I 2023 var der i alt 66 havarier i den internationale kommercielle luftfart, hvoraf ét var fatalt. Antallet af fatale havarier er således faldet fra 7 fatale havarier i 2022 til ét fatalt havari i 2023, og ligger markant lavere end antallet af fatale havarier inden Covid-19-pandemien. International Civil Aviation Organisation (ICAO) udarbejder årligt den internationale havarirate, som udgør antallet af havarier pr. en million flyvninger. I 2023 var den internationale havarirate på 1,87 havari pr. en million flyvninger, hvilket er et lille fald i forhold til tidligere års havarirater. Dette indikerer, at der er få fatale havarier i den internationale kommercielle luftfart, og at sikkerheden er på et højt niveau.

Sikkerhedsniveauet for den danske kommercielle luftfart opgøres i henhold til de fastsatte mål i det danske State Safety Programme (SSP)1. Sikkerhedsmålet for den kommercielle luftfart i Danmark er, at det løbende 10-årige gennemsnit for antallet af havarier ikke må overstige 0,8 havarier pr. 100.000 flyvninger. I 2023 var det løbende 10-årige gennemsnit på 0,16 havarier pr. 100.000 flyvninger, hvorfor sikkerhedsmålet for den kommercielle luftfart i Danmark blev overholdt i 2023. Det er Trafikstyrelsens vurdering, at den danske kommercielle luftfart fortsat er en yderst sikker transportform.

Sikkerhedsmålet for den øvrige danske luftfart måles ligeledes gennem det løbende 10-årige gennemsnit for antallet af havarier med dansk registrerede luftfartøjer, hvor antallet af havarier ikke må overstige 15 havarier pr. 100.000 flyvninger. Antallet af acceptable havarier er højere for den øvrige luftfart end for den kommercielle luftfart, idet den øvrige luftfart ikke transporterer passagerer i almindelig forstand, men derimod ofte er en arbejds- eller fritidsaktivitet, der er forbundet med en vis lille risiko, som aktørerne er/bør være bekendte og indforståede med. I 2023 var det løbende 10-årige gennemsnit på 10,42 havarier pr. 100.000 flyvninger, hvilket indikerer, at sikkerhedsmålet for den øvrige danske luftfart blev overholdt i 2023.

Luftfartsbranchens aktører har ansvaret for flyvesikkerheden i Danmark, mens Trafikstyrelsen har ansvaret for, at styrelsens tilsynsindsats understøtter og kontrollerer aktørernes arbejde med flyvesikkerheden. På baggrund af den løbende tilsynsindsats er det Trafikstyrelsens vurdering, at det generelle sikkerhedsniveau i den civile luftfart er på et højt og tilfredsstillende niveau. Ligeledes vurderer Trafikstyrelsen, at der generelt er en god dialog og et solidt samarbejde mellem Trafikstyrelsen og luftfartsbranchens mange aktører.

ICAO udarbejder den internationale havarirate ud fra antallet af havarier pr. 1 million flyvninger. Da havariraten tager hensyn til antallet af flyvninger, er det derfor en god indikator for sikkerheden i luftfart. I nedenstående Figur 1 ses udviklingen for den internationale havarirate inden for kommerciel luftfart med luftfartøjer, der har en maksimal startvægt på over 5.700 kg.

Udviklingen af den internationale havarirate har de seneste fem år været på et generelt stabilt niveau mellem 1,8-3,0 havarier pr. en million flyvninger, og hvor havariraten for 2023 var på 1,87. Figur 1 viser et mindre fald i havariraten fra 2022 til 2023, og det er Trafikstyrelsens vurdering, at sikkerheden i den internationale luftfart ligger på et stabilt og tilfredsstillende niveau.

Sikkerhedsniveauet for den danske luftfart opgøres i forhold til Trafikstyrelsens fastlagte sikkerhedsmål, som findes i det danske State Safety Programme (SSP).

For at måle sikkerhedsniveauet anvendes antallet af havarier set i forhold til antallet af flyvninger for dansk registrerede luftfartøjer. På luftfartsområdet sondres der mellem den kommerciel luftfart med passagerer, og den øvrige luftfart, som hovedsageligt omfatter privatflyvning, skoleflyvning og lignende med mindre luftfartøjer.

Der er etableret særskilte mål i det danske SSP for henholdsvis kommerciel luftfart og den øvrige luftfart. Sikkerhedsmålet for den kommercielle luftfart er, at det løbende 10-årige gennemsnit for antallet af havarier i dansk luftfart ikke må overstige 0,8 havarier pr. 100.000 flyvninger.

Nedenstående Figur 4 viser udviklingen af fatale og ikke-fatale havarier nationalt samt det løbende 10-årige gennemsnit siden 2014.

Sikkerhedsmålet for den øvrige luftfart er, at det løbende 10-årige gennemsnit for antallet af havarier med dansk registrerede luftfartøjer ikke overstiger 15 havarier pr. 100.000 flyvninger.

Sikkerhedsniveauet inden for den øvrige luftfart er ikke på samme niveau som i den kommercielle luftfart, da et højere antal havarier er vurderet acceptabelt henset til, at der i denne del af luftfarten ikke er tale om transport af passagerer i almindelig forstand. Derimod ses den øvrige luftfart som en arbejds- eller fritidsaktivitet, der er forbundet med en forøget risiko sammenlignet med kommerciel luftfart, som de involverede er/bør være bekendte og indforståede med.

Nedenstående Figur 5 viser udviklingen i antallet af fatale og ikke-fatale havarier siden 2014 samt det løbende 10-årige gennemsnit inden for øvrig dansk luftfart med dansk registrerede luftfartøjer.

Det løbende 10-årige gennemsnit for den øvrige luftfart ligger i 2023 på 10,42 havarier pr. 100.000 flyvninger. Sikkerhedsmålet for den øvrige luftfart er således også overholdt, da det løbende 10-årige gennemsnit er lavere end 15 havarier pr. 100.000 flyvninger.

Figuren viser desuden, at antallet af ikke-fatale havarier pr. 100.000 flyvninger i 2023, er på samme niveau som i 2022, hvilket er 15,63 havarier pr. 100.000 flyvninger.

Det kunne forventes, at det løbende 10-årige gennemsnit ville være det samme i 2023 som i 2022, grundet det samme antal af ikke-fatale havarier i 2023 set i forhold til 2022, men da det løbende gennemsnit fra 2023 ikke medregner data fra 2013 (som i øvrigt ikke fremgår af Figur 5), hvor antallet af havarier pr. 100.000 flyvninger var lavere end i 2023, så ses et stigende løbende 10-årige gennemsnit for antal havarier pr. 100.000 flyvninger fra 2022 til 2023.

