1

Indledning

Trafikstyrelsens (herefter styrelsens) seneste redegørelse om tilstanden og udviklingen på det danske postmarked blev udgivet i marts 2024. Publikationen gjorde rede for status og udviklingen i 2022. Baggrunden for dette er, at de samlede data, herunder antallet af forsendelser for 2022, først var tilgængelige omkring midten af 2023.

For fremadrettet at holde Trafikstyrelsens redegørelse aktuel, dækker Postredegørelsen 2024 både 2023 og 2024. Dog er opgørelse af antallet af forsendelser for 2024 endnu ikke tilgængelige. Styrelsen forventer at kunne offentliggøre de endelige data for 2024 omkring midten af 2025.

Redegørelsen er baseret på styrelsens løbende opgaver i relation til det regulerede danske postmarked. Som følge heraf omfatter redegørelsen ikke markedet for distribution af forsendelser uden personlige modtageroplysninger (såsom reklamer og lokalaviser), da dette marked ikke er omfattet af postloven, men reguleres under markedsføringsloven.

Redegørelsen vil primært have fokus på styrelsens tilsynsopgaver på det danske postmarked, men berører afslutningsvis også udviklingen på det europæiske postmarked og styrelsens øvrige internationale opgaver.

2

Udvikling på det danske postmarked

Det danske postmarked har gennemgået betydelige ændringer over de seneste år. Den 1. januar 2024 trådte den reviderede postlov i kraft, hvilket betød, at Post Danmark A/S (herefter PostNord) ophørte med at være befordringspligtig virksomhed. Ændringen er en udmøntning af den politisk aftale af 27. juni 2023 om rammerne for den fremtidige indretning af postsektoren1. Med lovændringen overgik det danske postmarkedet til at operere på markedsvilkår, med enkelte undtagelser. Undtagelserne drejer sig om udlandspost, blindepost og post til øsamfund.

Posthåndtering af breve og pakker sker nu på lige vilkår for virksomheder med en posttilladelse. Markedet skal sikre, at der sker landsdækkende indsamling og omdeling af breve og pakker til ensartede priser for standardprodukter.

Markedet er fortsat kendetegnet ved et vedvarende markant fald i brevmængder, hvilket primært kan tilskrives overgangen til digitale løsninger. Samtidig ses en stigning i pakkemængderne, som følge af væksten i e-handel og ændringer i forbrugsmønstre samt teknologisk udvikling.

 

 

2.1

Udvikling på brevmarkedet

Brevmængden er, grundet den forsat stigende digitalisering de seneste år, faldet markant. Brevmængderne er faldet med gennemsnitligt 12% årligt de seneste 7 år. Fra 2022 til 2023 er mængderne faldet med 14% fra 170 mio. til 147 mio.

Denne tendens er også at finde, når man ser på PostNords 4. kvartalsregnskab. Her er der tale om en nedgang på 44% sammenlignet med samme periode i 2023. Ser man alene på den danske del af forretningen, faldt brevmængderne med 34% i 3. kvartal 2024. Brevmængderne i Sverige, Norge og Finland faldt også, blot ikke så markant som i Danmark.

Nedenstående figur 1 og tabel 1 illustrerer udviklingen i brevmængderne i de seneste otte år.

Figur 1. Udvikling i brevmængden

Udvikling i antal breve fra 2016-2023

Tabel 1. Udvikling i brevmængden

År

Breve (mio)

Udvikling ift. året før

2016

376

 

2017

309

-18%

2018

267

-14%

2019

238

-11%

2020

196

-18%

2021

181

-8%

2022

170

-6%

2023

147

-14%

 

2.2

Udvikling på pakkemarkedet

Pakkemarkedet er præget af en væsentlig større grad af konkurrence end brevmarkedet. De største aktører på det danske pakkemarked var i 2023 PostNord, dao og GLS Denmark A/S.

 I 2020 og 2021 oplevede pakkemarkedet en stigning i mængderne, påvirket af Covid-19-pandemiens betydelige effekt på e-handlen i Danmark. Efter et fald i 2022 var pakkemængderne i 2023 på et niveau svarende til pandemiens niveau med i alt 199 mio. pakker. Tallet er behæftet med usikkerhed, da virksomheder uden posttilladelse, eller med færre end 50 ansatte, ikke skal foretage statistikindberetninger til styrelsen.

