JOURNAL 2026-306017

Projektændringer vedrørende Marselistunnelen

22-04-2026

Efter projektering er der planlagt forskellige ændringer af Marselis Boulevard og andre tilhørende projekter.

Trafikstyrelsen har den 14-04-2026 modtaget ansøgning fra Vejdirektoratet om ændringer vedrørende Marselis Boulevard.

Anlægsarbejdet forventes påbegyndt d. 01-01-2027 og forventes afsluttet d. 31-12-2036.

Trafikstyrelsen er myndighed for behandling af sager om vurdering af virkning på miljøet i forbindelse med statslige vejprojekter, jf. kapitel 2 a i vejloven (LBK nr. 435 af 24/04/2024 af lov om offentlige veje m.v.). Projektet er omfattet af bekendtgørelsens bilag 2 13a. Trafikstyrelsen skal derfor screene projektet for VVM-pligt i medfør af § 17 d i samme lovbekendtgørelse.

Endvidere skal det vurderes, hvorvidt der skal udarbejdes en konsekvensvurdering af Natura 2000-områder i nærheden af projektet, jf.  §1 a og § 1 c i ”BEK nr. 469 af 08/05/2024 om overvågning, samordnet procedure og offentliggørelse ved vurdering af virkning på miljøet (VVM) samt om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter for så vidt angår statslige vej- og jernbaneprojekter”, med senere ændringer.

Nærmeste Natura 2000-område er område nr. 233 ”Brabrand Sø med omgivelser”- 500 m i fugleflugt fra projektområdet. Natura 2000 området er beliggende i en tunneldal i den vestlige ende af Aarhus By. Der har siden etableret sig en vådbundsvegetation omkring søen. Begge søer har betydning både som ynglelokalitet og som rasteområde for en lang række fuglearter. Området er udpeget for at beskytte områdets forekomster af følgende naturtyper og arter: Næringsrig sø, rigkær, bøg på muld, ege-blandskov, elle og askelov, storvand salamander, odder og damflagermus.

Trafikstyrelsen vurderer på det foreliggende grundlag ikke, at udpegningsgrundlaget vil blive påvirket.

Projektet strækker sig over vandområderne ” dkmj_192_ks”, ”dkmj_198_ks”, ”dkmj_198_ks” og ”dkmj_1075_ks”. Trafikstyrelsen vurderer på det foreliggende grundlag ikke, at projektet vil medføre en midlertidig eller permanent forringelse af kvalitetselementernes tilstand, forringelse af vandområdets økologiske- og kemiske tilstand samt at projekt ikke er til hindre for målopfyldelse.

Inden Trafikstyrelsen træffer afgørelse i sagen, skal styrelsen udbede sig bemærkninger til det ansøgte, herunder til spørgsmålet om, hvorvidt det vurderes, at projektet vil kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. I så tilfælde bedes det samtidig oplyst, hvilke forhold der anbefales at skulle lægges vægt på ved styrelsens vurdering.

Eventuelle bemærkninger til projektet bedes indsendt senest den 23-05-2026 til vvm@trafikstyrelsen.dk, cc antha@trafikstyrelsen.dk med henvisning til journalnummer 2026-306017.

Det bemærkes, at man ved at afgive høringssvar, samtykker til offentliggørelse, herunder af afsenders navn og mailadresse.

Hvis bemærkninger ikke er modtaget ved fristens udløb, går styrelsen ud fra, at der ikke haves bemærkninger til ansøgningen, hvilket vil blive lagt til grund i den videre sagsbehandling.