Trafikstyrelsen har et fokus på at identificere trends på baggrund af blandt andet hændelsesindberetningerne. Disse trends anvendes til at udpege områder, som Trafikstyrelsen fremadrettet vil have et særligt fokus på fx safety promotion. Nedenfor gennemgås to områder, hvor Trafikstyrelsen, på baggrund af indberettede data, har iværksat en række ekstra tiltag.

Trend 1: Fatigue

Nedenstående Figur 6 viser udviklingen af indberetninger, som omhandler fatigue fra 2015-2023. Udviklingen i grafen viser en stigning i antallet af indberetninger som omhandler fatigue i perioden efter 2020, hvilket skyldes Covid-19-pandemien og den lave aktivitet i luftfarten nationalt. Covid-19-pandemien medførte restriktioner i luftfartsbranchen, som efter 2020 gradvist blev ophævet. På baggrund af denne stigende trend har Trafikstyrelsen i 2024 udarbejdet en kampagne vedrørende fatigue henvendt til piloter og Cabin Crew.

Håndteringen af fatigue er afgørende for at opretholde et højt niveau af flysikkerhed og forebygge ulykker, der er relateret til nedsat præstationsevne hos flybesætninger.

Formålet med kampagnen har været at skabe opmærksomhed på begrebet fatigue i luftfarten og øge kvaliteten i indberetninger vedrørende fatigue fra luftfartsbranchens aktører herunder luftfartsansatte og flyselskaber. Kampagnen har medvirket til, at flybesætninger fremadrettet er velforberedte og i stand til at udføre deres opgaver på sikker vis og informere om, at det er både arbejdsgiver og arbejdstagers ansvar at undgå fatigue. Trafikstyrelsen har fokus på at informere om, hvad fatigue er, hvordan det kan undgås, hvorfor det er vigtigt at indrapportere fatigue som hændelse, og hvad indrapporteringerne bruges til.

Trafikstyrelsen har afholdt møder med branchens aktører med henblik på yderligere fokus på fatigue og fører løbende tilsyn med området.

Trafikstyrelsen har siden 2021 oplevet en markant stigning i indberettede hændelser, og den tendens er fortsat videre i  2023. I 2023 modtog styrelsen 13.374 indberetninger, hvilket er mere end en fordobling af antallet af indberetninger sammenlignet med årene før Covid-19-pandemien. Det er Trafikstyrelsens vurdering, at der i den danske luftfartsbranche er en sund og stærk indberetningskultur. Derudover har Københavns Lufthavn i 2021 implementeret et særligt system til indberetning af FOD (Foreign Object Debris), som har ført til en stor stigning i denne type indberetninger.

Trafikstyrelsen arbejder løbende med branchens indberetningskultur ved blandt andet at deltage i relevante fora, tilbyde undervisning og vejledning til korrekt indberetning for luftfartsorganisationer og lave vejledningsmateriale på området.

I nedenstående Figur 9 ses udviklingen af de fem oftest indberettede hændelsestyper fra 2019-2023. Aerodrome FOD Control (Foreign Object Debris) er den oftest indberettede hændelse i 2023, hvilket også var tilfældet i 2021 og 2022. Kategorien Aerodrome FOD Control er fund af objekter som fx små genstande fra luftfartøjer og køretøjer, fugle, bagagetags, småsten, grene eller evt. valnøddeskaller, der findes på landingsbaner, taxiveje, forpladser og lignende. Det kan også udledes af figuren, at denne hændelsestype udgør en væsentlig del af stigningen i indberetninger totalt set.

Fatigue er den næstmest indberettede hændelse i 2023. Der ses en stigning i denne indberetningstype set i forhold til 2021 og 2022. Trafikstyrelsen er opmærksomme på dette, og har derfor i 2024 igangsat en kampagne mod fatigue. Det vil derfor være relevant at se på udviklingen af indberetninger af hændelser med fatigue efter indførelsen af kampagnen. Fatigue er et udtryk for udmattelse af personer involveret i luftfart. Fatigue kan have indflydelse på luftfartssikkerheden, da det bl.a. kan påvirke evnen til at træffe beslutninger og reagere på kritiske situationer.

Den tredje mest indberettede hændelsestype er birdstrikes. Der ses et lille fald i figuren vedrørende antallet af birdstrikes fra 2022 til 2023, hvilket vurderes at være et udtryk for et normaliseret aktivitetsniveau i luftfartsbranchen. Birdstrikes er fortsat et fokuspunkt for Trafikstyrelsen. De danske lufthavne foretager løbende risikovurderinger og laver tilpasninger til lokale tiltag for at afhjælpe kollisioner med fugle, herunder især gæs.

Kollisioner mellem luftfartøjer og fugle, birdstrikes, forekommer forholdsvis hyppigt i den danske luftfart og er blandt de hyppigste årsager til hændelsesindberetninger. I langt de fleste tilfælde kan en flyvning gennemføres uden indvirkning, selvom der er sket en birdstrike. I tilfælde, hvor birdstrike har indvirkning på flyvningen, er de mest almindelige konsekvenser enten, at flyet forsinkes/annulleres af tekniske årsager, at det må returnere, eller at starten må afbrydes.

Antallet af registrerede birdstrikes i 2022 og 2023 har været stigende efter 2019 og 2020, som var markant lavere end de foregående år som følge af Covid-19-pandemien og det reducerede antal flyvninger i Danmark.

Trafikstyrelsen har til opgave at foretage tilsyn med sikkerheden i den danske civile luftfart og fører derfor tilsyn med alle aktører i luftfartsbranchen i Danmark. Ved tilsyn kontrolleres bl.a., at piloter og øvrige besætningsmedlemmer har gennemgået regelmæssig træning, at flyene er vedligeholdt i overensstemmelse med fastsatte normer, at det krævede nødudstyr forefindes ombord, og at flyvepladsen overholder gældende lovgivning mv.

Udgangspunktet for Trafikstyrelsens tilsynsvirksomhed er at respektere og understøtte den rolle- og ansvarsfordeling, der er mellem luftfartsvirksomhederne og styrelsen, som er fastsat i den nationale lovgivning og i EU-reguleringen på luftfartsområdet. Rolle- og ansvarsfordelingen indebærer, at det er virksomhederne, som har ansvaret for sikkerheden, mens styrelsens tilsynsindsats understøtter luftfartsvirksomhedernes evne til at håndtere egne risici, hvilket bidrager til den højeste og mest robuste sikkerhed i luftfarten.

Trafikstyrelsen planlægger de enkelte tilsyn i detaljer, og datoen aftales med luftfartsvirksomheden inden tilsynets gennemførsel. Tilsynet planlægges således, at luftfartsvirksomheden i bedst muligt omfang kan organisere sine ressourcer, så det på den måde påvirker luftfartsvirksomhedens normale drift mindst muligt.

