Hvornår skal min bil til syn

Trafikstyrelsen indkalder køretøjer til de lovpligtige periodiske syn.

Indkaldelse til periodisk syn

Trafikstyrelsen indkalder køretøjer til de lovpligtige periodiske syn. Indkaldelserne er baseret på information fra Det Digitale Motorregister (DMR). Som udgangspunkt vil du modtage indkaldelsen med posten, men har du en e-Boks, har du mulighed for at modtage indkaldelsen elektronisk.

Du kan læse mere om modtagelse af din synsindkaldelse i elektronisk i e-Boks.

EU-regler og danske regler

Ifølge EF-direktiv 2009/40 EF om teknisk kontrol med motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil skal medlemslandene for almindelige person- og varebiler som hovedregel gennemføre periodisk teknisk kontrol (syn) hvert andet år, første gang 4 år efter første registrering. Der er tale om minimumsregler, hvor en række andre lande har hyppigere kontrol.

Reglerne fremgår af kap. 10 om Periodisk syn i bek. nr. 516 af 1. juni 2012 om godkendelse og syn af køretøjer.

Synsdato

Synsdatoen er den betegnelse, der benyttes for dit køretøjs næste indkaldelse til periodisk syn. Neden for kan du læse, på hvilken baggrund dit køretøj indkaldes.

Køretøjets første indkaldelse:

Indkaldelse til første periodiske syn sker på baggrund af køretøjets dato for første registrering.
Fremtidige indkaldelser:

Som hovedregel indkaldes dit køretøj til periodisk syn på baggrund af køretøjets seneste frist for syn.
En anden dato kan dog være gældende, hvis du har været til syn uden at være indkaldt til periodisk syn. Har du det, så vil dit køretøj blive indkaldt på baggrund af seneste godkendelsesdato.

Via linket her kan du finde dit køretøjs synsrapport.

Via linket her kan du finde datoen for næste periodiske syn for dit køretøj.

Køretøjer, der er omfattet af periodisk syn indkaldes således:

Køretøjstype Bemærkninger Indkaldes 1. gang efter Periode mellem syn
Personbil til højst 9 personer
4 år 2 år
Varebil (tilladt totalvægt højst 3500 kg) Registeret første gang i 1989 eller senere 4 år 2 år
Stor personbil til flere end 9 personer (Bus)
1 år 1 år
Lastbil (tilladt totalvægt over 3500 kg)
1 år 1 år
Motorredskab Registreringspligtigt, bortset fra en minitruck 1 år 1 år
Påhængsvogn til bil, totalvægt over 3.500 kg
1 år 1 år
Sættevogn til bil, totalvægt over 3.500 kg
1 år 1 år
Anvendelse                          Bemærkninger Indkaldes 1. gang efter Periode mellem syn
Registreret til veterankørsel (over 35 år)
40 år 8 år
Udlejning uden fører Motorcykel, person- og varebil 2 år 2 år
Øvelseskørsel Motorcykel, person- og varebil 2 år 2 år
Udlejning uden fører Andre køretøjer end motorcykel, person- og varebil 1 år 1 år
Øvelseskørsel Andre køretøjer end motorcykel, person- og varebil 1 år 1 år
Udrykningskørsel
1 år 1 år
Transport af farligt gods
1 år 1 år
Taxikørsel herunder limousinekørsel
1 år 1 år
Rutekørsel
1 år 1 år

Når du har modtaget en indkaldelse, skal du kontakte den synsvirksomhed, hvor du ønsker dit køretøj synet. Du kan ved henvendelse til synsvirksomheden få oplyst, på hvilke adresser synet kan foretages, og hvad et syn koster. Synsvirksomheden kan oplyse dig, om du skal bestille tid eller bare kan møde op.

Du kan finde en oversigt over synssteder og tilsynsresultater her.

Synstidspunkt

Du vil modtage indkaldelsen til periodisk syn ca. 8 uger før synsfristen.

Ændret synsdato

Har køretøjet været til frivilligt syn (det vil sige på et tidspunkt, hvor køretøjet ikke er indkaldt), indkaldes køretøjet til det næste periodiske syn på baggrund af den nye godkendelsesdato.

Du kan finde mere information om den næste dato for syn her.

Læs mere herom under registreringssyn.


Sidst opdateret: 16.04.2014