FORBRUGER-KONTAKT A/S Bredebjergvej 6
2630 Taastrup
Danmark

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Telefon +45 7221 8800

info@trafikstyrelsen.dk

www.trafikstyrelsen.dk


Dato: 09-06-2026

Sagsbehandler: CHBIH

1. Tilladelse til erhvervsmæssig postbefordring

I henhold til § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1818 af 29. december 2025 om postbefordring og postvirksomheder, jf. § 3, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 151 af 8. februar 2024 (postloven) meddeles hertil tilladelse til:

Forbruger-Kontakt A/S

Bredebjergvej 6

2630 Taastrup

Danmark

CVR-nr.: 26899737


til at udøve erhvervsmæssig indsamling, erhvervsmæssig sortering eller erhvervsmæssig omdeling af følgende forsendelser, herunder forsendelser til og fra udlandet:

  1. Adresserede breve på op til 2 kg.
  2. Adresserede dag-, uge- og månedsblade og lignende, tidsskrifter samt adresserede forsendelser med et ensartet, trykt indhold, f.eks. kataloger eller brochurer, på op til 2 kg.

Da Forbruger-Kontakt A/S allerede fra den 1. oktober 2024 har været omfattet af kravet om posttilladelse, gælder tilladelsen derfor fra denne dato.


2. Dækningsområde

Postvirksomheden har anmodet om følgende dækningsområde for posttilladelsen:

Dækningsområde:

Landsdækkende

Det er et vilkår for tilladelse til landsdækkende postvirksomhed, at postvirksomheden tilbyder et standartprodukt til ensartede priser til hele landet inden for de tjenester, som den tilbyder. 

Hvis postvirksomheden ønsker at ændre i sit dækningsområde, skal dette meldes til Trafikstyrelsen senest én måned inden, ændringen slår igennem.

3. Indledende bestemmelser

  1. Denne tilladelse kan kun benyttes af den nævnte postvirksomhed.
  2. Postvirksomheden skal til enhver tid opfylde betingelserne i Postloven og i underliggende bekendtgørelser.
  3. Postvirksomheden skal mærke forsendelser på en sådan måde, at postvirksomheden kan identificeres.
  4. Tilladelsen bortfalder i tilfælde af, at virksomheden kommer under konkurs, eller hvis virksomheden ikke leverer de af virksomheden angivne posttjenester mht. geografisk dækningsområde, service og kvalitet.
  5. Trafikstyrelsen kan tilbagekalde tilladelsen, hvis virksomheden eller virksomhedens ledelse:
    • groft eller gentagne gange overtræder postloven, bekendtgørelserne eller andre regler fastsat i medhør af postloven eller vilkårene i tilladelsen
    • får forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller derover
    • bliver dømt for alvorlige eller gentagne overtrædelser af lovgivningen på det social-og arbejdsretlige område, herunder lovgivningen om beskyttelse af arbejdstagere.
  6. Tilbagekaldes, frakendes eller bortfalder tilladelsen, skal den straks afleveres til Trafikstyrelsen.

4. Service, kvalitetskrav og kvalitetsmåling

Postvirksomheden skal i sine generelle forretningsbetingelser bl.a. oplyse brugerne om service og kvalitet.

Ved ændring af service og kvalitet skal postvirksomheden meddele Trafikstyrelsen om ændringer i disse.

 Postvirksomheden skal mindst én gang om året gennemføre og offentliggøre målinger vedrørende overholdelsen af virksomhedens service, jf. § 16, stk. 1, i bekendtgørelse om postbefordring og postvirksomheder. 

5. Takster

Takster fastsættes af postvirksomheden. Postvirksomheden skal jf. § 14, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse om postbefordring og postvirksomheder, offentliggøre virksomhedens takster på sin hjemmeside. 

Det fremgår af § 3, stk. 4 i postloven, at postvirksomheder, som har angivet at have landsdækkende postbefordring, skal tilbyde et standartprodukt til ensartede priser til hele landet inden for de tjenester, som de tilbyder. 

En postvirksomhed med landsdækkende postbefordring skal informere Trafikstyrelsen om ændringer i priserne for deres standartprodukt, inden prisændringen slår igennem. 

6. Postbetjeningssteder og postkasser

Postvirksomheden skal efter anmodning meddele Trafikstyrelsen oplysninger om antallet af postbetjeningssteder, deres geografiske placering mv.

