Styrelsen havde ved udgangen af 2017 udstedt i alt 10 tilladelser til virksomheder, som udfører erhvervsmæssig postbefordring ud over den befordringspligtige postvirksomhed Post Danmark.
Tabel 11. Postvirksomheder
Postvirksomhed |
CVR |
Adresse |
Bornholms Tidende A/S |
35244115 |
Nørregade 11-19, 3700 Rønne |
Bladkompagniet A/S |
54069510 |
Islevdalvej 205, 2610 Rødovre |
Dansk Avis Omdeling A/S |
26063892 |
Niels Finsensvej 11, 7100 Vejle |
Fynske Medier |
29847193 |
Banegårdspladsen 1, 5000 Odense C |
GLS Denmark A/S |
10549744 |
Kokmose 3, 6000 Kolding |
JB Omdeling |
34531641 |
Venneslaparken 39, 8300 Odder |
Nordjyske Medier A/S |
18096641 |
Langagervej 1, 9220 Aalborg Øst |
Samdistributionsselskabet Midt-Vest A/S |
10108926 |
Østergade 21, 7400 Herning |
Swift Distribution |
21444642 |
Haag Alle 11, 2791 Dragør |
Salling Group A/S |
35954716 |
Rosbjergvej 33, 8220 Brabrand |
Postvirksomhederne skal ifølge postloven og bekendtgørelse nr. 727 af 24. juni 2011 om postbefordring og postvirksomheder årligt offentliggøre deres forretningsbetingelser, indsende en opgørelse over antal befordrede adresserede forsendelser, gennemføre målinger vedrørende deres serviceniveau, udarbejde og offentliggøre en redegørelse for antallet af klager samt udfaldet af disse klager.
Bladkompagniet, DAO og GLS leverer i stort omfang til privatmodtagere, og der er mulighed for at få postbefordret enkeltforsendelser for private afsendere og mindre erhvervsdrivende, mens de øvrige postvirksomheder enten udelukkende omdeler dagblade og magasiner eller driver pakkebokse.
Bladkompagniet omdeler syv gange om ugen og har en de facto dækning tæt på 100 %, men dækker principielt alle husstande i Danmark.
Bladkompagniet omdeler hver nat mere end 200.000 aviser og 100.000 magasiner og breve, og Bladkompagniet kan levere dagblade til hoveddøren. Bladkompagniet havde i 2018 en registreret kvalitet på 99,2 %.
Bladkompagniet opnåede i 2018 en reklamationsprocent på 0,22 % for aviser, 0,23 % for magasiner og slutteligt 0,02 % for brevprodukter.
Dansk Avis Omdeling (DAO) omdeler pakker syv gange om ugen i stort set hele landet. DAO omdelte i 2018 mere end 51 millioner forsendelser. DAOs målsætning er et kvalitetsmål på 99,5 % og opnåede i 2018 en registreret kvalitet på 99,85 %.
DAO modtog i 2018 i alt 79.078 klager, hvilket svarer til 0,15 % af de samlede forsendelser.
GLS omdeler pakker i stort set hele landet med en vægt op til 30 kg, dog maximalt 20 kg til private via GLS PakkeShops. I 2018 havde GLS en registreret kvalitet på rettidighed på 97,89 % af alle pakker, der var sendt af private forbrugere via GLS PakkeShops.
GLS modtog i 2018 i alt 1.580 klager fra private, hvoraf 911 endte med erstatning. Af de 911 erstatningssager omhandlede 343 beskadigelse af pakker, 568 bortkomst og 0 forsinkelse af levering.
Postvirksomhederne skal betale et formålsbestemt årsgebyr for den generelle tilsynsindsats, og gennemføre målinger vedrørende virksomhedens service og offentliggøre og fremsende redegørelsen herom til styrelsen.