Afgørelse om at flytning af distributionsledninger for gas fm. bane over Vestfyn ikke er VVM-pligtig

 

Trafikstyrelsen har den 21. april 2023 modtaget en ansøgning fra Vejdirektoratet om tilladelse til flytning af distributitionsledninger for gas ifm. anlægget af ny bane over Vestfyn. Flytningen er anmeldt som en ændring af anlægsprojektet ”Ny bane over Vestfyn”.

Ændringer i anlægsprojektet er omfattet af jernbanelovens1 bilag 2 punkt 13a. Trafikstyrelsen skal derfor træffe afgørelse om, hvorvidt projektet er omfattet af krav om miljøvurdering.

Trafikstyrelsens afgørelse

Trafikstyrelsen har efter en screening af sagen afgjort, at projektet ikke kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM).

Styrelsen meddeler, at der følgelig ikke kræves administrativ tilladelse til projektet fra Trafikstyrelsen efter § 38 j, jf. § 38 d, og § 38 a, stk. 2, i jernbaneloven.

Trafikstyrelsen har endvidere vurderet, at det ansøgte ikke i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter antages at kunne påvirke udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder væsentligt.

Styrelsen afgør på denne baggrund, at projektet ikke kræver en konsekvensvurdering af Natura 2000-områder samt bilag IV-arter efter § 1 a og § 1 c i VVM-bekendtgørelse om statslige vej- og jernbaneprojekter2.

Projektet kan således igangsættes uden yderligere foranstaltninger, idet dog nedenstående bemærkninger fra Miljøstyrelsen og Assens Kommune samt bygherres svar herpå lægges til grund for det videre arbejde.

Afgørelsen fritager ikke ansøger fra at søge eventuelle andre tilladelser.

Begrundelse

Screeningen er foretaget med udgangspunkt i de anmeldte projektændringer med det nuvæ- rende kendskab til evt. miljømæssige konsekvenser. Ændringer i projektet eller i omgivelserne kan betyde, at projektet må screenes på ny ud fra de nye betingelser.

Trafikstyrelsen har i afgørelsen om at projektet ikke er VVM-pligtigt, lagt vægt på, at lednin- gerne lægges i åben ledningsgrav med en dybde på minimum 1,2 meter, som graves med al- mindelige gravemaskiner og alment anvendte gravemetoder. Ved krydsning af veje, beskyt- tede vandløb, beskyttede sten- og jorddiger samt levende hegn sker krydsning med styret un- derboring. Ligeledes anvendes der styret underboring ved krydsning af hedeareal som er be- skyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3. Der vil således såvel i anlægs- som i driftfase være meget begrænsede miljøpåvirkning.

Trafikstyrelsen har i sin afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering i henhold til nærtliggende Natura 2000-områder samt bilag IV-arter, lagt vægt på, at projektet ikke i øvrigt vurderes at have miljømæssige påvirkninger, og derfor heller ikke vurderes at på- virke Natura 2000-områder.

Sagsfremstilling

Vejdirektoratet anlægger sammen med Banedanmark en ny dobbeltsporet højhastighedsjern- bane fra Odense til Kauslunde. I den forbindelse skal Energinet omlægge og flytte en del af gastransmissionsnettet og tilhørende reguleringsstationer. Dette medfører, at Evida (bygherre) ligeledes skal omlægge dele af fordelingsnettet og distributionsnettet for at kunne modtage gassen fra Energinet.

 

De planlagte omlægninger af distributionsnettet nord f. Aarup på Vestfyn

 

Vedrørende Natura 2000-områder har ansøger til sagen oplyst, at nærmeste Natura 2000-om- råde er område nr. 112 er beliggende ca. 10 km vest for den vestlige del af projektområdet.

Udpegningsgrundlaget påvirkes ikke.

Anlægsarbejde kan medføre midlertidige støvgener i forbindelse med gravearbejde og arbejds- kørsel. Generne vil være af lokal karakter og i en begrænset periode, mens anlægsarbejdet udføres.

Der er ingen støvgener forbundet med driften.

Høring

Trafikstyrelsen har i forbindelse med sagens behandling forelagt ansøgningen for Naturstyrel- sen, Slots- og Kulturstyrelsen, Miljøstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Energistyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Ejendomsforeningen Danmark, Dansk Ornitologisk For- ening, Fritidshusejernes Landsforening, Landbrugsstyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomssty- relse, Energinet, Assens Kommune og Museum Odense.

Projektansøgningen har endvidere været offentliggjort på Trafikstyrelsens hjemmeside i perio- den 18. april til 29. maj 2023 og sendt ud til berørte lodsejere.

Der er indkommet høringssvar fra Banedanmark, Assens Kommune og Miljøstyrelsen.

Banedanmark har ingen bemærkninger til projektet,

Assens Kommune bemærker, at ved krydsning af beskyttede vandløb kræves der krydsnings- tilladelse fra Assens Kommune. Der stilles normalt vilkår om, at røret/ledningen skal være i en dybde af minimum en meter under regulativmæssig bund. Hvis det bliver nødvendigt at ned- lægge en sø eller anden beskyttet natur i forbindelse med projektet, så bør der etableres er- statningsbiotop.

Det er Trafikstyrelsens vurdering, at disse forhold afklares mellem bygherre og kommune i for- bindelse med den konkrete udførelse af arbejdet.

