Redegørelse for 2025 om det danske postmarkeds tilstand og udvikling

Brevmængden er som følge af den fortsatte digitalisering faldet markant gennem en årrække. De seneste ni år er brevmængderne i gennemsnit faldet med ca. 13 pct. årligt. Fra 2024 til 2025 er mængderne faldet med 11 pct. fra 122 mio. breve til 109 mio. breve.

Den samlede udvikling viser et vedvarende og strukturelt fald i brevmarkedet. Siden 2016 er brevmængden reduceret fra 376 mio. breve til 109 mio. breve i 2025, svarende til et samlet fald på ca. 71 pct. Udviklingen har været særligt markant i årene 2017, 2020, 2023 og 2024, hvor de årlige fald har været blandt de største i perioden.

Nedenstående figur 1 og tabel 1 illustrerer udviklingen i brevmængderne de seneste ni år.

Figur 1. Udvikling i brevmængden

Tabel 1. Udvikling i brevmængden

Pakkemarkedet er præget af en væsentlig større grad af konkurrence end brevmarkedet. De største aktører på det danske pakkemarked var i 2024 fortsat PostNord, dao og GLS Denmark A/S.

I 2020 og 2021 oplevede pakkemarkedet en markant stigning i mængderne som følge af Covid-19-pandemiens betydelige effekt på e-handelen i Danmark. Efter et fald i 2022 steg mængderne igen i 2023 til 199 mio. pakker. I 2024 er pakkemængderne faldet med 6 pct. til 187 mio. pakker. Niveauet ligger dermed fortsat væsentligt over niveauet før pandemien, men under toppunktet i 2021 og 2023.

Samlet set viser udviklingen, at pakkemarkedet efter en ekstraordinær vækstperiode under pandemien har stabiliseret sig på et højt niveau med mindre årlige udsving.

Nedenstående figur 2 og tabel 2 illustrerer udviklingen i pakkemængderne de seneste seks år.

Figur 2. Udvikling i pakkemængden

Tabel 2. Udvikling i pakkemængden

*Note: Tallet er behæftet med usikkerhed, da virksomheder uden posttilladelse eller med færre end 50 ansatte ikke skal foretage statistikindberetninger til styrelsen.

**Note: Tal for 2025 bliver opdateret i juli 2026, eftersom der skal indberettes tal til Trafikstyrelsen, før antallet kan offentliggøres

I 2025 havde både PostNord og dao brevprodukter. Begge virksomheder ændrede deres prisstruktur, hvilket resulterede i, at det billigste almindelige indenlandske brev fra PostNord gik fra at koste 25,00 kr. i 2024 til 29,00 kr. i 2025, og for dao betød det, at dao hævede prisen for deres billigste indenlandske brev fra 20,00 kr. i 2025 til 23,00 kr. i 2024. Der skete ligeledes prisstigninger på de tungere vægtkategorier. Se nedenstående tabel 4 og 5 for overblik over priser for breve i 2025.

Disse prisstigninger har bl.a. været med til at forstærke tendensen med den nedadgående udvikling i brevmængder.

Tabel 4. PostNord brevpriser i 2025

Tabel 5. dao brevpriser i 2025

Styrelsen har, som led i den tilsynsindsatsen, i maj og december 2025 gennemført kvalitetsmålinger af brevområdet hos PostNord og dao. De to målinger er udført af analysefirmaet Verian og følger Dansk Standard DS/EN 14508:2016.

Begge kvalitetsmålinger omfatter standard indenlandske breve sendt mellem private borgere og måler leveringstiden for de to landsdækkende postvirksomheder.

Leveringstiden er opgjort i forhold til de leveringstider, som henholdsvis dao og PostNord selv udmelder. Det betyder, at resultaterne vurderes efter de frister, der gælder for den enkelte virksomhed, herunder om leveringstiden opgøres i dage eller hverdage. Dette sikrer, at målingen afspejler den service, som brugerne kan forvente på baggrund af virksomhedernes egne oplysninger om leveringstid.

Målingen fra maj 2025 omfattede 2.616 standard indenlandske breve. dao leverede 99 % af brevene inden for virksomhedens målsætning på fem dage, mens PostNord leverede 90 % af brevene inden for fem hverdage. Samlet set nåede 99,8 % af alle afsendte breve frem til modtageren. Antallet af ikke-registrerede breve var meget lavt og udgjorde i alt 6 breve, fordelt ligeligt mellem dao og PostNord.

Målingen er tilrettelagt med respekt for virksomhedernes handelsbetingelser. Leveringstiderne for PostNord blev derfor målt i hverdage, mens leveringstiden for dao blev målt i kalenderdage, da dao i modsætning til PostNord på måletidspunktet omdelte post i weekenden.

