal udpege operatører af væsentlige tjenester på tværs af transportområdet ud fra tre kriterier. Udpegninger skal vurderes løbende, dog mindst hvert andet år.
• Udpegede aktører skal certificeres i ISO27001 (eller tilsvarende international standard for net- og informationssystemer) senest to år efter udpegningen.
• Udpegede aktører skal indberette cyber- og informationssikkerhedshændelser, som har væsentlige konsekvenser for driften til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og Center for Cybersikkerhed (CFCS) via en myndighedsfælles portal på www.virk.dk.

To af de udpegede aktører på transportområdet er fra luftfartssektoren; Naviair og KøbenhavnsLufthavne, hvilket betyder, at disse er underlagt kravene om certificering og indberetninger af større hændelser til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og Center for Cybersikkerhed. Indberetning af hændelser kan også foretages af ikke-udpegede operatører på frivillig basis.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er i dialog med de udpegede aktører med henblik på at bidrage til implementeringen af standarden i de respektive organisationer.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen deltog i 2019 fortsat i ECAC (European Civil Aviation Conference) Study Group om cybersikkerhed. Gruppen udarbejdede vejledningsmateriale om cybersikkerhed til myndigheder og organisationer.

Derudover deltog styrelsen i en workshop om cybersikkerhed på luftfartsområdet arrangeret af EU-Kommissionen, hvor bl.a. NIS-reguleringen og de kommende EASA-regler om cybersikkerhed blev drøftet.

Styrelsen deltog også i det nordiske samarbejde omkring cybersikkerhed, der blev etableret i 2019.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen arbejder for, at cybersikkerhed adresseres på tværs af traditionelle faggrænser, samt for at undgå unødig detailregulering af luftfarten og for at fremme
udarbejdelsen af internationale standarder.

EU-Kommissionen udstedte den 25. september 2019 nye regler om cybersikkerhed på securityområdet i EU-forordning 2015/1998. De nye regler stiller krav til samtlige luftfartsaktører og omhandler beskyttelse af kritiske informations- og kommunikationsteknologisystemer og data mod cyberangreb på security-området. Styrelsen påbegyndte implementeringsarbejdet i efteråret 2019.

I juni 2019 trådte EU’s nye Cybersecurity Act i kraft. Ud over at forlænge mandatet for EU’s cyberagentur, ENISA, introducerer forordningen et officielt EU-certificeringskoncept for ICTprodukter. Kort fortalt betyder konceptet, at teknologier (hardware og software), som understøtter f.eks. baggagehåndtering, billetkøb mv. i lufthavne vil kunne opnå en EUcybersikkerhedscertificering, og på den måde giver det luftfartsvirksomhederne mulighed for at vælge og anvende deres teknologi-udstyr ud fra en risikobaseret betragtning omkring cybersikkerhed.

Data til hændelsesopgørelserne i kapitel 3 er funderet på de hændelser, som branchen selv indberetter på baggrund af EU-forordningen 376/2014. Det er et lovkrav, at selskaber og private aktører i luftfarten løbende indberetter hændelser. Ift. produktionen af landinger og flyvetimer indberetter aktørerne det samlede antal timer i starten af det efterfølgende år. Data bliver analyseret af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens analyseenhed og bliver løbende brugt til at understøtte Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens tilsyn og på denne måde opretholdelsen af sikkerhedsniveauet i luftfarten.

Figur 1 og 2 er baseret på opgørelser fremlagt i ICAO rapporten Safety Report 2019, som gennemgår de internationale tendenser i luftfarten det foregående år. Statistikken omfatter kun kommerciel ruteflyvning med større fly. Derfor giver den ikke et fuldstændigt billede af de havarier, som er forekommet, idet charterflyvning og helikopterområdet udgør en betydelig del af den kommercielle lufttransport, men ikke er inkluderet i disse data, da der ikke foreligger et tilstrækkeligt datagrundlag. Datagrundlaget er desuden et øjebliksbillede og kan variere, hvis der kommer ny information gennem havariundersøgelser. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen anser dog fortsat ICAO’s Safety Report som en valid informationskilde og statistikkerne deri som retvisende for tendenserne i luftfarten.

Sikkerhed i luftfarten må sammenholdes med luftfartens aktivitet. Derfor er det væsentligt også at kigge på luftfartens produktion. Produktionen kan måles på flere parametre – f.eks. antallet af landinger og antallet af flyvetimer i dansk luftfart. Disse data indberettes af branchen til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen en gang årligt gennem blanketten ”Flyvetids- og landingsoversigt”.

Figur 11 og 12 er baseret på opgørelser fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens interne tilsynssystem.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har i 2020 oplevet udfordringer med indberetningen af landinger og flyvetimer i dansk luftfart, og derfor er der på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkeligt valide data for den samlede produktion i 2019. På baggrund af dette er det vurderet, at tallene for 2018 giver et mere præcist billede af antallet af landinger og flyvetimer, og disse tal er derfor lagt til grund for afrapporteringen af de danske sikkerhedsmål. Over de seneste år er antallet af landinger og flyvetimer steget stødt, og det er sandsynligt, at der også er sket en mindre stigning mellem 2018 og 2019. Dette har dog ikke betydning for konklusionerne i denne rapport.

I 2018 var der en markant stigning i indberettede flyvetimer og landinger i den øvrige luftfart. Denne stigning skal formentlig også ses som et resultat af en øget indsats fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen for at få privatpersoner til indrapportere deres produktionstal. Det har tidligere været en udfordring at få private til at indrapportere dette, og derfor havde Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i løbet af 2018 fokus på at gøre det nemmere for privatpersoner at indberette disse tal. Den observerede stigning fra 2017 til 2018 for øvrig luftfart som angivet i figuren kan således ikke nødvendigvis tages til indtægt for en stigende aktivitet.