 Nedenstående figur 3 og tabel 2 illustrerer udviklingen i pakkemængderne i de seneste fem år.

Figur 2. Udvikling i pakkemængden

Udvikling i antal pakker fra 2019-2023 (mio)

Tabel 2. Udvikling i pakkemængden

År

Pakker (mio)

Udvikling ift. forrige år

2019

150

 

2020

170

13%

2021

199

17%

2022

185

-7%

2023

199

8%

 

3

Tilsyn med postvirksomheder

Styrelsens arbejdsopgaver indebærer bl.a. udstedelse af tilladelser til postvirksomheder, der udøver erhvervsmæssig postbefordring. Herudover fører styrelsen også tilsyn med postvirksomhederne og behandler klager fra forbrugere over post.

Tilsynsarbejdet har bl.a. til formål at kortlægge udviklingen på postmarkedet, med særligt fokus på brevmarkedet og virksomheder, der tilbyder brevydelser. Formålet er at vurdere, om der leveres landsdækkende posttjenester til ensartede priser, uanset geografisk placering.

PostNord og dao er landsdækkende på både brev- og pakkeområdet, hvor GLS er landsdækkende på pakkeområdet.

3.1

Hvordan reguleres postområdet

På nationalt plan er tilsynet med postvirksomhederne reguleret i postlovens § 23 (LBK nr. 151 af 8. februar 2024). Det fremgår heraf, at der føres tilsyn med, at postvirksomhederne overholder postlovgivningen og vilkårene for deres tilladelse til erhvervsmæssig postbefordring. Det fremgår videre, at der føres tilsyn med, at tjenesterne på postmarkedet udføres i overensstemmelse med internationale forpligtelser, ligesom der føres tilsyn med udviklingen af postmarkedet.

De nærmere regler for tilsynet med postvirksomhederne er reguleret i bekendtgørelse om postbefordring og postvirksomheder (BEK nr. 1387 af 2. december 2024). Regler om gebyrer for arbejdet med tilsyn med postvirksomhederne er reguleret i bekendtgørelse om Trafikstyrelsens gebyrer på postområdet.

På international plan er postområdet på EU-plan reguleret af postdirektivet (direktiv 97/67/EF) der fastsætter harmoniserede regler for postbefordringen i EU. Postområdet er derudover reguleret af globale regler fastsat af UPU (Universal Postal Union). 

3.2

Virksomheder med posttilladelse

Virksomheder, som alene håndterer kontraktpakker, skal fra 1. oktober 2024 have en tilladelse til erhvervsmæssig postbefordring. Dette har medført, at en række virksomheder har anmodet styrelsen om tilladelse til erhvervsmæssig postbefordring.

I nedenstående tabel vises en oversigt over virksomheder, som styrelsen har udstedt posttilladelse til.

Tabel 3. Oversigt over virksomheder med posttilladelse

Postvirksomheder, der har fået posttilladelse før 1. oktober 2024.

CVR

Post Danmark A/S

26663903 

Dansk Avis Omdeling A/S

26063892

dao Distribution Øst A/S (Bladkompagniet)

54069510

General Logistics Systems Denmark A/S

10549744

Bornholms Tidende A/S

35244115 

By-Expressen ApS

34475644

Jysk Fynske Medier P/S

36503335

JB Omdeling

34531641

Det Nordjyske Mediehus A/S

18096641

Samdistributionsselskabet Midt-Vest A/S

10108926

 

Postvirksomheder, der har fået posttilladelse efter 1. oktober 2024 (Kontraktpakker)

CVR

Best Transport Danmark ApS

20736542

Bring E-commerce & Logistics A/S 

29390142

Burd Delivery ApS

38923390

Danske Fragtmænd A/S

30611756

FedEx Express Danmark ApS

76562512

General Logistics Systems Express A/S

14414002

U.P.S Danmark A/S

14553800

XPRESSN ApS

25449789

WeBrinQ

41356367

*Note: Listen blev opdateret den 01/01-2025. Der kan derfor være kommet flere postvirksomheder med posttilladelse. Se Trafikstyrelsens hjemmeside for opdateret information.

