Rekord i antallet af afrejsende passagerer i 2011 fra danske lufthavne
13.02.2012

I alt rejste 14,0 mio. passagerer med fly fra danske lufthavne, hvilket er ny årsrekord. I forhold til forrige år er passagertallet øget med 700.000. Dermed er passagerantallene de to seneste år inden for dansk civil luftfart for alvor tilbage oven på kriseåret 2009.

Afrejsende passagerer fra de 10 lufthavne i Danmark med regelmæssig offentlig luftfart 2011
Afrejsende passagerer fra de 10 lufthavne i Danmark med regelmæssig offentlig luftfart 2011 

I 2011 fløj omkring 80 pct. af passagerne fra Københavns Lufthavn, Kastrup, mens ca. 10 pct. fløj fra Billund Lufthavn. Samlet set er omkring 28,1 mio. passagerer landet og afrejst fra danske lufthavne.

Antal passagerer fordelt på lufthavne (x1000)
Afrejsende og ankommende passagerer fordelt på lufthavne 

Det er ikke alene danskere, som flyver ud af danske lufthavne. En del passagerer er enten transit- eller transferpassagerer, som flyver til deres endelige destination via en dansk lufthavn. Samlet udgør transit- og transferpassagererne med afrejse fra danske lufthavne mere end 2,5 mio.

Det er især Københavns Lufthavn, som har en stor andel af transit- og transferpassagerer. I 2011 rejste omkring 170.000 transit- og transferpassagerer fra København til Oslo, mens ca. 180.000 rejste til Stockholm. Antallet af ankommende transit- og transferpassagerer til København fra Oslo og Stockholm ligger på et tilsvarende niveau. Samlet set rejste godt 700.000 passagerer fra København til Oslo, mens godt 630.000 rejste til Stokholm.

Top 15 destinationer fra danske lufthavne til udlandet 2011
Top 15 destinationer fra danske lufthavne til udlandet 2011 

Derudover rejste i alt knap 1,6 mio. flypassagerer fra en dansk lufthavn til enten Amsterdam, London Heathrow, Paris eller Frankfurt, hvoraf en stor del formentlig også skiftede til andre fly i et disse store trafikknudepunkter.

Flere tal kan findes i Trafikstyrelsens statistikmodul ved at klikke her

Sidst opdateret: 13.03.2012