Gratis færgetransport i sommeren 2021

25-06-2021

Nu kan du se oversigten over, hvilke færger der er omfattet af ordningen...

Sommer- og erhvervspakken, der blev præsenteret den 4. juni 2021, indeholder en række initiativer, der skal understøtte danskernes muligheder for at afholde sommerferien i Danmark.

Ét af initiativerne betyder, at der gives mulighed for gratis transport på færger, der sejler mellem danske havne og øer samt ruten mellem Rønne og Ystad for gående, cykler og biler med handicapparkeringskort i sommeren 2021.

Oversigten over færger, omfattet af ordningen, er klar

Trafikstyrelsen har nu fået tilbagemeldinger fra færgeoperatørerne. Det har været frivilligt for de enkelte færgeruter, hvorvidt de har ønsket at være en del af ordningen.

På styrelsens hjemmeside er der derfor offentliggjort en liste over de færgeruter, der er med i ordningen samt et kort, der viser, hvornår de enkelte ruter har ønsket at tilbyde gratis færgetransport for gående, cykler samt biler med handicapparkeringskort i perioden juli-september 2021.

Eventuelle spørgsmål vedrørende ordningen kan sendes til:

faerge@trafikstyrelsen.dk

 

Gå til oversigt over færgeruter (nyt vindue)