Erindring om årlig indberetning af timer og landinger
01.12.2014

Trafikstyrelsen gør i AIC B 27/14 opmærksom på, at luftfarttøjsejere skal huske at få indberettet deres timer og landinger for 2014. Indberetningen skal ske senest d. 1. februar 2015.

Det er ejere eller faste brugere af et luftfartøj, der er registreret i Danmark, der skal foretage indberetningen til Trafikstyrelsen. Hvis dit luftfartøj ikke har haft et luftdygtighedsbevis i hele 2014, og dermed ikke har fløjet, kan indberetningen udelades.

Indberetningen kan foretages elektronisk via Trafikstyrelsens hjemmeside her.

Vær opmærksom på, at ejer du enten et svævefly, motorsvævefly eller en ballon, skal indberetningen ikke sendes til Trafikstyrelsen, men i stedet til den respektive organisation.

Mere information
Sidst opdateret: 02.12.2014