JOURNALNUMMER 2024-208861

Etablering af cykelsti mellem Jels og Øster Lindet.

03-10-2024

Formålet med projektet er at forbedre forholdene for cyklister der færdes mellem Jels og Øster Lindet etableres der en dobbeltrettet cykelsti mellem Jels og Øster Linnet. Projektet skal forbedre forholdene for områdets beboere, turister og skolebørn som færdes mellem Jels og Øster Lindet.

Trafikstyrelsen har den 2.september 2024 modtaget ansøgning fra Vejdirektoratet om etablering af cykelsti mellem Jels og Øster Lindet.

Anmeldelsen vedrører etablering af cykelsti mellem Jels og Øster Lindet. Projektet har til formål at forbedre forholdene for cyklister der færdes mellem Jels og Øster Lindet etableres der en dobbeltrettet cykelsti mellem Jels og Øster Linnet. Projektet skal forbedre forholdene for områdets beboere, turister og skolebørn som færdes mellem Jels og Øster Lindet.

Projektet er omfattet af vejlovens (LBK nr. 435 af 24/04/2024 af lov om offentlige veje m.v.) bilag 2 punkt 10 e. Trafikstyrelsen skal derfor træffe afgørelse om, hvorvidt projektet er omfattet af VVM-pligt.

Trafikstyrelsen skal screene projekter for VVM-pligt i medfør af § 17 d i samme lov.

Endvidere skal det vurderes, hvorvidt der skal udarbejdes en konsekvensvurdering af Natura 2000-områder i nærheden af projektet, jf. § 1 a og § 1 c i VVM-bekendtgørelse om statslige vej- og jernbaneprojekter (BEK nr. 451 af 08/05/2017 om overvågning, samordnet procedure og offentliggørelse ved vurdering af virkning på miljøet (VVM) samt om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter for så vidt angår statslige vej- og jernbaneprojekter, som ændret ved BEK nr. 53 af 22/01/2018 om ændring af bekendtgørelse om overvågning, samordnet procedure og offentliggørelse ved vurdering af virkning på miljøet (VVM) samt om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter for så vidt angår statslige vej- og jernbaneprojekter.)

Nærmeste Natura 2000-område er område ligger 8,4 km fra projektområdet. Natura 2000-område nr. 91, består af habitatområde nr. 80 ”Kongeå”. Området er specielt udpeget for at beskytte vandløbets arter og de tilstødende naturtyper. Spredt langs vandløbet er der registreret værdifulde rigkær, kildevæld og sure overdrev. Trafikstyrelsen vurderer på det foreliggende grundlag ikke, at udpegningsgrundlaget vil blive påvirket.

Inden Trafikstyrelsen træffer afgørelse i sagen, skal styrelsen udbede sig bemærkninger til det ansøgte, herunder til spørgsmålet om, hvorvidt det vurderes, at projektet vil kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

I så tilfælde bedes det samtidig oplyst, hvilke forhold der anbefales at skulle lægges vægt på ved styrelsens vurdering.

Eventuelle bemærkninger til projektet bedes indsendt senest den 02. november 2024 til vvm@trafikstyrelsen.dk cc louj@trafikstyrelsen.dk med henvisning til journalnummer 2024-208861.

Det bemærkes, at man ved at afgive høringssvar, samtykker til offentliggørelse, herunder af afsenders navn og mailadresse.

Senest opdateret 03-10-2024