Vejledning om "post til døren" (revideret)

Trafikstyrelsens vejledning om ”post til døren” til postmodtagere, som er ude af stand til selv at hente deres post i brevkassen eller brevkasseanlægget, er udarbejdet i medfør af postlovens § 9, stk. 2, hvor det fremgår, at der udarbejdes en vejledning om levering af forsendelser direkte til boligen.

Som udgangspunkt leveres al post (breve, aviser o.l.) til en brevkasse eller et brevkasseanlæg på vedkommendes adresse. Regler for leveringen af post fremgår af postloven og Trafikstyrelsens bekendtgørelse om postbefordring og postvirksomheder.

Postloven betyder ens regler for levering af post til alle borgere, uanset om der er tale om beboelse i parcelhus, landejendom eller etageejendom. Alle postmodtagere skal selv hente deres post i en brevkasse eller i et brevkasseanlæg. Der er dog en undtagelsesbestemmelse i loven, hvor postmodtagere, som ikke selv kan hente deres post, kan få posten bragt direkte til hoveddøren:

”Postmodtagere, som er ude af stand til selv at hente post i brevkassen eller brevkasseanlægget, har efter afgørelse truffet af de pågældendes kommune krav på at få adresserede forsendelser afleveret direkte til boligen. 1. pkt. finder alene anvendelse på postmodtagernes folkeregisteradresse” (Postlovens § 9).

Alle postvirksomheder er forpligtede til at levere adresseret post til døren til de postmodtagere, som er ude af stand til selv at hente post i brevkassen eller brevkasseanlægget. Forpligtelsen til at levere post til døren gælder kun for post, der er omfattet af postloven. Det betyder, at en borger, som har ret til at modtage post til døren efter postlovens § 9, ikke har krav på at få uadresseret post (reklamer) leveret til døren.

Afgørelser om post til døren efter postlovens § 9 træffes af kommunen i den kommune, hvor ansøgeren har sin folkeregisteradresse.

Kommunen skal som led i sin sagsbehandling således alene tage stilling til afleveringsforholdene på folkeregisteradressen, idet det ikke er muligt at få bevilget post til døren under midlertidige ophold i fritidsbolig eller hos familiemedlemmer o. lign.

Den borger, der er bevilget post til døren, skal i forbindelse med flytning meddele Post Danmark, som indtil videre administrerer ordningen, at retten til post til døren skal overføres til den nye folkeregisteradresse. Borgeren kan i den forbindelse henvende sig til Post Danmarks Kundelinjen tlf. 70 70 70 30, skrive en e-mail til skrivpost@post.dk eller sende et brev til Post Danmarks Kundelinje, Hedegaardsvej 88, 2300 København S.

Betegnelsen ”postmodtagere, som er ude af stand til selv at hente post i brevkassen eller brevkasseanlægget” kan f.eks. omfatte borgere med nedsat fysisk funktionsevne, nedsat psykisk funktionsevne og dermed særlige sociale problemer.

Ordningen om post til døren er uafhængig af postmodtagerens alder eller boligtype, ligesom den tilgodeser personer i landdistrikter eller personer, som anvender fritidshuset som helårsbolig, under forudsætning af tilmelding til folkeregistret, jf. ovenfor.

Det er endvidere en forudsætning for at få leveret post til døren, at der er brevindkast i indgangsdøren eller brevkasse ved denne.

Post til døren er en personlig ret. Det må ikke tillægges betydning for en afgørelse om post til døren, hvorvidt andre i husstanden end ansøger selv kan hente post. Der skal således ikke indhentes oplysninger om andre i husstanden end ansøger selv ved behandling af en ansøgning om post til døren.

Afgørelser om post til døren træffes normalt efter en skriftlig ansøgning fra borgeren om post til døren, se vedlagte blanket om ansøgning om post til døren.

Kommunens oplysning af sagen

Kommunernes afgørelser efter postloven skal træffes på baggrund af almindelige forvaltningsretlige principper, herunder forvaltningslovens §§ 19 og 24 (om partshøring og begrundelse), samt databeskyttelsesforordningens behandlingsregler i kapitel 2, efter hvilke indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og legitime forhold. Kommunerne er ansvarlige for, at sagen oplyses tilstrækkeligt, før der træffes afgørelse efter postloven.