Postvirksomheden kan opstille postkasser i overensstemmelse med reglerne i § 13, i bekendtgørelse om postbefordring og postvirksomheder.

7. Behandling af klager og erstatningsbestemmelser

Postvirksomheden skal sikre, at brugerne af virksomhedens posttjenester har adgang til gennemsigtige, enkle og overkommelige procedurer for behandling af klager, herunder i tilfælde af forsinkelse, bortkomst, herunder tyveri, eller beskadigelse af forsendelser.

Postvirksomheden skal i sine forretningsbetingelser angive, hvordan man kan komme i kontakt med postvirksomheden, herunder i tilfælde af en klage over virksomheden.

Postvirksomheden skal behandle klager fra brugerne inden én måned fra klagens modtagelse, medmindre der foreligger særlige forhold.

Postvirksomheden udarbejder årligt en redegørelse, hvor antallet af klager over postvirksomhedens ydelser og udfaldet af deres behandling fremgår. Redegørelsen offentliggøres på postvirksomhedens hjemmeside.

Postvirksomheden kan begrænse erstatningspligten således, at der ikke ydes erstatning for forsinkelse, bortkomst eller beskadigelse af almindelige breve samt adresserede blade, kataloger o.l.

Postvirksomheden kan begrænse erstatningspligten i tilfælde af forsinkelse, bortkomst, herunder tyveri, eller beskadigelse af adresserede forsendelser ved at fastsætte maksimale erstatningsbeløb. 

Hvis forsendelser med en angiven værdi (værdiforsendelser) beskadiges eller bortkommer, kan erstatningen begrænses til den angivne værdi.

Postvirksomheden kan begrænse erstatningspligten således, at der ikke ydes erstatning for følgetab eller tab af fortjeneste.

Postvirksomheden skal offentliggøre betingelser for ydelse af erstatning, herunder reklamations- og forældelsesregler, erstatningens omfang samt erstatningsbeløb for forsinkelse, bortkomst eller beskadigelse af forsendelser.

Trafikstyrelsen behandler kun klager, der allerede har været forelagt og behandlet af postvirksomheden.

8. Forretningsbetingelser

Postvirksomheden skal udarbejde generelle forretningsbetingelser, som skal offentliggøres på postvirksomhedens hjemmeside. Forretningsbetingelserne skal indeholde de punkter, som er nævnt i § 14, stk. 1, nr. 1-6, i bekendtgørelse om postbefordring og postvirksomheder.

9. Levering af Post til Døren

Postvirksomheden har jf. § 9, stk. 1, i postloven pligt til at levere post direkte til døren til de borgere, der efter afgørelse fra den pågældendes kommune har ret dertil.

Oplysninger om, hvilke borgere, der har krav på at modtage Post til Døren, kan indhentes ved at logge på Trafikstyrelsens selvbetjeningsløsning for Post til Døren.

10. Beredskabsplan for håndtering af fysiske forsendelser

Postvirksomheder har jf. § 3, stk. 5, i postloven pligt til at udføre den nødvendige planlægning, som gør dem i stand til i en ekstraordinær situation med kort varsel at udbringe fysisk post for myndigheder og offentlige og private virksomheder og institutioner, der udfører samfundsvigtige funktioner.

Postvirksomhederne skal kunne fremvise en plan for, hvordan de vil håndtere omdeling af fysiske forsendelser under ekstraordinære omstændigheder.

11. Tilsyn

Trafikstyrelsen fører tilsyn med, at bestemmelserne i tilladelsen til erhvervsmæssig postbefordring overholdes, ligesom Trafikstyrelsen fører tilsyn i overensstemmelse med reglerne fastsat i § 23 i postloven og i bekendtgørelse om postbefordring og postvirksomheder.

Postvirksomheden skal efter anmodning meddele Trafikstyrelsen enhver oplysning om postbefordringen og udførelsen heraf, herunder økonomiske oplysninger. Trafikstyrelsen behandler modtagne oplysninger af kommerciel karakter fortroligt.

Trafikstyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Trafikstyrelsens afgørelser kan dog indbringes for domstolene.

Der henvises i øvrigt til strafbestemmelser beskrevet i postloven og i bekendtgørelse om postbefordring og postvirksomheder.

Postvirksomheden skal offentliggøre denne tilladelse på sin hjemmeside. Trafikstyrelsen offentliggør ligeledes tilladelsen på sin hjemmeside.