Ud over de planlagte tilsyn skal Trafikstyrelsen gennemføre tilsyn med kort eller ingen varsel.

Trafikstyrelsen fører desuden økonomisk tilsyn med luftfartsvirksomhederne samt tilsyn inden for securityområdet. Disse dele af tilsynene falder uden for rammerne af Sikkerhedsrapporten for civil luftfart, og vil derfor ikke blive analyseret nærmere i denne rapport.

Luftfart er grundlæggende internationalt reguleret, hvorfor det er en forudsætning, at Trafikstyrelsen samt luftfartsvirksomhederne og øvrige aktører i den danske luftfart orienterer sig i og forholder sig til den udvikling, der sker internationalt.

ICAO udarbejder de grundlæggende regler inden for luftfartsområdet. ICAO har derfor historisk set været omdrejningspunktet i det internationale system i fastsættelsen og udviklingen af regler, og dermed i forhold til tilsyn med luftfartsvirksomheder og -aktører. Danmark er, som en del af EU, underlagt EU-forordninger samt udarbejdede regler og guidelines fra EASA (European Aviation Safety Agency), som regulerer de fleste luftfartsområder inkl. tilsyn. Trafikstyrelsen forholder sig løbende til ICAO og EASA og arbejder aktivt med at påvirke regeludviklingen samt safety-krav.

I det danske State Safety Programme (DKSSP) beskrives det, hvordan den danske luftfart er reguleret gennem henholdsvis ICAO-regler og EU-regulering, samt hvordan styrelsens almene virke er baseret på disse regler.

DKSSP forholder sig, som beskrevet ovenfor, til ICAO’s overordnede krav i forhold til civil luftfartssikkerhed. Med DKSSP-programmet søges der at sikre, at alle relevante elementer i det danske sikkerhedssystem er til stede og opdaterede. Programmet giver et samlet overblik over det nationale system for arbejdet med luftfartssikkerhed, og hvordan dette relaterer sig til de internationale regler på området.

DKSSP fungerer som et retningsgivende dokument for Trafikstyrelsens virke som tilsynsmyndighed. Det er i DKSSP, at de danske sikkerhedsmål inden for luftfart er defineret, og det er også her, at formålet med Trafikstyrelsens tilsyn og risikostyring defineres og forklares. DKSSP beskriver desuden, hvordan den grønlandske og færøske særstilling, som ikke-EU-medlemmer håndteres.

De forhold, som DKSSP beskriver, defineres med aktionsplaner i den danske Plan for Aviation Safety (DKPAS). Trafikstyrelsen udgav i 2020 den første DKPAS, og efterfølgende er DKPAS blevet udgivet én gang årligt. DKPAS beskriver konkrete tiltag baseret på elementerne i EASA’s European Plan for Aviation Safety (EPAS)2 samt fagområdespecifikke fokusområder der arbejder for at sikre opnåelsen af de overordnede mål i DKSSP. DKPAS spænder over både systemiske og operationelle risici og indeholder forskellige aktionstyper inden for både sikkerhedspolitik, risikostyring, tilsynsaktivitet og safety promotion. DKPAS publiceres en gang årligt med et 3-årigt rullende perspektiv.

I starten af året planlægges Trafikstyrelsens tilsyn for det kommende år. Dette sker på baggrund af en risikobaseret tilsynsmodel, som bidrager til en løbende vurdering af tilsynene og behovene for tilsyn. Fordelingen af tilsyn kan derfor også ændre sig løbende gennem året i forhold til den oprindelige plan. Det sker, hvis det på et givent tidspunkt vurderes, at risikobilledet ændrer sig. Nedenstående Tabel 1 viser en oversigt over antallet af gennemførte funktionstilsyn i 2023.

Tabel 1: Oversigt over Trafikstyrelsens tilsynsvirksomhed på safety-området i 2023

I 2023 gennemførte Trafikstyrelsen 521 tilsyn på safety-området. Variationen mellem det samlede antal af udførte tilsyn og styrelsens oprindelige plan af tilsyn varierer i mindre grad. Variationen kan bl.a. skyldes Trafikstyrelsens dynamiske tilsynsplanlægning, hvor styrelsens tilsynsmedarbejdere løbende forholder sig til ændringer i antallet af branchens virksomheder samt eventuelle ændringer i risikomønstre både nationalt og internationalt. Antallet af gennemførte tilsyn ligger på et lidt lavere niveau i 2023 set i forhold til 2022, hvor der blev udført 551 tilsyn.

Det lavere antal af gennemførte tilsyn i 2023 i forhold til 2022 skyldes en kombination af omstændigheder:

• Trafikstyrelsens tilsynscyklus hos aktørerne i den danske luftfartsbranche, som tager udgangspunkt i EU-lovgivningen i forhold til blandt andet frekvens og udførelse. Der er således ikke tale om det samme produktionsmål år for år.
• Der har igennem 2023 været tale om, at der også skulle fokuseres på kompetenceopbygning af mange nye medarbejdere ansat i 2022 og 2023, herunder grundet en udvidelse af flere af fagdomænerne i styrelsen. Derfor har træning fyldt relativt meget, hvilket har haft betydning i den samlede prioritering, herunder et lidt mindre antal tilsyn, hvor der til gengæld anvendes mere tid.
• Generelt oplever Trafikstyrelsen, at tilsynsopgaven kaster flere større sager af sig end tidligere. Dette forhold er afstedkommet af større grundighed og dybde i tilsynet, og forholdet medfører, at der anvendes flere mandetimer i det enkelte tilsyn end tidligere på udvalgte selskaber. På selskabsniveau ses derfor store forskelle fra år til år.

Udover ovenstående funktionstilsyn har Trafikstyrelsen foretaget 69 registrerede tiltrædelseskontroller. Tiltrædelseskontroller har til formål at dokumentere, at alle sikkerhedsmæssige krav er opfyldt i den indledende godkendelse hos en luftfartsaktør.

Flyvepladser

Trafikstyrelsen regulerer og fører tilsyn med små og store offentlige flyvepladser, helikopterflyvepladser, herunder akutlægehelikopterflyvepladser, offshore helikopterdæk og helihoist-områder med tilhørende flyvesikkerhedsledelsessystemer, udstyr og tjenester. Flyvepladserne opereres efter enten visuelle- eller instrumentvejrhold. Styrelsen udfører tilsyn både efter nationale regler og EU-regler, hvilket er afhængig af flyvepladsernes type, størrelse og aktivitet.