Kommunernes sagsbehandling og videregivelse af oplysninger til Post Danmark vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en borger skal have leveret post til døren, er omfattet af undtagelsen i databeskyttelsesforordningen art. 9, stk. 2, litra f, om nødvendig behandling og videregivelse med henblik på, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares. Det samme gælder Post Danmarks videregivelse af oplysninger herom til andre postvirksomheder.

Til at oplyse sagen kræves ofte borgerens medvirken. Borgeren har mulighed for at give samtykke på selve ansøgningsblanketten. Hvis borgeren ikke ønsker at medvirke til sagens oplysning, f.eks. ved ikke at give samtykke til udveksling af oplysninger mellem forvaltninger, må myndigheden træffe afgørelse på det foreliggende – ofte ufuldstændige - grundlag. Forud for en afgørelse skal borgeren dog i en sådan situation oplyses om konsekvensen af manglende medvirken.

Kommunen har i medfør af forvaltningslovens § 19 pligt til partshøring, når borgeren ikke kan antages at være bekendt med, at kommunen er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, hvis oplysningerne er til ugunst for borgeren og af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

En begunstigende afgørelse, hvor borgeren tildeles post til døren efter postlovens § 9, meddeles både til borgeren og til Post Danmark, som indtil videre administrerer ordningen. Meddelelse til borgeren skal ske skriftligt. Meddelelse til Post Danmark skal ske via vedlagte blanket, ”Bevilling af post til døren”, som udfyldes og sendes til Post Danmark.

En ikke-begunstigende afgørelse, hvor borgeren får afslag på post til døren, skal meddeles borgeren skriftligt og indeholde en begrundelse for afgørelsen i overensstemmelse med forvaltningslovens § 24.

Det er hensigten, at kommunerne som udgangspunkt træffer afgørelser om post til døren efter postlovens § 9 på baggrund af:

• en skriftlig ansøgning (ansøgningsblanket),
• oplysninger om borgeren, som myndighederne allerede er i besiddelse af,
• eventuelle oplysninger om adgangsforholdene til brevkasse eller brevkasseanlæg.

Når kommunen modtager en ansøgning om at få leveret post til døren, vil kommunen – eller eventuelt en anden kommune - ofte allerede være i besiddelse af oplysninger om den pågældende person, som kan bruges til at oplyse sagen.

Det vil være relevant at inddrage oplysninger, der måtte være fremkommet på baggrund af en borgers eventuelle ansøgning om hjælp efter serviceloven. Det kan f.eks. dreje sig om oplysninger fremkommet under kommunens behandling af ansøgninger om hjælp efter følgende bestemmelser i serviceloven:

• § 83 (personlig og praktisk hjælp)
• § 85 (hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder)
• § 86 (genoptræning)
• §§ 93-96 (tilskud til eller ansættelse af personlig hjælper)
• § 100 (merudgiftsydelse)
• §§ 112 og 113 (hjælpemidler og forbrugsgoder)
• § 116 (boligindretning)
• eller efter følgende bestemmelser i sundhedsloven:
• § 138 (hjemmesygepleje)
• § 140 (genoptræning).

Afhængig af den konkrete situation kan kommunen også have relevante oplysninger fra andre typer sager.

På grundlag af alle relevante oplysninger foretages en samlet vurdering af, om borgeren er ude af stand til selv at hente post i brevkassen eller brevkasseanlægget. Oplysninger om borgerens adgangsforhold til brevkasse og brevkasseanlæg kan desuden have relevans for den samlede vurdering af, hvorvidt en borger skal tildeles post til døren efter postlovens § 9.

Indhentelse af yderligere oplysninger

Det vil kunne forekomme, at kommunerne modtager en ansøgning om ”post til døren” fra en borger, om hvem myndighederne ikke har aktuelle oplysninger, der kan bruges i den konkrete sag. I sådanne situationer må kommunen oplyse sagen på anden vis. F.eks. kan statusoplysninger fra egen læge inddrages for at dokumentere borgerens behov for at få leveret post til døren. Det gælder såvel ved permanente som ved midlertidige ordninger. Borgeren skal selv betale for indhentelse af statusoplysninger.

