Invitation til droneforum i København og Aarhus

17-12-2021

Trafikstyrelsen afholder i begyndelsen af det nye år droneforum i København og i Aarhus.

Trafikstyrelsen inviterer i 2022 igen til droneforum. Droneforum er en vigtig del i Trafikstyrelsens informations- og vejledningsarbejde målrettet professionelle aktører indenfor dronebranchen. Droneforum er dermed for dig, der benytter droner i professionelt øjemed og ønsker mere viden om alt fra afstandskrav ved inspektioner over dronekompetencecertifikater og flyvning i den specifikke kategori på baggrund af SORA, PDRA eller LUC.

På droneforum vil du bl.a. få information om status for Trafikstyrelsens arbejde på droneområdet, herunder om godkendelsesprocesser, status og orientering om EU-forordningerne (2019/947 og 945/2019). Og så vil vi sørge for nogle spændende eksterne oplæg – heriblandt fra UAS Denmark og NAVIAIR.

Droneforum i Aarhus afholdes den 17. marts 2022 og droneforum i København afholdes den 6. april 2022.

Det endelige program, som forventes klar i begyndelsen af januar, vil være det samme begge steder. Begge steder vil arrangementet finde sted ml. kl. 10-15.

 

Se programmet og tilmeld dig her

Se programmet og tilmeld dig Droneforum 2022 her (nyt vindue)