2025-284907

Etablering af venstresvingsbane mellem Høvejen og Hvorupgårdvej

16-12-2025

Formålet med projektet er at etablere en ny venstresvingsbane i Krydset Høvejen / Hvorupgårdvej for at forbedre trafiksikkerheden. som i dag er et vigepligtsreguleret t-kryds beliggende i åbent land. Krydset er uheldsbelastet, som skyldes venstresvingende trafikanter fra Høvejen, som bliver påkørt bagfra. For at give plads til venstresvingsbanen udvides dæmningen svarende til en venstresvingsbanens bredde.

Trafikstyrelsen har den 26.11-2025 modtaget ansøgning fra Vejdirektoratet om etablering af en ny venstresvingsbane mellem Høvejen og Hvorupgårdvej.

Anlægsarbejdet forventes udført i 3. – 4. kvartal 2026.

Trafikstyrelsen er myndighed for behandling af sager om vurdering af virkning på miljøet i forbindelse med statslige vejprojekter, jf. kapitel 2 a i vejloven (LBK nr. 435 af 24/04/2024 af lov om offentlige veje m.v.). Projektet er omfattet af bekendtgørelsens bilag 2 10e og 13a. Trafikstyrelsen skal derfor screene projektet for VVM-pligt i medfør af § 17 d i samme lovbekendtgørelse.

Endvidere skal det vurderes, hvorvidt der skal udarbejdes en konsekvensvurdering af Natura 2000-områder i nærheden af projektet, jf.  §1 a og § 1 c i ”BEK nr. 469 af 08/05/2024 om overvågning, samordnet procedure og offentliggørelse ved vurdering af virkning på miljøet (VVM) samt om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter for så vidt angår statslige vej- og jernbaneprojekter”, med senere ændringer.

Nærmeste Natura 2000-område er område nr. 15 ” Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal”- 4 km i fugleflugt fra projektområdet. Natura 2000-område nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal har et samlet areal på 19.840 ha, hvoraf 13.189 ha dækker marine områder og 756 ha udgøres af søer over 5 ha. Området er udpeget som habitatområde nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal samt fuglebeskyttelsesområde nr. 1 Ulvedybet og Nibe Bredning.

Trafikstyrelsen vurderer på det foreliggende grundlag ikke, at udpegningsgrundlaget vil blive påvirket.

Projektet er beliggende 50 meter fra vandområde: Lindholm Å. Trafikstyrelsen vurderer på det foreliggende grundlag ikke, at projektet vil medføre en midlertidig eller permanent forringelse af kvalitetselementernes tilstand, forringelse af vandområdets økologiske- og kemiske tilstand samt at projekt ikke er til hindre for målopfyldelse.

Inden Trafikstyrelsen træffer afgørelse i sagen, skal styrelsen udbede sig bemærkninger til det ansøgte, herunder til spørgsmålet om, hvorvidt det vurderes, at projektet vil kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. I så tilfælde bedes det samtidig oplyst, hvilke forhold der anbefales at skulle lægges vægt på ved styrelsens vurdering.

Eventuelle bemærkninger til projektet bedes indsendt senest den 18.01-2026 til vvm@trafikstyrelsen.dk, cc Jasth@trafikstyrelsen.dk med henvisning til journalnummer 2025-284907.

Det bemærkes, at man ved at afgive høringssvar, samtykker til offentliggørelse, herunder af afsenders navn og mailadresse.

Hvis bemærkninger ikke er modtaget ved fristens udløb, går styrelsen ud fra, at der ikke haves bemærkninger til ansøgningen, hvilket vil blive lagt til grund i den videre sagsbehandling.

Bilag

 Ansøgning om statslige vejprojekter og VVM

Projektbeskrivelse

Tidsplan

Kort

Flagermusundersøgelse