Målingen fra december 2025 omfattede 2.508 standard indenlandske dao leverede 99,6 % af brevene inden for fem hverdage, mens PostNord leverede 90,5 % af brevene inden for samme tidsramme. Samlet set blev 99,5 % af alle afsendte breve registreret som modtaget i måleperioden. I alt blev 13 breve ikke registreret, heraf 5 fra dao og 8 fra PostNord.

Målingen er gennemført i overensstemmelse med virksomhedernes handelsbetingelser. Leveringstiderne blev således for begge virksomheders målt blev foretaget i hverdage, eftersom dao i oktober 2025 ændrede deres handelsbetingelser og ophørte med omdeling i weekenden.

På styrelsens hjemmeside kan man tilgå de to kvalitetsmålinger.

For at styrelsen kan behandle en klage, er det en forudsætning, at klagen først er behandlet af den pågældende postvirksomhed. Dette fremgår af § 21 i postbekendtgørelsen. Derfor bliver mange klager aldrig indgivet til styrelsen, da de løses direkte af virksomhederne.

I 2025 modtog Trafikstyrelsen i alt 209 klager mod 111 året før. I 2025 blev der afsluttet 231 sager, hvor antallet af afsluttede sager i 2204 var 98. Afsluttede klager er ikke nødvendigvis modtaget i 2025.

Antallet af klager er fortsat lavt sammenlignet med den totale forsendelsesvolumen, men det er værd at bemærke, at styrelsen modtog markant flere klager i 2025 end i 2024.

Figur 3. Udvikling i antallet af klager til Trafikstyrelsen

Størstedelen af klagerne i 2025 vedrører pakker, mens en mindre andel omhandler breve. Trafikstyrelsen modtog i 2025 alt 37 klager over brevomdelingen og 172 klager over pakkeomdelingen.

For breve er det forhold vedrørende omdeling, som er den hyppigste klageårsag. Dette er f.eks. levering af et brev på uvedkommende steder, i en pose på døren eller andre former for ”fejlleveringer”.  Der er generelt markant lavere antal klager over breve sammenlignet med pakker.

For pakker er de hyppigste klagetyper, at ikke pakken ikke er kommet frem, beskadiget indhold og forhold vedrørende omdeling.

Forsinkelser udgør kun en meget begrænset del af klagerne for begge produktkategorier.

Figuren nedenfor viser fordelingen af klager efter produktkategori og klagetype for hele 2025.

Figur 4. Klager til Trafikstyrelsen fordelt på brevklager og pakkeklager i 2025

Størstedelen af de indgivne klager er over PostNord og GLS. Der er modtaget 108 klager over PostNord og 60 over GLS, mens de øvrige postvirksomheder ligger markant lavere. Klagerne handler især om forsendelser, der ikke er kommet frem, beskadiget indhold og forhold vedrørende levering.

For PostNord modtager styrelsen flest klager om manglende levering og leveringsproblemer, mens det for GLS handler om beskadiget indhold.

Klager over breve udgør 37 klager ud af de 209 i alt, og fordeler sig primært på PostNord og dao. De fleste klager handler om breve, der ikke er kommet frem, eller hvor der er problemer med leveringen.

Antallet af aktive postvirksomheder i Europa er steget markant og er øget med knap 4.900 virksomheder i perioden, svarende til en samlet vækst på omkring 26 %. Stigningen er primært drevet af pakkemarkedet, hvor markedskoncentrationen generelt er lavere end på brevmarkedet. Brevmarkedet er fortsat karakteriseret ved høj koncentration og dominerende nationale udbydere, mens pakkemarkedet i stigende grad rummer flere aktører og øget konkurrence.

Samtidig er brevmængderne fortsat faldende i hele Europa. I perioden 2020–2024 er brevposten reduceret med gennemsnitligt 6,4 % årligt, svarende til et samlet fald på omkring ni milliarder forsendelser. Omvendt er pakkemængderne steget betydeligt i samme periode med en gennemsnitlig årlig vækst på ca. 7,4 %, svarende til en samlet stigning på omkring fire milliarder pakker. Pakker udgør dermed en stadigt større andel af den samlede posttrafik og står i 2024 for mere end en tredjedel af alle postforsendelser.

Prisudviklingen følger samme overordnede tendens. Priserne på både breve og pakker er steget i de fleste europæiske lande, særligt for brevpost, hvor stigende gennemsnitspriser har bidraget til at dæmpe indtægtsfaldet hos postvirksomhederne trods de faldende volumener. For pakker har prisudviklingen været mere moderat, men kombinationen af stigende mængder og relativt stabile priser har medført en markant vækst i pakkeindtægterne.