I alle tilfælde, hvor der er tale om en borger med en varig fysisk funktionsnedsættelse, der indebærer nedsat evne til at færdes, og hvor borgeren eksempelvis bruger ganghjælpemidler i form af eksempelvis kørestol, rollator mv., vil dette indikere, at borgeren ikke er i stand til at hente post i brevkassen eller brevkasseanlægget. I forhold til borgere med varige psykiske funktionsnedsættelser bør kommunen på samme måde være opmærksom på, om lidelsen medfører manglende evne til at færdes og orientere sig uden for hjemmet. Hertil kommer borgere, som modtager meget støtte til praktisk hjælp og personlig pleje i hjemmet.

Midlertidige post-til-døren-ordninger

Midlertidige post-til-døren-ordninger kan etableres efter ansøgning, f.eks. i forbindelse med tilskadekomst og rekonvalescens. Den midlertidige ordning gælder i 6 måneder, men kan fornys efter ansøgning. Afgørelser træffes også her som udgangspunkt på baggrund af en skriftlig ansøgning (ansøgningsblanket) og oplysninger, som myndighederne allerede er i besiddelse af.

Afgørelser

En begunstigende afgørelse, hvor kommunen tildeler borgeren post til døren, meddeles skriftligt til borgeren. Meddelelse til Post Danmark ved at sende blanket ”Bevilling af post til døren” til post.til.doeren@postnord.com. I tilfælde af at kommunens afgørelse er til ugunst for borgeren:

• skal afgørelsen meddeles borgeren skriftligt ledsaget af en begrundelse.
• hvis borgeren ikke reagerer på kommunens henvendelse, henlægges sagen.
• hvis borgeren anmoder om at få sagen genoptaget, skal kommunen bede borgeren om at dokumentere funktionsnedsættelse. Det kan f.eks. ske ved indhentelse af statusoplysninger fra egen læge eller eventuelt en lægeerklæring. Udgifterne hertil betales af borgeren.

Kommunens afgørelse er endelig, og der er ikke mulighed for at klage over afgørelsen.

Ældre-, plejeboliger o. lign.

Det følger af postlovens § 8, stk. 6, at Trafikstyrelsen kan meddele dispensation fra kravet om opstilling af brevkasseanlæg i ejendomme, hvor boligerne benyttes som f.eks. ældre- eller plejeboliger. Dette følger den gældende praksis, hvor Trafikstyrelsen vil kunne meddele en generel dispensation fra kravet om opstilling af brevkasseanlæg i en etageejendom i særlige tilfælde, hvor beboersammensætningen i ejendommen er af en sådan karakter, at beboerne i medfør af bestemmelsen i postlovens § 9 har krav på at få adresserede forsendelser bragt direkte til døren. Der tænkes typisk på deciderede ældre- eller plejeboliger, som en kommune har anvisningsret til, og hvor de pågældende beboere hver især dels opfylder betingelserne for at kunne få adresseret post leveret til døren, dels er visiteret af kommunen til boligen.

I disse tilfælde vil det således ikke tjene noget formål at fastholde et krav om opstilling af et brevkasseanlæg, som ikke vil blive benyttet. Beboere i ældre- eller plejeboliger, hvor Trafikstyrelsen har givet ejer eller administrator dispensation for kravet om opstilling af brevkasseanlæg, vil således enten få posten leveret til døren, eller til en reception, hvor institutionen er ansvarlig for, at posten leveres til modtageren.

Dispensationen gives for hele ejendommen/bebyggelsen.

Information om ”post til døren”

Information om ordningen findes på Trafikstyrelsens og Post Danmarks hjemmesider: https://www.trafikstyrelsen.dk/arbejdsomraader/post-og-koerekort/indberet-eller-ansoeg/ansoeg-om-post-til-doeren

Bilag

• Ansøgningsblanket, ”Ansøgning om post til døren” (kan findes på KL.dk)
• Meddelelsesblanket, ”Bevilling af post til døren” (kan findes på KL.dk)

Link til borger.dk, hvor du kan finde vejledning til at ansøge om post til døren: https://www.borger.dk/handicap/Hjaelp-i-hverdagen/post-til-doeren

 

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Telefon 7221 8800

Fax 7262 6790

info@trafikstyrelsen.dk

www.trafikstyrelsen.dk

 

Sagsnr.: 2023-165171

Dato: 1-1-2024

Sagsbehandler: Frida Jensen