I Danmark er flere hundrede hav- og landvindmøller udstyret med røde, blinkende lys, der skal advare fly og helikoptere. Hindringslysene på vindmøllerne bidrager til luftfartssikkerheden, da de advarer luftrumsbrugere om høje hindringer, men lysglimtene kan også være generende for naboerne. Særligt i vinterhalvåret, når det er mørkt i mange timer.

Derfor har en arbejdsgruppe bestående af Trafikstyrelsen, Naviair, Forsvaret og Energistyrelsen undersøgt, hvilke tekniske løsninger der gør det muligt at deaktivere de blinkende hindringslys, når der ikke er fly i nærheden og dermed reducere den visuelle støj fra vindmøllernes lys. Analysen er en del af ’Klimaftalen om grøn strøm og varme’ fra 2022, der har et bredt politisk flertal bag sig.

Læs arbejdsgruppens rapport her.

Analysen er blandt andet baseret på erfaringer fra Det Nationale Testcenter for Store Vindmøller i Østerild, hvor Trafikstyrelsen har givet midlertidig dispensation til at teste et radarsystem, som naboerne har reageret positivt på.

På baggrund af analysen har de tre ministerier besluttet, at det fremover bliver tilladt at deaktivere hindringslysene med enten et radarsystem eller et såkaldt transpondersystem, så lysene kun tændes, når luftfartøjer nærmer sig en sikkerhedszone omkring vindmøller med en højde på over 150 meter. Løsningen har bred opbakning fra både vindmøllebranchen, fra flybranchen og brugere af mindre fly.

En teknisk løsning, der mindsker én af de store gener

Transportminister Thomas Danielsen (V) er glad for at det bliver muligt at deaktivere en del af det generende lys, der i mange år har generet naboer til vindmøller:

”Jeg er stor tilhænger af fornuftige løsninger, der kan gøre vores hverdag lidt bedre. Behovsstyret lys på de høje vindmøller er et godt eksempel på en løsning, der kan reducere den visuelle støj fra mange vindmøller, og dermed også fjerne en potentiel gene fra vindmøllerne, uden at det går ud over sikkerheden og vores fremtidige behov for at kunne producere mere grøn strøm fra vinden.”

Stig Uffe Pedersen, der er vicedirektør i Energistyrelsen med ansvar for Grøn Strøm, glæder sig også over den nye mulighed:

”Den grønne omstilling er helt central for vores alles fremtid. Det er en opgave, vi skal løse i fællesskab. Derfor er det også et fælles ansvar at sørge for, at vindmøller er til mindst mulig gene for dem, der bor i nærheden af dem. Nu kan opstillerne af vindmøller skrue ned for lysgenerne uden at gå på kompromis med flysikkerheden”.

Høj sikkerhed omkring vindmøllerne

Arbejdsgruppen lægger op til at vindmøller med radarsystemer eller transpondersystemer får indbygget en række sikkerhedsforanstaltninger, som gør at de automatisk tænder for hindringslysene, hvis der skulle opstå en teknisk fejl.

Kontorchef i Trafikstyrelsen, Henrik Ellermann:

”Vi arbejder altid med mange lag af sikkerhed i luftfarten. Derfor vil der også være en afstandszone på mindst syv kilometer rundt om vindmøllerne, hvor systemet skal kunne spore mindst 50 luftfartøjer på én gang. Der vil også være sikkerhedskrav om, at hindringslysene automatisk bliver tændt ved fx strømsvigt eller hvis der opstår en teknisk fejl i systemet. Der vil desuden altid være tændt lavintensivt rødt lys på vindmøllerne, så flyvesikkerheden også altid er i orden i forbindelse med militære flyvninger, hvor der kan blive fløjet hurtigt og lavt.”