3.3

Styrelsens tilsynsopgaver

Trafikstyrelsen har i 2024 gennemført månedlige markedsundersøgelser af postmarkedet som
led i markedsovervågningen. Undersøgelsernes nærmere indhold kan variere fra måned til måned. Den vil afspejle og være baseret på den viden og de erfaringer om markedsudviklingen, som styrelsen således opnår.  Hvis styrelsen f.eks. modtager klager over problemer med postlevering i et specifikt område, vil dette område få særligt fokus i den månedlige markedsundersøgelse.

Derudover fører styrelsen tilsyn med brevmarkedet gennem kvalitetsmålinger af de to landsdækkende postvirksomheder. Se afsnit 3.5 for mere information om kvalitetsmålingerne.

Tilsynsarbejdet har vist, at markedet for posttjenester fungerede tilfredsstillende under de nye vilkår.

3.4

Prisudvikling

Som en reaktion på den nye postlov ændrede PostNord pr. januar 2024 deres prisstruktur for brevprodukter, hvilket har resulteret i en prisstigning for det billigste almindelige brev (B-brev) fra 12,00 kr. i 2023 til 25,00 kr. i 2024. I samme periode lancerede dao to nye indenlandske brevprodukter: et brev på op til 100 gram til 20,00 kr. og et brev på op til 250 gram til 40,00 kr.

Effekten af disse prisændringer fremgår ikke af tallene i denne postredegørelse, men postmarkedet forventes fortsat at opleve en nedadgående udvikling i brevmængder.

Tabel 4. PostNord brevpriser i 2024

Vægtklasse

Danmark

Udlandet, Færøerne og Grønland

Højest 100g

25,00 kr.

50,00 kr.

Højest 250g

50,00 kr.

100,00 kr.

Højest 2000g

75,00 kr.

150,00 kr.

 

Tabel 5. dao brevpriser i 2024

Vægtklasse

Danmark

Udlandet, Færøerne og Grønland

Højest 100g

20,00 kr.

-       

Højest 250g

40,00 kr.

-       

3.5

Kvalitetsmålinger

Som en del af den styrkede tilsynsindsats gennemførte Trafikstyrelsen i første halvår af 2024 en kvalitetsmåling af de landsdækkende postvirksomheder, dao og PostNord. Formålet med kvalitetsmålingerne er at evaluere de to virksomheders leveringstider for almindelige indenlandske breve i forhold til EU’s kvalitetsstandarder. Målingen kortlægger, i hvor høj grad postvirksomhederne overholder de leveringstider, de selv har oplyst over for kunderne.

Grundet nogle konstaterede uklarheder i målemetoden kunne resultatet imidlertid ikke anvendes som en præcis vurdering af virksomhedernes kvalitet.

Der er gennemført en ny kvalitetsmåling i slutningen af 2024. Målemetoderne er i denne måling på baggrund af dialog med de to målte virksomheder blevet justeret på flere parametre for bedre at adressere de problemstillinger, som virksomhederne fremhævede ved den første måling. Resultaterne af målingen forventes offentliggjort i april måned 2025.

3.6

Kundeklager

I 2023 modtog styrelsen 174 klager over postvirksomheder og afsluttede i alt 211 klagesager. Styrelsen modtog 111 klager i 2024 og afsluttede i alt 98 klagesager. Antallet af klager styrelsen har modtaget er dermed faldet med 36,2 % fra 2023 til 2024.

For at styrelsen kan behandle en klage, er det en forudsætning, at klagen først er behandlet af den pågældende postvirksomhed. Derfor bliver mange klager aldrig indgivet til styrelsen, da de løses direkte af virksomhederne.

Antallet af klager, som når frem til styrelsen, skal desuden ses i forhold til et årligt antal på 147 millioner breve og et stadigt voksende pakkemarked.

I figur 3 ses en oversigt over udviklingen i antal klager, som styrelsen har modtaget fra 2019 til 2024.

