De internationale krav til eftersøgning og redning bliver opdateret den 26. november 2026. Derfor skal reglerne for Danmark og Færøerne også tilpasses.
Ændringerne vedrører Bekendtgørelse nr. 1782 af 7. september 2021 for Danmark og Færøerne om eftersøgning og redning på luftfartsområdet. Fristen for høringssvar er 9. oktober 2026.
Der er tale om mindre justeringer af teknisk karakter. Blandt andet indføres nye krav til uddannelse og øvelser for det personale, der indgår i eftersøgnings- og redningsberedskabet.
Samtidig præciseres det, hvilke oplysninger en luftfartøjschef skal videregive, hvis et fartøj observeres i nød, og hvordan luftfartøjschefen skal handle ved et nødopkald eller en nødmelding.
Derudover ændres betegnelsen ”ulykkesstedet” til ”nødstedet”.
Efter planen træder den opdaterede bekendtgørelse i kraft 1. januar 2027.