Vindmølleoperatører og privat-piloter ser positivt på den frivillige ordning

Der bliver ikke lagt op til, at det bliver et lovkrav for vindmøllebranchen at installere radarløsningerne, men det behøver ikke at blive en barriere for at få løsningerne udbredt, mener direktør for vedvarende energi, PtX og internationalt samarbejde i Green Power Denmark, Camilla Holbech:

”Vindmøllebranchen har længe efterspurgt, at der kommer klare regler på området, så det bliver muligt for flere vindmølleparker at slukke lyset om natten af hensyn til naboerne. Det kan være med til at understøtte den grønne omstilling, fordi det reducerer de mulige gener, som man kan få ved at have en vindmølle som nabo.”

Per Jensen er privatpilot og bestyrelsesmedlem i Dansk Motorflyver Union (DMU), der repræsenterer en stor del af de fritidspiloter, der ofte flyver med privatfly i det luftrum, hvor vindmøllerne befinder sig. Han hilser radarløsningerne om natten velkommen:

”Det er den eneste rigtige løsning, når vi taler om fremtidens luftfartssikkerhed, også for vores medlemmer. I dag er det da også kun ganske få privatfly, der rent faktisk flyver visuelt om natten i Danmark, og som ikke allerede har et certificeret transpondersystem installeret.”

Første ansøgninger om radarløsninger 1. juli

Trafikstyrelsen forventer, at de første vindmølleparker vil kunne søge om at få tilladelse efter nye regler til de nye radarløsninger fra 1. juli 2025.

Reglerne for at flyve VFR om natten, hvor piloterne skal kunne navigere visuelt, skal også ændres. Her bliver der tale om en etårig implementeringsperiode, hvor ejere af mindre privatfly skal have installeret en såkaldt transponder, der kan ses af vindmøllernes radar.

Den 22. april 2025 inviterer Trafikstyrelsen og Green Power Denmark til et informationsmøde for vindenergibranchen om mulighederne for at etablere behovsstyret lys på vindmøllerne.

Fakta om vindmøller og radarløsninger

• Der er omkring 4.100 landvindmøller og 500 havvindmøller i Danmark. Vindmøllerne står for cirka halvdelen af den danske elforsyning.
• I dag er det et krav, at alle vindmøller over 150 meter skal være udstyret med blinkende røde lys om natten, der af sikkerhedsmæssige årsager skal advare fly om de høje hindringer.
• Fra 1. juli 2025 bliver det muligt at slukke for vindmøllernes hindringslys om natten med brug af et primært radarsystem eller en radarløsning, der detekterer transponder i fly, der er i nærheden.
• Radarsystemet vil kunne installeres i forbindelse med etableringen af nye vindmølleparker, både på land og til havs, men også på allerede eksisterende møller over 150 meter. Det gælder dog ikke for vindmøller tæt ved lufthavne og flyvepladser.
• Det vil formentlig koste omkring 7,5 millioner kroner at etablere en primær radarløsning, der vil kunne styre en hel vindmøllepark. Hertil kommer løbende driftsudgifter.
• Et mindre antal privatfly og helikoptere, der skal kunne flyve VFR om natten, hvor piloterne skal kunne navigere visuelt, skal have monteret en såkaldt transponder, der kan ses af vindmøllernes radar. Prisen for en transponder ligger mellem 15.000 og 70.000 kroner afhængig af, hvilken model der er tale om.
• En afstandszone på mindst syv kilometer rundt om vindmøllerne er med til at sikre, at radarsystembehovsstyringssystemet tænder for hindringslysene, når fly, helikoptere eller droner registreres. Der vil også være sikkerhedskrav om, at hindringslysene automatisk bliver tændt ved fx strømsvigt eller hvis der opstår en teknisk fejl i systemet.
• Radarløsningerne kræver, at der bliver etableret et fælles aktiveringssystem for de radarstyrede vindmøller, så Forsvaret kan få aktiveret hindringslysene på udvalgte vindmøller i forbindelse med fx træning, operationelle opgaver eller ved nødsituationer.

// Illustrationen er lavet med kunstig intelligens //