Samlet set er postsektorens indtægter steget med gennemsnitligt 5,6 % i perioden 2020–2024, svarende til en samlet stigning på omkring 20 mia. euro. Væksten er nærmest udelukkende drevet af pakkemarkedet, som i 2024 udgjorde godt tre fjerdedele af sektorens samlede indtægter. Indtægterne fra brevpost er derimod faldet svagt. Udviklingen peger samlet set på, at postsektorens profit i stigende grad afhænger af pakkesegmentet, mens brevpostens betydning fortsætter med at aftage.

Den universelle befordringspligt (Universal Service Obligation, USO) i Europa har siden den seneste postredegørelse fortsat været under forandring som følge af faldende brevvolumener og en stigende betydning af pakkemarkedet.

Udviklingen har medført, at flere medlemslande har gennemført eller overvejer justeringer af USO’ens omfang og krav. Ændringerne varierer betydeligt på tværs af landene og afspejler nationale markedsforhold og politiske prioriteringer.

De nationale tilpasninger omfatter bl.a.:

·         Reduceret leveringsfrekvens

·         Lempede krav til leveringshastighed og servicekvalitet samt

·         Udelukkelse af visse produktkategorier, såsom massepost eller prioriteret post, fra befordringspligten.

·         Omstrukturering af postnetværkene med færre traditionelle posthuse og øget anvendelse af alternative adgangspunkter (f.eks. pakkeshops)

Udviklingen har medført, at flere nationale USO-modeller i stigende grad afviger fra de oprindelige rammer i det europæiske postdirektiv, og flere medlemslande har søgt undtagelser eller udnyttet direktivets fleksibilitetsmuligheder.

Drøftelserne på EU-niveau om behovet for en modernisering af den fælles reguleringsramme er blevet forstærket for at sikre, at rammen i højere grad kan rumme nationale forskelle og samtidig fastholde grundlæggende hensyn til tilgængelighed, forbrugerbeskyttelse og sammenhæng i det indre marked. Se afsnit 6.2. nedenfor om ændring af postdirektivet.

Styrelsen er ansvarlig for administrationen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/644 af 18. april 2018 om grænseoverskridende pakkeleveringstjenester. Forordningen forpligter alle større pakkeleverings-, kurér- og ekspresvirksomheder med over 50 ansatte til at indsende grundlæggende virksomhedsoplysninger, en detaljeret beskrivelse af virksomhedens koncept inden for pakkelevering, generelle vilkår og betingelser for pakkeleveringstjenester samt klageprocedurer og eventuelle ansvarsbegrænsninger.

Samme virksomhedskreds skal årligt senest den 30. juni indgive den

                     ·            Årlige omsætning for pakkeleveringstjenesternes vedkommende opdelt i indenlandske, indgående og udgående grænseoverskridende pakkeleveringstjenester.

                     ·            Antallet af personer, der har arbejdet for dem i løbet af det foregående kalenderår beskæftiget med pakkeleveringstjenester.

                     ·            Antallet af håndterede pakker i løbet af det foregående kalenderår opdelt i indenlandske, indgående og udgående pakker

                     ·            Navnene på deres underleverandører og deres listepriser pr. 1. januar i hvert år for pakkeleveringstjenester.

Alle grænseoverskridende pakkeleveringsvirksomheder skal hvert år inden den 31. januar indsende deres offentlige prisliste for enkeltforsendelser til styrelsen. Styrelsen videresender disse oplysninger til Europa-Kommissionen (herefter Kommissionen) inden udgangen af februar, hvorefter Kommissionen offentliggør dem på et dedikeret websted inden udgangen af marts. 

Derudover skal styrelsen årligt vurdere, om den befordringspligtige postvirksomheds listepriser for 15 specifikke enkeltpakkeforsendelser, som angivet i et bilag til forordningen, er urimeligt høje. Vurderingen af denne såkaldte prisoverkommelighed skal sendes til Kommissionen senest den 30. juni samme år sammen med en ikke-fortrolig udgave, som Kommissionen offentliggør inden udgangen af juli.

En række europæiske lande har igennem en længere periode lagt pres på Kommissionen for at få opdateret postdirektivet. Der er fra landene forskellige ønsker til, hvad et opdateret postdirektiv bør regulere, men et overordnet tema er, at man bør øge fleksibiliteten i reglerne, så de enkelte lande får mulighed for at indrette sig i overensstemmelse med situationen i landet. Emner som bæredygtighed og sikring af postansattes arbejdsvilkår er også blevet bragt op.

