I forbindelse med det danske EU-formandskab afholder EASA, EU’s agentur for luftfartssikkerhed, deres årlige konference om luftfartssikkerhed i samarbejde med Trafikstyrelsen og Transportministeriet.
Konferencen afholdes i København, og det er første gang, at konferencen afholdes i Danmark. Den har tidligere været afholdt i blandt andet Ungarn, Spanien og Tjekkiet.
Tema og indhold
Temaet for årets konference er "Aviate-Navigate-Communicate – Safety Today, Safety Cross-Domain, Safety Tomorrow". Bag overskriften ligger blandt andet emner om forholdet mellem konkurrenceevne og sikkerhed, synlighed, udstyr og infrastruktur samt overgangen til bæredygtige flybrændstoffer (SAF). Dette vil blive diskuteret i paneldebatter, keynotes og flashtalks.
Konferencen vil også i mere bred forstand handle om konkurrencedygtighed, grøn omstilling og resiliens, der er danske fokusområder under EU-formandskabet.
Praktiske oplysninger
Hvornår: Konferencen finder sted den 12. - 13. november 2025.
Hvor: Copenhagen Marriott Hotel, Kalvebod Brygge 5, 1560 København.
Aftenarrangement: På konferencens første dag afholder Trafikstyrelsen et aftenarrangement i Vilhelm Lauritzen Terminal i Københavns Lufthavn. Mere information følger.
Du kan læse mere om konferencen på EASA's hjemmeside.