Figur 3. Udvikling i antal klager

Udvikling i antallet af klager til Trafikstyrelsen

I tabel 6 ses antallet af klager, som styrelsen har modtaget i 2023 og 2024 – fordelt på produkttype og klagetype.  

Tabel 6. Antal klager fordelt på produkttype og klagetype i 2023

Kategori

2023

Breve

Pakker

I alt

Ikke kommet frem

2

51

53

Beskadiget indhold

0

37

37

Forsinkelse

4

3

7

Forhold vedr. omdeling

0

22

22

Andet

10

32

42

I alt

16

145

161

 

Tabel 7. Antal klager fordelt på produkttype og klagetype i 2024

Kategori

2024

Breve

Pakker

I alt

Ikke kommet frem

3

35

38

Beskadiget indhold

0

17

17

Forsinkelse

1

1

2

Forhold vedr. omdeling

2

22

24

Andet

4

23

27

I alt

10

98

108

*Antallet af klager opgjort i tabellen viser 161 klager i 2023 og 108 klager i 2024. Tidligere i redegørelsen er tallene oplyst som henholdsvis 174 klager i 2023 og 111 klager i 2024. Denne forskel skyldes en frasortering af visse henvendelser. Konkret er der tale om klager, der ikke relaterer sig til breve eller pakker, og som derfor ikke er medtaget i denne tabel.

De fleste klager til styrelsen i 2023 og 2024 vedrørte utilfredsstillende levering af post og tilfælde, hvor klager angiver at have modtaget for lav eller manglende erstatning i forbindelse med en beskadiget eller forsvunden post.

I lighed med tidligere år har styrelsen i 2023 og 2024 også modtaget en overvægt af klager vedrørende pakker, og kun en meget lille andel, svarende til 1 % af klagerne, vedrørende brevomdelingen.

4

Det europæiske postmarked

Det europæiske postmarked har, ligesom det danske, gennemgået betydelige ændringer over de seneste år som konsekvens af teknologisk udvikling og substitution samt ændrede forbrugsmønstre og markedsforhold. European Regulators Group for Postal Services (ERGP) overvåger løbende disse tendenser. Nedenstående data er baseret på en rapport fra ERGP om det europæiske postmarked, udarbejdet på baggrund af svar fra 33 medlemslande.

4.1

Udvikling på det europæiske postmarked

Fra 2019 til 2023 steg antallet af postvirksomheder i Europa med cirka 3.500, svarende til en vækst på 62%. Denne udvikling har primært fundet sted inden for pakkemarkedet, hvor markedskoncentrationen er lavere end på brevmarkedet. Udviklingen indikerer en større spredning og flere aktører i sektoren.

Brevmængderne faldt med ca. 6% mellem 2019 og 2023, mens pakkemængderne steg med ca. 11% i samme perioder.

Priserne på både breve og pakker er steget i hele Europa i løbet af de seneste år. I 2023 var gennemsnitsprisen for en indenlandsk non-priority brevforsendelse €1,27, hvilket udgør en stigning på 33,8 % i forhold til 2019, hvor prisen var €0,95. For indenlandske pakker var gennemsnitsprisen €5,64 i 2023, hvilket svarer til en stigning på 20,9 % sammenlignet med 2019, hvor prisen var €4,67.

Postsektoren har som helhed set en gennemsnitlig stigning i indtægterne på 6,5% mellem 2019 og 2023. Denne vækst er hovedsageligt drevet af stigende indtægter fra pakker. Indtægterne udgør omkring 73% af sektorens samlede indtægter. Indtægterne for breve er faldet med 2,8% i samme periode.

4.2

Oversigt over nationale ændringer i den universelle befordringspligt

Den universelle befordringspligt (Universal Service Obligation, USO) i Europa har gennemgået markante ændringer i de senere år, som svar på en stadig faldende brevvolumen og væksten i pakkemarkedet.  

