Trafikstyrelsen har gennemført en ny kvalitetsmåling af brevmarkedet i Danmark.
Den nye kvalitetsmåling viser samlet set, at 98 procent af alle 1.205 udsendte testbreve nåede frem til modtagerne i landets fem regioner inden for de fem fastsatte hverdage for almindelige brevforsendelser.
Det er postvirksomheden dao, som står for den landsdækkende brevomdeling, efter at virksomheden ved årsskiftet overtog opgaven fra PostNord.
Du finder den samlede ”Kvalitetsmåling af brevområdet maj 2026” her.
Trafikstyrelsen fører løbende tilsyn med postmarkedet, hvilket blandt andet indebærer to årlige kvalitetsmålinger, klagesagsbehandling, medieovervågning og løbende dialog med postvirksomhederne.