Miljøstyrelsen bemærker, at det fremgår af ansøgningen, at det vurderes, at der ingen påvirk- ning er af målsatte vandløb. Miljøstyrelsen er ikke enig i denne vurdering, da det ifølge ansøg- ning og kortbilagene fremgår, at nedgravningen af gasledning ved Grønnemose skal krydse og flugte med det målsatte vandløb Billesbølle Bæk (o4398_a). Der skal foretages en tilstrækkelig redegørelse for påvirkningen af Billesbølle Bæk til, at miljømyndigheden kan vurdere, om der er risiko for at tilladelse til omlægning af gasledning og tilknyttede aktiviteter kan indebære di- rekte eller indirekte påvirkning af Billesbølle Bæk, der medfører, at aktuel tilstand forringes, eller at fastlagte miljømål ikke kan opnås for det målsatte vandløb. Der mangler vurderinger af projektets påvirkninger af aktueltilstand for de biologiske kvalitetselementer (fisk, makrofyter, bentiske invertebrater og fytobenthos), der er gældende for Billesbølle Bæk, herunder om der er risiko for tilstandsforringelse.

Bygherre bemærker til dette, at det er besluttet at ændre anlægsmetoden til styret underbo- ring/gennempresning de to steder hvor vandløb krydses. Vandløbenes bundforhold, makrofyt- ter, bentske invertebrater og fytobenthos påvirkes derfor ikke direkte, da boringen ikke har kontakt til vandløbet.

Miljøstyrelsen gør bygherre opmærksom på, at der skal foretages en tilstrækkelig redegørelse for påvirkningen af vandområder til, at miljømyndigheden kan vurdere om en miljøtilladelse vil være i overensstemmelse med § 8 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer. For at dette er til- strækkeligt belyst mangler der vurderinger af projektets påvirkninger med miljøfarlige forure- nende stoffer, herunder overholdelse af gældende miljøkvalitetskrav.

Bygherre bemærker til dette, at projektet ikke anvender miljøfarlige, forurenende stoffer. Der produceres ikke affaldsmængder i anlægsfasen, der ikke kan håndteres af eksisterende af- faldshåndteringssystemer. Der er ingen afledning af spildevand til vandløb, sø, hav m.m. i hverken anlægs- eller driftsfasen. Anlægsarbejdet er traditionelt anlægsarbejde med gravema- skiner og giver ikke anledning til forurening. Anlægget er et lukket system og vil ikke give an- ledning til forurening. I tilfælde af uheld eller uforudsete hændelser kan der ske kortvarige ud- slip af bionaturgas der frigives til atmosfæren, men uden påvirkning på vandmiljøet.

Boremudder fjernes med slamsuger og genanvendes eller køres til deponi.

Der vil kun være meget begrænset vandforbrug under anlægget. Vandet medbringes og bort- skaffes igen som spildevand til kommunal spildevandshåndtering. Der vil derfor ikke blive ud- ledt vand til omgivelserne. Der anvendes en yderst begrænset mængde vand til at lave bore- mudder, som består af ler og vand.

Anlægsarbejdet forudsætter ikke permanent grundvandssænkning. I våde perioder kan det være nødvendigt med tørholdelse af rørgrave, hvor man pumper overfladevand op fra renden med en dykpumpe. Overfladevand vil blive tilledt omkringliggende markarealer til lokal nedsiv- ning. Der ledes aldrig direkte til åbne vandflader eller nærmere end 25 m til recipienter. Der bortledes ikke på arealer med terrænfald ned mod recipienter, hvor vandet kan løbe af overfla- den.

Miljøstyrelsens enhed Arter og Naturbeskyttelse konstaterer, at ansøger ikke har forholdt sig til projektets påvirkning på arter på habitatdirektivets bilag IV, herunder om der findes bilag IV- arter og egnede levesteder for bilag IV-arter inden for projektområdet. Arter og Naturbeskyt- telse bemærker hertil, at der er registreret stor vandsalamander tæt på projektområdet. Det fremgår ikke af ansøgningsmaterialet, om der er foretaget undersøgelser af, hvilke arter (sær- ligt arter af padder), der kan bevæge sig ind i ledningskorridoren/arbejdsområdet og risikere at blive slået ihjel eller blive afskåret fra at kunne vandre mellem deres yngle- og rasteom- råde, såfremt anlægsarbejdet pågår i den periode, hvor arterne vandrer.

Bygherre bemærker at projektet vurderes ikke at kunne påvirke flagermus, da der ikke fældes flagermusegnede træer i forbindelse med projektet.

Stor vandsalamander lever på land en stor del af året, mest i skove og haver. Den kan også findes i kældre, udhuse og lignende. Den er mest aktiv om natten. Om dagen gemmer den sig i huller i jorden, under grene eller lignende.

Nærmeste stor vandsalamander er fundet ca. 1,2 km øst for projektarealet ved Gelstedvej, i et skov/moseområde ved ”Hegnet”. Området ligger økologisk afskåret fra projektområdet af den fynske motorvej, hvorfor det vurderes usandsynligt at der sker vandring til og fra projektområ- det fra ”Hegnet”, hvor artsregistreringen er foretaget.

Ved Koelbjergvej er nærmeste registrering af Stor vandsalamander syd for motorvejen, som er økologisk afskåret fra projektområdet af den fynske motorvej. Nord for motorvejen er der in- gen nærliggende registreringer.

På grund af anlægstidspunktet i sommerperioden, vil stor vandsalamander holde sig til vand- hullerne. Der er således ikke risiko for at påvirke vandringsruter. Da der ikke arbejdes i vand- huller, vurderes det ikke at projektet har påvirkning på vandsalamandere.

Trafikstyrelsen vurderer på baggrund af bygherres bemærkninger, at der ikke er risiko for at skade bilag IV arter eller deres levesteder.