En stor del af Trafikstyrelsens ressourcer har i 2023 været anvendt på forskellige flyvepladsrelaterede projekter i Rigsfællesskabet, særligt i forbindelse med den nye lufthavn i Nuuk, og infrastrukturmæssige ændringer på Vagar Lufthavn, for at kunne modtage større fly, end hvad lufthavnen oprindeligt var dimensioneret til. Desuden har en del af ressourcerne været anvendt på analysearbejdet vedrørende behovstyret lysafmærkning.

Flyvepladsområder har i 2023 udført 75 tilsyn, hvilket svarer til niveauet i 2022, hvor der blev udført 67 tilsyn.

Det er Trafikstyrelsens vurdering, at det overordnede sikkerhedsniveau på flyvepladsområde i 2023 er på et tilfredsstillende niveau.

Luftfartshindringer

Luftfartshindringer, fx bygninger, master og vindmøller, i en højde på 25 meter eller mere, som ønskes opsat inden for et hindringsbeskyttende indflyvningsplan for offentlige flyvepladser, eller luftfartshindringer i en højde på 100 meter eller mere udenfor et hindringsbeskyttende indflyvningsplan, skal forelægges for Trafikstyrelsen. Styrelsen vurderer og sikrer, at der ikke opsættes luftfartshindringer, som kan bringe luftfartssikkerheden i fare, medmindre faren kan mitigeres ved hjælp af sikkerhedsforanstaltninger, fx lysafmærkning i forskellige intensiteter, afhængig af den potentielle risiko for fare.

Tilladelser til gennembrydning af de hindringsbeskyttende indflyvningsplaner er i udgangspunktet ikke ønskeligt for luftfartssikkerheden, da det øger faren for kollision. Derfor skal der foreligge en risikovurdering som dokumentation, hvis der fx ønskes opsat høje vindmøller, der viser, at flyvninger til/fra offentlige flyvepladser stadig kan ske med høj sikkerhed. Hvis der ønskes afvigelse fra reglerne, skal der gennemføres kompenserende tiltag, der sikrer opretholdelse af luftfartssikkerheden. Dette princip gælder for såvel vindmøller som andre former for høj bebyggelse.

Trafikstyrelsen fører tilsyn med luftfartshindringer med lysafmærkning, der har en totalhøjde på 150 meter eller mere. Gennem disse tilsyn sikres det, at ejerne af luftfartshindringer har sikret sig, at de fastlagte vilkår, sikkerhedsforanstaltninger og eventuelle procedurer overholdes.

Der er i de seneste år registreret en stigning i antallet af ansøgninger om gennembrydning af hindringsbeskyttende indflyvningsplaner for offentlige flyvepladser, bl.a. som følge af ønsker om opsætning af høje vindmøller, og at stadig flere ønsker at bygge i højden i byerne. Trafikstyrelsen har i 2023 modtaget et antal ansøgninger for opstilling af nye luftfartshindringer, som svarer til niveauet i de forrige år. På tilsynsområdet har Trafikstyrelsen i 2023 primært udført systembaserede tilsyn, baseret på datatræk fra hindringsejerne og tjek af luftfartsinformationer.

Lufttrafiktjenester

Luftfartstjenester er en generel betegnelse for de jordbaserede tjenester som yder støtte til luftfarten. Området omfatter Lufttrafiktjenester/Air Traffic Services (ATS), Meteorologiske tjenester (MET), Luftfartsinformationstjenester/Aeronautical Information Services (AIS) samt Kommunikations-, Navigations- og Overvågningstjenester/Communication, Navigation and Surveillance (CNS).

Alle virksomheder, der yder luftfartstjeneste i Danmark, er certificerede af Trafikstyrelsen i henhold til EU-lovgivningen, mens de færøske og grønlandske tjenester er godkendt i henhold til nationale bestemmelser.

I Danmark er der en række certificerede danske luftfartstjenesteleverandører, som Trafikstyrelsen løbende fører tilsyn med for at sikre, at efterlevelsen af gældende krav overholdes. De største aktører på området er Naviair (ATS/AIS/CNS), Danmarks Meteorologiske Institut (MET), Københavns Lufthavne (CNS) samt Mittarfeqarfiit (ATS/CNS/MET).

I 2023 har tilsynene fortsat været særligt præget af implementeringen af nye EU-krav, som trådte i kraft i januar 2022. Det betyder, at en række krav, der før fremgik af nationale ATS-instrukser, fremover er dækket af EU-lovgivning, dog med nogle mindre forskelle. Dette har ledt til behov for flere opdateringer af tidligere godkendelser. Ændringerne vurderes ikke at have sikkerhedsmæssige konsekvenser for lufttrafiktjenesterne i Danmark. I 2023 har tilsynet ligeledes fokuseret på lufttrafiktjenesternes håndtering af den fortsatte trafikvækst i en periode med bemandingsudfordringer hos tjenesteleverandørerne.

De løbende tilsyn i 2023 har afdækket afvigelser af forskellig karakter. En stor del af afvigelserne tager fortsat sit udspring i lufttrafiktjenestenes ledelsessystemer. Der vil fremadrettet fortsat være et øget fokus på lufttrafiktjenesternes interne integration i ledelsessystemet, herunder udarbejdelse af risikovurderinger, årsagsanalyser, korrigerende handleplaner og opfølgning. I 2023 har tilsynet med de certificerede flyvemeteorologiske tjenester primært fokuseret på de organisatoriske krav relateret til ledelsessystemer, der også videreføres som fokus for tilsynsvirksomheden i 2024.

På baggrund af de udførte tilsyn af luftfartstjenesterne i 2023 er det Trafikstyrelsens vurdering, at sikkerheden inden for luftfartstjenester er på et tilfredsstillende niveau.

Kontrolflyvningsorganisationer

Trafikstyrelsen fører tilsyn med organisationer, der udfører kontrolflyvninger af Kommunikations-, Navigations- og Overvågningsanlæg (CNS). Dette foregår under national lovgivning gennem BL 8-2.

CNS-anlæg er jordbaserede anlæg, der understøtter flyvningen en-route samt ved start og landing.

Der var i 2023 i Danmark to BL 8-2 godkendte kontrolflyvningsorganisationer (FCO): en islandsk og en britisk. Tilsynet med virksomhederne foregik i 2023 via granskning af kontrolflyvningsrapporter samt løbende dialog med de to virksomheder.

Flight validering, samt design af instrumentprocedurer, overgik primo 2022 til EU-lovgivning, hvorfor flight validering af instrumentprocedurer nu kræver Part-FPD-certifikat fra det land, som Part-FPD-organisationen er hjemhørende i. Der er på nuværende tidspunkt ingen danske organisationer som er PART-FPD godkendt til flight validering af instrumentprocedurer. For Grønland og Færøerne hører flight validering af instrumentprocedurer stadig under dansk lovgivning (BL 8-2) og gennemføres af den islandske FCO-organisation.

