Ordensreglement for danske havne

Det er Trafik- og Byggestyrelsen, som godkender ordensreglementerne og modtager indstillinger om individuelle regler.

Alle havne skal efter Havneloven (§15) have et ordensreglement. Dette gælder både for erhvervshavne og lystbådehavne.

Der skal på havnene være et opslag, der oplyser om ordensreglementet og meddele, hvor hele reglementet kan findes.

Der kan desuden fastsætte et individuelt ordensreglement for den enkelte havn, hvis havnen ønsker det og sender en skriftlig indstilling.

I kan læse mere herom i Havneloven under ' Mere information'.

Hvordan får vi en godkendelse af reglementet? 
Trafik- og Byggestyrelsen anbefaler, at I gør jeg bekendte med den, for jeres havn, relevante bekendtgørelsen om standardreglement for overholdelse af orden, som findes under 'Mere information'.

Hvis I ikke har et godkendt reglement, skal I udfærdige havnens ordensreglement efter bekendtgørelsens bilag 1 og sende det til godkendelse hos Trafik- og Byggestyrelsen. det skal sendes til mailadressen: info@tbst.dk.  

For at få en godkendelse skal reglementet altid indeholde; en tekst, der viser regelgrundlaget for udstedelsen og havnens søområde indtegnet på søkort.

Regelgrundlag:
Følgende tekst vil altid skulle indsættes i reglementet – selvfølgelig med den korrekte dato for godkendelsen tilføjet.
 

  Dette ordensreglement er udfærdiget i medfør af § 15, stk. 2, i lov om havne, lovbekendtgørelse nr. 457. af 23. maj 2012 og godkendt af Trafikstyrelsen ved brev af [12. marts 2014] i henhold til § 7 i bekendtgørelse nr. 580 af 29. maj 2013 om Trafikstyrelsens opgaver og beføjelser m.v.” 
 
 

Søkort:
Havnenes søområde skal være indtegnet på et søkort, og afgrænsningen skal ligeledes være opgivet i koordinater. Som udgangspunkt vil søområdet ikke kunne strækkes ud over havnens dækværker, medmindre der er en helt særlig grund til det.

I de tilfælde hvor to havne, f.eks. en lystbådehavn og en erhvervshavn, deler en havn med et søområde imellem sig, skal der ske en klar opdeling i hvert reglement, af hvilken havn, der administrer hvilket søområde. Det skyldes, at to havne ikke kan få godkendt det samme søområde, og der vil derfor skulle ske koordinering mellem havnene. Koordineringen er fx. at den havn, der råder over indsejlingen, vil ifølge sit reglement skulle sikre, at den anden havn har fri gennemsejling til havet.

Det er en fordel, at der også fremgår kortbilag af reglementet, der viser havnens administrative afgrænsning på land.

Geodatastyrelsen kan være behjælpelig med afgrænsning af søområde, tilhørende koordinater og fremstilling af havneplan. Send til mailadressen: sfo@gst.dk

Klage over forvaltningen af en havn
Hvis du mener, at en havn ikke varetager sin forvaltning retmæssigt efter ordensreglementet kan du sende en skriftlig klage til Trafik- og Byggestyrelsen til mailadressen: info@tbst.dk.

 

Sidst opdateret: 23.09.2016