København-Ringsted
Loven om anlæg af en ny, dobbeltsporet bane København-Ringsted over Køge er trådt i kraft den 28. maj 2010.
Anlægslov
Lov om anlæg af en jernbanestrækning København-Ringsted over Køge trådte i kraft den 28. maj 2010. Forslag til anlægsloven (L 134) blev fremsat skriftligt i Folketinget i slutningen af februar 2010 og blev vedtaget den 18. maj 2010.
Læs anlægsloven på Retsinformation.dk »
Høring af lovforslag
Forud har et udkast til lovforslaget været i høring hos en række organisationer mv., og høringen er dokumenteret med et notat, hvori høringssvarene er vurderet.
Læs høringsnotatet og høringssvar på Folketingets hjemmeside »
Politiske aftaler
I den politiske aftale "En grøn transportpolitik" af 29. januar 2009 mellem regeringspartierne Venstre og De Konservative samt Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance blev det besluttet at reservere 10 mia. kr. til kapacitetsudvidelse af strækningen København-Ringsted.
Med den politiske aftale "En moderne jernbane" af 22. oktober 2009 blev der mellem de ovennævnte partier aftalt at anlægge en ny jernbanestrækning København-Ringsted over Køge, og der blev afsat yderligere 350 mio. kr. til projektet. der var endvidere enighed om at behandle et forslag til anlægslov i foråret 2010.
Læs de to aftaler på Transportministeriets hjemmeside »
Miljøredegørelse
Trafikstyrelsen har forud for den politiske beslutning foretaget indledende undersøgelser af to forskellige løsninger: 5. sporsløsningen og Nybygningsløsningen. Læs mere om de to undersøgte løsninger i Miljøredegørelsen.
Endelig miljøredegørelse »
Undersøgelsen af København-Ringsted projektet er støttet af EU
Sidst opdateret 4. juni 2010