Instrumentprocedurer er godkendte og publicerede manøvrer/ruter, som anvendes af luftfartøjer i forbindelse med til- eller fraflyvning af en lufthavn eller et landingsområde.

Trafikstyrelsen vurderer, at virksomhedernes sikkerhedsniveau og kvaliteten af de udførte opgaver i 2023 var tilfredsstillende.

Danske luftfartsselskaber, fly

Trafikstyrelsen fører tilsyn med og udsteder godkendelser til luftfartsselskaber med dansk Air Operator Certificate (AOC). Antallet af AOC’er har ligget nogenlunde konstant på ca. 24 i de senere år. I løbet af 2023 har Trafikstyrelsen godkendt et nyt AOC, og et andet AOC er lukket ned. En liste over nuværende godkendte Luftfartsselskaber med dansk AOC kan findes på Trafikstyrelsens hjemmeside3. Luftfartsselskaber med dansk AOC inkluderer ligeledes luftfartsselskaberne på Færøerne og i Grønland.

I 2023 har der i forbindelse med tilsyn hos luftfartsselskaberne fortsat været et øget fokus på de ledelses- og kompetencemæssige lovkrav samt operationelle- og træningsmæssige forhold. I den forbindelse er der afholdt tilsyn og inspektioner på luftfartsselskabernes adresser. Hertil kommer tilsyn udført ombord i fly og helikoptere under aktuel flyvning og på træningscentre (blandt andet simulatorer).

Uddannelse af luftfartsinspektører med pilotmæssige kompetencer er blevet styrket i løbet af 2023. Dette skyldes primært implementering af nyere lovkrav fra EASA, hvor det kræves, at myndighedens luftfartsinspektører har kompetencer indenfor de enkelte flytyper, som opereres af de danske AOC-luftfartsselskaber. 

Trafikstyrelsens Operations-afdeling er fortsat i en opnormeringsproces, hvor antallet af Luftfartsinspektører bliver øget. Denne opnormering skyldes primært øgede lovkrav og øgede krav fra EASA gældende for det operationelle område.

Det er Trafikstyrelsens vurdering, at sikkerhedsniveauet hos de danske luftfartsselskaber i 2023 var tilfredsstillende.

Danske luftfartsselskaber, helikoptere

I 2023 har Trafikstyrelsen gennemført tilsyn med helikopteroperatører i Danmark, på Færøerne og i Grønland. Tilsynene har omfattet funktionstilsyn hos operatørerne og inspektioner af helikoptere, og der er blevet udført både anmeldte og uanmeldte inspektioner af kommercielle og ikke-kommercielle helikopterflyvninger.

Flyvninger med dansk registrerede helikoptere, som er underlagt Trafikstyrelsens tilsyn, spænder vidt fra offshore-flyvning, bl.a. til platforme og vindmøller, til flyvninger på land, som f.eks. rundflyvninger, A til B-flyvninger, sling-operationer samt flyvninger til opretholdelse af vigtig grønlandsk og færøsk infrastruktur.

I løbet af 2023 har Trafikstyrelsen varetaget flere særlige opgaver, hvor styrelsen blandt andet har samarbejdet med virksomheder som Red Bull og Strictly Production for at sikre sikker kunstflyvning med Flying Bulls helikoptere ved den gamle Lillebæltsbro i forbindelse med indspilningen af en turistfilm.

Trafikstyrelsen oplever en stadigt stigende interesse for 'flightseeing'-ture med helikopter langs Grønlands kyst især fra krydstogtskibe fra hele verden. Trafikstyrelsen har i 2023 arbejdet for at sikre, at sikkerheden for de flyvende passagerer fra disse skibe opretholdes på et højt niveau.

Også i 2023 har Trafikstyrelsen haft øget opmærksomhed på flyvninger med små enkeltmotorede helikoptere, da disse helikoptere som oftest udgør en større risiko sammenlignet med mere komplekse tomotorede helikoptere.

Trafikstyrelsen har i 2023 haft øget fokus på at sikre helikopternes sameksistens med droner i den nedre del af dansk luftrum. Med den øgede brug af droner til både kommercielle og rekreative formål er det afgørende, at der etableres klare retningslinjer og samarbejdsmekanismer for at minimere risikoen for kollisioner og interferens. Trafikstyrelsen arbejder derfor aktivt med interessenter fra både helikopter- og droneindustrien, for at skabe en sikker og effektiv sameksistens mellem helikoptere og droner.

Samlet set vurderer Trafikstyrelsen, at sikkerhedsniveauet på helikopterområdet i 2023 har været tilfredsstillende.

Udenlandske luftfartsselskaber som flyver til Danmark

Trafikstyrelsen fører løbende tilsyn med udenlandske luftfartsselskaber, herunder både passager- og fragtfly, der benytter sig af de danske lufthavne. Tilsynet foregår via såkaldte ”rampeinspektioner” (SAFA/SACA-inspektioner). Inspektionerne gennemføres, når luftfartøjerne ankommer til en dansk lufthavn, og foregår uanmeldt, og tager ca. 20-30 minutter, hvilket dog kan tilpasses efter situationen.

Udvælgelsen af et luftfartøj til en inspektion sker efter en rullende plan eller pr. indikation, samt efter en EASA-klassificeret prioriteret liste over rampeinspektioner, hvor luftfartsselskaber, der potentielt kan udgøre en sikkerhedsrisiko, er anført.

Disse inspektioner bliver alle registreret i et fælles EU-system, som selskaberne også har adgang til, og hvor der skal rapporteres de korrektioner, der bliver gennemført. Denne database bliver brugt som basis for inspektioner i andre deltagende lande for at sikre en korrekt opfølgning.

Interessen for dette europæiske system har på den seneste også bredt sig til lande, der ikke er medlem af EU, men som er klar over fordelen ved et system som dette til at dele data på civile fly. Det drejer sig om Japan, Canada, Brasilien, Australien og Israel.

Der blev i 2023 gennemført 186 inspektioner på både privat-, fragt- og passagerfly, fordelt på alle danske lufthavne; dog tegnede Københavns Lufthavn sig for over 60% af inspektionerne.

Ligesom de foregående år vurderer Trafikstyrelsen, at der er en positiv udvikling i sikkerheden inden for udenlandske luftfartsselskaber, som flyver til Danmark, idet antallet af større fejl og mangler er stærkt dalende.

Luftfartøjets luftdygtighed

Trafikstyrelsen fører tilsyn med, at luftfartøjer, som er registreret i Danmark, overholder gældende sikkerhedsstandarder.

Den primære tilsynsopgave inden for luftdygtighed består i tilsyn med virksomheder, der er godkendt til styring af vedvarende luftdygtighed, de såkaldte Continuing Airworthiness Management Organisation (CAMO). Organisationerne auditeres primært i henhold til EU-forordning 2018/1139 og specifikt EU-forordning 1321/2014.

