EVR erstatter NVR/ECVVR fra 2027
ERA har udviklet et nyt køretøjsregister, som skal erstatte det nuværende NVR/ECVVR. Registeret hedder EVR (European Vehicle Register).
Det er fortsat den registrerede ihændehaver af et køretøj, som er ansvarlig for den korrekte registrering af sine jernbanekøretøjer.
Med EVR ændres processen for registrering. Som ihændehaver skal du selv indgive ansøgninger i EVR om nye registreringer og om ændringer i eksisterende køretøjsregistreringer. Trafikstyrelsen behandler ansøgningerne som den danske registreringsenhed og godkender ved at frigive de ansøgte registreringer i EVR.
Trafikstyrelsen planlægger at migrere de eksisterende danske køretøjsregistreringer til EVR den 1. januar 2027, hvorefter alt vedligehold af køretøjsregistreringer og brugeradgange administreres gennem EVR.