Der er ingen entydig tendens, da ændringerne varierer markant på tværs af landene, afhængigt af lokale markedsforhold og politiske prioriteringer. Ændringerne spænder over en bred vifte af områder, herunder:

  • Fjernelse af massepost og prioriteret post fra befordringspligten
  • Reduktion af antallet af posthuse og omstrukturering af netværk
  • Fleksible prisstrukturer
  • Lempet krav til servicekvalitet
  • Reduceret leveringsfrekvens
  • Reduceret hastighedsmål for levering


Fremadrettet står EU's reguleringsramme for posttjenester over for udfordringer. Mange nationale tilpasninger afviger fra kravene i det europæiske postdirektiv, hvilket kan have den konsekvens, at direktivet mister sin relevans. Flere medlemslande har søgt undtagelser fra de gældende regler, hvilket hentyder til et behov for opdatering af EU's rammer for bedre at kunne rumme nationale forskelle.

5

Styrelsens internationale arbejde

På postområdet deltager styrelsen i internationalt samarbejde med andre landes myndigheder, dels inden for Europa og Den Europæiske Union dels inden for Verdenspostforeningen (Universal Postal Union, UPU), der tæller 192 medlemslande og har status af særligt FN-agentur.

Styrelsen deltog senest i en ekstraordinær UPU-konference efteråret 2023. Hovedformålet med denne konference var at diskutere spørgsmålet om, hvorvidt man skulle åbne UPU for flere aktører end de klassiske postvirksomheder. Næste ordinære UPU-konference vil blive afholdt i efteråret 2025. 

Styrelsen deltager derudover i møder i postdirektivkomiteen, som er en stående komité bestående af repræsentanter fra myndighederne i medlemslandene. Komitéen drøfter spørgsmål af fælles interesse for Kommissionen og myndighederne – såvel spørgsmål om lovgivning som god tilsynsførelse – ligesom der også i høj grad finder informationsudveksling sted om udviklingen i de enkelte lande.   

Styrelsen er bl.a. engageret i det internationale samarbejde gennem European Regulators Group for Postal Services (ERGP). ERGP er en organisation for nationale postregulatorer i EU/EEA-området, oprettet ved Kommissionens afgørelse af 10. august 2010 (2010/C 217/07). ERGP fungerer som et rådgivende og koordinerende organ, der understøtter Kommissionen i udviklingen af posttjenester. Gruppen fremmer samarbejde og dialog mellem medlemslandenes regulatorer for at konsolidere det indre marked for posttjenester og sikre en ensartet implementering af EU's postdirektiv. ERGP består af 28 regulatoriske myndigheder fra EU's medlemsstater.

Styrelsen deltager aktivt i følgende ERGP-grupper:

  • Regulatory Framework Work Group”
  • Consumers and Market Indicators Work Group

Deltagelsen I ERGP-gruppen Regulatory Framework skal ses på baggrund af et ønske om at holde styrelsen opdateret på, hvilke regulatoriske ændringer, der arbejdes på fra europæisk side. Deltagelsen giver også mulighed for at få indblik i de regulatoriske udfordringer, de andre medlemslande oplever.

Deltagelse i Consumers and Market Indicators Work Group skal ses I sammenhæng med styrelsens markedsovervågning, da emner relevante for markedsovervågning drøftes i denne gruppe. 

Styrelsens aktive deltagelse i såvel postdirektivkomitegruppen og ERGP-grupperne skal også ses som en måde at få fremført Danmarks ønsker i forbindelse med en mulig ændring af postdirektivet.

Derudover deltager styrelsen i samarbejdet i The European Committee for Postal Regulation (CERP), som fokuserer på konsekvenserne af international postregulering i både EU-lande og lande uden for EU. CERP arbejder for en fælles europæisk tilgang til spørgsmål inden for UPU.

CERP-møder afholdes typisk 1-2 gange årligt, men frekvensen øges op mod UPU-kongresser, der afholdes hvert fjerde år. Op til disse kongresser mødes CERP’s UPU-arbejdsgruppe for at forberede og koordinere de europæiske positioner. Styrelsen deltager løbende i dette arbejde og bidrager til at styrke Danmarks engagement i internationale postspørgsmål.