I tilsynet med CAMO indgår løbende opgaver med godkendelse af vedligeholdelsesprogrammer, virksomhedens ledelsessystem og fornyelse af luftdygtighedsbeviser m.m.

Trafikstyrelsen fører også tilsyn med nationale luftfartøjer (Annex I under nuværende EU-forordning 2018/1139), hvor tilsyn hører under dansk lovgivning. Nationale luftfartøjer er typisk historiske, hjemmebyggede, ældre eller mindre luftfartøjer, der benyttes til privat brug. Trafikstyrelsen fører tilsyn med omkring 100 fly af denne type.

Trafikstyrelsen har gennemført tilsynsopgaver og godkendelsesopgaver i organisationer med en Part-CAMO og Part-CAO godkendelser. På baggrund af tilsynsindsatsen er det Trafikstyrelsen vurdering, at organisationerne generelt håndterer sikkerheden på et tilfredsstillende niveau.

Der er dog generelt mangel på kvalificerede kandidater til ledelsesposterne inden for virksomhedernes ledelsessystemer. Det er Trafikstyrelsens opgave at vurdere og acceptere disse medarbejdere, og ofte må inspektørerne acceptere kandidaterne med forbehold og krav om yderligere uddannelse.

Inden for området har Trafikstyrelsen fokus på vedligeholdelsesprogrammer, som, på baggrund af regelændring, skal indeholde redegørelser for særlige vedligeholdelseskrav i forhold til Part-26, som omhandler aldrende fly, beskyttelse mod korrosion samt modifikationer og reparationer, der afstedkommer løbende inspektioner.

Der er tillige fokus på organisationer, der har tilladelse til selv at syne sine luftfartøjer, og udstede Airworthiness Review Certificate, idet branchens mangel på kvalificeret personale også viser sig her. Privilegiet kræver en dyb indsigt i de specifikke luftfartøjers tekniske specifikationer, vedligeholdelseskrav og dokumentation m.m. for, som Trafikstyrelsens forlængede arm, at kunne udsted denne ”synsrapport” for luftfartøjer.

Luftfartscertificering

Trafikstyrelsen varetager en lang række opgaver vedrørende luftfartøjers certificering, herunder i forbindelse med import af luftfartøjer, dispensationer, luftdygtighedsgodkendelse til specifikke operationer, frekvensadministration, registrering af nødsendere og undersøgelse af disses fejlaktiveringer samt valideringer af udenlandske luftfartøjers Special Flight Permits/Special Airworthiness Certificates for flyvning over Rigsfællesskabet.

Desuden godkender og tilser Trafikstyrelsen danske virksomheder, der med EU-autorisation fremstiller luftfartøjsmateriel. I 2023 er der tre virksomheder i Danmark, som har en sådan EU-autorisation.

Trafikstyrelsen gennemførte tilsyn på hver af disse produktionsvirksomheder, hvor produktionsfaciliteter, procedurer og efterlevelse af gældende regler på området blev gennemgået. Virksomhederne og Trafikstyrelsen har i 2023 været i gang med forberedelserne til implementering af et sikkerhedsledelsessystem, som skal være endeligt implementeret i begyndelsen af 2025. De løbende tilsyn i 2023 har således været med fokus på det nye krav til sikkerhedsledelsessystem.

I lighed med 2022 har 2023 budt på et højt niveau af import- og eksportsager på luftfartøjer. Det forventes at antallet af parkerede fly, efter Covid-19-pandemien, er ved at være reduceret til et minimum, og relateret aktivitet ligeledes vil være minimum. 

På baggrund af de gennemførte tilsyn i 2023 vurderer Trafikstyrelsen, at sikkerheden hos virksomhederne fortsat er på et tilfredsstillende niveau.

Vedligeholdelsesorganisationer

Trafikstyrelsen fører tilsyn med virksomheder, der er godkendt til at reparere og vedligeholde luftfartøjer samt komponenter til luftfartøjer. Organisationerne auditeres primært i henhold til EU-forordning 2018/1139 og specifikt EU-forordning 1321/2014. Derudover udfører Trafikstyrelsen tilsyn i henhold til amerikansk (FAA) og/eller canadisk (TCCA) lovgivning/regelsæt.

Trafikstyrelsen har gennemført tilsynsopgaver og godkendelsesopgaver i organisationer med en dansk Part-145 godkendelse, men som geografisk er placeret både i Danmark og i udlandet. På baggrund af tilsynsindsatsen er det Trafikstyrelsens vurdering, at organisationerne generelt håndterer sikkerheden på et tilfredsstillende niveau.

Trafikstyrelsen har i 2023, inden for området, haft særligt fokus på at implementere ændringer i EU-forordning 1321/2014. I december 2022 trådte kravet om Safety Management Systemer for vedligeholdelsesorganisationer i kraft. Implementeringsarbejdet for denne regelændring skal være tilendebragt den 2. december 2024 med en fornyet godkendelse, hvor organisationerne kan demonstrere etablering af et passende safety management system i forhold til virksomhedens størrelse og aktiviteter. Det er Trafikstyrelsens vurdering, at alle Part-145 organisationer, der ønsker at fortsætte deres virke, når at ansøge og få deres godkendelser inden fristens udløb.

Privatflyvning og unioner mv.

Privatflyvning omfatter både luftsport, generel privatflyvning samt kommercielle flyveoperationer, som ikke er kommerciel lufttransport (passagerer eller gods). Området er reguleret efter både europæiske og nationale regler. Der er i området tale om et meget stort antal luftrumsbrugere og luftfartøjer. Aktiviteterne udføres næsten udelukkende efter visuelle flyveregler (VFR), og kun en beskeden del foregår efter instrumentflyvereglerne (IFR).

Området er komplekst og omfattende, og spænder fra faldskærme til små ultralette fly, som udelukkende flyver på nationale flyvetilladelser, til mindre jetfly, der flyver i samme komplekse luftrum og i samme højder som store rutefly. Således forekommer også forskellige regler og krav, som alle er risikotilpasset.

På det operative område har Trafikstyrelsen i 2023 forsøgt styrke indsatsen samt udvide området med flere medarbejdere for at være i stand til at foretage hyppigere tilsyn, samt mere aktive i dialogen med denne meget varierede del af dansk luftfart.

På luftsportsområdet er forskellige organisationer (Unioner) ansvarlige for det operationelle arbejde, uddannelse og materiel efter delegation fra Trafikstyrelsen. Dermed er Trafikstyrelsens opgave at føre tilsyn med de pågældende organisationers aktiviteter og procedurer, så sikkerheden løbende opretholdes, og de administrative funktioner fungerer tilfredsstillende efter de til enhver tid gældende regler – både nationale og internationale.

