Journalnr. TS6040203-00188

Uddybning i Næstved Havn

27-09-2021

Trafikstyrelsen har modtaget vedhæftede ansøgning af 14. april 2021 fra Næstved Havn om uddybning ved Vestre Mellemkaj.

Trafikstyrelsen har modtaget vedhæftede ansøgning af 14. april 2021 fra Næstved Havn om uddybning ved Vestre Mellemkaj.

Trafikstyrelsen er myndighed for etablering af faste anlæg, uddybning og opfyldning på søterritoriet i havne, jf. § 2 i lov om havne jf. lovbekendtgørelse nr. 457 af 23. maj 2012.

Trafikstyrelsen skal screene projektet for VVM-pligt i medfør af bekendtgørelse nr. 517 af 24. marts 2021 om vurdering af virkning på miljøet (VVM) af projekter vedrørende erhvervshavne og Københavns Havn samt om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne.

Endvidere skal styrelsen vurdere, hvorvidt der skal udarbejdes en konsekvensvurdering for nærliggende Natura 2000-områder i henhold til bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttel­sesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet.

Nærmeste Natura 2000-område er område nr. 169 Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og

Knudshoved Odde beliggende ca. 3,2 km fra projektområdet. Natura 2000-område nr. 169 er udpeget for at beskytte en lang række marine og kystnære habitatnaturtyper, hvoraf flere af naturtyperne forekommer med en stor andel af den nationale forekomst i den kontinentale biografiske region eller den marin-baltiske region bl.a. forklit, tørt kalksandsoverdrev og kystlaguner. Området er også udpeget for at beskytte en lang række yngle- og trækfugle. Trafikstyrelsen vurderer på det foreliggende grundlag ikke, at udpegningsgrundlaget vil blive påvirket.

Inden Trafikstyrelsen træffer afgørelse i sagen, skal styrelsen udbede sig bemærkninger til det ansøgte, herunder til spørgsmålet om, hvorvidt det vurderes, at projektet vil kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. I så tilfælde bedes det samtidig oplyst, hvilke forhold der anbefales at skulle lægges vægt på ved styrelsens vurdering.

Eventuelle bemærkninger til projektet bedes indsendt senest den 26. maj 2021 med henvisning til journal nummer TS6040203-00188.

Det bemærkes, at man ved at afgive høringssvar samtykker til offentliggørelse, herunder af afsenders navn og mailadresse.

For god ordens skyld skal vi desuden oplyse, at jeres høringssvar, vil kunne optræde i Trafikstyrelsens afgørelse, som blandt andet offentliggøres på vores hjemmeside. Derudover vil indkomne bemærkninger blive videresendt til ansøger.

Hvis bemærkninger ikke er modtaget ved fristens udløb, går styrelsen ud fra, at der ikke haves bemærkninger til ansøgningen, hvilket vil blive lagt til grund i den videre sagsbehandling.