Kommissionen har i oktober 2025 offentliggjort, at Kommissionen i 2026 vil arbejde på at udarbejde udkast til et ”EU Delivery Act” med fokus på ”delivery as a service”. Kommissionen har oplyst, at forventningen er, at udkastet vil blive offentliggjort inden udgangen af 2026.

Kommissionen har som led i dette arbejde den 6. oktober 2025 anmodet om Call for Evidence, hvor Kommissionen anmodede relevante interessenter om input til forskellige skitserede scenarier for en revidering af reglerne. 

De skitserede scenarier i Call for Evidence stammer til dels fra et postal study, som Kommissionen fik gennemført via et konsulentfirma i 2024.

Kommissionen har derudover den 11. december 2025 udsendt en Public Consultation. Formålet med konsultationen er at indsamle et bredt spektrum af holdninger til de udfordringer og mulighederne, som findes på postområdet. Såvel Call for Evidence og Public Consultation vil blive anvendt i udarbejdelsen af den impact assessment, som Kommissionen i løbet af 2026 skal udarbejde.  

ERGP-gruppen Regulatory Framework Work Group er i 2026 af Kommissionen blevet anmodet om at stå stand by, hvis der måtte blive behov for deres ekspertviden i forbindelse med udarbejdelsen af det nye forslag til regulering.

Styrelsen overtog i starten af 2025 ansvaret for administration af ordningen for Post til Døren fra PostNord.

Postvirksomhederne skal nu hos Trafikstyrelsen hente oplysninger om borgere med bevilling til Post til Døren i de områder, hvor postvirksomhederne opererer.

Styrelsen kan konstatere, at ordningen fungerer som den skal.

Styrelsen har fortsat en større vejledningsopgave i forhold til placering af brevkasser. Styrelsen modtog 342 henvendelser om brevkasser i 2025.

Henvendelserne vedrører typisk spørgsmål som følge af den ændring, der trådte i kraft pr. 1. januar 2025, hvor den såkaldte 50-meters regel blev fjernet. Ændringen betyder, at alle ejendomme i landzone skal have en brevkasse placeret ved indkørslen fra offentlig vej eller privat fællesvej.

Henvendelserne drejer sig typisk om vejledning i den korrekte placering af brevkassen.

Trafikstyrelsen overtog den 1. januar 2024 administrationen af postnummersystemet fra Post Danmark.

Postnumrene har status som et bærende element i det offentlige adressesystem. Adressesystemet forudsættes at være en stabil bestanddel af samfundets infrastruktur, som nuværende og fremtidige it-systemer og forretningsprocesser kan basere sig på. Postnummerinddelingen er derudover uafhængig af landets øvrige administrative inddelinger, herunder kommuneinddelingen.

Ved en ansøgning om postnummerændring indhenter Trafikstyrelsen som udgangspunkt en udtalelse fra berørte kommuner og postvirksomheder.

Trafikstyrelsen har den 29. september 2025, som et pilotprojekt, meddelt tilladelse til Esbjerg Kommune til postnummerændring for den del af Grimstrup Sogn, som hører under Esbjerg Kommune. Dette skyldes, at den del af Grimstrup Sogn, der hører under Esbjerg Kommune, oplevede flere konkrete udfordringer med kommunale ydelser, idet deres postnummer for hovedpartens vedkommende dækkede et område, der hører under Varde Kommune.

Pilotprojektet er opstartet med det formål bl.a. at klarlægge, hvorvidt og i hvilket omfang ændringen i et sådan tilfælde som dette vil medføre uhensigtsmæssigheder i form af administrative konsekvenser og uhensigtsmæssigheder, herunder for postomdelingen i området. Den konkrete ændring trådte i kraft 1. januar 2026.

Trafikstyrelsen vil gennemføre en evaluering af pilotprojektet ca. 1 år efter, at ændringen er effektueret. Styrelsen vil evaluere på, hvilke positive og negative konsekvenser ændringen af postnummeret har haft for kommunen og de berørte borgere, ligesom der vil blive set på, hvorvidt ændringen har haft negative konsekvenser, som f.eks. administrative omkostninger eller udfordringer med postomdelingen i område. På baggrund af evalueringen vil der blive taget stilling til, om der er grundlag for at ændre praksis på området.

Indtil da administreres området fortsat særdeles konservativt, og der vil alene kunne opnås tilladelse til postnummerændringer, hvis disse er begrundet i hensynet til en effektiv og smidig postomdeling.

Styrelsen modtog 32 henvendelser om postnummerordning i 2025. Antallet af henvendelser vurderes at være en følge af iværksættelsen af det konkrete pilotprojekt om postnummerændring i Esbjerg Kommune.