Almenflyvningen og luftsporten er, hvis det måles på antallet af luftfartøjer, piloter og luftrumsbrugere, det absolut største område i Danmark. Tusindvis af piloter og hundredvis af luftfartøjer er formelt set tilsynsobjekter for Trafikstyrelsen.

Tilsynsindsatsen prioriteres efter de relaterede risici og performance i de enkelte områder. Således fører Trafikstyrelsen hyppigere tilsyn med operationer og operatører, som udgør den største risiko – eller har den største havarirate. Dermed får alle tilsynsobjekter (operatører og områder) ikke det samme antal tilsyn eller den samme hyppighed i tilsynene.

På det øvrige og kommercielle område føres tilsyn med specialoperationer og operatører, som udfører specialopgaver som f.eks. luftfotografering, forskning i miljø eller lignende. Dette område betjenes både af danske og udenlandske operatører, hvor tilladelse til operationer med høj risiko skal koordineres med de pågældende operatørers myndigheder.

Flyveopvisninger har tusindvis af tilskuere, hvorfor tilsynsindsatsen på området for flyveopvisninger har en særlig fokus hos Trafikstyrelsen. Flyveopvisning er underlagt særlige regler og kræver en særlig tilladelse fra Trafikstyrelsen.

Geografisk er der tale om tilsynsobjekter i hele Rigsfællesskabet, så både Grønland og Færøerne, sammen med hele Danmark, udgør tilsynsområdet.

Organisationernes sikkerhedsniveau overvåges løbende af Trafikstyrelsen samt af de pågældende organisationer selv.

Sikkerhedsniveauet på luftsportsområdet i Danmark samt Grønland og Færøerne vurderes generelt som tilfredsstillende for 2023.

Kabinesikkerhed og -træning

I 2023 har Trafikstyrelsen haft et vedvarende fokus på kabinesikkerhed. Styrelsen har opretholdt en løbende dialog med luftfartsselskaberne og holdt møder med repræsentanter fra de danske luftfartsselskaber. Møderne har især fokuseret på specifikke udfordringer inden for kabineområdet, såsom håndtering af uregerlige passagerer og kommende EU-lovgivning. Derudover har der været erfaringsudveksling mellem selskaberne for at sikre en fortsat høj kabinesikkerhed.

Trafikstyrelsen har ligeledes i 2023 haft fokus på uddannelsen af kabinepersonale og har i den forbindelse gennemført flere tilsyn under flyvninger samt under træning af kabineansatte. Det er fortsat Trafikstyrelsens vurdering, at sikkerheds- og uddannelsesniveauet blandt kabinepersonalet er højt og tilfredsstillende.

Droner

Trafikstyrelsen har i løbet af 2023 haft fokus på at implementere og informere om kommende ændrede regler for droneflyvning pr. 1.1.2024. Grundet nye europæiske krav blev reglerne ændret for, hvor man må flyve, hvis man har en drone uden C-mærkning, der vejer 250 gram eller derover. Samtidig blev der i løbet af 2023 udarbejdet en ny dronebekendtgørelse, som bl.a. vil medføre skærpede vilkår for droneflyvning i de geografiske dronezoner. Der blev ligeledes arbejdet på nye droneregler for Færøerne.

De geografiske dronezoner er områder, hvor man ikke må flyve med drone af hensyn til sikkerheden (både i luften og på jorden), privatlivets fred eller miljøet. Disse bliver vist visuelt på dronezoner.dk. Tidligere var oversigtskortet over dronezoner tilgængeligt via Naviair, men efter en overgangsperiode er oversigtskortet tilgængeligt via Trafikstyrelsen.

I 2023 blev det også muligt for droneoperatører at registrere sig i overensstemmelse med europæiske krav. Det betyder, at alle droneoperatører nu som udgangspunkt skal registrere sig hos Trafikstyrelsen, medmindre man flyver med en drone under 250 gram, som ikke har sensor fx et kamera. Hvis man flyver med en legetøjsdrone, skal man heller ikke være registreret. Trafikstyrelsen har dermed et overblik over de droneoperatører, hvis operation kan udgøre en risiko for sikkerheden, beskyttelse af privatlivets fred eller miljøet.

I sommeren 2023 blev det besluttet, at der skulle sættes gang i udviklingen af en ny, national dronestrategi. Formålet med strategien er at sætte rammerne for, hvordan civile droner kan anvendes i dansk luftrum, når der også skal tænkes i sikkerhed og hensynet til den øvrige flytrafik. Arbejdet med strategien begyndte i starten af efteråret 2023.

Trafikstyrelsen fører tilsyn med de danskcertificerede flyvelæger og flyvemedicinske centre. I 2023 var der 24 godkendte flyvelæger, hvoraf 11 var beliggende på Sjælland, én på Fyn og 12 i Jylland. Herudover var der ét godkendt flyvemedicinsk center beliggende i Jylland med rettighed til at foretage førstegangsundersøgelser af piloter og flyveledere.

Der er i 2023 afholdt 20 tilsyn, hvor henholdsvis flyvelægernes vedligeholdelsestræning og det flyvemedicinske centers Safety Management System (SMS), herunder krav til nominerede personer (Nominated Persons), har været fokusområder for Trafikstyrelsen, da tidligere tilsyn har afdækket, at der er et udviklingspotentiale i netop disse emner.

Udover tilsynet med flyvelæger og flyvemedicinske centre fører Trafikstyrelsen tillige tilsyn med de enkelte certifikatindehaveres helbredssager, når disse indsendes til styrelsen.

Trafikstyrelsen oplevede i 2023 en stor tilstrømning af nye flyvelæger, der valgte at udvide deres rettigheder til også at omfatte helbredsundersøgelser af kommercielle piloter og flyveledere. Der er generelt en positiv udvikling på det flyvemedicinske område, og det er styrelsens erfaring, at flyvelægerne og det flyvemedicinske center har taget godt imod styrelsens initiativ med at udvikle en ny flyvemedicinsk sektion på Trafikstyrelsens hjemmeside, hvor der kan findes flowcharts, generel vejledning og let intuitiv adgang til relevante love og forordninger. Trafikstyrelsen har således pr. ultimo 2023 haft fokus på at udvikle vejledningsmateriale, hvilket videreføres i 2024.

Det er Trafikstyrelsens vurdering, at sikkerhedsniveauet inden for det flyvemedicinske område, er på et tilfredsstillende niveau.