5.1

Styrelsens opgaver iht. Pakkepostforordningen

Styrelsen er ansvarlig for administrationen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/644 af 18. april 2018 om grænseoverskridende pakkeleveringstjenester. Forordningen forpligter alle større pakkeleverings-, kurér- og ekspresvirksomheder med over 50 ansatte til at indsende grundlæggende virksomhedsoplysninger, en detaljeret beskrivelse af virksomhedens koncept inden for pakkelevering, generelle vilkår og betingelser for pakkeleveringstjenester samt klageprocedurer og eventuelle ansvarsbegrænsninger.

Samme virksomhedskreds skal årligt senest den 30. juni indgive den

  • Årlige omsætning for pakkeleveringstjenesternes vedkommende opdelt i indenlandske, indgående og udgående grænseoverskridende pakkeleveringstjenester.
  • Antallet af personer, der har arbejdet for dem i løbet af det foregående kalenderår beskæftiget med pakkeleveringstjenester.
  • Antallet af håndterede pakker i løbet af det foregående kalenderår opdelt i indenlandske, indgående og udgående pakker
  • Navnene på deres underleverandører og deres listepriser pr. 1. januar i hvert år for pakkeleveringstjenester.

Alle grænseoverskridende pakkeleveringsvirksomheder skal hvert år inden den 31. januar indsende deres offentlige prisliste for enkeltforsendelser til styrelsen. Styrelsen videresender disse oplysninger til Europa-Kommissionen inden udgangen af februar, hvorefter Kommissionen offentliggør dem på et dedikeret websted inden udgangen af marts2.

Derudover skal styrelsen årligt vurdere, om den befordringspligtige postvirksomheds listepriser for 15 specifikke enkeltpakkeforsendelser, som angivet i et bilag til forordningen, er urimeligt høje. Vurderingen af denne såkaldte prisoverkommelighed skal sendes til EU-Kommissionen senest den 30. juni samme år sammen med en ikke-fortrolig udgave, som Kommissionen offentliggør inden udgangen af juli.

 

 

5.2

Eventuel revision af postdirektivet

En række europæiske lande har igennem en længere periode lagt pres på kommissionen for at få opdateret postdirektivet. Der er fra landene forskellige ønsker til, hvad et opdateret postdirektiv bør regulere, men et overordnet tema er, at man bør øge fleksibiliteten i reglerne, så de enkelte lande får mulighed for at indrette sig i overensstemmelse med situationen i landet. Emner som bæredygtighed og sikring af postansattes arbejdsvilkår er også blevet bragt op.

I 2024 har Kommissionen via et konsulentfirma fået gennemført en Postal Study, hvor der er blevet opsat forskellige scenarier for, hvordan postområdet kan se ud i 2024.

Det nævnte Postal Study er blevet offentliggjort i november 2024, men der er ikke i forbindelse med offentliggørelsen truffet beslutning om, hvorvidt studiet kan danne grundlag for en opdatering af postdirektivet.

ERGP-gruppen Regulatory Framework Work Group er i 2025 af kommissionen blevet anmodet om at stå stand by, hvis der måtte blive behov for deres ekspertviden i forbindelse med en eventuel ændring af postdirektivet. 

ERGP-gruppen Regulatory Framework Work Group er derudover i proces med at udarbejde rapporten ”On the outline of a new regulatory postal framework”, hvor gruppen kommer med anbefalinger til, hvordan et opdateret postdirektiv vil kunne se ud. En af hovedanbefalingerne i rapporten er, at der er et generelt ønske blandt langt de fleste medlemsstater om, at et opdateret postdirektiv bør være mere fleksibelt for de enkelte medlemsstater end det nuværende.  

Kommissionen har for nylig offentliggjort deres arbejdsprogram for 2025, hvoraf en revision af postdirektivet ikke fremgår.

6

Styrelsens øvrige opgaver

6.1

Post til døren

Styrelsen har i første kvartal af 2025 overtaget ansvaret for administration af ordningen for Post til Døren fra PostNord. Postvirksomhederne skal derfor nu hos Trafikstyrelsen hente oplysninger om borgere med bevilling til Post til Døren i det område, som postvirksomheden opererer i.

6.2

Vejledning i forhold til reglerne om brevkassers placering

Eftersom PostNord ikke længere er befordringspligtig, har styrelsen fået en større vejledningsopgave ift. placering af brevkasser.