Transportsektorens strategi for cyber- og informationssikkerhed 2022-2025 blev offentliggjort i december 2021. Den indeholder en række indsatser inden for fire udvalgte området – (1) risikostyring, (2) cyberberedskab, (3) net- og informationssikkerhed (EU-regulering) og (4) uddannelse & awarenes, som blev tilrettelagt på baggrund af videreførelse af tidligere cybersikkerhedsarbejde, nationale krav til Transportministeriets cyberarbejde, trusselsvurderinger, Trafikstyrelsens egen sektorrisikovurdering (Cyber-ROS) og i løbende samarbejde med virksomhederne i branchen. Trafikstyrelsen har, ligesom de øvrige samfundskritiske sektorer, etableret en såkaldt Decentral Cyber- og Informationssikkerheds Enhed (DCIS-Transport), hvor strategiarbejdet er forankret.

Cyber-ROS klæder branchen på til at risikovurdere trusler mod it-systemer, som understøtter kritiske transportfunktioner, samt at identificere foranstaltninger og mitigere, hvor foranstaltninger ikke løser udfordringerne. Hensigten er, at også deltagende aktører i luftfartsbranchen årligt indberetter konklusioner fra egne risikovurderinger af cyber- og informationssikkerheden til Trafikstyrelsen, som til gengæld udarbejder og offentliggør et risikobillede for hele sektoren. Samarbejdet er forankret i førnævnte dialoggruppe.

Denne strategi har derfor til formål at styrke transportsektorens evne til at forudse, forebygge, opdage og håndtere cyber- og informationssikkerhedshændelser. Det skal gøres i samarbejde med aktørerne i transportsektoren ved at gennemføre førnævnte indsatser.

Håndhævelse af NIS-direktivet

NIS-direktivet pålægger EU-medlemslandene at udpege operatører af væsentlige tjenester i en række samfundskritiske sektorer, med henblik på at øge cybersikkerheden i de enkelte landes sektorer og dermed sikre kontinuitet i tilfælde af en hændelse. Direktivet er implementeret i transportsektoren ved NIS-loven og NIS-bekendtgørelsen og indebærer følgende:

Trafikstyrelsen skal udpege operatører af væsentlige tjenester på tværs af transportområdet ud fra tre kriterier: 1) tjenestens væsentlighed for opretholdelse af kritiske samfundsmæssige funktioner, 2) tjenestens afhængighed af net- og informationssystemer og 3) tjenestens sårbarhed i forhold til evt. cyberhændelser. Udpegninger skal vurderes løbende, dog mindst hvert andet år.

Udpegede operatører skal certificeres i ISO27001 (eller tilsvarende international standard for net- og informationssystemer) senest to år efter udpegningen.

Udpegede operatører skal indrapportere cyber- og informationssikkerhedshændelser, som har væsentlige konsekvenser for driften til Trafikstyrelsen og Center for Cybersikkerhed (CFCS) via en myndighedsfælles portal på www.virk.dk.

Trafikstyrelsen har udpeget to operatører inden for luftfartssektoren, Naviair og Københavns Lufthavne, som dermed er underlagt kravene om certificering og indberetning af større hændelser til Trafikstyrelsen og Center for Cybersikkerhed. Indrapportering af hændelser kan også foretages af ikke-udpegede operatører på frivillig basis. Alle de udpegede operatører på transportområdet har opnået en certificering.

Den 27. december 2022 blev det reviderede Net- og Informationssikkerhedsdirektiv (NIS2) offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. Fra dansk side er det besluttet, at direktivet skal træde i kraft i starten af 2025. NIS2-direktivet forventes at øge antallet af enheder, som er omfattet af reglerne, samt stille skærpede krav til enhedernes cyberforanstaltninger og det dertilhørende myndighedstilsyn.

Luftfartsspecifikke regler

Trafikstyrelsen arbejder for, at krav til cybersikkerhed adresseres på en sammenhængende og fornuftig måde på tværs af luftfartsektoren.

Den 31. december 2021 trådte EU-Kommissionens nye regler om cybersikkerhed på luftfartssecurityområdet (EU-forordning 2019/1583) i kraft (AVSEC-regler). Reglerne stiller krav til luftfartsaktører og omhandler beskyttelse af kritiske informations- og kommunikations-teknologisystemer og data mod cyberangreb på security-området.

De såkaldte Part-IS-regler forankres i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1645, som finder anvendelse fra oktober 2025 og gennemførelsesforordningen (EU) 2023/203, som finder anvendelse fra februar 2026. Gennemførelsesforordningen indeholder bestemmelserne omkring myndighedstilsynet. Således vil der blive ført tilsyn med de omfattede aktører fra 22. februar 2026. Part-IS-reglerne omhandler krav til styring af informationssikkerhedsrisici for så vidt angår luftfart (safety). Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) udgav i februar 2023 ’Acceptable Means of Compliance’ og Guidance Materiale (AMC & GM), der har til formål at understøtte implementeringen af Part-IS.

Sikkerhedsrapportens Kapitel 3, Havarier og hændelser, er funderet på de hændelser, som aktører i luftfartsbranchen selv indberetter på baggrund af EU-forordning 376/2014. Det er et lovkrav at selskaber og private aktører inden for luftfartsbranchen løbende indberetter hændelser. De indberettede hændelser bliver automatisk lagret i Trafikstyrelsens hændelsesdatabase og understøtter de tilsyn, som styrelsen udfører med aktørerne. Derudover anvendes hændelsesdata også i arbejdet med de udpegede fokusområder.

Sikkerhedsrapportens Figur 1 og Figur 2 er baseret på Safety Report 2024, som er udarbejdet af ICAO. Safety Report 2024 gennemgår de internationale tendenser i luftfarten det foregående år, og statistikken omfatter udelukkende kommerciel ruteflyvning med større fly. Det giver derfor ikke et fuldkomment billede af antallet af havarier, som er forekommet i 2023, da charterflyvning og flyvninger på helikopterområdet udgør en væsentlig del af den kommercielle lufttransport. Datagrundlaget er desuden et øjebliksbillede og kan variere, hvis der kommer ny information gennem havariundersøgelser. Trafikstyrelsen anser dog ICAO’s Safety Report som en valid data- og informationskilde, der er retvisende for tendenserne i luftfarten.

Det er væsentligt at se på luftfartens produktion, da sikkerheden på området sammenholdes med aktiviteten i luftfarten. Produktionen i luftfarten kan måles på flere parametre, f.eks. antallet af landinger og antallet af flyvetimer i dansk luftfart. Disse data indberettes af luftfartsbranchens aktører en gang årligt gennem blanketten ’Flyvetids- og landingsoversigt’, som kan findes på Trafikstyrelsen.dk.

I nedenstående Figur 12 og Figur 13 ses udviklingen af antal landinger fra 2014 til 2023 samt antal flyvetimer i samme periode. Begge figurer er baseret på opgørelser fra Trafikstyrelsens interne tilsynssystem4.